Matr.nr. 15, Klitmøller

Sømilissted nr. 20

Folketælling 1787 nr. 20.

Allerede i 1600-tallet, maaske før, var ejeren af ejendommen V. Vandet kirke. Stedet fik i 1813 matr.nr. 15.

Fra Dueholm, Ørum og Vestervig amters skatteregnskaber har vi den første navngivne fæster:

Erich Nielsen (1610-1675), der var gift med Ane Mortensdatter (1610-1691). Han nævnes som kirketjener (d.v.s. fæster) under V. Vandet kirke som ”forarmet og næsten øde”.

I en del aar efter mandens død var Ane Mortensdatter fæster af ejendommen, men da datteren Benned Erichsdatter, død 1719, blev gift med:

Anders Christensen

anggaard (1660-1739), overtog han svigermoderens fæste. Han var husmand og i skatteregnskabet 1712 nævnes han blandt forarmede og uformuende husmænd.

Den næste fæster blev deres søn:

Erich Andersen Langgaard (1696-1763), der var gift med Ane Berthelsdatter Trilling (1680-1769). Han var fisker og husmand.

Deres datter, Benned Erichsdatter Langgaard (1729-1785) blev gift med:

Christen Knudsen (1722-1774), der overtog fæstet og havde svigerforældrene paa aftægt i huset. Christen Knudsen var husmand og efter hans død overtog Bennet Erichsdatter Langgaard fæstemaalet, og svarede i aarlig landgilde til V. Vandet kirke 1 Rdl. Hun drev ejendommen til sin død i 1785 sammen med sønnerne Erich og Salmon, og disse boede endnu et par Aar i huset, men o. 1787 forlod de begge sognet.

Derefter fæstede V. Vandet kirke ejendommen til:

Christen Nielsen Smed (1743-1814), der kom fra Thisted og var husmand og tømrer. Han var gift med Johanne Thøgersdatter (1750-1814) fra Hjardal. I 1788 udstedte V. Vandet kirke fæstebrev til Christen Nielsen Smed, som nogle aar efter blev selvejer. Hartkornet var 0-0-1-2.

Den 23/7 1811 solgte han ejendommen til svigersønnen:

Niels Christensen Dragsbech (1786-1853) kaldet Vegeberg, der 1814 blev gift med Dorthe Marie Christensdatter Smed (1787-1871). Han var husmand og fisker. Hartkorn af 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-0-2-2¹/₄.

Fattigkommissionen for Øster og Vester Vandet:

1829. Fattigkommissionen besluttede at købe Niels Vegebergs hus. En prioritet i huset er blevet opsagt og Niels Vegeberg kan ikke betale. Fattigkommissionen vil ikke risikere, at ”den store ulykkelige familie” bliver husvild, køber derfor huset og lader familien blive boende. Købesum i rede penge 72 rd. 1 m. 2 sk. Ejer var derefter Sognets Fattigvæsen.

I 1858 blev en datter af Niels Christensen Dragsbech: Mette Marie Nielsdatter Dragsbech (1819-1881), kaldet Vegeberg, gift med:

Anders Christian Nielsen Dragsbech (1822-1892), og den 23/6 1858 købte han ejendommen. Han var husmand og fisker.

- - - - - - - - - -

Matr.nr. 15, Klitmøller

Trindbak 12

Skøde af 23. Juni 1858 fra Vandet Fattigvæsen til Anders Christian Nielsen Dragsbæk paa Fattigvæsenets ved skøde af 27. December 1821 tilhørende hus i Klitmøller, matr. nr. 15, htk. 2 fdk. 2¹/₄ alb. for 100 rdl. og aftægt til Niels Christensen Vegebergs enke Dorthe Christensdatter. Der er pant 1. prioritet i ejendommen.

25/4 1882 solgte Anders Chr. Nielsen Dragsbæk matr.nr. 15 til:

Anders Mortensen Frost (1849-1893), der 1884 blev gift med Inger Kristine Jensen, f. 1852. Anders Mortensen Frost var fisker og druknede under stormfloden 1893 sammen med tre andre mænd fra Klitmøller.

31/3 1894. Skifteretstilladelse som adkomst for Anders Mortensen Froste enke Inger Marie Kristine Jensen til samme ejendom, hvor under hører andel i matr.nr. 76.

I 1895 købte Inger M. Kristine Frost, f. Jensen, parcellen matr.nr. 25e, Trindbak 51, hvor hun byggede hus, og 29/11 1895 solgte hun matr.nr. 15 med andel i matr.nr. 76 til:

Jens Olsen Krogh (1857-1930), gift med Anne Marie Jensen (1866-1940).

14/12 1908. Skøde fra Anders Poulsen til Jens Olsen Krogh paa ejendommen ”Kløvborg”, matr.nr. 21a i Klitmøller.

5/8 1930. Skifteudskrift som adkomst for enken Anne Marie Krogh, f. Jensen, paa matr.nr. 15a og 21a i Klitmøller.

11/12 1930 solgte Anne Marie Krogh matr.nr. 15a og 21a til:

Gustav Marinus Pedersen Krogh (1906-1983), født i Kæret i Lild sogn. Gustav M. P. Krogh var skovarbejder i Nystrup Plantage og gift med Johanne Bonderup. I 1947 blev han opsynsmand og flyttede i Nystrup plantages tjenestebolig.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa matr.nr. 21c i henhold til lov 377-1946 paragr. 2.

25/4 1947 solgte Gustav M. Pedersen Krogh matr.nr. 15a og 21a til:

Christen Jensby. Han solgte 9/9 1950 ovennævnte ejendomme til:

Anton Pedersen kaldet Kejser, født i Ræhr og gift med Marie Andersen, født i Febbersted.

25/3 1953 solgte Anton Pedersen matr.nr. 15a og 21a til:

Christen M. Christensen, handelsmand i Thisted.

8/5 1953 solgte han samme ejendomme til:

Christen Christensen, handelsmand i Grønhøj, Hedensted.

13. alm, vurdering pr. 1/8 1965:

Matr.nr. 15a, 20f. Chr. Christensen, Hedensted.

Matr.nr. 15d. Aase Voltesen, Charlottenlund.

Matr. nr. 15e. Installatør Max Rosenberg, Thisted.

Matr.nr. 15f. Læge Georg Augustenborg, Skovlunde.

Matr.nr. 15g. Læge Georg Augustenborg, Skovlunde.

Matr. nr. 15h. Fru Inger Nielsen, Odense.

Matr. nr. 15j. Konditor Ejnar Enggaard, Thisted.

Christen Christensen solgte matr.nr. 15a og 15l til:

Jens Peter Andersen, gift med Anna Kirstine Møller Andersen.

1981. Ejer: Anna Kirstine Møller Andersen.

- - - - - - - - -

SKIØDE.

Kiendes jeg underskrevne Christen Nielsen Smed, boendes vesten for Kløvborg i Klitmøller, Vestervandet Sogn, og hermed for alle vitterliggiør, at have solgt, skiødet og afhændet, ligesom jeg og hermed fra mig og mine øvrige Arvinger, til velagte Karl Niels Christensen Vegeberg og min Datter Dorthea Marie Christensdatter Smed og deres Arvinger aldeeles sælger og bortskiøder mit eiende og iboende Huus umatrikuleret med dens Eiendomme og Besætning, alt saaledes som jeg eier og besidder.

Og da Kiøberen, bemelte Niels Christensen Vegeberg og min Datter Dorthea Christensdatter Smed, haver betalt mig den accorderede Kiøbesumma 76 Rd. D.C., skriver Halvfierdesindstyve og Fem Rigsdaler D.C., saa erkiender jeg mig og mine øvrige Arvinger herved ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have udi benævnte Huus, Eiendomme og Besætning, men Efterdags ene og allene, med alle de Rettigheder og Herligheder, som jeg det haver ejet og besiddet, at tilhøre Kiøberen Niels Christensen Vegeberg og min Datter Dorthea Christensdatter Smed og deres Efterkommere, dog skal disse bestandig være forbundne at svare de Skatter, Arbeide og andre Paabud, som nu eller i Eftertiden paabydes.

Dets til Bekræftelse haver jeg denne min Skiøde egenhændig underskreven og forseglet, som og ombedet disse 2de undertegnede Mænd dette med mig til Vitterlighed at underskrive.

Klitmøller den 23 Juli 1811.

Christen Nielsen Smed

Efter Begiæring til Vitterlighed

Chr. Fisker

Efter Begiæring til Vitterlighed

Niels Andersen Møll

At der om dette Kiøb som denne Skiøde indeholder ikke har været oprettet Kontrakt eller anden Skrivtlig Dokument af os eller andre paa vores Vegne kan vi med Eed bekræfte naar forlanges.

Christen Nielsen Smed           Niels Christensen Vegeberg

Dette Skiøde er mig forevist og i Anledning deraf er givet een Rigsbankmark i Tegn til Vester og Østervandet Fattigkasse.

Agerholm Præstegaard den 25 Martz 1821.

C. P. Carstensen

Sognepræst

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 3 April 1821 testerer

Lützhøft

Nota: Efter Fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotokols Udvisende bemærkes, at Sælgeren ingen tinglæst Adkomst har paa det herved Solgte.

Thisted den 3 April 1821.

Toft

- - - - - - - - - - - -

Udskrift af Fattigvæsenets Registreringsprotokol for Vandet Pastorat.

Aar 1865 den 23de Marts indfandt undertegnede Sogneforstandere, Bolvig og N. A. Frost, i Forbindelse med Huusmand Jens Konge og Møller Jørgen Brandi som Vidner, os hos Huusmand Anders Christian Nielsen Draxbek i Klitmøller, for paa Fattigvæsenets Vegne at registrere bemeldte And. Chr. Nielsen Draxbeks Eiendom, da han, fordi han ikke længere saa sig istand til selv at forsørge sin Familie, har anholdt, om at tages under Fattigvæsenets Forsørgelse, hvilket ogsaa allerede er skeet.

Som tilhørende bemeldte And. Chr. Nielsen Draxbek blev os paavist det af ham beboede Huus, som han eier ifølge Skjøde af 23 Juni 1858, tinglæst den 13 Juli s. A., og som er beliggende i Klitmøller under Matr. No. 15 med Hartkorn 2 Fdk. 2¹/₄ Alb. Huset er behæftet med en Aftægt paa første Prioritet til hans Svigermoder, Enken Dorthe Christensdatter, at udrede med 2 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg og 12 Rdl. aarlig for det Tilfælde, at Eieren af Huuset ikke er istand til forsvarlig at forsørge bemeldte Dorthe Christensdatter, og hendes Forsørgelse derfor maa overtages af Fattigvæsenet, hvilket Tilfælde nu er indtraadt, da Eieren ikke engang kan forsørge sin Kone og sine Børn uden Fattigvæsenets Hjælp. Foruden Aftægten er tillige forhæftet i Huset Omkostningerne til en anstændig Begravelse for samme Dorthe Christensdatter.

Til en yderligere Sikkerhed for Fattigvæsenet bliver ovennævnte Eiendom herved registreret og kan saaledes ikke afhændes eller pantsættes, forinden Fattigvæsenet er fyldestgjort eller tilsikkret Erstatning for dets eventuelle Udgifter til fornævnte Familie og Aftægtsenke.

Til Bekræftelse under vore Hænders Underskrift.

N. A. Frost      Bolvig

Til Vitterlighed

Jens Chr. Konge         J. B. Møller

Foranstaaende Udskrift, der er overensstemmende med Fattigvæsenets Registreringsprotokol, maa jeg herved udbede mig tinglæst.

Agerholm Præstegaard den 4 April 1865.

Paa Sogneforstanderskabets Vegne

Hunderup

Den i nærværende Registreringsforretning, og under Matrikuls No. 15 i Klitmøller By beliggende Huus med tilhørende Toft, 1 Hedeskifte, 1 Klitekifte og et Engskifte i Aalegaardskjær, ansættes herved efter bedste Skjønsmaal til en Værdi af 300 Rdl., nævner Tre Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.

D. u. s.

N.A. Frost       Bolvig

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 25/4 1865.

- - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Husmand Anders Christian Nielsen Dragsbek af Klitmøller erkjender herved, at have byttet og mageskiftet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Husmand Anders Mortensen Frost af Klitmøller, det mig ifølge Skjøde af 23 Juni 1858, tinglæst 13 Juli s. A., tilhørende, i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 15 af Hartkorn 2 Fdk. 2¹/₄ Alb., Gammelskat 0 Kr. 00 Øre, imod at jeg af ham erholder een ham tilhørende Bygning, der er opført paa Poul Andersens Eiendom i Klitmøller, samt en Byttesum af 600 Kroner.

Da Kjøberen Anders M. Frost har fyldestgjort mig for den betingede Byttesum, samt meddelt mig Skjøde paa den ovenanførte Bygning, saa skal den herefter afhændede Eiendom Matr. No. 15 i Klitmøller fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at den herved afhændede Eiendom i Byttehandelen er regnet til en Værdi af 900 Kroner og Husbygningen, som jeg erholder i Bytte, til 300 Kroner.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

Klitmøller d. Marts 1882.

Anders Christian Nielsen Draxbek

Til Vitterlighed

Jens Mortensen Frost              Niels Mikkelsen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 25/4 1882.

15-2: Udsnit af matrikelkort med matr.nr. 15 indtegnet.

15-1: Huset på matr.nr. 15 i 1982.

Kvadderkjær.
Matr. nr. 14e, Klitmøller.

SKJØDE

Underskrevne Skipper Otto Hausgaard af Klitmøller tilstaaer herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Huusmand Poul Andersen af Klitmøller den af mig ifølge Skjøde af 29 Septbr. 1873, læst 12 Novbr. 1878, tilhørende Eiendom Matr. No. 14a i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Parcellen Matr. No. 14e af Hartkorn 1 Fdk. 1½ Alb. med Gammelskat 20 øre med Anpart Kongekorntiende, for den mellem os derfor betingede Kjøbesum af 100 Kr., skriver et Hundrede Kroner.

Da Kjøberen P. Andersen har betalt mig den betingede Kjøbesum, saa skal den ovenbeskrevne Parcel Matr. No. 14e i Klitmøller fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og hvorved bemærkes, at den herved afhændede Parcel i Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 18 Mai d. Å. bliver at bebygge inden 2 Aar eller at forene med anden Eiendom.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 21 Decbr. 1878.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted C. Asch

Betalt 25 øre til Fattigkassen tilstaaes af

L. K. Stentoft

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 15/6 1880.

Matr. nr. 14b, Klitmøller

Sølimitsted nr. 3

Matr. nr. 14b ligger i Kvadderkjær og har oprindelig hørt til matr. nr. 14, der laa syd for den gamle landevej og øst for skolen. I 1700-tallet var ejeren Oluf Poulsen Dragsbech og fæsteren var:

Mogens Christensen (1688-1736), der var fra Tømmerby. Han blev 1718 gift i Tved kirke med Bodil Nielsdatter (1685-1764). Mogens Christensen var husmand og tjente fra 1710 til 1724 som soldat. Som kassationsgrund anføres kun, at han "havde et skaldet Hovede". Fra 1724 boede familien i Klitmøller, men Mogens Christensen var i sine sidste aar svagelig og modtog lige fra 1730 stadig understøttelse. Bodil Nielsdatter understøttedes i omtrent 20 aar "af Indtægten af 4 af den rige Bonde Peder Bendixen skænkede Huse", altsaa ved hvad vi vilde kalde et legat. Sidste gang hun fik dette legat var i April 1762. Flyttede derefter til Vang hos datteren Maren, hvor hun døde 1764.

Fattigvæsens Protokol (1708Ч1755):

1736, 8 Sept. givet Mogens Christensens Kone og smaa Børn ved Klitmøller til en liden hielp i Faderens langvarige Sygdom 4 mark. 1736, 23 Oct. døde Mogens Christensen ved Klitmøller, som efterlod Kone og Børn i slet tilstand, maatte derfor forsiune til hans jordefærd af de fattiges Casse, nemlig til en Kiste 1 Rdl. 2 M., til den som grov graven 14 sk., til den som førte liiget fra Klitmøller 12 sk., tilhobe 1 Rdl. 3 M. 10 sk.

Fra 1753 var ejeren af stedet Oluf Poulsen Dragsbechs enke Petronelle Kirstine Søltoft, der i 1754 blev gift med provst Riiber.

Efter Mogens Christensens død overtog Bodil Nielsdatter fæstet, men overlod det efter nogle aar til sønnen:

Niels Mogensen (1725-1805), der i 1754 blev gift første gang med Dorethe Lauritsdatter (1713-1779) og anden gang 1779 med Anna Jensdatter Trilling (født i Vang).

Hartkornsspecifikation 1788: Niels Mogensen, fæster af jordløst hus tilhørende Provstinde Riiber.

Forhandlings protokol for Fattigkommissionen V. og Ø. Vandet:

1804. Almisselem af 1. Klasse: Niels Mogensen, 78 aar, meget sengeliggende.

Huset overgik til Niels Mogensens og Anna Jensdatters søn:

Lars Nielsen Mogensen (1787-1834), der 1816 blev gift med Kirsten Marie Andersdatter Brandi (1781-1851). Han var husmand og søfarende. I 1834 sejlede han med Ole Kroghs skude fra Vigsø. Skuden kæntrede ved Hansted og Lars Nielsen Mogensen druknede sammen med de tre andre besætningsmedlemmer.

Huset var efter Provstinde Riibers død solgt og ejedes i 1828 af Niels Svennevig og Peder Krogh, der solgte det til Lars Nielsen Mogensen. Efter hans død overtog enken huset, som hun i 1842 solgte til sønnen:

Niels Andreas Larsen (1817-1858), der i 1843 blev gift første gang med Ane Elisabeth Larsdatter Hau (1819-1846) og anden gang 1849 med Inger Svendsdatter Frost Brandi (1816-1895). De havde Kirsten Marie Andersdatter Brandi paa aftægt i huset. Niels Andreas Larsen var husmand og sætteskipper. Var skipper paa jagten "Jørgine Dorthea". Han døde ¹⁵/₂ 1858 og kirkebogen for V. Vandet meddeler: "Død efter et stød af en baad, som faldt over paa ham".

Inger Svendsdatter Frost Brandi overtog matr. nr. 14b, som hun i 1880 solgte til:

Anders Christian Andersen, f. o. 1830 i Sjørring. Han var murer og gift med Helene Kjerstine Nebel, f. o. 1828 i Vester Vandet, de boede paa naboejendommen matr. nr. 2a og 70, men flyttede til matr. nr. 14b.

19/1 1901 solgte Anders Christian Andersen matr. nr. 14b, 2a og 70 med andel i matr. nr. 76 til:

Anders Christian Jensen, der var gift med Caroline Andersen. Han døde i 1910 og enken solgte ejendommene til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Johannes Hansen var fisker og arbejdsmand. De havde tidligere boet paa matr. nr. 49c og 2b.

22/6 1918 købte Johannes Hansen parcellen matr. nr. 63g, han nedbrød huset paa matr. nr. 14b og opførte det igen paa den købte parcel.

12/11 1918 solgte han matr. nr. 14b, 2a og 70 med andel i matr. nr. 76 til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle, der boede paa matr. nr. 39.

I 1920 solgte han ejendommene til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede paa matr. nr. 39.

9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen samme ejendomme til:

Peder Konge Mortensen (1886-1975), der var maskinfabrikant i Aalborg. De sidste aar boede han paa matr. nr. 2b.

Efter hans død overgik ejendommene til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg.

Han solgte ovennævnte ejendomme m. f1. til:

Knud Krabbe, gaardmand i Skinnerup.

1986: Samme ejer.

* * * * * *

Attest.

I Overensstemmelse med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres herved, at Boet efter Husmand Niels Andreas Larsen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, hvis Dødsfald er anmeldt d. 16 Februar 1858, uden Skifterettens Mellemkomst overtaget af hans eneste og myndige Arvinger, der er opgivne at være:

1. Afdødes Enke Inger Svendsdatter.

2. Afdødes Datter Laura Marie Nielsen, gift med Kontorist Sigshøi i Viborg.

3. Afdødes Søn Lars Christian Nielsen.

4. Afdødes Søn Svend Nielsen.

5. Afdødes Datter Ane Nielsen, gift med Bager Kristen Kristensen af Faddersbøl.

Herredskontoret i Thisted, d. 18 August 1876.

Clausen

Denne Attest bedes tinglæst samtidig med Afkald af 16 og 18 Juli s. A. for de under 2, 3, 4 og 5 nævnte Arvinger, som Adkomst for mig paa det min afdøde Mand Niels Andreas Larsen ved Skjøde af 21 Februar 1842, læst 1 Marts s. A., hjemlede og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med forhen umatrikulerede Jorder, der nu er ansat under Matr. Nr. 14b for nyt Hartkorn 1 Skp. ╜ Alb., i hvilket Skjøde Kjøbesummen er ansat til 200 Kroner.

Klitmøller, d. 26. August 1876.

Inger Svendsdatter

* * * * * *

Skjøde.

Underskrevne Inger Svendsdatter, Enke efter Niels Andreas Larsen af Klitmøller, vedstaar hermed, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Anders Christian Andersen det mig efter Skifterets Attest af 18. August d. A. hjemlede og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. Nr. 14b, Hartkorn 1 Skp. 1╜ Alb. for Kjøbesum 3000 Kr., skriver Tre Tusinde Kroner.

Da Kjøberen, Anders Christian Andersen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til det fornævnte Hus med Jorder, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvor med jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 26. August 1876.

Inger Svendsdatter

Til Vitterlighed

N. A. Frost Niels Andersen

Betalt 35 øre til de Fattiges Kasse.

Klitmøller 12/9 1876.

H. A. Skak

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret 3/8 1880.

* * * * * *

Hillerslev Ц Hundborg Herreders Skifteprotokol

Aar 1912 den 7. Oktober blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt paa Skifterettens Kontor i Thisted administreret af den ord. Skifteforvalter, hvor da i Overværelse af nedentegnede Vidner blev foretaget:

Dødsboet efter Husmand Anders Christian Jensen af Klitmøller, død den 24. Januar 1910.

Skifteforvalteren fremlagde saalydende Skiftedokument:

Aar 1912 den 7. Oktober Efm. Kl. 2 blev afholdt privat Skiftesamling Dødsboet efter Husmand Anders Christtian Jensen af Klitmøller, død den 24. Jan. 1910.

Afdødes Arvinger er:

1. Afdødes Enke, Caroline Jensen, født Andersen.

2. Afdødes Adoptivbanr, Victor Christian Johansen, født 6. Juar 1892.

Enken var personlig mødt. For den umyndige Arving mødte Husejer af Klitmøller Anders Chr. Dragsbæk.

Enken opgav boets Stilling saaledes ЕЕЕЕЕЕЕЕЕ

Overformynderiet i København

Enken Caroline Jensen, født Andersen af Klitmøller erholder derefter Boet derunder ogsaa den faste Ejendom Matr. Nr. 14b, 2a og 70 af Klitmøller i V. Vandet Sogn udleveret til fri Raadighed imod at tilsvare alle de med Skiftet forbundne Omkostninger samt Arven til den umyndige Arving.

At vi in ЕЕЕЕЕЕЕЕ..

18 Kr. 55 Øre

Thisted Købstad og Hillerslev Hundborg Herreder den 7. Oktbr. 1912.

A. Conradt-Eberlin

Skifteretten hævet Vidner

A. Conradt-Eberlin John B. Givskov

Ekstrakt Udskriftens Rigtighed bekræftes

Thisted Købstad og Hillerslev Hundborg Herreders, den 12. November 1918

Bjerregaard

kst.

- - - -

Nærværende Skifteudskrift begæres herved tinglæst, som Adkomst for Enken Karoline Andersen til Ejendommen:

Matr. nr. 14b af Klitmøller i V. Vandet Sogn, Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1╜ Alb.

Matr. nr. 2a af Klitmøller i V. Vandet Sogn, Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. nr. 70 af Klitmøller i V. Vandet Sogn, Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. ╛ Alb.

med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør. Retsanmærkning frafaldes.

Thisted, den 13. November 1918

Paa Vedkommendes Vegne

Bjerregaard

Herredsfuldmægtig

Læst inden Hillsrslev Ц Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen den 3. December 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No 4/1871.

Bjerregaard

Kst.

