Samtale med Hedvig Fink
Samtale mellem arkivar Orla Poulsen og husmoder Hedvig Fink fra 1984.
Hedvig Fink er født år 1900 på "Peterslund" på Mors. Hun blev gift med forvalteren på gården, og sammen købte og drev de "Kirkegaard" i Hundborg/Jannerup, hvor Hedvig levede størstedelen af sit liv. På billedet fra 1966 er hun forograferet som bestyrelsesmedlem i Nordthy Husholdningsforening.
Borgerskabprotokoller
Med Næringsloven af 1857 indførtes næringsadkomster under betegnelsen borgerskaber og næringsbeviser, der fra 1931 blev kaldt næringsbreve. Indtil 1919 udstedtes næringsadkomster i byer med en kgl. udnævnt borgmester af magistraten, i øvrigt af politimesteren; næringsadkomsterne er indført i særlige protokoller.
Her på siden er der adgang til at se adkomsterne, der også omfatter landsognene.
Thisted Rådstuearkiv - Borgerskabsprotokol 1886-1897
Thisted Rådstuearkiv Borgerskabs- og næringsbevis (med register) 1897-1911
Thisted Gymnasiums 75 års jubilæum!
- find dine klassekammerater her!
Find dig selv og dine klassekammerater
Herunder kan du finde links til Thisted Gymnasiums
publikationer over elever 1947-2022
Thisted gymnasium, meddelelser fra skoleåret 1947-1978 - med oversigt over elever
Hartkornsspecifikationer - Vestervig 1788
Om Nebel Gods i Vester Vandet
Nu afdøde isenkræmmer Knud Mortensen, Thisted, har samlet optegnelser og historier om Nebel Gods i Vester Vandet.
Erik Møller, Hurup
Fortæller erindringer til skuespiller Carl Nielsen.
Erik Møller er født i Faddersbøl ved Hundborg år 1900.
Optagelsen er foretaget 14. december 1982.
Carl Nielsen har selv kaldt Erik Møller for "En brølstærk mand fra Thy"
Samlinger til Jysk Historie og topografi .m.m.
- herfra har Knud Søgaard hentet og digitaliseret en række artikler, der omhandler Thy og thyboere
Skjoldborg skildrede samfundsgrupper levende og klogt (TD. 18.02.82)
Jeppe Aakjær: Den mollerupske Retssag 1722-24
Søren Alkærsig: Om dansk studehandel i det 18. århundredede
Albert Andersen: Skibsværftet i Thisted: Do do Martin (TD 12.02.93)
Angående Kronens MArk og Rakkerbakken
Auctionsforretning over Rakkerbakken
Backe, Lone: Livshunger og lidenskab
Bang, Gustav og Ninna Ellinger: Kongebreve
Bang, Herman: Det erfo´r den by Thisted vel først ved hans død (TD 03.05.80)
Behrend, C.: To lejlighedsdigte fra Thisted
Brunsgaard, C. Hvorfor hedder det Thy og Thisted?
Buus, Anna Louise Prip: Sygehuslæge V. Buus - hans liv og virke
Büchert, Anne: Brugsen fylder 120 (artikel i Samvirke)
Carøe, K.: Folkekirurgi i Thy.
Christensen, Chr. Villads: Besættelsen i Thisted. Bemærkninger i anledning af dr. Hallagers bog.
Christensen, Chr. Villads: Bettelpind og stakkelsfjæl
Danske helligkilder - Thisted Amt
Det gamle Rettersted i Thisted
Engberg, Jens: Da brugsen blev født. (artikel i Samvirke)
Klitgaard, C.: Lidt om krigen i Jylland 1657-58.
Fogtmann, Chr. P.: Saga og krønikker om væltet kæmpe (en anmeldelse)
Forchhammer, J.G.: Jordskælvet den 3die april 1841.
Fuglsang, Anthon: Bidrag til sandflugtens historie.
Fussing, Hans H.: De svenske udskrivninger i Jylland 1658
Guldsmed og spøgefugl Om guldsmed Anders Henningsen, Thisted (TD. 06.08.83)
Hansen, C.B.V.: Fortids skove i Thisted Amt.
Hjerholdt: Den jyske landmålingsmatrikel
Hvidtfeldt, Johan: Skudehandelen i det 17. århundrede
Høg, Jon: Høsten er kronen på værket
Højrup, Ole: Mågerammen. En snare fra nordvestjysk fiskerkultur
I arrest for skoleforsømmelser
Jacobsen, J.P.: En gudsfornægters juleaften
Jensen, F. Elle: En politisk martyr. Pastor Sofus Holm i Skjoldborg
Jensen, Otto: Om Francisco Blicher og hans forhold til Snedsted (TD 14.02.81)
Just, Flemming: Mønsterbrugsen fylder 125 år
K.H.: Åge Rosendah før afrejsen til FN (TD 14.02.81)
Klitgaard, C.: Den mordjyske skudehandel.
Klitgaard, C.: Meddelelser om Slettegaard og dens ejere.
Klitgaard, C.: Nogle meddelelser om krigen 1627-1629
Klitgaard, C.: Skude- og strandhandel på vestkysten af Vendsyssel.
Klitgaard, C.: Tre Strandstykker
Klithederne i Thy: Buus, Mie: Udnyttelsen af klithederne i Thy. Rapport 2005.
Knudsen, Hans: En vogns forargerlige smørelse på Aagaard.
Knudsen, Hans: Indberetning fra præsterne i Aalborg Stift 1638.
Kongedom om jord, som er givet til Øsløs præstebol.
Langkjer, Georg: Undskyld hvis jeg har fornærmet nogen (artikel ved afskeden)
Jørgensen, E. Laumnann: Han Herreds åbne Tingsted.
Laursen, Henry: Fra Vestervig Klosters birketing. Strejflys over forholdet mellem Vestervig herskab og dets bønder og tjenere i Stavnsbåndets og hoveriets dage.
Laursen, Henry: Vestervig klosters birketing. Strejflys over forholdet mellem Vestervig herskab og dets bønder og tjenere i Stavnsbåndets og hoveriets dage.
Løffler, J.B.: Bispegraven på Sjørring Kirkegaard.
Man tror knap nok, at det virkelig er Thy
Natmænd m.v. i gl. Thisted Amt
Neegaard, N.T.: En 1600-tallets matador
Nielsen, Kaj E.: Anne Larsen: Morsingbo har sat sig mange spor i Heltborg.
Klitgaard: Nogle episoder fra krigen i 1807-1814
Nordahl-Petersen, A.: Thylands Højskole
Irup 200 år i samme slægt (TD 09.09.82)
Paulsen, Henning: Aalborg stift besat af de svenske 1658.
Klitgaard, C.; Poul Nielsen Røn.
Præsteindberetninger til Ole Worm Udgivet af Landbohistorisk Selskab 1970 (50 sider)
Rasmussen, Holger: Ålepiskerne fra Limfjorden. (Nationalmuseets arbejdsmark, 1995)
Refshauge, K.: Fra vore år i Thy (TD 02.09.83)
Riis-Olesen, H.A.: Omløbere og tiggere i gamle dage,
Rockstroh, K.C.: Endnu en gang Tyborøn-Agger Tangen.
Roulund, C.E.: Kollerup Bys vedtægt eller grandbrev.
Rørdam, Holger Fr.: Om en befrygtet landgang af fjendtlige tropper i Thy og Vendsyssel 1609.
Skibstedgaard og dens forgænger
Skippere og last til og fra Klitmøller 1668.
Sortfeldt, S.C.: Den hellige kirke i Thy (Jannerup Kirke) og dens blok.
Stage, Lina: Erland Knudssøns kunstværk
Steenstrup, Johannes C.H.R.: Nogle bemærkninger om Tangen ved Agger
Steenstrup: Sjørring kirke solgt
Strandgaard, H.C.: Om udvandringen fra Agger og Harbøre.
Svalgaard, A.C.: Natmænd og rakkere i Thy og Han Herred.
Svalgaard, A.C.: Da kirkegården benyttedes som markedsplads.
Sørensen, Charles: Personalhistoriske optegnelser.
Sørensen, Svend: Kr. M. Nyby, Øland
Schade: Beskrivelse af Thisted amt 1807
Christensen, Chr.: Tilstanden i Thy og på Mors år 1735.
Wulff, D.H.: Trolddomssag 1686.
Vadmans, Finn: jeg har altid været en morakker (R. Broby Johansen)
Wulff, D.H.: Kongeligt brev på Thisted Bisbegaard til præstegård.
Wulff, D.H.: Løn for præsten i Vestervig.
Wulff, D.H.: Ordningen af gejstlighedens tjenesteforhold i Thisted (1588)
Wulff, D.H.: Bidrag til Aalborg Handels Historie
Østergaard, Valborg: Den lille Thistedpige og nisserne,
Skattebøger, adressebøger og telefonbøger - og vejvisere
Det store digitaliseringarbejde er udført af Knud Søgaard.
Vi modtager gerne hjælp til at få manglende årgange med, så har du en af bøgerne, som endnu ikke er med her, vil vi gerne have lov til at scanne den.
Skattebøger for Bedsted-Grurup kommune
Skattebogen for Bedsted-Grurup kommune 1948-49
Skattebogen for Bedsted-Grurup kommune 1956-57
Skattebogen for Bedsted-Grurup kommune 1957-58
Skattebogen for Bedsted-Grurup kommune 1959-60
Skattebogen for Bedsted-Grurup kommune 1960-61
Skattebøger for Boddum-Ydby kommune
Skattebogen for Boddum-Ydby kommune 1951-52
Skattebogen for Boddum-Ydby kommune 1955-56
Skatteliste for Skjoldborg-Kallerup kommune
Skattebøger for Skyum-Hørdum kommune
Skattebog Skyum-Hørdum kommune 1950-51
Skattebog Skyum-Hørdum kommune 1953-54
Skattebog Skyum-Hørdum kommune 1959-60
Skattebøger for Sjørring- Thorsted kommune
1947-48 |
|||||||||
1949-50 | 1950-51 | 1951-52 | 1952-53 | 1953-54 | 1954-55 | 1955-56 | 1957-58 | 1958-59 | |
1960-61 |
Skatte- og adressebøger for Thisted by
Skattebogen for Vestervig-Agger
1935-1959 (enkelte år er ikke med i serien)
Post-adressebogen for Thisted, Thy og Han herred
Telefonnøgle og vejviser for Sydthy og Thyholm
2011 |
Telefonbog for Thisteds opland
1892 | 1902 | 1904 | 1905 | 1907 | 1909 | ||||
1910 | 1913 | 1915 | 1917 | 1918 | 1919 |
Telefonbøger - Thisted og opland
1956 | 1957 | 1959 | |||||||
1960 | 1961 | 1962 | 1963 | 1964 | 1965 | 1967 | 1968 | ||
1973 | 1974 | 1975 | 1976 | ||||||
1983 | 1984 | 1988 | 1989 | ||||||
1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1997 | 1998 | 1999 | |||
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2007 | |||
2011 | 2015 | 2017 | 2018 | 2019 | |||||
Lokalguide Hanstholm kommune
1998 | 1999 | ||||||||
2000 | 2001 | 2003 | 2004 | 2005 |
Vejvisere - Hanstholm
1978 | 1979 | ||||||||
1980 | 1981 | 1982 | 1983 | 1984 | 1985 | 1987 | 1988 | 1989 | |
1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2007 |
Vejvisere - Sydthy
1994-95 | |||||||||
Vejvisere - Thisted
Optegnelser og oversigter
- A.C. Svalgaards optegnelser over værtshuse og værtshusholdere i Thisted 1762-1957
- >>
- Redaktør Clemmen Brunsgaards hefte: Omkring Thisted Plantage (Christiansgave).
- Redaktør Jørgen Miltersens samling af nekrologer og navnenyt trykt i Thisted Amts Tidende/Thisted Dagblad i årene 1997-2012. Original artikler kan fremsendes efter anmodning.
- Oversigt over sognefogeder i sognene i Thisted Kommune 1791-1973. Indexeret sognevis.