* * * * * *

Underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Chr. Larsen, sammesteds, den mig ifølge tinglæst Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Ejendom af Klitmøller i V. Vandet Sogn, skyldeat under:

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende Vesten for Huset, samt et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Overtagelsen finder Sted straks, men forbeholder jeg mig Ret til at lade Huset staa indtil den 1. November d. Å., samt at bruge Haven i samme Tid.

Bygningerne forpligter jeg mig til at fjerne til nævnte Tidspunkt.

Køberen udreder Skatter og offentlige Afgifter forfaldne den 1. April d. A. og senere.

2.

Købesummen 2000 Kr. betales kontant, men uden Renter i Juni Termin d. A., hvorpaa nærværende Kontrakt fuldbyrdes ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler tinglæst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt de omtalte Engskifter og Jordetykket paa Sandodde.

3.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes af Køberen, medens jeg bekoster min Adkomst i Orden og Ejendommen frigjort for Rentegæld.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25. Januar 1828.

Jeg Husejer Chr. Larsen indgaar paa nærværende Handel. Værdien i Handel og Vandel sættes paa Tro og Love lig Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller, den 14. Marts 1918.

Kristian Larsen Johannes Hansen

- - - - - - - - -

SKØDE.

Da Køberen nu kontant og skadesløst har betalt mig den ved foranataaende Købekontrakt fastsatte og bestemte Købesum, saa skøder og overdrager jeg Johannes Hansen af Klitmøller herved til Køberen Husejer Christian Larsen sammest. den foran solgte og afhændede Ejendom, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1╜ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. ╛ Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende vest for Huset og et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, og skal bemelte Ejendom med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Christian Larsen tilhørende som hans fuldkomne lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmei. efter Loven og bemærkes:

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

p.t. Thisted, den 12 November 1918.

Johannes Hansen Karoline Andersen

Til Vitterlighed: S. Bjerregaard Johs Brock

Læst 3/12 1918.

Matr. nr. 14, Klitmøller

Sølimitsted nr. 36

Folketælling 1787 nr. 39.

Denne ejendom, der oprindelig hørte sammen med matr. nr. 65 og i matriklen 1688 havde nr. 13 med hartkorn 0-0-3-2, har helt fra 1600 tallet tilhørt V. Vandet kirke.

Den først omtalte fæster var:

Christen Olufsen Dragsbech (1635-1715), ogsaa kaldet Skottekjær eller Skortørvekjær, gift med Else Pedersdatter (1634-1714). Han var skipper og ejede ¹/₃ part i en sandskude. Efter faderen arvede han part i gaarden "Bjerregaard" i Vester Vandet.

Kop- og Kvægskat 1682: Christen Drasbech og hans Hustrue, 3 Tienestefolch, 1 Plag, 2 Kiøer, 1 Kalf, 10 Faar og Lam og Svin, 2 Bistocke.

Ifølge kirkeregnskabet for V. Vandet kirke 1705 betalte Christen Olufsen Dragsbech i landgilde 3 mark. Hartkornet var 0-0-3-2.

Fæstet blev overtaget af sønnen:

Oluf Christensen Dragsbech (1676-1755). Han var første gang gift med Maren Michelsdatter Blach (1688-1723), ogsaa kaldet Krogh, og anden gang med Karen Christensdatter Skægshøj (1690-1727). Han var skipper og arvede efter faderen ¹/₃ part i en sandskude.

Kopskat 1712: Peder Nielsen, Ole Christensen Drasbech og Sal. Peder Broes Enke haver ved Svendske Capere mistet deres Middel og Formue og deres Venner, og derover i saa slet Tilstand geraaden, at de til Kopskatten intet kan contribuere.

Efter Oluf Christensen Dragsbechs død blev ejendommen delt, saaledes at svigersønnen, Lars Christensen Blach, fik den del, der i matr. 1844 fik nr. 65 med htk. 0-0-1-2½, og sønnen af første ægteskab:

Poul Olufsen Dragsbech (1723-1794) fik den del, der i matr. 1844 fik nr. 14 med htk. 0-0-1-2½. Han var skudeejer, men har sikkert ikke sejlet som skipper, idet han var vanfør. Provstinde Riber, der var gift med hans faders fætter, Oluf Poulsen Dragsbech i Vandetgaard, stiftede et legat til fordel for den fattige og vanføre Poul Olufsen Dragsbech og hans familie " saa længe nogen af den Familie findes."

Poul Olufsen Dragsbech var gift med Anne Mogensdatter, f. 1722 i Tved sogn. Deres datter, Maren Poulsdatter Dragsbech (1760-1813) blev 1791 gift med:

Christen Olesen Odde (1757-1801), der overtog fæstet under V. Vandet kirke. Han var husmand, søfarende og fisker. Efter hans død overtog enken fæstet, og i 1805 nævnes hun. som ejer af stedet med htk. 0-0-1-2½.

Ejendommen blev solgt til:

Niels Haraldsen Svennevig (1777-1863), født i Svennevig i Norge. Han var skipper og rheder, gift med Birthe Andersdatter Dragsbech, f. 1791. De havde 11 børn og Niels Haraldsen Svennevigs økonomi blev efterhaanden saa daarlig, at huset maatte sælges paa auktion i 1835, og familien kom under fattigvæsenet. I 1845 boede de i fattighuset.

Matr. nr. 14 blev købt af:

Christen Christensen Brandi Hausgaard (1795-1876), der boede paa matr. nr. 13.

I 1844 var huset nedrevet.

Matriklen 1885:

Matr. nr. 14a. Ejer Niels Immersen Mortensen 0-1-0-¹/₄.

Matr. nr. 14b. Ejer Anders Kr. Andersen 0-1-0-1½.

Matr. nr. 14c. Ejer Niels Jørgensen 0-0-0-1¹/₄.

Matr. nr. 14d. Ejer Peder Kr. Mortensen 0-0-1-1¹/₄.

Matr. nr. 14e. Ejer Mads Jensen 0-0-1-1¹/₄.

14c, 14d, 14e udstykket fra 14a.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr. nr. 14d, 64c, 65a. Ejer Marinus Slavensky.

Matr. nr. 14b under 2a m.fl. Ejer Peder Konge Mortensen, Aalborg.

Matr. nr. 14g under 2b. Ejer Peder Konge Mortensen, Aalborg.

Matr. nr. 14a under 13a. Ejer Chr. Langgaaard Pedersen.

13. alm. vurdering pr. ¹/₈ 1965:

Matr. nr. 14d. Ejer telegrafist Christen Nielsen.

Matr. nr. 14e. Ejer tømmerhandler Axel B. Nielsen, Thisted.

14g, 68c, 68e, 73b, 74b. Ejer smedemester P. Konge Mortensen, Aalborg.

14-1: Kort over Klitmøller med matr. nr. 14 indtegnet.

Skaksvej 40
Matr. nr. 13e, Klitmøller.

I 1857 blev huset bygget med beboelse og bageri. Skøde- og panteprotokol 1857:

Interessentskabscontract af 29 Juli 1857 mellem Christen Brandi Hausgaard og Jørgen Brandi Møller angaaende et Bageris Opførelse paa først nævntes Ejendom og dets Drift.

Annonce i Thisted Amts Avis 13/2 1864:

Hausgaards Bageri i Klitmøller.

Mit Bageri kan strax faaes i Forpagtning af en solid Mand, naar man snarest henvender sig til C. B. Hausgaard i Klitmøller.

29/9 1873 solgte Christen Brandi Hausgaard matr. nr. 13, hvortil huset med bageriet hørte, til sønnen:

Otto Hausgaard.

7/7 1875 udstedte Otto Hausgaard lejekontrakt til Generaldirektoratet for Skattevæsenet paa en beboelseslejlighed paa matr. nr. 13 i Klitmøller og en jordlod 262½ alen og 100 alen bred. Det var toldvæsenet, der skulle bruge huset, og deres mand paa stedet, Hans Andersen Skak flyttede ind i huset.

Hans Andersen Skak (1825-1887) var født i Strandhuse, Eltang og blev 1850 gift i Kolding med Nicoline Birnbom (1826-1895), der var født i Ribe.

I 1859 blev Hans Andersen Skak toldassistent i Hansted og i 1870 strandkontrollør i Klitmøller, hvor han flyttede ind paa matr. nr. 12, som forgængeren strandkontrollør Bolwig ejede. Hans Andersen Skak døde paa Kommunehospitalet i København og enken byggede hus paa matr. nr. 52b, Krovej 24 og flyttede dertil i 1888.

25/7 1882 blev lejekontrakten fornyet mellem Generaldirektoratet for Skattevæsenet og den nye ejer af matr. nr. 13:

Niels Immersen Mortensen.

Lejekontrakten blev ophævet 1898 og huset var i mange aar udlejet til forskellige lejere.

31/5 1921 solgte Niels Immersen Mortensen matr. nr. 13 til sønnen Johan Frederik Mortensen.

20/6 1922 solgte Johan Frederik Mortensen matr. nr. 13e til:

Anton Christian Emil Brund (1894-1976), der var fisker og gift med Elvine Filipsen Christensen, død 1988. De flyttede til matr. nr. 11n, Tolderstien 12, som Anton C.E. Brunds broder tidligere ejede.

31/10 1946 solgte Anton Christian Emil Brund huset til:

Jensine Elisabeth Steffensen, der var enke efter Jens Poulsen Steffensen og tidligere boede paa matr. nr. 9, Kvadderkjær 15.

9/4 1953 solgte Jensine E. Steffensen huset til:

Karl Martinus Jensen, der var født paa Mors. Han var skovarbejder og gift med Kirsten Jensen.

1981. Ejer: Torben Villesen (Sommerhus).

* * * * * * *

Imellem underskrevne Otto Hausgaard af Klitmøller som Ejer og Toldinspectør H.V. Didrichsen paa General Directoratets Vegne, som Leier er oprettet følgende

LEIECONTRACT.

Jeg Otto Hausgaard af Klitmøller bortleier herved til Generaldirectoratet for Skattevæsenet til Brug og Afbenyttelse for den i Klitmølle ansatte Toldassistent, det paa min Ejendom Matr. No. 13 Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, opførte Spaantækkede Huus, hvori tidligere har været dreven Bageri, men som nu bliver indrettet til Beboelse efter vedlagte Grundrids, og skal bestaa af 2 Stuer og 2 Sovekamre med 2 Vindovne, Kjøkken med Comfur, Kjøkkenbord og Tallerkenrækker, Spisekammer med Bord og Tallerkenrække, Pigekammer, Rum til Ildebrændsel, Kjælder til Vadskehuus, Foderlo og Hestestald, samt en Jordlod stødende umiddelbart op til det borleiede Huus 262½ Alen lang og 100 Alen bred, paa følgende Betingelser. Huset afleveres i færdig Stand den 1ste November d. A.

1.

Leiemaalet, der løber fra 1ste November d. A. at regne, er uopsigelig fra begge Sider i 20 Aar, men derefter har Toldvæsenet Ret til Opsigelse med ½ Aars Varsel til hver 1ste Mai og 1ste November.

2.

I aarlig Afgift bliver der mig at svare 160 Kr., skriver Eet Hundrede og tredssindstyve Kroner, der erlægges med Halvdelen hver 1ste Mai og 1ste November, første Gang 1ste Mai 1876.

3.

Al udvendig Vedligeholdelse af Taget, Murene samt Maling afholdes af Eieren, der endvidere bekoster den tilstedeværende Brønd forsvarligt istandsat, hvorimod den indvendige Vedligeholdelse bekostes af Leieren og bliver Ejeren i Et og Alt aldeles uvedkommende.

4.

Skatter og Afgifter til Stat og Commune, samt alle andre offentlige og communale Byrder af det Bortleiede, bæres af Ejeren.

5.

Toldvæsenet er berettiget til Fremleie af det Leiede.

6.

Den med Huset leiede Jordlod maa ikke fredes, men Løsgang af Fækreaturer tillades saalænge det er Skik og Brug i Klitmøller, til hvilken Løsgang med Fækreaturer Leieren ligeledes er berettiget.

Skulde Løsgang med Tiden ophøre, et det en Selvfølge, at Leieren er berettiget til at frede om Jordlodden.

7.

Gjødning og Fourage maa ikke bortføres fra Huset.

8.

De med nærværende Contracts Stempling og Thinglæsning forbundne Udgifter udredes af Leieren.

9.