Fæsteprotokoller
Herregården Tandrup i Bedsted Sogn
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol I
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol II
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol III
- Register til Tandrup gods fæsteprotokol
Original opbevares i Landsarkivet for Nørrejylland.
været meget vigtig, midt i Thy, med sine Jorder grænsende op til Thylands Hovedvandløb mod Vest og mod Øst skærmet af Ove Sø, saaledes at den var naturligt dækket fra de tre Sider. Paa dens Jorder er der fundet Bopladser fra alle Tidsaldre. Navnet fortæller os, at Gaarden er opstaaet som en Torp ved Søen, der da var en lavvandet Fjord fra Havet. Gam·den har oprindelig været beskyttet af Volde og Grave, hvis Spor endnu kan ses i Gaardens Have. Den første Ejer, vi træffer omtalt, er Peder Nielsen Lange, der ejede den 1391. 1396 er den gaaet over i Røgernes Eje, idet den da tilhører Peder Høg, hvis Fader var Bo Høg, der afstod Ørum Slot til Kong Valdemar; han var en af Thylands store Jorddrotter. Foruden Tandrup ejede Per Høg ogsaa Lyngholm og en Del andre Gaarde i Midtthy. 1413 overtages Tandrup af hans Svigersøn Niels Eriksen Banner, men ved Arveskifte i 1424 efter Per Høg gaar Tandrup til Brodersønnen Lauge, hvis Broder Bo Høg, der var Slægtens sidste Mand, nævnes som Ejer 1439. Ved hans Død 1485 gaar den til hans to Døtre Karen og Kirsten. Den sidste var gift med Niels Krabbe til Nørtorp. Hun nævnes ogsaa som Ejer af Koustrup, som hun købte 1504.
Med Kirsten Røgs Datter Karen kommer Gaarden nu i Lykkernes Eje; hun blev nemlig gift med Eiler Lykke og bragte ham de tre Storgaarde Tandrup, N ørtorp og Roustrup
som Medgift. Deres Søn Niels Lykke overtog Gaarden som Arv. Han døde 14. Februar 1575, og hans Ligsten findes i Bedsted Kirke. Under Gaardene hørte der meget Bøndergods.
1575 overtager Sønnen Jakob Lykke Gaarderte,men 1622 sælger han Nørtorp til sin Datterdatters Mand Erik J u el, der var Stiftsamtmand i Aalborg og var Fader til Søhelten Niels Juel. Jakob Lykke var Lensmand til Lund Slot og Jegindø.
1630 tilhører Tandrup Chr. Gersdorf, som dette Aar mageskifter Gaardene til sin Svigersøn Johs. Rantzau og i Stedet
fik Palstrup 1638 overtager Frants Rantzau Gaarden efter Faderens Død. Han driver ikke selv Godset, men har det bortforpagtet. 1660 sælger han Tandrup, der da har 48 Tdr. Hartk. og desuden 60 Bøndergaarde, Boel og Møller, til Helle Urne; han kommer dog kort efter paa en let Maade i Besiddelse af Godset, da han giftede sig med Helle Urne. Efter hans Død 1679 gifter hun sig med Morten Skinkel og tredie Gang med Hans Arenfeld. Efter Helle Urnes Død gaar Godset til hendes to Døtre Elisabeth Sophie og Dorte Rantzau. Den første bliver 1698 Eneejer og gifter sig anden Gang med Amtmand Hans Eifler. Efter Ægteparrets Død kommer Godset i 1726 til Svigersønnen Løjtnant Chr. Leth, der dør 1736. Roustrup bliver solgt, ogAaret efter gaar Tandrup over i en ny Slægts Eje, da den vect Auktion købes af Justitsraadinde Charlotte Amalie Klingenberg. Tandrup har da 42 Tdr. Hartk., 28 Tdr. Tiender og 238 Tdr. Hartk. Bøndergods. Prisen var 13,000 Rdlr. Da hun samme Aar dør, gaar Tandrup til Sønnen Poul Klingenberg.
Tandrup er paa den Tid paa sit Højdepunkt, den har sit eget Birketing, og det meste af Hassing og Bedsted Sogne hører under Godset. Poul Klingenberg, der var født paa Høiriis, ligger begravet i Bedsted Kirke. Han lod Gaarden opbygge og lod det nye Tandrup opføre i 1769 af Mur og Bindingsværk. Han døde 1771, og Gaarden blev solgt til Peder Jørgensen, Ullerupgaard, for 24,700 Rdlr. Denne Ejer tilkøbte 1798 Abildgaard. I hans Tid var der ved Kvægtællingen 16. Marts 1774 2 Kvier, 8 Køer og 104 Stude over 3 Aar. Paa Bøndergodset var der 60 Kvier, 215 Køer og 88 Stude under 3 Aar. Det giver et godt Billede af Landbrugsforholdene. Bønderne opføder Studene, der, naar de bliver ca. 3 Aar gamle, sælges til Herregaardene for Fedning.
1799 købes Tandrup af Niels Willemoes, Farbroder til Søhelten Peder Willemoes. 1802 har Tandrup endnu det samme Hartk. og Bøndergods. Paa Hovedgaarden saas da 300 Tdr. Korn, avles 100-150 Læs Enghø og fødes 200 Kreaturer, 12 Heste og 100 Faar.
1817 sælger Willemoes Gaarden til sin Søstersøn Justitsraad Poul Tøfting, der var en driftig Mand og stærkt interesseret i de nye Landbrugsmetoder; han merglede Jorden og fik Udskiftningen af Hassing Sogn revideret og fik mange af Bøndergaardene udflyttet. Ved hans Død har Gaarden 53 Tdr. Hartk. foruden Bøndergods, og den overtages ved Testamente af Jens Chr. Skibsted til Djernæs og et Par andre, der sælger den til et Konsortium. 1849 bliver Gaarden købt af Hans Ditlev Lützhøft, der var Købmand i Thisted. Han anlagde Haven, der senere udvidedes af Sønnen Jes Eske Chr. Ltitzhøft, der overtog Gaarden i 1858. 1872 sælger han Søvang og Teglværket fra Gaarden. 1892 køber H. D. H. Ltitzhøft, Gaarden af sin Moder, efter at han i en Aarrække har haft den i Forpagtning. Denne Ejer solgte 1905 90 Tdr. Land Hede til Sønderhaa Hørsted Kommune, hvor der nu er anlagt Plantage. Senere er solgt 50 Tdr. Land, hvoraf opstod Gaarden Moselund. Tandrup har nu ca. 400 Tdr. Land med 29 Tdr. Hartk. og er forpagtet af Sønnen F. Lützhøft. Besætningen er 80 Malkekøer, 120 Stkr. Opdræt og 18 Heste. Borggaarden er bygget 1826 af gule Mursten, der er hentet i Flensborg. Ladebygningen er fra 1852, Staldbygningerne fra 1883 og 1914. Der har tidligere været Fiskedamme ved Gaarden, og endnu findes der fra den Tid Karper i Ove Sø.
(kilde: Landet mod Nordvest, Forlaget Bauta, 1947)
Præstegodser i Hassing-Villerslev og Boddum-Ydby
- Fæsteprotokol Hassing-Villerslev Præstegods 1810-1854 Boddum, Ydby 1788.
- Register til Hassing-Villerslev og Boddum-Ydby præstegodsers fæsteprotokol
Boddum Bisgaard
Hvornaar Gaarden er blevet flyttet, er der ikke bevaret noget om, men det maa være sket tidligt I Middelalderen, da Gaarden tilhørte Kronen. Senere er den antagelig gaaet over i privat Eje for senere at komme til Børglum Bispegods. Men 1343 nævnes Svend Jensen, 1344 Anders Jensen, og Aaret efter deres dræbte Broder Iver. Om de har været Ejere disse Brødre, eller de var Lensmænd, vides dog ikke. Efter Reformationen kom Gaarden atter i Kronens Eje, og de første private Ejere, der nævnes, er Skeelerne. 1555 ejes Gaarden af Herman Skeel. Præsten klager det Aar over, at Herman Skeels Tjenere har taget en Ruse, der stod paa Præstegaardens Ejendom, ligesom Præsten har Trætte med Herremanden om andre Rettigheder. 1578 ejes den af Malti Jensen Sehested. Kongen giver ham det Aar Brev paa et Mageskifte, hvorved Malti Jensen faar et Stykke Jord ved Kubhøje, som Præsten har ladet indhegne med Dige og Grav, istedet faar Præstegaarden noget Eng og Jord I Brokjær. Hans Datter Anne Maltisdatter, der var gift med Ove Lunge, ejer Gaarden til sin Død 1621, hvorefter hendes Sønnekone Sophie Brahe ejer den 1639, hvorefter deres Datter Margrete Lunge arver den. Hun var først gift med Mogens Bille, derefter med Rigsraad Christen Skeel, der er kendt fra det Hverv han havde sammen med Rigens Hofmester, Jokum Gersdorf, at være sendt af Kongen til Forhandling i Roskilde med den svenske Konge Karl Gustav efter dennes Landgang paa Sjælland. Christen Skeel var en, dygtig Statsmand og en af Datidens faa virkelige Patrioter. Han tog sig den ydmygende Fred med Sverrig meget nær og døde 1659 under Københavns Belejring af Sorg over Landets ulykkelige Stilling.
Hans Sønner, Otto og Mogens, arvede Gaarden efter deres Moder. Gaarden havde da 24 Tdr. Hartkorn. 1676 ejes den af Jørgen Skeel Due, der ogsaa ejede Hegnet i Salling, men beboede Boddum Bisgaard. Ved Giftermaal kom den i Familien Rosenkrants Eje. Helvig Rosenkrants var gift med Holger Tott, der var Ejer af flere Storgaarde i Skaane og Danmark.
Han døde i København, men da hans Hustru I 1695 overtog Boddum Bisgaard, lod hun hans Kiste flytte til Ydby, hvor Ægteparret ligger begravet. Helvig dør 1707, og deres Søn, Kaptain Oluf Thott, arver Gaarden, som han 1732 maa pantsætte til Henrik Lassen til Aakjær, hvis Enke 1735 lader sig den udlægge for 8000 Rdl. Gaarden har da 16 Tdr. Hartk., 65 Tdr. Tiende og 207 Tdr. Hartk. Bøndergods.
1739 indløses Gaarden af Kancelliraadinde Ane Jensdatter Larsen til Rødslet, der 1745 sælger den til Ernst Hjelm Andersen Hvid, der Aaret efter sælger den til Kommerceraad Niels Andersen Sommer, der øgede Ejendommen og 1753 opførte nye Bygninger af Mursten og pommersk Tømmer, Laden staar endnu. Borggaarden var trefløjet og teglhængt, og der blev anlagt Fiskeparker ved Gaarden.
1768 havde hans Søn, Løjtnant Andreas Sommer, købt Todbøl Gods med ialt 603 Tdr. Hartk., men allerede Aaret efter dør han, og Faderen arvede Godset, af hvilket han 1782 oprettede Stamhuset Todbøl. Inden Niels Sommer blev Godsejer, havde han været Købmand i Thisted, hvor han ved sin omfattende Handel havde tjent sig en Formue. 1786 dør han 86 Aar gI., og Godset gaar over til hans Søn, Major Jørgen Ring, der allerede 1790 dør, hvorefter Gaarden arves af hans Datter, der var gift med Justitsraad Peder Severin Fønss. Gaarden havde nu 267 Tdr. Hartk. Bøndergods.
Han var en af Landets store Mænd, han ejede de to store Gaarde i Thy og desuden Grevskabet Løvenholm og Hevringholm. Han var kgl. Kammerherre, Generalkrigskommissær,
Justitsraad, Amtmand og Landsdommer I Nordjylland. Da de daarlige Tider truede, fik han 1799 Boddum Bisgaard udskilt af Stamhuset, og Aaret efter sælger han Gaarden til Hans Hansen, der sælger Bøndergodset. 1804 sælger han Gaarden med 31 Tdr. Hartk. til Lars Toft Kjærulf, der ejer den til sin Død 1850. Han nedrev Borggaarden og opførte det nuværende Stuehus.
Efter Kjærulfs Død solgtes Gaarden til den kendte Studeopdrætter og Studehandler Poul S. Breinholt, der drev stor Eksport af Kvæg ogsaa med Damper til England. Studene blev indladet i Thisted, Doverodde og Struer. Breinholt solgte en Del af Jorden, og 1884 solgte han Boddum Bisgaard med 16 Tdr. Hartk. til N. Buch, af hvem han dog ret snart købte den tilbage og sælger den til N. L. Bruhn, hvis Enke 1915 sælger til H. Stender, hvis Enke 1917 sælger den til nuværende Ejer, Landbrugskandidat Carl Sørensen.
Sørensen har købt 30 Tdr. Land til Gaarden, der nu har 172 Tdr. Land og 17ó Td. Hartkorn.
Der holdes 130 Kreaturer og ca. 15 Heste. I Ladens Syld sidder der en Del tilhugne Sten, der stammer fra Kirken, bl. a. en firkantet Sten med Menneskehoveder, hvortil der, efter hvad Sagnet fortæller, gaar en blaa Dame om Natten fra kirken for at kysse stenen.
Chr. Knudsens gods
Vestervig Kloster
Fra den tidligste Middelalder til langt op mod vor Tid, var Vestervig et af de Steder i Nordjylland, der var mest kendt. Her har de fremmede Handelsmænd søgt ind, og det var her ved LimfjordensIndrevig,at Sct.Thøgerslogsigned for at prædike Kristendommen og senere byggede sin lille Kirke, der skulde blive Grundlaget for det senere saa mægtige Vestervig Kloster.
Det har været ca. 1030, at Sct. Thøger først begyndte sin Virksomhed, og ca. 1110 oprettedes Augustinerklosteret paa noget Gods,som Kronen ejede her. Det ældste verdslige Dokument om Vestervig Kloster, er Erik Plovpennings Skøde 1248 paa Vestervig Kloster Mark og Aggergaardenes Fiskeri.
I den første Tid boede Bisperne paa Vestervig, men senere blev Børglum Bispesæde. Den sidste Provst var Svend, der efter at Kronen ved Reformationen havde overtaget det rige Kloster, giftede sig og fik Klosteret som den første kongelige Lensmand. Han fik Tilladelse til at sælge af Klosterets Gods for at skaffe Kongen 2000 Lod Sølv, som denne skulde bruge.
Efter ham var Erik Rud Lensmand, han skulde aarligt svare 800 Dalere, 12,000 Hvidling, en Læst Smør, den halve Part af Sagefald og Gaardfæstning. Han skulde svare Regnskab af Vraggodset, undtagen Tømmer til Klosteret, og han maatte ikke forhugge Skovene. Han tabte paa Kronens Vegne en Sag, der førtes mod Gabriel Gyldenstjerne ang. dennes Vandmølle. 1559 var Knud Gyldenstjerne Lensmand. 1599 hører der under Vestervig Gods, 316 Gd., 44 Boel, 142 Huse og 3 Møller.
Under Klementsfejden var Klosteret blevet plyndret, heller ikke Svenskekrigene gik sporløst hen, mange af Bøndergaardene blev nedbrændt, mens Klosteret slap med Indkvartering. Under Kejserkrigen boede Prins Kristian her i flere Dage for at prøve at rejse Befolkningen mod Svenskerne.
Fr. d. 3. indledede sin Enevoldsregering med at sælge ud af Krongodset, og mellem det, der realiseredes, var Vestervig Kloster, der 1661 solgtes til Godsforvalter Joachim Irgens, der var Holstener. Han havde forstrakt Kongen med et betydeligt Beløb og tilbød da at købe Krongodset i Vestervig. Der blev nedsat en Kommission til Vurdering den 5. Febr. 1661, og allerede den 8. Marts blev der udstedt Skøde, der omfatter 2477 Tdr. Hartk. Bøndergods og 120 Tdr. Hovedgaards Hartk. foruden andre Herligheder ansat til 535 Tdr. Hartk. Herfra gik dog 132 Tdr., som efter Taksation var ødelagt af Vandflod og Sandflugt. Prisen var 20 Daler pr. Td. Hartk. ialt 116,873Rdlr.Desuden købte han Birkeretten til Godset for 1000 Rdlr. og Heltfiskeriet i Ørum Sø for 5000 Rdlr, saa Søen maa da have været meget rig paa Fisk.
1674, da han var blevet adlet, lod han opføre et pragtfuldt Slot paa 3 Fløje i to Etager. Hertil brugte han Materialer fra Klosterbygningerne og fraSct.ThøgersKirke.HansByggeritogmeget af Bøndernes Tid, saa de for Ægtkørsel forsømte deres Gaarde, saa de ikke kunde svare de dem paalagte Tiender. Rundt om i Sognene blev der mange øde Gaarde, saaledes kan nævnes, at han ved Refsgaard opførte en Ladegaard, under hvilken han drev 14 øde Gaarde i Refs. I Helligsø-Gjettrup og V estervig brugte han samme Fremgangsmaade.
1664 købte han Gjorslev paa Sjælland og fik Skøde paa Krongods i Tryggevælde Len, ialt 1124 Tdr. Hartk. for 60,000 Rdlr. Desuden fik han af Kronen det nordlandske Gods i Norge, der omfattede Helgeland, Salten og Lofoterne. Det var saaledes et meget betydeligt Landomraade, Vestervig Herremanden regerede over, men han havde ogsaa vovet sig for langt ud, og da de daarlige Tider efter Svenskekrigene meldte sig, kom han i Pengeforlegenhed. 1665 fik han et Laan i Holland paa 25,000 Rdlr., men nogle Aar efter var det galt igen, under et Besøg i Kobberværket, han ejede i Norge, var han nær blevet slaaet ihjel af Arbejderne der, som i længere Tid ingen Løn havde faaet. Han laante nu 40,000 Specier, som han maatte give Kobberværket og Gjorslev Gods i Pant for.
29. Aug. 1675 døde han, og hans Hustru sad med et forgældet Gods, som Kreditorerne straks faldt over, og hun maatte sælge ud af Ejendommene.1682 var der tilbage af det førsaa store Gods kun 882 Tdr. Hartkorn Bøndergods foruden Gæsteri og andet Gods til 400 Tdr.
Som Forvalter antog Enken Peder Nielsen Mollerup, der nok var en meget dygtig, men ogsaa haardhændet Mand, der fik Betegnelsen Bondeplageren paa Vestervig. Helt ærlig er han maaske ikke kommen til sine Penge, men medens Fru Cornelia Irgens blev fattigere for hver Aar, blev han rigere, og Resultatet blev, at hun maatte afstaa Godset til ham. Fra hansTider den store Proces i Anledning af, at en Aggerbonde blev pint til Døde paa Klosteret, for hvilket han fik en meget haard Dom. I Sagsomkostninger kom han alene af med 2730 Rdlr, og for denne Forseelse og for at have solgt Klittag, kom han af med en Bod paa 30,000 Rdlr.
28. Febr. 1731 opnaaede han at Vestervig Kloster blev optaget som Stamhus for ham og hans Efterkommere, med et Tilliggende af 595 Tdr. Hartk., samtidig erhvervede han Adelspatent for sine Børn. Samme Aar afstod han Stamhuset til sin Søn Jens Mollerup, men blev boende paa Klosteret, hvor han døde 1737 og begravedes i Kirken. I hans Tid (1703) brændte Klosteret og Klosterets Bibliotek, og 3 Kister med vigtige og ældgamle Dokumenter vedrørende Egnens Historiebrændte.Kirken,dervarblevet beskadiget, blev straks opbygget, ligeledes Avlsbygningerne, men til Beboelse rejstes kun et alm. Vaaningshus.
Den nye Ejers første Handling var da ogsaa at opføre et nyt 2 Etages Stenhus, der var Stamhuset værdigt. Hertil anvendte han Kvadrene fra Klosteret og Sct. Thøgers Kirke, i hvilken Anledning Grunden der blev ryddet. Gaarden blev nu bygget som et firlænget Kompleks,hvorafKirkendannedeNordfløjen. Han byggede desuden to nye Ladegaarde. Paa Grund af Faderens vidtløftige Proces, var Godset blevet stærkt forfaldent, og mange af Bøndergaardene var øde, saa han beklager sig over, at Stamhuset ikke kan klare sig med Godsets Indtægter, hvorfor han fik Tilladelse til at købe Ørum Gods og lægge det under Stamhuset.DervedvoksedeStamhuestmed1000 Tdr. Hartk. For Ørum betalte han 24,000 Rdl., som han skulde afdrage med 500 Rdlr. aarligt.
Alligevel kunde han ikke klare sig, og da han døde 1771, var Godset stærkt forgældet. Sønnen Kammerherre Peder Mollerup overtog Godset, han havde ingen Børn, og da han døde 1787, gik Godset til Broderen Major Hans Chr. Mollerup. Denne ejede Stamhuset til sin Død 1795, hvorefter det overtoges af Sønnen Chr. Mollerup. Da var Økonomien i saa daarlig Forfatning, at Stamhuset ikke længere kunde opretholdes, hvorfor han faar kgl. Bevilling til at ophæve det. 1799 blev Godset solgt til Justitsraad Poul Marcussen for 101,400 Rdlr.
Denne Ejer solgte væk af Bøndergodset, saa der tilbage var 373 Tdr. Hartk. foruden Hovedgaarden med 57 Tdr, og Tiender 226 Tdr. I 1800 delte han Godset i to Hovedparceller. Den vestre fik 21 Tdr. Hark. og 106 Tdr. Bøndergods og blev solgt til Hans Hansen for 27,500 Rdlr., men allerede 3 Aar efter købte Marcussen det tilbage for 30,000 Rdlr. Samtidigt solgte han den østre Del med 12 Tdr. Hartk. og 40 Tdr. Bøndergods til Løjtnant Fr. Svinth, der 1808 solgte den til Generalauditør Hans Jakob Lindahl. Hans Enke Fru Maren Svinth, samlede Gaarden, som hun 1834 solgte til Købmand Møller, Thisted, for 27,000 Rdlr. Gaarden havde da kun 27 Tdr. Hartk.
Søren Møller, der var den sidste Ejer af det samlede Vestervig Kloster, solgte 1837 Gaarden til N. Stocholm og J. Breinholt, der delte Jorden imellem sig, eftersom de havde Penge at sætte i Gaarden. Breinholt fik den vestlige Parcel med 27 Tdr. Hartk. og Stocholm den østre med 13 Tdr. Den gamle Gaards Bygninger syd for Kirken blev nedrevet og Materialerne delt. Stocholm byggede ,,Overgaarden" paa den østre Parcel, som han 1868 overdrog til sin ældste Søn. Denne døde tre Aar efter, hvorfor Broderen Poul Stocholm overtog Gaarden. Han inddelte Jorden i 14 Marker og lod opføre 7 Markhuse. Poul Stocholm var en dygtig og driftig Mand, der drev Gaarden stærkt fremad, han handlede desuden meget med Stude og Heste. 1906 solgte han Vestervig Overgaard til Landbrugskandidat L. Sørensen, der ejede Gaarden til sin Død; forinden havde Sønnen Poul Stocholm Sørensen faaet den i Forpagtning.
Gaarden er nu paa 162 Tdr. Land med 17 Tdr. Hartk., og der holdes ca. 150 Kreaturer og ca. en SnesHesteogPlage.DerdrivesenDelFrøavl.
Vestervig Nedergaard, eller som den i daglig Tale kaldes Kloster, ligger hovedsagelig paa den gamle Avlsgaards Plads. Jens Breinholt, der var en dygtig Handelsmand, døde i ret ung Alder. Hans Enke overdrog i 1863 Gaarden til Sønnen Chr. Breinholt, der 1896 solgte Kloster til L. Sørensen, som en halv Snes Aar senere ogsaa købte Overgaarden. Han drev i 6 Aar begge Gaarde, men solgte saa Kloster til J. P. Nielsen og Sagfører Vestergaard, Thisted.
Disse Ejere solgte en Del af Jorden fra, og Chr. Christensen købte Hovedgaarden med 13 Tdr. Hartk. og 200 Tdr. Bygsl. En Del af Arealet er Plantage. Ca. 1940 købte Sønnen Jens Christensen Kloster. Der holdes ca. 120 Kreaturer og 12 Heste.
Vestervig Kloster var naturligt Centret for Egnens Kulturliv gennem Aarhundreder; hertil havde mange Ærinde. Nord for. Gaardens Lade laa indtil for et Par Menneskealdre siden Herredsfogedboligen, og tæt ved var Tingstedet. Paa Gaardens Mark blev de to aarlige Markeder, Sct. Han's og Sct. Olufs Markeder, afholdt. Fra gammel Tid var det betydningsfulde Markeder, der samlede Handelsfolk fra hele Jylland, og endog udenlandske Handlende kunde finde V ej hertil. I 1527 gav Fr. 1. Befaling om, at udenlandske Købmænd ikke maatte besøge de nørrejyske Markeder, især ikke dem i Vestervig og Ry. 1547 befalede Chr. 3., at de to Markeder skulde flyttes til Thisted. Det blev dog ikke overholdt, hvorfor Paabudet blev hævet. Markederne blev ved at holdes ved Vestervig Kirke, indtil Thybanens Aabning, da de henlagdes til Hurup.
Kilde. Landet mod Nordvest, forlaget Bauta 1946.