Leieren modtager Bygning med Tilbehør og Jordlod til 1ste November d. A. med malede og Tapetserede Vægge i Beboelsesværelserne.

10.

Jeg Toldinspekteur H. V. Didrichsen erkjender herved, at nærværende Contract paa de anførte Betingelser er indgaaet af mig paa Generaldirectoratet for Skattevæsenets Vegne ifølge den mig ved Skrivelse fra Overtoldinspectoratet af 28de Juni d. A. givne Bemyndigelse fra Generaldirectoratet for Skattevæsenet, og tilsiger jeg herved formeldte Otto Hausgaard af Klitmøller af de udleiede Ejendomme en aarlig Leie af 160 Kr., skriver Eet Hundrede og tredsindstyve Kroner, som Ejeren kan hæve paa det Kgl. Toldkammer i Thisted hver 1ste Mai og 1ste Novbr., indtil Leietiden er udløben eller Leiemaalet skulde blive hævet.

11.

Nærværende Laiecontract forbliver i Otto Hausgaards Værge og en af ham bekræftet Gjenpart opbevares paa Toldkamret i Thisted.

Thisted, den 7de Juli 1875.

Otto Hausgaard H.V. Didrichsen

Som Ejer Som Leier

Til Vitterlighed

S. Jørgensen

Ovenstaaende Contract approberes herved.

Generaldirektoratet for Skattevæsenet.

Kjøbenhavn, den 16. Juli 1875.

Raffenberg Rosendahl

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 27. Juli 1875 og derefter indført i Pantebogen No. 20 Side 607.

Nota, den ommeldte Eiendom Matr. No. 13 i Klitmøller, hvorpaa Otto Hausgaard ikke har nogen tinglæst Adkomst, er forhæftet for Gjæld.

* * * * * *

Lejekontrakt.

Imellem underskrevne Niels Immersen Mortensen af Klitmøller som Eier og Toldinspektør C. D. Falck paa Generaldirektoratet for Skattevæsenets Vegne, som Leier, er oprettet følgende Leiekontrakt:

Jeg Niels Immersen Mortensen af Klitmøller bortleier herved til Generaldirektoratet for Skattevæsenet, det paa min Eiendom Matr. No. 13 Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, opførte, nu forlængede og ombyggede Vaaningshus, tillige med 2de umiddelbart op til Boligen stødende Jordlodder, nemlig:

1 Lod 262 Alen lang, 100 Alen bred,

1 Lod 71 Alen lang, 23 Alen bred.

samt det paa sidstnævnte Lod opførte Vognskur. Alt paa følgende Betingelser:

1.

Leiemaalet, der løber fra 1. November 1882 at regne, er fra begge Sider uopsigeligt i 20 Aar.

Efter Udløbet af denne Tid, har saavel Eier som Leier Ret til, med et halvt Aars forudgaaende Opsigelse, at hæve Leiemaalet en 1ste Mai eller 1ste November.

2.

I aarlig Leie svarer Leieren 200 Kroner, skriver To Hundrede Kroner, der erlægges med Halvdelen hver 1. Mai og 1. November, første Gang den 1. Mai 1883.

3.

Vaaningshusets udvendige, samt Vognskurets Vedligeholdelse, bekostes ene af Eieren, medens al indvendig Vedligeholdelse af Vaanlngshuset paahviler Leieren, dog med Undtagelse af saadanne indre Reparationer, der maatte være foranledigede ved Raad eller Svamp, idet disse skulle være Leleren uvedkommende og Udgifterne ved dem bæres af Eieren.

4.

Samtlige Skatter og Afgifter af det Bortleiede erlægge af Eieren.

5.

Fremleie er tilladt.

6.

Fredning af de bortleiede Jordarealer maa ikke finde Sted, saalænge det i Klitmøller er almindelig Skik og Brug, at tillade Fækreaturers Løsgang.

Skulde dette Forhold med Tiden forandres, er det en Selvfølge, at Leieren da er berettiget til ligeledes at indføre Fredning af de med Boligen leiede Jordlodder.

7.

Gjødning og Fourage maa ikke bortføres fra Eiendommen.

8.

De med nærværende Kontrakts Stempling og Thinglæsning forbundne Udgifter udreder Eieren.

9.

Jeg Toldinspekteur C. D. Falck erkjender herved, at nærværende Leiekontract paa de under foranførte Paragrafer nævnte Betingelser af mig, ifølge den mig under 19. Maj 1882 dertil givne Bemyndigelse, er indgaaet paa Generaldirektoratet for Skattevæsenets Vegne. Den stipulerede aarlige Leie, To Hundrede Kroner, kan Eieren, saalænge Leiemaalet vedvarer, hæve ved den Kongelige Toldkasse i Thisted med Halvdelen hvert Aar 1. Mai og 1. November.

10.

Nærværende Leiekontrakt, der vil være at thinglæse ved Hillers1ev Hundborg Herreders Thing, forbliver i Eierens Værge, medens en bekræftet Gjenpart opbevares i Thisted Toldsteds Archiv.

Thisted den 25de Juli 1882.

C.D. Falck Niels Immersen Mortensen

Som Leier Som Eier

Til Vitterlighed

H. A. Skak P. Poulsen

Foranstaaende Contract approberes herved Generaldirektoratet for Skattevæsenet,

Kjøbenhavn, den 6te November 1882.

Lange A. Ipsen

Aflysningspaategning paa Leiekontrakt mellem Niels Immersen Mortensen af Klitmøller og Generaldirektoratet for Skattevæsenet dat. 25/7, læst 21/12 1882.

Nærværende Leiekontrakt, der i Henhold til vedlagte Deklaration af 26. f. M. og den under 8. ds. mellem Generaldirektoratet og Færgeriforpagter O. Hausgaard af Vildsund er ophævet fra 1. November d. A. at regne, begiæres herved aflyst og udslettet af Pantebogen.

Thisted Toldinspectorat den 21. Oktober 1898.

Hinriksen.

13e-2: Huset set fra nord i 1982.

_______________________________________________________________________________

Matrikel nr. 13h

Matr. nr. 12e,
Bolvigsvej 10.
Klitmøller

17/11 1923. Skøde fra Lars Larsen til Anders Chr. Christensen paa matr. nr. 12e og 13g.
Anders Chr. Philipsen Christensen (1889-1974) var murer og gift med Petrine Larsen (1889-1938). De boede tidligere paa matr. nr. 12a, men byggede i 1924 hus paa matr. nr. 12e. I 1934 byggede de igen hus, denne gang paa matr. nr. 6p, Ørhagevej 150, hvortil de flyttede.
22/10 1934 solgte Anders Chr. Philipsen Christensen Matr. nr. 12e og 13g til:
Johannes Ringgaard Jørgensen, der 24/2 1938 solgte samme til:
Landmand Niels Peter Dragsbæk og fisker Peder Konge Frost med lige anparter i matr. nr. 12e og 13g.
Huset blev lejet ud, men 4/11 1941 solgte de ejendommene til:
Erna Rigmor Lynge, f. Korsgaard, der var gift med Cornelius Lynge. De boede tidligere paa matr. nr. 49i, Krovej.

1981. Ejer: Cornelius Lynge.

Huset set fra Ørhagevej i 1982

Matr. nr. 12c,
Sølimitsted nr. 66.
Klitmøller.


I begyndelsen af 1800 tallet boede sognets jordemoder her og stedet ejedes af Jordemoder Distriktet for V. Vandet.
I 1819 nævnes:
Niels Larsen Wæver, f.o. 1781 og hustru jordemoder Maren Pedersdatter Bach. 5/8 1836 flyttede de til Thisted og huset blev overtaget af:
Nicolai Andersen Dahl (1794-1868), der var skomager og gift med Jordemoder Karen Marie Holm, f.o. 1807. De boede tidligere i Lemvig og kom til Klitmøller i Oktober 1836.
Den 25/7 1818 blev der tegnet brandforsikring paa huset:



Brandtaxation, Klitmøller, nr. 429:
Et Hus, eies af Jordemoder Distriktet.
Huset i øster og vester 9 fag 9½ Al. dyb, Eege under og fyrre over Tømmer, deels muurede og deels klinede Vægge og Straatag, indrettet til en Stue, 3 Kamre, Gang, Kiøkken og Brøggers, samt til Ildebrændsel og Foder. I Stuen er fielle Gulv og over de 7 fag er Loft, samt i heele Huuset fornøden Vinduer og Døre, Skorsten og Bageovn af brændte Sten.
Taxeret til 800 Rd. n. v. Sølv værdi 400 Rd.

I 1870 blev en ny jordemoderbolig bygget i Bleghule i V. Vandet og den 7/3 1870 blev det gamle hus solgt paa Auktion til:
Carl Laurits Bolvig, der var strandkontrollør i Klitmøller og boede paa matr. nr. 12a.
I 1885 var huset nedrevet og matr. nr. 12c lagt sammen med matr. nr. 12a.
Stedet, hvor huset laa, kaldes Jordemoder Toft.

- - - - - - - - - - - - - -

Auktion
Ulrich Frederik Rasing Schow, virkelig Cancelliraad, Byfoged i Thisted Kjøbstad, og Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder, samt const. By og Herredsskriver sammesteds.
Gjør vitterligt: Aar 1870 den 7 Marts mødte Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret, Directeuren ved Fuldmægtig Skibsted og Skriveren ved Fuldmægtig Lomborg tilligemed 2de Vidner i Klitmøller, for efter Hillerslev Hundborg Herreders Kredsudvalgs Begjering og derom passeret Bekjendtgjørelse at afholde Auction over det Thisted Amtsfond tilhørende og i bemeldte Klitmøller By beliggende Jordemoderhuus med Jorder Matr. No. 12c af Hartkorn 3 Fdk. 11/4 Alb.
Af de fremlagte og for de Tilstædeværende oplæste Conditioner indrykker heri følgende Poster:

CONDITIONER
hvorefter Dags Dato bortsælges det Thisted Amtsfond tilhørende Jordemoderhuus beliggende i Vestervandet Sogn, Klitmøller By, med underliggende Jorder, som under Matr. No. 12c er ansat for Hartkorn 3 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 57 Sk.

1.
Eiendommen staar fra Approbationen for Kjøberens Regning og Risico i enhver Henseende, i Tilfælde af Ildsvaade er Kjøberen berettiget til at hæve Assurancesummen.

2.
Jorderne overtages strax og kunne afbenyttes paa hvad Maade for godt befindes, hvad derimod Bygningen angaar, da maa Kjøberen finde sig i, at Jordemoderen beboer og afbenytter Samme indtil den ny Jordemoderbolig, som opføres i Blegehule, bliver færdig, som formenes at ville skee til 1 Juli 1870. Med Huset følger muur og nagelfaste Gjenstande, som henhøre til Bygningens Bestandele.

4.
Alle af Auctionen flydende Omkostninger betaler Kjøberen paa Anfordring efter Regning fra Auctionsretten, ligeledes betaler Kjøberen de kongl. Skatter og andre Afgifter fra 1 Januar d. A.

5.
Den Deel af Kjøbesummen som ikke kan blive indestaaende i Eiendommen udbetales contant i 11 Juni Termin d. A. til Indcassator Fuldmægtig Skibsted i Thisted tilligemed 2% i Incassationssallair.

6.
Naar Kjøberen har opfyldt disse Conditioner kan han ved at producere Beviis for Kjøbesummens Berigtigelse og Omkostningernes Betaling erholde Auctionsskjøde meddelt paa hans egen Bekostning.

Kredsudvalget for Hillerslev Herred paa Thisted Amtsraads Vegne den 7 Marts 1870.
P. Knudsen C. Raastrup

Derefter indsattes og opraabtes Eiendommen, hvorpaa efter Bud og Overbud Controlleur Bolvig af Klitmøller blev Høistbydende med 475 Rd., skriver fire Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmynt, hvilket Bud af Kredsudvalget Kammerraad Knudsen og Proprietair Raastrup blev approberet og stadfæstet med Auctionsrettens Hammerslag.
Da det ved hosheftede Qvittering fra Incassator er godtgjort, at Kjøbesummen 475 Rd. og Auctionsomkostningerne 20 Rd. 4 M. er betalt, saa bliver dette Skjøde herved paa Forlangende og overensstemmende med Conditionerne meddelt Controlleur Bolvig som Hjemmel og Adkomst paa forannævnte Jorder Matr. No. 12c i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, af Hartkorn 3 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 57 Sk.