Fæstebreve Visby Heltborg præstegods 1712-1786 - Fæsteprotokol Visby Heltborg 1723-1871
Slægtsbøger - personalhistorie
Efterhånden som arkivets samling af slægtsbøger digitaliseres, bliver de lagt ud på denne side.
- (87017) SLÆGTSBOG for efterkommere efter PEDER KONGE MORTENSEN i Klitmøller, V. Vandet sogn, født 1817
- Efterkommere efter Peder Konge Mortensen og Else Hansdatter
- (2018644) Gamle slægter fra Hundborg: Rysgaard - Bredahl - Christofferssen - Bojer - Krogsgaard - Hald - Fink - Snejstrup - Jepsen - Stensgaard - Møller - Bathum - Veje - Yde - Fuglsang - Sørensen - Jeppsen. Udgivet på Yde Sørensen Forlag 1976.
- (2018063) Slægten Troelsgaard og gården Troelsgård, Gettrup. Olesen Vigh-slægten.
- (90013) Tromslaaer-slægten. Omhandler forfædre og efterkommere for ægteparret Anders Christian Nielsen (Tromslaaer), født 1805 i Øsløs sogn, død ddt. 1876, husmand i Højstrup, og hustru Johanne Jensdatter, født 1819 i Højstrup, død sst. 1894.
- (2016053) Slægtsbog over slægten Kragh, 1981.
- (2018640) Slægtsbog for smed og husmand Martin Jensen og hustru Karen Nielsen ved Holger Jensen, 1969.
- (97003) Slægtsbog for familien Tilsted. Slægtsarkivet, Viborg, 1977. Anetavle for samt efterkommere efter gårdmand i Ræhr sogn Peter Andres Andersen Tilsted, født 16.11.1818 i Skinnnerup skole, død 5.2.1891 i Ræhr, og hans hustrup Sidsel Marie Jensdatter, født 30.11.1823, døe 5. februar 1897 i Ræhr.
- (2013025) Slægtsbog for efterkommere efter Anders Thingstrup Jørgensen i Klitmøller, født 1858. Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1973.
- (98168) En slægt fra Thy. Ved Ejvind Christensen. Slægten og gården Nystrup. Med et omfattende register.
- (91004) En skudehandler fra Wixø. Peder Nielsen Søe og hans kone Cidzel Langgårds forslægt og efterkommere, 1968. Med register.
- (2018111) Slægten Jane Nordentoft.
- (2010036) Karen og Niels Lund - Aner fra ca. år 1800 og efterkommere op til år 2009. Af Ole Kildemark og Grethe Olsen, foråret 2009. Heri også om gården og navnet Kammersgaard i Ydby.
- (2016044) Thea Sørensen m.fl. familieberetning. En beretning om en familie med rødder i Sjørring, Thorsted og Tilsted i perioden fra ca. 1900 til ca. 1980.
- (2018246) Asger Villesens slægt i 13 generationer - et omfattende slægtsforskningsarbejde udført af hans hustru Helle Villesen og afleveret af datteren Ingerd Villesen. Dette er et uddrag, som dækker tilknytningen til Thy. Anetavler. Anebeskrivelser.
Bertha Bjerregaard fortæller om sit møde med digteren J. P. Jacobsen
Arkivar Torsten Balle interviewede i 1969 Bertha Bjerregaard.
Bertha Bjerregaard sad i Thisted byråd 1948-1953 og var gift med Søren Bjerregaard (1879-1948), som var borgmester i Thisted 1925-37 og 1943-48. Hun havde som barn mødt J.P. Jacobsen, som hendes far var gode venner med. Hun var 2½ år, da J.P. Jacobsen døde, og besøgene hos den syge forfatter gjorde et dybt indtryk. Bertha Bjerregaard fortæller også om sit bekendtskab med familien Jacobsen i årene efter.
Vagner Skårup fra Koldby
Af filminstruktør Jørgen Vestergaard
Læs Vagner Skårups erindringer og optegnelser om hans slægt - 116 maskinskrevne sider
Vagner Skårup fra Koldby blev født i 1917 som tredje barn af en søskendeflok på ni. Hans yngste bror er den navnkundige spillemand, Karl Skaarup, der nu i en alder af 88 år stadig trakterer harmonikaen og spiller til bal og giver koncerter. Da Vagner kom op i pensionistalderen i 1982, nedskrev han sine erindringer på en elektrisk skrivemaskine, som han fik i fødselsdagsgave. Det var han i stand til, fordi han havde ført dagbog, havde en god iagttagelsesevne og udpræget sans for at skrive og fortælle om sit liv i stort og småt. Erindringerne og slægtsoptegnelserne var tænkt til familien, men i forbindelse med en ny dokumentarfilm om spillemanden Karl Skaarup er de blevet ”opdaget”, og familien har givet tilladelse til, at de offentliggøres på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.
Vagner Skårup blev født i Hørdum, men da han var seks år flyttede familien til Irup Hede, og året efter begyndte han i Koldby Skole, hvor han var glad for at gå og glad for lærerne. Efter konfirmationen kom han ud at tjene, og han husker alle sine pladser med små hurtige notater. F.eks skriver han om en gård i Gudnæs:” Det var en god plads, men manden var nærig, så lønnen var lille, men kosten var god. Hjemmet var missionsk, og konen tålte ingen flirten med pigerne (det var slemt), men ellers var hun rar.”
Efter at have tjent bl.a. i Vibberstoft, Skyum og Tingstrup blev han tilsidst forkarl på ”Søndergaard” i Malle, og det var den bedste plads. Her var han i begyndelsen af krigen, og når han og de andre karle cyklede til Thisted om aftenen for at more sig lidt, vrimlede det med tyske soldater. Det blev han træt af, og så begyndte han at interessere sig for nabopigen Stinne, som han blev viet til i oktober 1942 i Sennels Kirke. Han fik i en periode arbejde for firmaer, der byggede fæstningsanlæggene i Hanstholm. Det var vellønnet, men da det danske politi blev taget af tyskerne, ville han ikke være med længere.
Vagner Skårup og hans kone begyndte for sig selv med en lille ejendom i Koldby: ”Efter at vi var blevet gift, levede vi i stor nøjsomhed. Vi havde meget få penge, men vi fik efterhånden købt en brugt radio – ca. 1950 –men ellers var der ikke luksus af nogen art. Næsten alt var rationeret… Jeg cyklede jo på arbejde med tyk tovværk om hjulene, og senere trædæk. Men man fandt på at skære strimler ud af opslidte bildæk, som vi kørte på, indtil vi kunne købe cykelgummi igen”.
Ud over sit eget liv beskriver Vagner sine forældres baggrund og kampen for det daglige brød med mange både rørende og humoristiske detaljer. Det hele foregår i Thy, og det handler om jævne menneskers livsvilkår i en stor del af det tyvende århundrede.
Landet mod Nordvest
(Forlaget Bauta, 1947)
- blev udgivet i 1947, og tilsammen udgør de to bind et meget væsentligt bidrag til den lokale historie. Et bidrag, der i en lang periode måske også var den væsentligste fremstilling af landsdelens historie.
Allerede ved udgivelsen bemærkede redaktørerne, C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen, at værket ville blive en bibliografisk sjældenhed, fordi der kun var fremstillet i et begrænset antal eksemplarer.
Det rådes der nu bod på i kraft den indsats Knud Søgaard har gjort for at digitalisere værkets indhold.
Om baggrunden for den oprindelige udgivelse hed det i forordet:
"Værkets Tilblivelse skyldes hovedsagelig den Bølge af Hjemstavnsfølelse, der - ikke mindst i de for Danmark skæbnetunge Aar 1940-45 - er gaaet over Landet"
INDHOLD - Bind 1 (Alle artikler kan læses med Acrobat Reader) |
||
Brunsgaard, C. og Pedersen, Henry E - Forord |
Andersen, S. A.: Hvorledes landet blev til |
Hald, P. L. - Fra oldtiden |
Pedersen, Henry E. - Spredte træk af landsdelens historie |
Hald, P. L. - Gamle Voldsteder |
Bæksted, Anders - Thylands Runestene |
Aakjær, Svend - Stednavne i Thy og Vester Han Herred |
Andersen, Kr. - Gamle Gaarde |
Moltke, Erik Thylands kirkebygninger |
Andersen, Kr. - Sandflugten |
Skautrup, Peter - Folkemålet |
Ellekilde, Hans - Thylands Molboer |
Andersen, Ellen - Folkedragten i Thisted Amt |
Ellekilde, Hans - Thylands vidunderlige folkesagn |
Fuglsang, Anthon - Folkesind |
Juul Sørensen, H. - Træk af kirkehistorien |
Mejlgaard, Chr. og H. A. Riis Olesen - Skolevæsenet i Thy og Vester Han Herred |
Grønkjær, N. - Biblioteksvæsenet |
Brunsgaard, C. - Broerne i Nordvestjylland |
||
INDHOLD - Bind 2 |
||
Böcher, Tyge W. - Planteverden |
Degerbøl, Magnus - Dyrelivet |
Rasmussen, Holger - Fiskeri i hav og fjord |
Honnens de Lichtenberg, G. - Redningsvæsenet |
Frandsen, F. C. og Kristensen, Harry - Landbruget |
Engqvist, Hans Henrik - Byggeskik |
Rasmussen, Axel - Om klitter og Klitskove i Thy |
Christiansen, Arthur - Fuglelivet i Vejlerne |
Brunsgaard, C. Vestkystens havnespørgsmål |
Pedersen, Henry E. - Fra de gamle færgesteder |
Hald, P. L. - Thisted købstad |
Pedersen, Henry E. - Købstadsliv i det nittende Århundrede |
Riis Olesen, H. A. - Navnkundige Thyboer |
Brandi, V. - Hjemstavnsfølelse |
Jensen, Kjeld - Thylands politiske Historie |
Hebsgaard, Holger - Idrætten og dens udvikling |
Lustrup J. J. - Thisted Museum |
Hebsgaard, H. - Under tyskernes besættelse |
Pedersen, Henry E. - Tidstavle over Begivenheder |
Fæstebønder ved Kølbygård og Vesløsgårds godser
v. Sigrid Brandi og Nikolaj Bojer
- ordnet efter deres fæstegårde/huse, med angivelse af by, sogn, matrikler m.v.
Sammendrag af oplysninger fra fæsteprotokoller fra Kølbygård og Vesløsgård og oplysninger fra Kølbygårds skifteprotokoller samt enkelte andre kilder, og påført de respektive fæstere og derefter suppleret med oplysninger fra Nikolaj Bojer Biblioteket " Familier i Thy & Han " Kronologisk Indsamlet.
{readmore:Læs Sigrid Brandis artikel om Kølbygaard}
>Hjælpemidler
Index til de enkelte sogne
AMTSBESKRIVELSE 1747
Indtil 1793 havde Thisted Amt betegnelsen Dueholm, Ørum og Vestervig Amter. På landsarkivet findes Betænkning og Forslag til Landets Tarv og Bedste i Dueholm, Ørum og Vestervig Amter fra 1747. Dokumentet findes i Rescripter og Kollegiebreve 1747 (svaret i 1749). Det er afskrevet af Niels Vestergaard Larsen og med hans egne ord "ganske let rettet til for at fremme forståelsen." Teksten kan læses via dette link.
Afskriften består af 3 dele:
1. Brev fra Frederik d. 5. til amtmand W. Rosenkrantz 1747.
2. Betænkning fra Rosenkrantz, Moldrup og Caspergaard 1747.
3. Rentekammerets svar 1749.
Fra Kong Frederik d. 5. til Amtmand W. Rosenkrantz i Thisted:
- Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. - Vor Naade tilforn ! - Som Vi af Høy Kongelig Naade, og u-afladelig Omhue for Vore kiære og troe Undersaatters Velgaaende, allernaadigst ville være betænkt paa alle muelige og tienlige Midler, hvorved deres og Landets Beste og Fremtarv kand befordres; Saa er til den Ende hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at Du, forsaavitt de Dig betroede Amter angaar, med tvende af de der boende kyndigste og forstandigste Landmænd, - hvilke du selv haver at udmelde og efter denne Vores allernaadigste Befaling at tilsige, - herom haver at sammentræde, og da samtlig med hinanden nøye og grundig overveyer, alt hvad I udi en eller anden Maade maatte eragte tienlig fornøden til Landets og Undersaatternes almindelige Beste og Velfærts Befordring allerunderdanigst at foreslaae; Hvorefter I samtlig detsangaaende, Eders allerunderdanigste Betænkning og Forslag, postviis forfattet, til Vores Rente-Cammer, saasnart mueligt er og i det seneste inden dette Aars Udgang, haver at indsende, at samme Os derfra allerunderdanigst kand vorde refereret. Dermed skeer Vor Villie, Befalendes Dig Gud, Skrevet paa Vort Slot Jægersborg den 18de Septembris 1747. - Under Vor Kongelig Haand og Seigl. / Friderich R.
Til Hans Maytt. Kongen fra Amtmand W. Rosenkrantz, J. L. Moldrup og C. Caspergaard
- Betænkning og Forslag til fremme af Udviklingen i Dueholm, Ørum og Vestervig Amter 1747:
- Stormægtigste Monarch allernaadigste Arve Herre ! - Da Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling af 18de September næst afvigte til mig som Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter er indløben, af dens allernaadigste Indhold at være betænkt paa, hvorledes De af Høy Kongelig Naade u-afladelig bær Omhue for Deres kiære og troe Undersaatters Velgaaende, paa alle muelige og tienlige Midler til Landets Beste og Fremtarv at kunde befordres, og til den Ende mig allernaadigst anbefalet, saavit disse Dueholm, Ørum og Vestervig Amter angaar, med 2de af de der i boende, kyndigste og forstandigste Landmænd, selv at udnæfne og tilsige, og om denne Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Villie og Befaling, med dennem at sammentræde, nøye og grundig overveye, alt hvad udi een eller anden Maade eragtes tienlig og fornøden til Landets og Undersaatternes almindelige Beste og Velfærdts Befordring, allerunderdanigst at foreslaae, med meere; Til denne Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling hovsommeligste og allerunderdanigste Efterlevelse, haver udmeldt Oberst Lieutenant Jens Laasbye Moldrup til Vestervig og Ørum og Justits Raad Claus Caspergaard til Todbøl, og med dennem sammen trædet, nøye og grundig overvejet Postviis efterfølgende:
1. Post.
Belangende Proprietariernes Tilstand, naar derunder fratages Hillerslef Herreds, der endskiøndt nogle faae kunde forrente noget, saa er dog deres Gods i den Stand conserverit, at de nyder Frugten deraf; Mens naar vi derimod anseer de øvrige Herreder i Thye Land, nemlig Hundborg, Hassing og Refs Herreder, ere de fleste ikke uden store Behæftelse paa deres Gaarder og Gods og forrenter store Capitaller, ja endog i Mors Land særdeeles, hvor nogle vel forrenter Kiøbe Skillinger, og andre Halvparten af ald deres possiderende Gods.
2. Post.
Gaar vi til Proprietariernes besiddende Jordegods; - Hillerslef Herred undtagen, som paa de fleste Steder er smaat skyldende Hartkorn, og de høyere ansatte dog derunder haver Boniteten af deres Jord og Eiendomme; - Saa er det tvært imod, at de øvrige 3de Herreder i Thye, nemlig Hundborg, Hassing og Refs Herreder, samt heele Mors Land, er af saadan beklagelige Tilstand, at det ved den nye Land Maalings Matricul er saa høyt i Hartkorn oversat, som hver Besidder sucke over, idet de contribuerer af det, de ikke besidder af Jord og Eiendom, og kiendeligen erfahres, hvor der findes dem, der icke paa 1 Tønde Hartkorn kand føde meere end et Creatur, andre 1½ og nogle 2 af Qvæg og Bæster; Og paa saadanne Stæder mangler Op-Fødningen, hvoraf Bønderne skulle have den største Nøtte, og tillige Mangel for Giødning til hans Jords Dørckelse, og udi hvad Stand, saadanne Gaardes Besiddere kand være til at udreede Kongl. Contributioner, er letteligen at eragte, og endskiøndt det icke kand siiges paa et samblet Gods, at være saaleedes overalt, saa staar det dog fast, at intet Gods jo er belemmet med een stoer Deel af det ovenstaaende, dersom meldt ikkun saa ringe, nemlig eet Creatur, 1½ eller 2de, enten det skal være Bæster eller Qvæg, paa een Tønde Hartkorn, og at saadant slet Gods, endog findes paa Mors særdeeles; er i passerte Tiid ved offentlig Auction soldt 1 Td. Hartkorn for 3 a' 4 Rdr., og paa nærværende Tiid, om det allernaadigst var tilladt at giøre Udskud af deres Gods, skulle findes de Proprietairer, der allerunderdanigst Cederte 10 til 20 Tdr. Hartkorn, og vel meere, der deels kunde være besat og deels øde, og om de end havde Formue samme at opbygge, var dog aldrig capabel at formaae nogen Besiddere dertil; Saadanne Tilstande haver det med Proprietarie standen i de 3de Herreder i Thye og paa Mors Land; - Ja, ydermeere at got giøre, at saadant slet Jordegods virkeligen er og findes her, kiendes deraf, at siden Anno 1717 er baade af Thye, mens meest af Mors Lands Strøegods vorden seqvestreret, til denne nærværende Tiid fast mod 300 Tønder Hartkorn; Da Eierne det selv haver kiøbt og ventelig icke skulle have ladet det gaae bort, om Skatterne deraf havde været at opnaae, og da de haver ladet Beboerne sidde dermed, og samme beboere, for at udslæbe Jorden, imedens soldt af Besætningen til Skatterne, og det i nogle Aar, indtil der var intet meere tilbage, og imedens blev Jorden udrodet og udslæbt og Huusene forfaldne og Skatterne slutteligt udebleven, er det i den Stand Seqvestreret og Hans Kongl. Maytt. hiemfalden; Og saafremt det med Proprietarie Godset ikke havde een eftertrøckelig Hale og Følge, at hvor de gierne haver meget Gods udi et Sogn, og ikke kand lade een eller flere seqvestrere og hiemfalde til Hans Maytt., uden at det øvrige i Sognet tilhørende skulle følge med, var vel ikke mindre fra dennem ventelig bleven hiemfalden, end som fra Strøegodset skeed er; - Ja, at mange Proprietarier er i Armod gaaed fra Gaard og Gods, har den passerte Tiid lagt for Dagen og nock som bekiendt.
Under den 2den Post maae fornemmelig anføres de Besværinger og Tynge, der følger saadant Proprietarie Gods i specificerte 3de Herreder og paa Mors Land.
1. Art. - Proprietairerne kand icke nogen Tiid vente til fulde at opnaae Skatterne af dette saa høyt skyldende Hartkorn, og af det øde alleeniste en ringe Græsleÿe, men kommer paa hans Reigning samme at betalle.
2. Art. - Da nu saadant Gods, hvor icke nogen Besiddere længe bliver ved, da hand ved Tiltrædelsen er indsat med fuld Besætning af Hosbonden, og resterer efter faae Aars Forløb, for ald sit Fliid og Arbeide, at kand have Brødet derved, men imedens af Nød og Mangel griber til Besætningen og dend forøder, og saa først sig den frasiger, maae Hosbonden saa got som paa nye den besætte og give den fæstende, alt det hand forlanger af Qvæg og Bæster, Æde og Sæde Korn, og visse Aars Skatte Friheder, der opløber en excessive Summa Penge, og efter Friheds Aaringers Forløb, ikke endda forsickred længe at beholde Besidderen, saa det er en u-ersættelig Skade og Tab for Proprietairen.
3. Art. - Kommer der paa Godset Affald paa en Bondes Qvæg og Bæster, maae Proprietairen u-omgiængeligen ersætte og forskaffe hannem det igien, saafremt Bonden skal forrette hans Hou Arbeide og drive sin Gaards Aufling, og det uden nogen forventende Refusion.
4. Art. - Forfalder nogen Bonde Gaards Bygninger, eller som ofte skeer, naar Korn Laderne ere tomme, af stor Storm og U-Veÿer kastes over Ende og spollerer Tømmer og Tag, er ingen Bonde i Stand den igien at opsætte, mens Proprietairen for sin egen Regning maae den lade opbygge og sætte i Stand; Thi det vel paa et samlet Gods skulle være rart, om der maatte, under mange, findes 2 eller 3, der kunde selv tilskyde noget til Proprietairens Soulagement.
5. Art. - Naar Bønderne haver udleveret deres 3de, Kongens, Kierkens og Præstens Tiender, Foged Korn og andre Expenser meere, da er det først, at Hosbonden maae spørge om forrige Aars Forstræckning af Æde og Sæde Korn, og dernæst om dend ringe ansatte Landgilde, som visseligen er taalelig ansat i Betragtning, at de Kongelige Contributioner af det høytskyldende Hartkorn, tager alting bort og dog icke naaes, saa kand letteligen sluttes, at der er lidet tilbage for Hosbonden, og om end noget faaes, haver det ei længere Bestand, end til dend Tiid næst følgende 6te Articul ommelder.
6. Art. - Det er en fast Regel hvert Foraar, naar alting er fortæret og oppe hos Bonden, Pløÿe og Sæde Tiiden angaar, at Bønderne maae forskaffes Æde og Sæde Korn, og saaledis er Proprietairerne icke selv raadige over deres Gaards Aufling at bortsælge til deres egen høÿe Fornødenhed at stoppe deres Udgifter med, men aarlig reservere til Bønderne Æde og Sæde Korn, enten de haver faaet noget af forrige Aars Forstræckning eller intet; Og da dette continuerer og Proprietairerne det u-omgiængeligen maae vedligeholde, for at conservere Bønderne ved Gaardene, saa følger det af sig selv, hvor penibel og nærgaaende det maae være, at miste sit eget og hengive det, hvor aldrig noget er at faae igien, uden en stor tilvoxende Restantz hos sine fattige Bønder.
7. Art. - Endnu er dette særdelis at anføre med Thye og Mors, at de ere, som paagrændsende ved Havet, exponeret af store Storm-Vinde, der aarlig mod Høsten afslaar deres Korn, og i det mindste tager Sæden bort, og foruden, naar Sæden staar i sin Floor, kommer en dampig Taage fra Havet, "Havrauf" kaldet, der giør Kiærnen doven og vissen, til alles store Skade og Tab.
3. Post.
Vi haver ved nøyeste Overregnende og Befindende allerunderdanigst fordristet os i foregaaende at tilkiendegive: - 1. Proprietairerne udi Thye i de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreder, samt Mors Land, der bestaar af Sønder og Nørre Herreder, hvorleedes de tildeels aarlig maa afdrage store Renter, der aarlig meere tiltager, til Godsets Understøttende. - 2. Hvor høytskyldende Hartkorn de besidder uden Bonitet, og dog alligevel i alle Kongelige Penge og Kornskatter, seer uden mindste Moderation, maae svare med andre frugtbærende Provincer og Lande. - 3. Hvad store Byrde og Tynge de end ydermeere bærer og plages med, af dette høytskyldende Hartkorn, som i den 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler speciale er forklaret og tydelig andraget, - og endnu for yderligere at gotgiøre, alt hvis anført er, at være af den sande Beskaffenhed, maa træde til Bevis derpaa, hvorleedes Kiøb og Salg Roullerer:
- Først paa Mors:
Nanderup Hovedgaards Taxt 27 Tdr. 6 Skp. 1 Fr. 2 Alb.
Bøndergods 262 - 0 - 2 - 2 1/4
Flade og S.Draabye Sognes Kirketiender m. Jus-Vacandi 40 -
Hartkorn: 329 Tdr. 7 Skp. 0 Fr. 1 1/4 Alb.
- Solgt ved offentlig Auction d. 11te Octbr. 1743 for 4901 Rixd. Courant
Ullerup Hovedgaards Taxt 38 Tdr. 0 Skp. 1 Fr. 2 Alb.
Bøndergods 281 - 7 - 1 - ½ -
Galterup Østerjølbye og Bierbye Sognes Kiercke-Tiender 50 - .
Hartkorn: 369 Tdr. 7 Skp. 2 Fr. 2½ Alb.
Solgt ved offentlig Auction bemt. 11te Octbr. 1743 for 6500 Rixdr. Courant
Ørrendrup Hovedgaards Taxt 40 Tdr. 5 Skp. 1 Fr. 1 Alb.
Bøndergods 311 - 3 - 1 - 1 7/12
Kiercke-Tiende 30 - .
Hartkorn: 382 Tdr. 0 Skp. 2 Fr. 2 7/12 Alb.
- Denne Hovedgaards Taxt med Bøndergods og
Kiercke-Tiende, overhovedet er solgt og kiøbt i alt for 6000 Rixdr.