Under Haand og Embedssegl.
Byfogedcontoiret i Thisted d. 30 Juli 1870.
U. Schow

S. T. Hr. Controlleur Bolvig
R. af D.
Klitmøller.

Ved Auctionen i Klitmøller den 7 Marts d. A. kjøbte de det der steds beliggende Jordemoderhuus Matr. No. 12c af Hartkorn 3 Fdk. 11/4 Alb. for Kjøbesum 475 Rd. 0 M. 0 Sk.
samt Auctionsomkostninger 15 Rd. 5 M. 14 Sk.
og Incassationssallair 4 Rd. 4 M. 8 Sk.
Ialt 495 Rd. 4 N. 6 Sk.

hvilket Beløb i Henhold til Auctionsconditionerne bedes betalt til Undertegnede.
Thisted den 14 Marts 1870.
Chr. Skibsted

Af ovenstaaende Beløb modtaget 95 Rd. 4 M. 6 Sk.
Thisted 21 Juni 1870
Skibsted

Modtaget 400 Rd. d. 1/8 70 og er der saaledes Intet til Hinder for Auctionsskjødets Udstedelse.
Skibsted

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 9/8 1870.

- - - - - - - - - - - -

PANTEOBLIGATION.
Undertegnede Kontrolleur C. L. Bolvig af Klitmøller By, Vestervandet Sogn erkjender herved, at jeg ved kjøbet af Jordemoderhuset sammesteds er bleven skyldig til Thisted Amts Fattigkasse en Sum af 400 Rd., skriver fire Hundrede Rigsdaler Rigsmønt. Saalænge denne Kapital betroes mig, svarer jeg deraf fra 11 Juni d. A. at regne i aarlig Rente 4%, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer, ligesom jeg og forpligter mig til at udbetale Kapitalen i hvilken af de anførte Terminer, hvortil den efter et halvt Aars foregaaende Varsel fra Amtsfattigkassens, men efter et helt Aars fra min Side, bliver opsagt til Udbetaling, alt frit til Amtsfattigkassens Kasserer paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den l6de i Maaneden.
Til skadesløs Sikkerhed for Kapitalen, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantsætter jeg herved:

a.
med første Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Auctionsrettens Skjøde af Dags Dato tilhørende og i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. no. 12c af Htk. 3 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 57 Sk., Bygningens Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt, og

b.
med Prioritet og Panterettighed næst efter 800 Rd., det mig ifølge Skjøde af 24 Juni 1836 tilhørende, forhen umatrikulerede, Sted i bemeldte Klitmøller, saaledes som samme i fler passert Udstykning og sket Frasalg nu er ansat under Matr. No. 12a for Htk. 1 Skp. 2 Fdkr. 11/4 Alb., Glskat 1 Rdl. 11 Sk., Bygningernes Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt.

Udebliver Renten over bestemt Forfaldstid, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig og god Drift, er Kapitalen i alle eller et enkelt af disse Tilfælde strax forfalden til Udbetaling.
I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 30 Juli 1870.
C. L. Bolvig

Til Vitterlighed
Mads Christensen Ubbe Jensen

Matrikelkort 1844 udsnit

Matr. nr. 12b,
Skaksvej 12
Klitmøller


I 1788 var fæsteren:
Jens Pedersen Skræder (1718-1795) og ejeren af stedet var Oluf Christensen Dragsbech, der boede paa matr. nr. 35. Jens Pedersen Skræder var søfarende og blev 1761 gift med Inger Andersdatter Møll, f.1734 i Klitmøller. Hendes død er ikke indført i V. Vandet kirkebog, men hun nævnes som enke, 67 aar, sammen med datteren Anne i folketællingen 1801. Ægteparret boede først paa Sandodde i et hus, der efter matr. 1688 havde nr. C.6 og her nævnes de i 1778, men de maatte forlade stedet, antagelig paa grund af sandflugten, og huset blev nedrevet mellem 1778 og 1788.
Derefter fæstede de matr. nr. 12b. Da baade fæsteren og ejeren døde i 1795, blev huset solgt ved auktion i 1796 til:
Christen Pedersen Krogh, der boede paa matr. nr. 54. Inger Andersdatter Møll blev boende i huset.
12/11 1800 tegnede Christen Pedersen Krogh brandforsikring paa huset:
Et Huus, Eies af Christen Pedersen Kraag. Huuset i øster og vester 8 Fag 8 Allen dyb, deels Eeg og deels Fyrre under Tømmer, Klinede Vægge og straae Tag, indrettet til Stue, Kammer, Kiøkken og Brøggers. Skorsten og Bagerovn af brente Steen. Blev taxeret til 250 Rdl.
Forsvarlig mod Ildsfare og ey tilforn forsikret.

18/6 1810 solgte Christen Pedersen Krog ejendommen til svigersønnen:
Anders Nielsen Møller, der i 1806 blev gift med Dorthe Christensdatter Søe Krogh. De boede paa matr. nr. 12a. Anders Nielsen Møller døde i 1819 og enken overtog ejendommen, 26/12 1824 solgte hun matr. nr. 12b til:
Christen Jespersen, der boede paa matr. nr. 50.
5/7 1827 solgte han matr. nr. 12b til svigersønnen:


Anders Christian Nicolajsen Skaarup (1796-1877). Skødet lyder paa et stk. jord Jens Skræders Toft kaldet, hvorpaa køberen har opført bygning, med tilliggende halve klit og kærskifte, for 100 rdl. sølv.
Anders Christian Nicolajsen Skaarup var gift med Ane Birgitte Christensdatter, f.1803.
11/2 1870 solgte Anders Chr. Nicolajsen Skaarup matr. nr. 12b til sønnen:
Christen Andersen Skaarup (1846-1906), der 1870 blev gift med Maren Pedersen Holler, f.1848. I ægteskabet var der 8 børn og desuden havde de Christen Andersen Skaarups forældre paa aftægt i huset.
Christen Andersen Skaarup var husmand og søfarende.
21/12 1878. Skøde fra Otto Hausgaard til Christen Andersen Skaarup paa matr. nr. 13d i Klitmøller med anpart kongekorntiende.
Hartkornet var i 1870: Gl. Hartkorn 0-0-2-0, nyt htk. 0-1-1-2.
24/6 1913 solgte Maren Andersen, f. Holler, matr. nr. 12b og 13d med anpart i matr. nr. 76 til svigersønnen:
Peder Christian Andersen (1871-1962), gift med Mette Andersen (1871-1947). Peder Christian Andersen var tømrer, mekaniker, kirkeværge og andet. Han installerede bl.a. de første ”Dan” motorer i fiskerbaadene.
24/2 1908. Skøde fra Maren Andersen, f. Holler, til Peder Chr. Andersen paa matr. nr. 13d og 12d med anpart i kongekorntiende.
Peder Christian Andersen nedrev det gamle hus og byggede et nyt et kort stykke derfra mod syd.
21/3 1919. Skøde fra Otto Oddershede til Peder Chr. Andersen paa matr. nr. 57d.
31/7 1922. Skøde fra Inger Marie Svendsen til Peder Chr. Andersen paa matr. nr. 7b.
31/7 1922. Skøde fra Anders Chr. Christensen til Peder Chr. Andersen paa parcel matr. nr. 13f.
2/10 1930. Skøde fra Inger Marie Svendsen til Peder Chr. Andersen paa matr. nr. 7c.
12/1 1963. Skifteretsattest som adkomst for arvingerne efter Peder Christian Andersen paa matr. nr. 12b, 12d, 7b, 7c, 13d, 57d plus andel i matr. nr. 76.
1/6 1965. Skøde paa matr. nr. 12b, 12d og 13f med andel i matr. nr. 76 til:
Eivind Jensen, direktør. Huset blev nu sommerhus.
1981. Ejer: Helge Hjortdal.



- - - - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Otto Lemvigh, etc.: Christian Brønlund.
Giør Vitterligt, at Aar 1795 d. 21de Sept. blev af os, som Stædet anordnede Rettens Betiente og Auctions Directeurer, foretaget og holdt offentlig Auktion hos Ole Draxbechs Enke ved Klitmøller over endel Løsøre og faste Eiendomme, alt i følge foregaaende Bekiendtgiørelse ved Placater, Publication, samt i Overensstemmelse med de til Auctions Retten indleverede skriftlige Conditioner, hvoraf den 1ste, 2anden og 4de Post lyder som følger:

De 3de u Matriculerede Huuse, den 1ste som i fæste haves af Christen Bach, der svarer i Aarlig Landgilde 1 Rd. 2 M., den 2den af Ole Brandi svarer i Landgilde 2 Rd., og den 3die af Christen Broe, som svarer i Landgilde ligeledes 2 Rd., opraabes og bortsælges paa de Conditioner, at Fæsterne i alle Deele nyder deres Fæstebreve got ad.
Det 4de Huus, Jens Skræders Huus kaldet, der staar for Hartkorn 2 fdk. er nu fæste ledig, og kan af Kiøberen strax tiltrædes til Beboelse, dog forbindes Kiøberen til at forskaffe Jens Skræders Enke, som for nærværende Tiid beboer Huuset, et forsvarlig Kammer med Ildsted til frie Beboelse uden nogen Afgivt saa længe hun lever.
Kiøberen af Jens Skræders Huus svarer og betaler alle Ordinaire og Extraordinaire Skatter og Udgivter af Huusets Hartkorn fra 1ste October af at regne, uden nogen Udgivt for Sælgeren.



Disse 4re bortsolgte fæste Eiendomme staaer for Kiøbernes egen Regning og Ricico uden nogen Ansvar for Auctions Retten eller Sælgeren.

Hvorpaa i medfør af samme blev efter adskillige giorte Bud og over Bud S. L. Hr. Eeg i Agerholm Præstegaard, pr. Commision for Christen Pedersen Kragh ved Klitmøller, som højestbydende, efter Vedkommendes Begiering, tilslagen det saakaldte Jens Skræders Huus, som staar for Hartkorn 2 fdk. beliggende ved Klitmøller, for den Summa 87 Rd., skriver fiiresindstyve og syv Rigsdaler. Og da bemelte Christen Pedersen Krogh ved Klitmøller som Kiøber har, mod Qvittering, beviist, at Auctions Summen er betalt, ligesom og erlagt Skiødets Bekostning og Auctions Sallarium med videre efter Conditionernes Indhold, saa meddeles ham herved paa forlangende og i Kraft af Forordningen om Auctions Værket i Danmark, dette vores lovlige Auctionsskiøde til et trygt Hiemmel og Adkomst paa indbemelte Huus og dets Hartkorn, hvilket han og Arvinger som eeneste og rette Eiere af samme for Eftertiden som et frit, frelst, betalt og uigienkaldelig Kiøb og Eiendom uden paa anke af nogen nu eller herefter maae nyde, bruge, beholde og giøre sig saa nyttig som de paa lovlig Maade best veed og kan.
Til Ydermeere Stadfæstelse udstædes dette lovformelige Auctions Skiøde herved in forma under vore Hænder og Forseglinger.
Thisted den 18de Juny 1796.
Lemvigh Brønlund
Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte og Skiøde Protocols udvisende findes intet til hinder for dette Skiødes Læsning.
Testerer Brønlund
Læst 12/7 1796.

- - - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Jeg underskrevne Christen Pedersen Krogh fra Klitmøller giør hermed vitterligt, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved sælger, skiøder og afhænder til Skpr. Anders Nielsen Møller, boende ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, og hans Arvinger et mig tilhørende og i bemelte Sogn ved Klitmøller beliggende Huus, der staar for Hartkorn 2 Fdk. og er forsikkret i Brandkassen for den Summa 250 Rd., hvilket Huus fra Dato af og fremdeles skal tilhøre bemældte Skipper Anders Nielsen Møller og hans Arvinger med samme Ret og Rettighed, som det mig ved lovlig Auctionsskiøde af Dato 18 Junii 1796 er mig tilkiøbt af Hr. S. T. Bye og Herredsfoged Otto Lemvigh og S. T. Bye og Herredsskriver Christian Brøndlund af Thisted og som jeg det selv hidentil ret havert, uden at jeg eller mine Arvinger derudi eller dertil for Eftertiden skal have den ringeste Prætention, eftersom at bemeldte Anders Nielsen Møller derfor til Fornøyelse haver betalt den Summa 90 Rd., skriver Halvfemsindstyve Rigsdaler.
Dets til Bekræftelse haver jeg ei allene dette mit Skiøde underskreven og forseglet, men tillige ombedet de tvende Mænd med mig til Vitterlighed at ville underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Junii 1810.
Christen Pedersen Krogh
At der om det Kiøb, som dette Skiøde indeholder, ingen skrivtlig Kiøbekontract, skrivtlig Conditioner eller andet saadant Document haver været oprettet, bekræftes herved under vore Hænders underskrivt.
Datum Klitmøller ut Supra.
A. N. Møller. Christen Pedersen Krogh

Efter Begiering til Vitterlighed underskriver og forsegler
Peder A. Krogh C. Nordentoft

Fremlagt ved Registreringsforretningen efter afdøde Skipper Anders Nielsen Møller i Klitmøller den 3 August 1819 test.
Lützhøft

I Anledning af dette Skiøde er intet givet til Vester og Øster Vandet Fattigvæsen.
Agerholm Præstegaard den 12 Junii 1821.
C. B. Carstensen
Sognepræst

Læst 26 Junii 1821.

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Dorthea Christensdatter Krogh, Enke efter afg. Anders Nielsen Møller af Klitmøller Bye, Vestervandet Sogn under Thisted Amt, med Laugværge Skipper og Skudeeier Peder Jensen Kløvborg af benævnte Bye og Sogn, tilstaaer og herved vitterliggiør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved fra mig og mine Arvinger sælger, skiøder og aldeles afhænder til velfornemme Mand Christen Jespersen i Klitmøller og hans Arvinger det mig efter Auctionsrettens Skiøde af 26 Juni 1821 eiende og tilhørende Stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kjærskifte af Htk. 2 Fdkr. med Herligheder og Rettigheder, Pligter og Byrder, alt for den imellem os mundtlige accorderede Kjøbesum 100 Rdl. Sølv.
Og da Kjøberen, bemeldte Christen Jespersen, prompte har betalt mig Kjøbesummen Et Hundrede Rigsbankdaler Sølv, saa meddeles ham herved dette mit lovlige Skjøde til en tryg Hjemmel og Adkomst paa benævnte Stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kjærskifte af Htk. 2 Fdkr. med Herligheder og Rettigheder, Pligter og Byrder og hvilket alt Kjøberen og Arvinger maae have sig til Nytte paa hvilken somhelst lovlig Maade, som han og de bedst vide, ville og kunne og indestaaer jeg for Vanhjemmel.
Alle de af det herved solgte gaaende Kongelige Skatter og andre Afgifter incl. Bankhæftelser om samme hviler paa det solgte, overtager og tilsvarer Kjøberen fra Dato af. Det indbemeldte mig meddelte Auctionsskjøde overleveres herved Kjøberen til Hjemmels Bekræftelse. Dets til Bekræftelse under min og Laugværges Underskrivter og Forseglinger i de undertegnede 2de Vitterlighedsvidners Overværelse.
Klitmøller, den 26 December 1824.
Dorthe Christensdatter Krogh
Som Laugværge
Peder J. Kløvborg

Til Vitterlighed
Klemmen Momtoft
Ole Poulsen

At der angaaende denne Handel hverken imellem os eller af andre paa vore Vegne har været oprettet enten Kjøbecontract eller noget andet saadant Document, det bekræftes under Anbud af Eed.
Datum ut Supra.
Dorthe Christensdatter Krogh
Peder J. Kløvborg
Christen Jespersen

I Anledning heraf er givet af Christen Jespersen til Vester og Øster Vandet Fattigkasse Een Rbmark Tegn.
Agerholm Præstegaard, den 20 Decbr. 1827.
C. B. Carstensen
Sognepræst

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 18 Marts 1828, test. Lützhøft
Protocolleret Folio 40 af Toft, hvorfor betales Dommeren 36 Sk., Skriveren 87 Sk., 20 proc. 25 Sk.. Er 1 Rdl. 52 Sk. Sølv.
Nota: Efter fornævnte Herreders Skjøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes, at Sælgerindens Adkomst paa det herved solgte ei vedbørlig er legitemeret.
Thisted, den 18 Marts 1828.
Toft

Efter Amtstuens Attest af 13 Marts 1828 sees, at ½ proc. Afgivten er udbetalt med 48 Sk. Sølv og efter Dittos Ditto af Ditto Dato hæfter ingen Restance af Skatter etc. til Octbr. Qvartals Udgang 1827.

- - - - - - - - - - -

Skjøde.
Underskrevne Christen Jespersen af Klitmøller Bye, Vestervander Sogn under Thisted Amt, tilstaar og hermed for alle vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved fra mig og mine Arvinger sælger, skjøder og aldeles afhænder til min kjære Svigersøn Anders Christian Nicolajsen det mig efter Skjøde af 26 December 1824 eiende og tilhørende Stykke Jord, Jens Skæders Toft kaldet, hvorpaa Kjøberen har opført Bygning, med tilliggende halve Klit og Kjærskifte af Hartkorn 2 Fdkr. for den imellem os mundtlig akkorderede Kjøbesum 100 Rdl. Sedler. Og da Kjøberen, min Svigersøn Anders Christian Nicolajsen, har betalt mig Kjøbesummen Et Hundrede Rigsbankdaler Sedler, saa meddeles ham herved dette mit lovlige Skjøde til en tryg Hjemmel og Adkomst for indbenævnte Stykke Jord, Jens Skæders Taft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kjærskifte af Htk. 2 Fdkr., alt med de Herligheder og Rettigheder, Pligter og Byrder samme tilhører og vedkommer, og indestaaes for Vanhjemmel.
Alle af det herved solgte gaaende Skatter og Afgivter incl. Bankhæftelser, overtages og tilsvares af Kjøberen fra 1 Jan. d. A. Mit indbenævnte Skjøde samt et Auctionsskjøde af 26 Juni 1821 overleveres herved Kjøberen til Hjemmels Bekræftelse.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl i Vidners Overværelse.
Klitmøller, den 5 Juli 1827.
Christen Jespersen
Til Vitterlighed
Ole Poulsen
Morten Brandi

At der angaaende denne Handel hverken imellem os eller andre paa vore Vegne har været oprettet enten Kjøbecontract, Conditioner eller noget somhelst Slags skrivtlig Document, det bekræftes under Anbud af Eed.
Datum ut Supra.
Christen Jespersen
Anders Christian Nicolajsen

I anledning af dette Skjøde er af Christen Jespersen givet til Vester og Østervandet Fattigkasse 1 Mark Tegn.
Agerholm Præstegaard, den 20 Decbr. 1827.
C. B. Carstensen
Sognepræst

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 18 Martz 1828, test. Lützhøft

Protocolleret Folie 41 af Toft. Herfor betales Dommeren 36 Sk., Skriveren 87 Sk., 20 proc. 25 Sk. Er 1 Rdl. 52 Sk. Sølv.
Nota: Efter fornævnte Herreders Skøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes, at Sælgerens Adkomst paa det herved solgte ei vedbørlig er legitimeret.
Thisted, den 18 Martz 1828.
Toft

Efter Amtstuens Attest sees, at ½ proc. Afgivten er indbetalt med 48 Sk. og efter da. do. af da. Dato hæfter ingen Restance af Skatter etc. til Octbr. Qvartals Udgang 1827.

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Jeg underskrevne Huusmand Anders Christian Nicolaisen af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, tilstaaer herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Søn Christen Andersen følgende mig tilhørende Eiendomme, nemlig:
a, den mig efter thinglæst Skjøde af 5. Juli 1827 fra Christen Jespersen tilhjemlede Huuseiendom, Jens Skrædders Toft kaldet, i Klitmøller med Bygning og tilliggende Klit og Kjærskifte af gammelt Hartkorn 2 Fdkr., nu nyt Matr. No. 12b Klitmøller, Htk. 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., Gammelskat 41 Sk.
b. Konge Korn Tienden til ovennævnte Eiendom, som jeg eier efter Skjøde af 7de Marts 1848.
c. Halvdelen i følgende Tiender, nemlig:
1. Kirke Korn Tienden af Gaarden Holder eller Holdershauge i Vestervandet Sogn, hvilken Gaards Eier svarer aarlig af hele Tienden 1 Tdr. Rug og 1 Tdr. 3 Skp. Byg.
2. Kirke Korn Tienden af Gaarden Agerholmgaard i Vestervandet Sogn, hvilken Gaards Eier svarer aarlig af hele Tienden 1 Tdr. Rug og 1 Tdr. 4 Skpr. Byg.
3. Kirke Korn og Qvægtienden af forrige Peder Nørgaards Gaard i Hinding af gl. Htk. 2 Tdr. 1 Skp. 3 Fdkr. 2 Alb., og Kirke Korn og Qvægtienden af forrige Anders Malles Steds Hartkorn, gl. 1 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdkr. ½ Alb. i bemeldte Hinding, af hvilke Eiendomme den hele Tiende aarlig er 2 Tdr. og 6 Skpr. Byg.
Det Vederlag, der saaledes af anførte Tiender aarlig tilkommer Kjøberen er 1 Tdr. Rug og 2 Tdr. 6½ Skpr. Byg. Fortiden eies den anden Halvdel af samtlige anførte Tiender af min Svoger, Peder Frost i Klitmøller.
d, al min eiende Besætning, Ind og Udbo, Intet undtagen, alt for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efterfølgende nærmere Bestemmelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustru, Ane Birgitte Christensdatter leve, er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at yde os, eller den Længstlevende af os, en god og fuldstændig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæde, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleie og Opvartning i Samqvem med Eieren og Familie og lige saagodt som vi hidtil have været vante dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbunden Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde vi, eller den Længstlevende af os, ikke finde os tilfreds med at nyde vor Aftægt paa den i foranstaaende Post ommeldte Maade, og der maatte være en tilstrækkelig Grund for os til at søge en Forandring med hendyn hertil, da er Eiendommen nuværende eller efterkommende Eiere pligtige til efter et Fjerdingaars Tilsigelse derom, at indrette i Stedets Vaaningshuus et Kammer til os med Kjøkken og Ildebrændselsrum derved, og i denne Beboelsesleilighed, der i enhver Henseende maa være forsvarlig og god og forsynes med behøvende Loft, Gulv, Vinduer og Døre, indsætter Stedets Eier en god Jern Bilægger Kakkelovn og et forsvarligt Sengested, ligesom der ogsaa opføres Skorsteen i Kjøkkenet. Denne Beboelsesleilighed vedligeholder Stedets Eier paa Tag og Fag og saavel ind som udvendig.

3.
Naar vi indflytte i denne Beboelsesleilighed, ere vi berettigede til, foruden vore Kister og Igangsklæder, at modtage af Stedets Bohave og indsætte deri, en god og forsvarlig Sengs Klæder og af Bohave og Huusgeraad, hvad der maatte være nødvendig for os til vor egen Huusholdnings Førelse.

4.
Istedet for Føden ved Eierens eget Bord, naar vi indflytte i vores nævnte Aftægtsleilighed og naar vi erklære, at vi ikke ville have Underholdningen hos ham in natura, har nuværende og efterkommende Eiere at udbetale os aarlig 50 Rdl. R.M., skriver Halvtredssindstyve Rigsdaler Rigsmynt, hvilket Beløb erlægges til os med en Fjerdedel hvert Aars 1. Jan., 1. April, 1. Juli og 1. Oct, og endvidere betaler han os aarlig til anførte Betalingstider med en Fjerdedel hver Gang den aarlige Indtægt af de ham herved tilskjødede Tiender, dog de aarlige Udgifter paa nævnte Tiender først fradragen.

5.
Hvert Aar i rette Ildbjergningstid leverer Stedets Eier os et Læs Lyng efter 2 Hestes Træk og 2 Læs Fladtørv a 24 Snese pr. Læs, hvilket Ildebrændsel Eieren selv foranstalter slaaet, gravet, røgtet og hjemført, samt indlagt i vort Ildebrændselsrum uden Udgift for os.

6.
Vort Øl og vort Brød foranstalter Eieren brygget og baget og i Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde ydes os god og fornøden Pleie og Opvartning. I sidste Tilfælde foranstalter Eieren paa vor Opfordring Præst og Læge hentet til os.