- Heraf er kiendeligen at erfare Mors Lands Proprietarie og Strøegodser Tilstand, ja slætte og ringe Bonitet; og icke at forundres over de derværende Proprietairers U-Formuenheed og daglige Svæckelse, hvilket og i levende Live trøgte (trykkede) Sal. Conferentz Raad Klingenberg til Høÿriis, der tilhørte en stoer Deel Jordegods paa Landet, og efter hans Død, endnu i Live værende Frue, samt nuværende Etats Raad Klingenberg; hvor de begge paa Landet Mors haver Hartkorn Bøndergods over 1400 Tønder, hvoraf de aarlig, for øde og forarmede, betaler store Contributioner og aparte ikke mindre Forstræckninger; Dermed tages deres Formue, og det som værre er, aldrig ophører, og gierne ville sælge det med største Forliis og Skade, for endnu i Tiide at see sig entlediget fra de store Udgifter Godset medtager aarlig; men aldrig nogen udi den iværende Tilstand resolverer at kiøbe saa høyt forskyldet Hartkorn, lidet eller stort deraf.
4. Post.
Hvilket og er det, som tilforne meldt, saavel Proprietairerne og Strøegods i Thye udi de 3de Herreder, Hundborg, Hassing og Refs. - Da vi som før er melt derfra exciperer Hillerslef Herred; Thi bemeldte 3de Herreders Proprietairer er tildeels meest af lige Beskaffenhed med forestaaende 1ste Postes Indhold, at de forrenter store Penge paa deres Gods; ja, vel ogsaa yderlig Kiøbe Skillinger af nogle, ja endog, om Crediten kunde brøste, at spørge, om Panthaverne kunde naae skadesløs Betaling; Thi det høytskyldende Hartkorn, der forud er bekiendt, og at Bøndernis fattige Tilstand erfares, trøcker enhveer sig dermed at indlade, og taber hellere noget af sin Prioritets Fordring, end at være belemmeret med et slæt Gods.
Hvad den 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler er meldt, haver bemeldte Herreders Proprietarier i alle Maader til Fælleds med Mors Lands, med Kongl. Skatters Betaling for deres fattige, øde, forarmede og høytskyldende Hartkorn, Indsætning med Qvæg og Bæster, Forstræckning af Æde og Sæde Korn, med meere, indtet deraf undtagen, men enhveer med deris Skade, og nogle over Evne, aarlig maae erfahre, og alligevel trøcke sig enhver, ihvor suurt og tungt det falder hannem, at qvitere eller forlade sin Boelig og Sæde;
- Hvilcket da icke giver Anledning til stoer Salg og Kiøb paa completterede Gaarde, - men alleeneste for at viise, at de i saadan Tilfælde, icke er udi stoer Begiærlighed, Værdie eller Priis, er for nogle Aar siden solgt en Gaard i Hassing Herred, Harring Sogn, Øeland kaldet.
Dends Hovedgaards Taxt 31 Tdr. 5 Skp. 2 Fr. 0 Alb
Bøndergods 216 - 1 - 2 - 2 1/4
- Hovedgaarden med Godset over Hovedet ved
offentlig Auction solgt for 6500 Rixdr.
5. Post.
Af alt foregaaende, der special er anført om Mors Land og de 3de Herreder udi Thye Land, er oplyst, at de ikke efter det høye Hartkorn hverken besidder tilstræckelig Jord eller dends Godhed, mindre Eng-Bund til Høe Bierring, thi nogle haver liden Høe Bierring og største deelen slet intet, ringe Opdræt eller Op-Fødning at tillægge og opelske af Creaturer paa een Tønde Hartkorn, hvoraf Bønderne fornemmeligen skulle have den største Vinding til deres Udgifter, thi efter Sæden af Kornet falder ofte maadelig og ringe Afgrøde, og ikke kand udkomme dermed for sig og sine; men - paa Foraaret spørge Mangel.
Naar nu alt dette maatte vorde taget allernaadigst overvejende, mod andre Amter og Provincer, deres besiddende Gaarde og Godses Bonitet og Frugtbarhed, hvor Godset udreder og betaler deres Skatter og Landgilde, og icke giør anmodning om Æde eller Sæde Korn med meere; Hvad er da dette fattige Land derimod at ansee, der er exponerit og belastet med alle optænkelige Tynger og Udgifter, hvor Proprietairerne maa qvartalliter selv udreede af sit forskyldte og forarmede Gods endeel Skatter; Vil icke tale om Landgilden, da Skatterne tager det bort, og Proprietairerne maae des Aarsag lempe og Regulere den alleeniste som en Kiendelse, og foruden det er behæftet med alle de Tynger, som i Foregaaende 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler er anført; Saa at disse imod de andre icke haver mindste Lighed, og dog alligevel bliver medtagen i alle Ordinaire Kongl. Skatter af Penge og Korn at contribuere, uden nogen Proportion og Moderation, men suckendes til denne Tiid, at have maattet præsterit. Indtil nu Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling af bemelte 18de September næst afvigte, af medførde Høy Kongelig Naade allernaadigst anbefaler os, hvad vi maatte eragte tienlig og fornøden til Landet og Undersaatternis almindelige Beste og Velfærds Befordring allerunderdanigst at foreslaae. - At nu Deres Kongl. Maytts. Høy Kongelig Naade, af os ved grundig og nøye Overvejende allerunderdanigst kunde vorde opfyldt, er tilforne, om Mors og Thye Lands Proprietairier og Strøegods deres Tilstand giort special Forklaring, der bevidner og viiser, at være høyst trængende til Deres Kongl. Maytts. Naade, hvor det høytskyldende Hartkorn trøcker dennem, som er Hovedkilden, - den vi dog icke understaar os at røre, i Betragtning til de store (Fritter) og Conseqvencer deraf maatte flyde, noget derom i Almindelighed at røre, og desaarsag, med Stilheed her forbiegaar; Men derimod allerunderdanigst fordrister os at forestille; At naar de fremdeelis skulle vedblive at contribuere af dette høytskyldende Hartkorn, hvoraf de icke besidder Boniteten, Deres Kongl. Maytt. dog allernaadigst ville see denne Soulagerit, med nogen allernaadigste Moderation udi de Ordinaire Qvartall og Kornskatter, forsaavidt Mors Land og de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreder i Thye Land; Men da vi herudi tildeels haver talt om dette Gods i Almindelighed, saa maae vi dog ikke dermed gaae for vitt, men træde tilbage med vores allerunderdanigste Betænkning og Eragtende, at lige saa lidet, som vi kand sige, at det overalt er bestaaende i høytskyldende Hartkorn, saa lidet kand den almindelige Moderation paastaaes Generaliter, om det da derimod icke allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt. at ræcke sig til de Proprietarier og Strøegods Eiere, som med Sandfærdighed sig kunde melde at besidde saa høytskyldende Hartkorn, hvoraf de eller Besidderne aldrig er i Stand til at opnaae de Kongl. Contributioner af disse, med deres sandfærdige Angivelser at indkomme til hver Stæds Amtmænd; Og for at erfahre, hvorvit deres angivelse kunde bestaa ef Sandfærdighed, det da ydermeere allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt. at committere retsindige og fuldskiønnende gode Mænd, efter visse Instruerende Forskrift og Ordre, saadanne Stæder at tage i allernøyeste Eftersyn over Jord og Eng med dets Bonnitet og Aufling, item Opfødning af Qvæg og Bæster med meere, og om dessen Befindende indlevere deres allerunderdanigste eedelige Forretning til Deres Kongl. Maytts. egen allernaadigste Betænkning, efter hvers befindende, enten allernaadigst med nogen føye Moderation paa Hartkornet, eller og i de ordinaire Qvartal og Kornskatter at maatte nyde nogen klæckelig Moderation; Thi uden paa een af Deelene at vederfares Deres Kongl. Maytts. Naade, er det en udgiort Sag, at Proprietarie Standen og andre Eiere af saadant høytskyldende Hartkorn aldrig rejser sig, men trøckes og aarlig aftager paa deres Formue og ringe Kræfter. Vi er og ved dette vores allerunderdanigste Forslag i den faste Formodning, at naar ingen anden admiteris til Besvaring af høytskyldende Hartkorn, end de der virkeligen besidder og eier det, de icke kand opnaae de Kongl. Contributioner af, at det skal give en mærkelig Formindskelse af Angivere, og des mindre præjudicere Deres Maytts. Intrader. - Thi skulle nu nogen befindes at fremkomme med saadan Angivelse, og dog ved de Committeredes nøyeste Eftersyn icke at være saa brøstholden paa Agger og Eng, Bonitet og Opfødning, da saadanne at være forfalden efter Adrenant at reparere og erstatte noget til vedkommende Committeredes Salarium; Og ved denne Forfaring af Deres Maytt særdelis Naade til sine Undersaatters Velfærdts Befordring, skulle vi een Gang for alle være udi dend faste Formodning, at det almindelige Paaberaabende, om alt for høytskyldende Hartkorn, efterdags aldeeles skulle cessere og ophøre.
6. Post.
Næst Deres Kongl. Maytts. Naade at flyde af denne 5te Postes Indhold til sine betrængte Underdsaatters Understøttende, efter deres befindende Omstændigheder, der vel besidder Jordegods, men Størstedeelen derpaa forrenter Aarlig store Capitaller, og haver nock at bestride til Snabsting at præstere Renterne, men at betalle og udreede fra sig noget paa Capitallerne, haves icke noget Exempel paa, - ja, nu fast uden Haab, hvor Renterne skal komme fra, da den fordærvelige og almindelige Qvægsyge nu desværre er kommen paa Mors Land og staar aaben for Thye Land, der paa 2de Stæder er omringet af inficerte Sogne, og dets Overgaaende er Thye og Mors fast i en u-erstattelig Tilstand og Undergang, om Qvæget, størstedeelen, noget eller alt, skulle bortfalde; Her er da intet til nogen Soulagement at udfinde, uden at indflye til Deres Kongl. Maytt., at Renterne i denne betrængte Tiid paa nogle Aar maatte allernaadigst vorde nedsat til 4re pro Cento, indtil de ved Qvæg Sygen medtagne og forarmede, igien nogenlunde ved Guds Velsignelse kunde vorde opreiste og komme i nogen Stand.
7. Post.
Saa er og ved denne Hiemsøgelse af Qvæg Sygen Proprietarie Standen icke mindre sat i Frøgt, at vorde belastede med Opsigelse af de første Prioriterede, der i saadan betrængt Tiid, icke alleeniste kunde ruinere dennem, men endog til Tab, og spilde den 2den Prioriterede hans Capital, om hand icke haver Kræfter at udløse den Første; At nu Gud efter sin Rætfærdighed hiemsøger og tugter os, erkender vi og optager, som en velfortient Straf for vore Synder; men han er en barmhiertig Gud, og i mange Maader igien kand velsigne, naar vi ikkun underkaster os hans Villie; At nu icke nogen, af de ved Qvæg Sygen paa deres Gaard og Gods tagende Skade, af Deres Creditorer skulle vorde overrumplet med Opsigelse, maatte det allernaadigst behage Deres Kongl. Maytt. at tage dem i allernaadigste Beskiermelse, ved allernaadigste Forordning, at de i saa Maade skadelidende paa Gaard og Gods, icke maae af deres Creditorer for nogen Prioritet opsiiges nogen Capital i visse Aar, og til den Tiid, de under fornuftig Gouvernement, er kommen nogenlunde i Stand; - Dog at de des imedens svarer og betaler til Forfaldstiiderne deres Renter, under denne Kongelige Naades Forbrydelse.
8. Post.
Den store Mangel paa Tienniste Karle og Drenge her i Amterne findes, trøcker Bønderne særdeeles, og til en Beviis derpaa er befunden, at da der var 60 Tdr. Hartkorn til et Læg, er det befunden, at udi Lægget icke var een tienestedygtig Karl, hvormed det kunde Completeris; Denne Mangel af Mandskab giver Anledning, at de herværende spænder Lønnen høyt, foruden mange andre Prætentioner, nemlig at betale den aarlige Folkeskat for dennem, som er 2 Mk., og som en fast Regel derforuden at ville have nogle Skipper Sæde eller et støcke Qvæg, deels paa Foder eller paa Græs, eller Faar paa Græs og Foder, eller og Uld med meere; Hvad skal nu en fattig Bonde giøre, der sidder for Hou Arbeide og nødvendig maae have en Tienniste Karl, uden at accordere disse u-blue Mennisker deres Paastand, i hvor hart det trøcker og medtager hannem; Andre Karle vil icke tage fast Tienneste, men gaar i Dagløn fra een til anden indtil Høsten, og for 6 a' 7 Uggers Arbeide afpresser Bonden 5 a' 6 Sldlr.; Denne haarde Byrde og Udgift, der trøcker den fattige Bonde, staar alleeniste i Deres Kongl. Maytts. Magt og Myndighed at rætte og bedre i denne besværlige Tiid, til at fastsætte, efter disse Amters Beskaffenheder, naar det allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt., i reen Løn, foruden nogen udtingende particulair Nøtte af Bønderne.
1. - At een tiennestedøgtig Karl nød aarlig Løn 8te til 9 Sldlr.
2. - Een voxen Dræng, der kunde gaae med Høe og Korn Lee 6 til 7 Sldlr.
3. - Een mindre Dræng til at vogte Creaturer og andet smaat Arbeide inden og uden Gaarden
3 Sldlr. aarlig.
Hvorved den fattige Bonde kunde finde nogen Lettelse, og Tienneste Karlene ved sømmelig Opførsel, meget vel finde Udkomme; Og at det saaleedes kunde staae fast, strengeligen at være forbuden, ingen under Haanden at understaae sig, ved høyere Løns Belovende, at tillocke sig Tienneste Karle eller Drænge, hvilket een eller anden velhavende Strøebonde vel skulle fordriste sig til at foretage. Denne Mangel paa Tienniste Karle eragter jeg, Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste Etats Raad og Amtmand over disse Dueholm, Ørum og Vestervig Amnter, at hidrøre af eendeel i forløbne Tiid af Landet undvigte Karle, saavel fra Proprietairie som andre Eiere af Hartkorn deres Gods, hvorfor, om jeg kand udfinde nogen særdeeles (Moieng) til at forekomme og hemme denne Desertering af Amterne, jeg da understaar mig, som mit Embede særdeeles vedkommende, herom at giøre videre aparte allerunderdanigste Forestilling.
9. Post.
Gaar vi nu til Tienniste Piigerne paa Proprietarie Godset; Da kand vi icke nock som forundre os over deres hidindtil tiltagne Selvraadighed; Thi disse, som ere fødte paa Godset, betager Hosbonden den Rætt og Rættighed hand billigen bør have til dem, der og uden nogen Pass eller Bevilgning gaar ud af Godset og tager Tienniste uden for Godset hos Fremmede, - Proprietairernes Bønder dennem selv høyligen behøvende; Og naar disse fra Godset udløbende lovlig bliver indvarslet at tage Tieniste paa Godset, indfinder de sig dog icke; Henter Hosbonden Dom over disse, som uden Afskeed fra Rette Gods er indløben paa Fremmede, og vorder forkyndet, æstimerer de det icke og svarer rent ud, icke at ville møde paa Godset, eller af frøgt for Hosbonden. Andre Piiger, som er paa Godset, og Hosbonden anviiste at tage tienniste hos sine Bønder, der dennem høyligen er behøvende, findes gienstridigen, nægter at tage Tienniste, sætter sig paa deres egen Haand, med paaskud at bruge et eller andet Haandværck, Vinteren over, indtil Sommeren, hvor de fra Sct. Hansdag og indtil Kornet er indbierget begierer sig i Tienniste, og allerhelst hos fremmede, hvor disse for nogle Uggers Tiid i Høst og Høe Bierring tager en u-blue Løn af 5 a' 6 Sldlr. Alt dette haver Proprietairerne maattet (til des seet) paa, og icke sine egne, paa Godset føede Piiger, været raadig at hiælpe sin betrengte Bønder med; Da som Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Absigt icke kand være andet end at handthæve Proprietairerne og deres Gods, at de Piiger, som derpaa ere føede og Godet tilhører, at de fornemmeligen bør tage tienniste hos Bønderne paa Goedset, som dennem saa høyligen ere behøvende. Saa er det og liigeleedes vores allerunderdanigste Forestilling, at denne i Svang gangne, selv tiltagende Friihed og Opsætsighed mod deres Hosbonder, efterdags at Cessere og Piigerne icke uden special Tilladelse at gaae fra Godset, førend samtlig Godset overalt er forsiunet med behøvende Tienneste Piiger, og da de øvrige, som icke maatte behøves, faar deres Tilladelse at tiene uden Godset; Og da disse selvraadige Piiger ikke haver været mindre u-blue til at forhøye og paastaae stor Løn af Bønderne, saa fragaar vi dog icke den Løn, der sædvanligen er given af Bønderne, nemlig 5 a' 6 Sldlr. Aarlig, som har været deslige Tienneste Piigers beeste Løn. Og des Aarsag, den fattige Bonde til Lættelse og Proprietairerne deres Rætt og Rættighed til Piigerne paa deres Gods handthævet, at maatte finde allernaadigste Approbation.
10. Post.
Ved ulykkeliege Ildebrand, at en Bondegaard afbrænder, er allernaadigst bevilget deslige at nyde 2de Aars Skattefriihed, nemlig i Matriculs, Oxe og Flæskeskat aarlig af hver Tønde Hartkorn 9 Mk. 12 Skl., og Kornskatten in Natura; Men den store Skade vedkommende Eiere herved tager, er uerstattelig stor, hvor Eierne maa selv lade opbygge de afbrændte Gaarde, ja end ydermeere, hvor Ilden ofte tager indauflet Korn og Fodring, Creaturer og Indboe med. Og i denne bedrøvelige som uløckelige Tilfælde, sættes Vedkommende udi yderste Anfægtning og Fordybelse, om icke deslige af særdeelis Kongelig Naade til nogen allernaadigste Soulagement, efterdags allernaadigst maatte vorde forundt 4re Aars Skatte Friihed; Thi saadanne Stæder erfordrer Tiid, forinden Eierne kand indsamle eller faae den Credit og Laan, hvormed det skal sættes i fuldkommen Stand.
11. Post.
Paa Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befalings Indhold, der hensigter til siine kiære og troe Undersaatters Tarv og Beste, er da iblandt andet, at vi fordrister os allerunderdanigst at forestille, det overalt vanskelige Søefart, need og op over Løxtøer Grunde, først for Kiøbstæderne paa Limfiorden, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, ja endog Holstebroe alligevel den ligger 1½ Miil omtrent fra Limfiorden, idet denne Løxtøer Grund alt meere og meere paasættes og opfyldes med Sand; Saa at alle de paa Limfiorden havende Skibberomme af 400 til 5 a' 600 Tønder Rugs Drægtighed maae gaae saagott som tomme og ledige derover need, og derefter med Kaage lade deres Korn og andre Vahre transportere over denne Løxtøer Grunde, hvormed de fleste gaaer til Norge, og derfra tager Tømmer Last tilbage, hvor de atter ved deres Tilbagekomst maae Losse, og med Kaage opføre, hver til sit destenerte Stæd. Og formedelst denne Grundes Ubeqvemmelighed at passere, og de Søefarende derved foraarsagede store Omkostninger, Sinkelse og Tiidsspilde, paa en Reise at giøre, hvor andre Søestæder ubehindret derfra straxen stikker i aabenbare Søe; Disse kan giøre 2de Reiser, medens de paa Limfiorden ikkun giøre een Reise; Da nu alle af Landet omkring Limfiorden beliggende, til Bygnings Materialier er aarlig høyst trængende, er det af omrørte Beskaffenhed, at det er i en saa excessive Priis, at den i høyeste trøcker baade Proprietarier og Bønderne, ja meere, det behøvende ofte icke at kunne faae, og i dets Mangel maa søges fra Aalborg, - dyrre nock, og maadelig Tømmerlast. Dernæst trøcker det ydermeere baade Proprietarier og andre omkring Limfiorden liggende deres Korn Handling, idet de faar paa hver Tønde Korn, 8 Skl. mindre end andre, som ansees for Kaagefragten, hvor de fra Aalborg Kiøbende, med deres egne Kaage, fra Sælgerne lade det afhente; Og er det derforuden, at Capitels Taxten i Thye og Mors sættes 8 Skl. mindre paa Tønden, end for de andre i Aalborg Stift, altsammen for Kaagefragten. - Om nu denne Løxtøer Grunde var bragt i den Stand, at den kunde beseiles need og op for Fartøyer af 400, 5 til 600 Tønder Rugs Drægtighed, skulle være at formode, da dette at anledige dennem, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, at sætte sig i nogen Negotie, med at kiøbe af omkringliggende Landboere, Korn og andre Varer, og føre tilbage Tømmer, og fra Norge for Landmanden behøvende Vahrer for billigere Priis end tilforn, og befligte sig paa Forraad deraf, og beholde den Næring og Kornkiøb samt deres Vahrers Salg til deres omkringliggende Naboer og Landet, som Aalborg Kiøbmænd i begge Deele haft haver til denne Tiid, og ved een saa ønskelig Fremgang og forhaabende Opkomst, maatte findes villig at erlægge og betale en taalelig Lastepenge for hver Reise, af de ermeldte Skibbers Læsters Drægtighed, til Værckets Bekostning; Foruden kunde det og geraade til Deres Kongl. Maytts. Magazin Korns Udskibnings Befordring fra Thisted, Nyekiøbing og Schive Magaziner. Og da der er fast Formodning, at det skulle være giørligt, saa beroer det paa Deres Kongl. Maytts. store Kongelige Naade, om de allernaadigst ville behage at lade Committere nogle, i denne Tilfælde kyndige Søe-Mænd, der nøye kunde tage denne Løxtøers Grunde og Tilstoppelse med Sand i Øyesiun, hvorleedes dend beqvemmeligst var at indrette til fri Fart uden Losning for de ermeldte Skibbers Drægtighed, og med disse allernaadigst Commitere, at være overværende for Thye Land 2de gode Mænd, og Mors Land for Nyekiøbing 2de, af dette Stæds Amtmænd udnæfnte, og sammeleedes foruden Amterne, af vedkommende Amtmænd for Schive og Lemvig, denne Forretning at være overværende og samtligen at giøre Forslag, hvorledes best var giørligt, og for hvad Summa nogen, paa det nøyeste sig Værcket til Bestandighed at præstere, ville overtage, til Deres Kongl. Maytts. Approbation. - Da vi videre skulle giøre allerunderdanigste Forslag, paa hvad Maade dette store og nøttige Værcks Omkostning, bedst kunde vorde ersat, men dette maae vi fordriste os herved allerunderdanigst at melde, at som Aalborg Kiøbmænd hidindtil haver profiterit af deres Korn Handling og Tømmer med andre Vahrers Leverance til de paa Limfiorden beliggende, deres Sentement herudi skulle gielde, og nyde mindste Deel eller Adgang over dette, at indvende deres Tancker, modstaae det i kraftigste Maader, til at dæmpe og total at undertrøcke dette for Limfiordens Kiøbstæders Opkomst og omkringliggende Landboeres Nøtte og Bæste. Mens saafremt det icke skulle geraade, proponerte Stand og Fart med Løxtøer Grunde, mens alle paa Limfiorden beliggende Landboere, have Aarsag allerunderdanigst at bønfalde, det Aalborg Kiøbmænd maatte blive i Deres Handel og paa Limfjorden at føre Tømmer og andre Landet behøvende Vahre, og dermed i een eller anden Udhavn anligge og sælge og kiøbe Korn, som er det eeneste, hvorved Landboerne paa Limfiorden kand Soulageris og befries fra den excessive og u-taalelige Priis, Kiøbstæderne paa Limfiorden holder deres Tømmer og andre Vahre Landet behøvende udi; Foruden at disse Kiøbstæder, naar Landmanden paa Foraaret er nødtvungen at bygge, ikke haver dend behøvende Forraad af Tømmer og andet; og i denne Tilfælde Kiøbstæderne icke holder sig allerunderdanigst efterrettelig Deres allernaadigste meddelte Privilegier til Efterlevelse.
Dette foregaaende over Mors Land og dernæst over de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreders Proiprietairier og Strøegodsets Beskaffenhed, - Hillerslef Herred undtagen, af berørte Aarsag, i den 2den Post forklaret, - haver vi efter nøye og grundig Overvejende, med ald Sandfærdighed allerunderdanigst og udi dybeste Housommelighed, efter Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling, anført, og nu Indholden af hver Post korteligen her igientager og allerunderdanigst refererer os til Deres Speciale Forklaring, - nemlig:
- 1. Post - Om Proprietairierne, der paa deres Gaarde og Gods sidder, niuder store Forhæftelser og svarer Capitallers aarlige Forrentelse.
- 2. Post. - 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler, alt over de mange store Byrder, Tynge og Udgifter, de ere belastede med, til deres fattige Godses Conservation i alle Maader.
- 3. Post. - Udviser til hvad ringe Priis og Spotpenge endeel Completerede Gaarde og Gods Roullerer i Kiøb og Salg, udi Mors Land.