7.
Vi forbeholder os frie og uhindret Adgang til Stedets Brønd, Gaards og Møddingsplads.

8.
Naar den ene af os afgaaer ved Døden, bortfalder Halvdelen af de for os bestemte aarlige Pengebeløb, ligesom ogsaa Halvdelen af Tiendeudbyttet. De øvrige Præstationer forbliver uforandrede til den Længstlevendes Død.

9.
Naar vi afgaar ved Døden besørger og bekoster Stedets Eier os hæderlig og christsømmelig jordede efter vor Stand og Egnens Skik og Brug imod som Vederlag derfor efter den Længstlevendes Død at beholde samtlige vore Efterladenskaber undtagen contante Penge og Pengeeffecter, og de os til Brug overladte Gjenstande falde ligeledes efter den Længstlevendes Død tilbage til Stedets Eier.

10.
Den os herved betingede Aftægt og Underholdning sikkres os med første Prioritet og Panteret i samtlige herved bortskjødede faste Eiendomme, Bygninger, Tiender, Besætning, Ind og Udbo, Sæd, Avl, og Afgrøde, Leie, Interesse og i Ildsvaades Tilfælde saavel Bygningernes som Løsørets Assurancesummer.

Og da Kjøberen, fornævnte min Søn Christen Andersen har betalt mig Kjøbesummen 50 Rdl. R. M., saa erklærer jeg herved de ovenanførte faste Eiendomme, Tiender, Besætning, Ind og Udbo, med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være Kjøberens lovlige og retsmæssige Eiendomme, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev, Alt imod, at han og Stedets efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Aftægtsbestemmelser og Vilkaar, til hvis Bekræftelse og til yderligere Vedtagelse af den for Aftægten tagne Prioriteteret, han samtidig med mig underskriver dette Document.

For Brugen af det stemplede Papir bemærkes, at den aarlige Afgift
er 50 Rdl., der fordoblet med 5 udgjør 250 Rdl.
Indtægt af Tienden, Netto aarlig og Ildebrændsel
aarlig 17 Rdl., femdoblet 85 Rdl.
Beboelsesleiligheds Indretning 30 Rdl.
Begravelsesomkostninger 30 Rdl.
Brygning, Bagning, Pleie og Opvartning, 2 Rdl.
aarlig, femdoblet 10 Rdl.
Kjøbesummen 50 Rdl.
Ialt 455 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterligheds Vidners Overværelse.
Klitmøller, den 10/2 1870.
A. C. Nicolaisen Chr. Andersen

Til Vitterlig om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed
N. A. Frost Mads Kjær

Til Communekassen betalt 1 M.
Lindberg

- - - - - - - - - - - - -

Læst 8/1 1889
Pantebrev
for
650 Kroner.
Undertegnede Huusmand Christen Andersen af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Birgitte Drasbæk af Klitmøller den Sum 650 Kroner, skriver sex Hundrede og femti Kroner som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni eller 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringsheverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadraghe det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade af holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den pantsattte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved

med første Prioritets Panteret i følgende mig ifølge Skjøde af 10. læst 15 Februar 1870 tilhørende Eiendomme, nemlig:
a. Matr. No. 12b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., Gammelskat 85 øre, med Anpart Kongekorntiende, og
b. Halvdelen af følgende Tiender, nemlig:
1. Kirkekorntienden af Gaarden Haller eller Hallerhauge i Vester Vandet Sogn, hvilken Gaards Eier svarer aarlig af hele Tienden 1 Td. Rug og 1 Td. 3 Skp. Byg.
2. Kirketienden af Gaarden Aggerholmgaard i Vester Vandet Sogn, hvilken Gaards Eier svarer aarlig af hele Tienden 1 Td. Rug og 1 Td. 4 Skp. Byg.
3. Kirkekorn og Qvægtienden af forrige Peder Nørgaards Gaard i Hinding af gl. Hartkorn 2 Td. 1 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. og af forrige Anders Møllers Sted Hartkorn, gl., 1 Td. 2 Skp. 2 Fdk. ½ Alb. i bemeldte Hinding By, af Eiendommen hele Tienden aarlig er 2 Td. 6 Skp. Byg.

Det bemærkes, at foregaaende Eier har manglet thinglæst Adkomst til de pantsatte Tiendeanparter.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted d. 20 Decbr. 1888.
Kristen Andersen

- - - - - - - - - - - -

Udskrift af Skifteprotokollen f ar Hillerslev Hundborg Herreder.

Aar 1906 den 6. Juni var Hillerslev Hundborg Herreders Herreders Skifteret sat paa Herredskontoret i Thisted, betjent af den ord. Skifteforvalter H. Clausen med nedentegnede Vidner, hvor da foretoges:
Dødsboet efter Sømand Christian Andersen Skaarup i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, død 21. Februar 1906.
Skifteforvalteren fremlagde et fra Afdødes Enke Maren Andersen født Holler modtaget Andragende af 25. f.m. om at hensidde i uskiftet Bo efter hendes afdøde Ægtefælle med deres i Ægteskabet sammenavlede Børn, hvilket, da Andragendet var forsynet med de fornødne Erklæringer og Attestationer, blev bevilget.
Skifteretten hævet.
Clausen
Vidner: Givskov A. J. Pejtersen

Ovenstaaende Udskrift af Skifteprotokollen begjæres thinglæst som Adkomst for mig paa den min afdøde Mand Husmand af Klitmøller Christian Andersen, kaldet Skaarup, tilhørende Ejendom, nemlig efter Skjøder thinglæste 15. Februar 1870 og 28. Januar 1879:
a. Huset Matr. No. 12b af Klitmøller af Htk. 1 skp. 1 Fdkr. 2 alb.
b. Matr. No. 12d af Klitmøller uden Hartkorn.
c. Matr. No. 13d af Klitmøller af Hartkorn 0 skp. 1 Fdkr. 1/4 Alb. alle af V. Vandet Sogn med den til disse Ejendomme hørende Anpart Kongekorntiende, samt endvidere:
d. Halvdelen af Kirkekorntienden af:
1. Gaarden Holder eller Holderhauge i V. Vandet Sogn.
2. Gaarden Agerholmgaard i samme Sogn.
3. Halvdelen af Kirkekorn og Kvægtienden af forrige Peder Nørgaards Gaard i Hinding, Nors Sogn, af gl. Hartkorn 2 Td. 1 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. og af forrige Anders Mølles Gaard af gl. Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 2 Fdk. ½ Alb.

Sidste Kjøbesum for Ejendommen var 1010 Kr.
Retsanmærkning frafaldes.
p.t. Thisted den 24. Februar 1908.
Maren Andersen f. Holler.
Skatterne er betalt indtil Oktb. Termin 1907 inklucive.
Thisted Amtstue d. 26. Februar 1908.
Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen d. 3/3 1908.

- - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Maren Andersen født Holler af Klitmøller, Enke efter Husejer Christen Andersen kaldet Skaarup af Klitmøller, tilstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og endelig overdrager til min Svigersøn Tømrer Peder Chr. Andersen af Klitmøller den mig efter Adkomst, der thinglæses samtidig hermed, tilhørende Ejendom der er skyldsat under Matr. No. 13d af Klitmøller By V. Vandet Sogn af Hartkorn 0 Tdr. 0 Skp. 1 Fdk. 1/4 Alb. med Anpart Kongekorntiende, samt Matr. No. 12d ibidem uden Hartkorn med Anpart Kongekorntiende, hvilken Parcel ved Landbrugsministeriets Udstykningsresolition af 21. Marts 1906 er blevet udstykket fra min øvrige Ejendom Matr. No. 12b af Klitmøller for den mellem os betingede Kjøbesum 300 Kr., skriver Tre Hundrede Kroner.
Da nu Kjøberen Peder Chr. Andersen har fyldestgjort mig for den betingede Kjøbesum, saa skal den herved solgte Ejendom Matr. No. 13d og 12d af Klitmøller, V. Vandet Sogn, fra nu af tilhøre ham med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg efter ovennævnte Adkomst ejer disse.
Det bemærkes, at Matr. No. 13d af Klitmøller skal være bebygget eller forenet med anden Ejendom, hvorved bemærkes, at Matr. No. 12d er bebygget.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted den 24. Februar 1908.
Maren Andersen f. Holler

Til Vitterlighed
N. I. Mortensen

Paategnes til Thinglæsning.
Skatterne er betalt indtil Oktbr. Termin 1907 inklusive.
Thisted Amtstue, d. 26. Februar 1908.
Fred. Holm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. Marts 1908 og indført i Pantebog No. 1, Fol. 54. 2 Kort foreviste.
Bloch

- - - - - - - - - - -

NÆRINGSBEVIS.
Efterat Peder Christian Andersen, født 31 Maj 1871 i Ræhr, for mig har andraget om at erholde Næringsbevis som Tømrer i Klitmøller, saa meddeles ham herved, da han for mig har godtgjort sin Berettigelse hertil, samt erlagt den befalede Kjendelse af 36 Kr. til Kommunens Kasse efter hans derom fremsatte Begjering, Tilladelse til at drive Næring som Tømrer fra hans Bopæl paa Matr. Nr. 12b i Klitmøller, V. Vandet Sogn.
Herredskontoret i Thisted, d. 3 Januar 1898.
Clausen
Kilde: Borgerskabsprotokollen i Thisted side 4.

Huset i 1982

Familien Andersen

Værksted tv og beboelse th i 2001

Matr. nr. 12a,
Sølimitsted nr. 66.
Klitmøller
Folketælling 1787 nr. 69


Stedet tilhørte i 1600-tallet Ulstrup gods, og den første fæster, der nævnes, var:
Anders Christensen Dragsbech (1691-1749). Han var skipper og skudeejer. Blev 1730 gift med Christence Pedersdatter Søe (1711-1758). Deres søn:
Christen Andersen Dragsbech (1731-1765) fik 1759 fæstebrev paa stedet tilhørende Ulstrup gods. Han var skipper og skudeejer, gift med Christence Andersdatter Broe (1729-1765). Efter begge ægtefællers død i 1765 overgik fæstet til:
Michel Christensen Blach (1726-1794), der 1765 blev gift med Karen Andersdatter Frost (1755-1787). Han var skipper og skudeejer. Druknede i Klitmøller Vig.
I 1790 solgte Adolph Christian Bruun til Ulstrup stedet til:
Christen Christensen Næstrup, f. i Hjardal 1751, der 1790 blev gift med Karen Christensdatter Smed, f. 1753.
24/6 1799 solgte Christen Christensen Næstrup ejendommen til:
Anders Nielsen Møller (1776-1819), der var skipper og skudeejer og i 1809 sad i fangenskab i England. Han var første gang gift med Inger Christensdatter Odde (1774-1805) og anden gang med Dorthe Christensdatter Krogh (1785-1863).
12/11 1800 tegnede han brandforsikring paa huset:

Nr. 11/7. Et Sted, Ejes og beboes af Skipper Anders Nielsen Møller.
a. Stuehuuset i Sønder, 12 fag 9½ Allen dyb. Fyrre under og over Tømmer, Klinede Vægge og Straae Tag. Indrettet til tvende Stuer og tre Kamre, samt Kiøkken og Brøggers. I Stuerne er fielle Gulv, Loft, Vinduer og Døre, samt en Jern Bielægger Kakkelovn, og i Brøggerset en Indmuuret Kobber Kiedel paa ¾ Tønde, samt indmuuret Gryde af Jern. Skorsten og Bageovn af brente Sten. 400 Rd.
b. Det nordre Huus 11 fag 8½ Allen dyb, fyrre over og under Tømmer, Klinede Vægge og straae Tag, indrettet til Loe, Lade og Fæehuus. 200 Rd.
600 Rd.

Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.

Den 19/10 1816 forandres brandforsikringen:
Nr. 397. Et Sted, Ejes og Beboes af Skipper Anders Nielsen Møller og forhen forsikret under Hoved No. 37, Bi. No. 7 for 960 Rd. befandtes nu saaledes forandret og forbedret:
a. Stuehuuset tilbygt i vester ende et fag og ellers forbedret 260 Rd.
b. Det nordre Huus forbedret 80 Rd.
c. Et Huus fra Søndre side af Lit.a. 3 fag 8 Al. dyb, opført af et Skibs Ruf, og udvendig muuret med raae Sten, og tækket med Tegl, indrettet til 2 Kamre, med Loft, Vinduer og Døre 300 Rd.
640 Rd.