- 4. Post. - Forklarer, at de 3de Herreders Proprietairier er af lige Beskaffenhed og Vilkaar med Mors Lands, og at Thye Lands Completerede Gaardes Salg, hvoraf een anføres til Beviis, kan erfares.
- 5. Post - Angaaer det saa høyt skyldende Hartkorn, hvoraf de Kongl. Contributioner icke kand opnaaes, paa hvad Maade nærmest og beqvemmeligst kunde vorde undersøgt, og ved dessen Befindende nyde Afslag eller klæckelig Moderation udi de ordinaire Penge og Kornskatter til Vedkommende Eieres bestridelige Conservation.
- 6. Post. - Renterne i denne betrængte Tiid for nogle Aar at maatte vorde nedsat til 4 procento.
- 7. Post. - Ved Qvæg Sygens Hiemsøgelse i Mors, og staar aaben for Thye paa 2de Sider af inficerte Stæder, ved dends Overgaaende, ingen Første, eller Andre Prioriterede at maatte opsige nogen Capital, førend de Skadelidende var kommen i Stand, men alleeniste aarlig at tilvejebringe Renterne.
- 8. Post. - Formedelst Mangel paa Tienniste Karle og Drænge, at de deraf hosværende spænder Lønnen saa høy, der gaar over den fattige Bondes Kræfter, og derfore maa i allernaadigste Behag, fordriste os at fastsætte en taalelig Løn til allernaadigste Approbation.
- 9. Post. - Angaaer Tienniste Piigernes Færd paa Proprietaire Godset, deres hidindtil brugte Selvraadighed, som uden Tilladelse og Pass løber fra Godset ind til Fremmed Gods og der tager Tienniste, endog Godsets Bønder dennem behøver, at Deres Kongl. Maytt. allernaadigst ville over disse handthæve Proprietairiernes Ræt og Rættighed, fornemmeligen at tage Tienniste paa Godset, mod at de Ansatte beeste Løn aarlig at gives.
- 10. Post. - Naar ulyckelige Ildebrande paa Bønder Godset paakommer, er vel tilforn bevilget 2de Aars Skatte-Friihed; Mens i Betragtning, til den Uformuenhed der findes udi Proprietairier Standen og Andre, og den excessive Omkostning der erfordres, at sætte en afbrændt Bondegaard i fuld Stand, til nogen Soulagement, allernaadigst at ville forøge Friiheden paa 4re Aar.
- 11. Post. - Løxtøer Grunde angaaende, at vorde efterseet; og som eragtende Mulighed at kunde vorde, foruden Losning, sat i den Stand at blive Seilbahr for 4re, 5 a' 600 Tdr. Rugs Drægtighed, for de paa Limfiorden liggende Kiøbstæder, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, deres Negoties Istandsættelse til forventende Opkomst, og omkringliggende Landboere til at Honnere behøvende Bygnings Materialler og andre Norske Vahrer, til Nøtte og for mindre Priis, der til deels haver været excessive dyre med meere, og om icke giørligt, da at faae det behøvende fra Aalborg.
- 12. Post. - Sluttelig maa anføre og tilkiendegive Thye Lands særdeeles Fatalitet over den fordervelige Sandflugt, der fra det vilde Væster Hau strandlangs træffer og anrører nogle i Hillerslef Herret, mens særdelis med Overmagt overvælder alt det Gods strandlangs liggende i Hundborg, Hassing og Refs Herreder indtil Agger Land inclusive, hvor ofte Hauet ved Storm Vinde overskyller dette Land og løber i Limfiorden og overlegger med Grud og Sand derværende Eng og Græsning; Thi Sædeland er ikke paa Agger stoer, ej heller for noget Hartkorn, men nærer sig af Fiskerie; Andre der staar for Hartkorn, deris Agger og Enge eller Græsning ødelægges af de overmaade sammenblæste store Sandblier eller Bierge, i Lignelse af Storhed, som ikke det største Kierckers Høyde kand opnaae, og samme bestaar af reen, løs Sand, uden nogen Græs Piile derpaa; Og naar nu i Tørcke paakommer Storm Vinde af Vest til Nord-Vest, der gaar directe ind paa Landet, tildæcker denne Sandflugt baade Sædeland, Eng og Græsning, og giør samme Ubeqvem til nogen Brug, og saaleedes avancerer dybere ind i Landet, - vedkommende Eiere til størsteSkade. Der ere de, der haver fløttet deres Huuse og Gaarde bedre ind i Landet, første Gang, men Sandflugten forfuldt dem, 2den Gang at fløtte, og end og ikke ere sickre, men omkringlagte med Sand, hvorunder nogle Kierckers Kierckegaarde og Kister findes belagt. Til dette at forekomme, dempe eller hielpe, er ingen menneskelige Middel, og saa meget mindre derom at indflye til Deres Kongl. Maytt., men alleeniste til allerunderdanigste Forestilling, hvor hart det træffer endeel Proprietairier og Eiere, der nu maae see deres Hartkorn ligge begravet under store Sandblier, tabe deres Kiøbe Skilling og forrige Nøtte, da de var i Stand. Vel haver det allernaadigst været tilladt, og ved Stædets Amtmænd og Amtsforvalter været beordrit, derpaa at giøre Afsiuning til Moderation, men derudi været sær sparsom, hvilket endeligen i en Deel er vorden approberit og fritagen for Skatter for 3de Aar siden. Men hvor meget videre denne Sandflugt haver ødelagt, og aarlig tiltager, derom haver vi vel hørt Klage, - dog icke udi denne allernaadigste anbefalede Forretning noget at inddrage, uden alleeniste at tilkiendegive, hvor sancibel og nærgaaende det kand trøcke Eierne, paa denne Maade at see deres Godses Ødelæggelse, uden mindste Refusion.
Saaleedes haaber vi efter allerunderdanigste Pligt, at have efterlevet Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befalings Indhold, idet vi haver udførlig forklaret Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste, troe Undersaatters beklagelige Tilstand, og hvad der i samme, ved Deres Kongl. Maytts. medførde Clemens og særdeeles Kongl. Naade, kunde ved allernaadigste Haandsræckning udi nogen Maade komme dem til i Tiide efter Deres Befindende til Hielp og Understøttende, efter Tarf og Trang. Den vi efter allernaadigste Befaling haver indsendt til Det Kongl. Rente Cammer.
- Der i allerdybeste underdanighed lever Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste troe Undersaatter og Tiennere. - Thisted den 20de December Anno 1747
/ W. Rosenkrantz / J. L. Moldrup / C. Caspergaard
- Conform med Originalen testerer / W. Rosenkrantz / C. Caspergaard
Fra Rentekammeret til Amtmand Rosenkrantz 1749:
Høyædle og Velbyrdige Hr. Etatz Raad og Amtmand! - Paa Vores allerunderdanigste Forestilling over det fra Hr. Etatz Eaad tillige med Obrist Lieutenant Moldrup og Justitz Raad Caspergaard dend 20de December 1747, for Dueholm, Ørum og Vestervig Amter indkomne og udi 11ve Poster bestaaende Forslag, betræffende Landets almindelige Beste, - Haver det behaget Hans Kongl. Maytt. den 25de passato allernaadigst at resolvere: - At angaaende den 1.2.3.4de og 5te Post, forbliver det ved Matriculen, hvorudi ingen Forandring kand være at foretage. - 6te og 7de Poster, om at nedsætte Renterne af de i Jordegodset staaende Capitaler, og at formeene Creditorerne saadanne Capitaler at opsige, - da var denne dem til Fornærmelse, og kand derfor icke noget herudi være at fastsætte. - 8de og 9de Poster: Hvad om Bønderkarles Løn i Almindelighed har været at anordne, er ved Forordningerne af 19de Febr. 1701 og 1ste Juli 1746 allernaadigst befalet. - Og naar nogen Qvindes Persohn begiver sig af et Sogn til et andet, retter vedkommende sig, i Henseende til hendes Præsts Skudsmaal, efter dend derom bemeldte 19de Februari 1701 udgangne Forodning. - 10de Post, De Bøndergaarde, som ved uløckelig Ildsvaade afbrænder, kand icke tilstaaes viidere, end de sædvanlige 2 Aars Skattefrihed. - Og hvad den 11te Post om Løchstør Grunde angaar, da finde Hans Maytt. allernaadigst icke, at noget derved kand være at foretage. - Thi bliver Høystbemeldte Hans Kongl. Maytts allernaadigste Villie, Hr. EtatsRaad herved til Efterretning Communiceret. - Vi forbliver Hr. Etats Raads Tienstvillige Tiennere. (7 underskrifter)
- Rentekammeret den 1ste Marti 1749.
Ældre topografiske værker om Thy:
Aagaard og Djørups topografiske værker om Thy - samt amtsbeskrivelsen fra 1747
Indtil 1793 havde Thisted Amt betegnelsen Dueholm, Ørum og Vestervig Amter. På landsarkivet findes Betænkning og Forslag til Landets Tarv og Bedste i Dueholm, Ørum og Vestervig Amter fra 1747. Dokumentet findes i Rescripter og Kollegiebreve 1747 (svaret i 1749). Det er afskrevet af Niels Vestergaard Larsen og med hans egne ord "ganske let rettet til for at fremme forståelsen.
>>Pastor Aagaards beskrivelse af Thy fra 1802
Der eksisterer to væsentlige værker til beskrivelse af landboforholdene i Thy i første halvdel af 1800-tallet.
Version 1 af Knud Søgaard.
Det er for det første Pastor Knud Aagaards "Beskrivelse over Thye" fra 1802. Klik på billedet til venstre og download en pdf-version af værket. Denne transkription er for foretaget af Knud Søgaard.
Version 2 af Aagaards "Beskrivelse over Thy" af Niels Møller er endnu mere læsevenlig. Hent den ved at klikke på dette link. Niels Møllers forord til udgaven kan du hente her
- og for det andet provst C. Djørups "Thisted Amt beskrevet, efter Opfordring fra det Kongelige Landhuusholdningsselskab" fra 1842.
Foruden de agrarhistoriske oplysninger giver Djørup også skildringer af kulturforhold, der peger tilbage mod ret gamle tider.
Både Aagaards og Djørups arbejde knytter sig til 1800-tallets tradition for at udarbejde større topografiske værker.
Læs mere om disse i August F. Schmidts artikel "Agrarhistorikeren Provst C. Djørup", der blev trykt i Historisk Årbog i 1940.
Læs også om hvordan Thybo-ostene blev fremstillet i artiklen: Underretning om Thyboeostens Tilberedelse, samt Aarsagen til dens særdeles Smag, Med tilføiet Betænkning, Hvorvidt samme Smag kan meddeles andre Oste, eller ikke - Af Otto Lemvigh, Nuværende Birkedommer i Kronborg Birk. (pdf-fil)
Diørups beskrivelse af Thisted Amt, 1842
Klik på billedet herunder for at downloade
Trap: Thisted Amt 1. og 2. udgave (1858 og 1875)
Knud Søgaard har renskrevet og sammenstillet beskrivelserne fra disse to udgaver af Trap.
Thisted Byråd - referater fra møderne
Togfører Anders Svalgaard publicerede i Thisted Amts Tidende i 1920'erne og 1930'erne referater fra byrådets forhandlinger.
Referaterne kan læses her. De ældste - de med gotisk skrift - er ikke søgbare. Men de nyere gengivet med latinske bogstaver er søgbare i en PDF-læser.
Svalgaards afskrift af Thisted By´s arkiv
- Fra de gamle sognearkiver I:
1804-1826 Afskrift af Fattigkommissionsprotokol side 1-19
1768-1829 Uddrag af Kæmnerprotokol, side 20-32
1768-1843 Afskrift af kopibog for de eligerede borgere i Thisted Købstad, side 32ff - Emneoversigt til samling I (klik her)
- Fra de gamle sognearkiver II:
1846-1861 Afskrift af kopibog for de eligerede borgere i Thisted Købstad, side 1ff - Emneoversigt til samling II (klik her)
- Fra de gamle sognearkiver III
1861-1878 Afskrift af kopibog for de eligerede borgere i Thisted Købstad, side 1ff - Emneoversigt til samling III (klik her)
REFERATER AF BYRÅDSMØDER GENGIVET I DE LOKALE AVISER- Thisted Byråd 1908-1919
- Thisted Byråd 1919-1921
- Thisted Byråd 1921-1924
- Thisted Byråd 1924-1926
- Thisted Byråd 1926-1928
- Thisted Byråd 1928-1931
- Thisted Byråd 1931-1939
- Thisted Byråd 1939-1943
- Thisted Byråd 1944-1946