Forsvarlig mod Tldsfare, og som melt tilforn forsikret for 960 Rd. Sølv, altsaa nu for 1600 Rd. Sølv.

Efter Anders Nielsen Møllers død deles ejendommen. Enken sælger matr. nr. 12a til Anders Christensen Tinstrup og matr. 12c til Jordemoderdistriktet, beholder selv matr. nr. 12b.
Anders Christensen Tinstrup, f. o. 1796, var gift med Kirstine Marie Christensdatter Hyldgaard. Han var konstitueret strandtoldbetjent i Klitmøller 1819-1835, og drev tillige landbrug. I 1839 nævnes han som ejer. htk. af 1818: 0-2-0-0, nyt htk. 0-2-l-2½.
Han sælger ejendommen til:
Carl Lauritz Bolvig (1806-1875), der var født i Karup sogn i Vendsyssel. Han var gift med Ingeborg Trane fra Skagen. C. L. Bolvig blev i 1835 udnævnt til toldkontrollør i Klitmøller og Hanstholm. Han blev senere forbjerger og leder af redningsstationerne i Hanstholm, Klitmøller og Vorupør. Han blev ogsaa ejer af matr. nr. 12c.
Den 27/3 1848 blev brandforsikringen paa huset fornyet:
Nr. 1230. En Gaard ejes og beboes af Hr. Strandcontrolleur Bolvig og forsikret under No. 37-7 for 1300 Rd. saaledes:
a. Stuehuuset i Syd 15 Fag 35¼ al. lang 10 al. dyb. Fyrre Overtømmer, heelt grundmuret, Loft over det Hele og Straatag, indrettet til Gæstekammer, Storstue, Gang, Kiøkken, Bryggers, med forsvarlig Skorsten og Ovn, blev som forhen taxeret til 900 Rd.
b. det nordre Huus med Qvist: 15 Fag 39¾ Al. lang 10 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, med Fyrre Fjeldebeklædning og Straatag, indrettet til Rullestue, Lade, Faarestie og Stald, blev ligeledes som forhen taxeret til 400 Rd.
Forsvarlig mod Ildefare og som meldt forhen forsikret for 1300 Rd.

Aar 1865, den 3die Aug., afholdt undertegnede Branddirekteur tilligemed Taxationsmændene Møller Hansen og Tømrermester Lassen Taxation af det Controileur Bolvig tilhørende Sted, Vestervandet Sogn, Klitmøller By. Matr. No. 12a. eiendommen bestaar af:
a. Stuehuus i Ø. og V. 35¼ Al. l., hvoraf 20 Alen fra Vest er 95/12 Al. br., i søndre Side 41/4 Al. høi og i nordre Side 2½ Al. høi. Den øvrige del af Huset er 10 Al. bred, 3½ Al. høi i søndre side og 2½ Al. høi i nordre Side, ialt 17 Fag. Grundmur, Rørtag, Fyrre overtømmer, 1 Skillerum af brædder, de øvrigø af raa Sten, der er 3 Skorstene og en bageovn dels af brændte, dels af raa Sten, brædeloft overalt, 18 hele og 6 halve Fag Vinduer, 7 Fyldningsdøre og 3 glatte do., det hele er indrettet til beboelse, Kjøkken og Bryggers, hvoraf 2 Værelser ere malede med Oliefarver, Resten kalket, ialt taxeret saaledes:
9 Fag a 92 rdl. = 828
8 do.a 82 rdl. = 656............................. 1484 rdl.
3 Bilæggerovne a 7 rdl. 21rdl.
1 Kobbergrubekjedel.................................. 16 rdl.
1 Komfur............... 14 rdl.
1535 rdl.
b. Stald, Foderlo, Faaresti, Svinesti etc. i S.og N.
20½ Al. l. i vester Side og 10 Al. i øster Side,
9 Al. br. 3½ Al. høi, Grundmur, Rørtag, 2 hele og
2 halve karm Vinduer, bræddeloft over 6 Fag, taxeret
saaledes:
12 Fag a 50 Rdl. 600 rdl
c. Lade i Ø. og V. ib. b. 14 Al. l. 93/4 Al. br.
7 Fag: Grundmur, Straatag, Fyrreovertømmer, 2 glatte
Døre, 2 Karme, 2 Fag Vinduer, taxeret saaledes:
7 Fag a 30 rdl. 210 rdl.
d. Grisestald, Vognremisse etc., ib. øster Ende af
Lit. c. 133/4 Al. l., 8 Al. br., i søndre side 33/4 Al.
høi og i nordre Side 2½ Al. Dels Grundmur dels Egebindingsværk med Mur, Fyrreovertømmer, brædeloft, med 4 glatte Døre, 2 hele og ½ Fag Vinduer, Straatag, taxeret saaledes:
8 Fag a 35 rdl. 280 rdl.
Stedets nuværende Forsikringssum udgjør saaledes: 2625 Rdl.

Det var forhen forsikret under No. 3 for 1300 rdl., som nu udgaar.
Det ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.
Af Brandredskaber forefandtes 1 Brandstige og 1 Brandhage.
C. Manses H. C. Hansen C. Lassen

I 1870 blev C. L. Bolvig udnævnt til toldforvalter i Skagen og her døde han i 1875.
20/12 1875. Skøde fra sagfører O. Lykke, Thisted, efter fuldmagt fra enkefru Ingeborg Bolvig til Henrik Bekker paa matr. nr. 12a og 12c i Klitmøller med Bygninger og et klitskifte i V. Vandet klit; samt andel i en fælleslod sammesteds.

Heinrich Becher, f.o.1840 i Prøjsen, var gift med Maria Jensen, f.o.1842 i Thisted. Han var teglbrænder og ægteparret flyttede fra Rær til Klitmøller. Her var han jordbruger og vognmand. Ved huset var der paa østsiden af vejen anlagt en mindre have og indgangen til denne var ret ejendommelig, idet dørstolperne bestod af et par hvalkæbeben. Paa laagen var anbragt et damehoved fra en gallionsfigur, antagelig fra et af de strandede skibe.
23/12 1878. Skøde fra Otto Hausgaard til Heinrich Becher paa mat., nr. 13c i Klitmøller med anpart i Kongekorntiende.

Matriklen 1885:
Matr. nr. 12a, Klitmøller. Ejer Henrik Bekker, Htk. 0-2-1-1¼
Matr. nr. 12c, Klitmøller. Ejer Henrik Bekker, Htk. 0-0-3-1¼
27/9 1915 solgte Heinrich Becher matr. nr. 12a, 12c og 13c til:
Christen Larsen (1855-1930) kaldet Kalle, født i Nors og gift med Karen Marie Nielsen (1863-1958), født i Tved. De flyttede til matr. nr. 39.
30/12 1915 solgte de ovennævnte ejendomme, klitskifte og tiende til:
Anders Chr. Philipsen Christensen (1889-1974), gift første gang med Petrine Larsen (1889-1938) og anden gang med Kirstine Nielsen. De flyttede til matr. nr. 12e.
19/6 1920. Skøde fra Bole Brandi Pedersen til Anders Christen Christensen paa matr. nr. 55 i Klitmøller, samt de sælgeren tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 sammesteds.
13/12 1922 solgte Anders Chr. Philipsen Christensen matr. nr. 12a, 12c, 13c, og 55 samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 og et klitskifte i V. Vandet klit til:
Lars Larsen fra Thingstrup. 3/8 1932 solgte han ovennævnte ejendomme til:
Christen Aas Christiansen, født 1889 i Dollerup og gift med Dorthea Christensen, født 1890 i Vang.
30/4 1935. Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Bertelsen fra Thisted. 15/10 1935 solgte han samme ejendomme til:
Aksel Vestergaard fra Nors.

Thisted Amts Tidende d. 26/8 1939:
Tvangsauktion.
Paa Dommerkontoret i Thisted var der i Gaar Tvangsauktion over Aksel Vestergaards Ejendom i Klitmøller. Den overtages af Husmandskreditforeningen i Aalborg til delvis Fyldestgørelse for et Bud paa 1000 Kr.
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, Klitmøller, paa matr. nr. 12a, 12c, 13c, 55a.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr nr. 12a, 12c, 13c, 55a. Ejer landmand Jens Frost Larsen. Landbrug og beboelse, ejer desuden matr. nr. 58. Matr. nr. 12e, 13g. Ejer fru Erna Lynge. 0-0-0-0, beboelse.
I 1950 nedbrændte ejendommen paa matr. nr. 12a og den blev ikke genopbygget.
o. 1960 solgte Jens Frost Larsen ovennævnte ejendomme til:
Laurits Pedersen, tømrermester. Han boede en tid paa matr. nr. 58, hvorefter han flyttede til Tved.

- - - - - - - - - - - -

Ildstedsskatter var en form for ekstraodinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som regel i forbindelse med andre skatter. Som en staaende skat indførtes Ildstedsskat ved forordning af 6 Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l., efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes. Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.
Ildstedsskat 1812-1814.
Klitmøller: Skipper Anders Poulsen

Værelse aflukke Største Højde Største Længde Største Bredde Cubic Indhold Skat i Skilling
Storstue
Dagligstue 3 6 5 90 30
Sove Kammer 3 4 4 48 -
Køkken 3 4 3 36 -
Bryggers 3 5 3 45 -
Maalene i Alen 30

Landsarkivet: Thisted Amtsarkiv vedr. Ildstedsskatter. B 11 – 446.

Anders Nielsen Møller kaldes ofte Poulsen.

- - - - - - - - - - - -

Uddrag af Meir Goldschmidts :Dagbog fra en rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy” 1865.

Nu kjøre vi opad Bakken, med Vestervandet nede tilvenstre og med en svær Banke, der skiller os fra Nors Sø, tilhøjre, og oppe paa Bakken staa atter Kæmpehøje og se langt ud over begge Søer og imod Vesterhavet ved Klitmøller, en halv Mil borte. Klitmøller er en Oase i Klitten ligesom Blokhus, men større, mindre dyrket, mere gjennemfuret af Klit, det Sted, hvor jeg mest paa hele Rejsen følte mig langt hjemmefra. Sit Navn har Stedet formodenlig af to Vandmøller, der drives ved en fra Vestervandet kommende Bæk. Den ene af disse Vandmøller har Ejeren, den 75-aarige Christen Brandi Larsen, efter egen Opfindelse sat i umiddelbar Forbindelse med en Vindmølle. Ved Hjælp af et simpelt Maskineri kan han lade Vind eller Vand drive Værket. Paa denne grønne Strækning, hvor Sandet bestandig skyder op som smaa Bjergrygge, bo nok Ca. 70 Familier, mest Søfolk. Skjøndt det bliver sagt, at de hellere tage Tjeneste tilsøs end drive Fiskeri, saa jeg dog her flere Fiskere i Virksomhed end noget andet Sted paa Kysten. Ti Baade vare ude og dørrede Makrel, men paa Land var Vagt for at give Tegn, hvis Havet truede med Fare. Den vigtigste Person for mig var imidlertid, som alt antydet, Strandkontrolløren, Hr. Bolvig. Det var blevet mig fortalt om denne Mand, at han blev ansat i Klitmøller for ca. 30 Aar siden. I hans Bestalling laa en Seddel, som en af Kollegieherrerne havde skrevet: “De kommer til en Egn, hvor der er meget Smugleri, men hvis De bliver deres Ed og Pligt tro, skal De ikke blive glemt.” Hans Formand havde i 15 Aar erhvervet en Gaard gjældfri, han har i 30 Aar ikke faaet sit Hus gjældfrit. Da han ene med sin personlige Kraft og ubøjelige Retskaffenhed havde tvunget Smuglere og Strandtyve til den mest absolutte Lydighed, søgte han til Løn Toldkontrollør-Embedet i Skagen. Sponneck sagde dengang: “Naar Bolvig søger, maa han have det.” Alligevel fik Hr. Walther Embedet. Jeg tror, at Hr. Bolvig, omtrent paa Tiden, da jeg var der, søgte et andet lille Embede - om jeg ikke husker fejl, i Lemvig, men det var der ogsaa en anden, der skulde have. Naturligvis, der er Mænd, som synes saa fødte til at gjøre deres Pligt simpelt og kraftig, at deres Overordnede uvilkaarlig antage, at deres Pligtopfyldelse maa være dem Løn nok.
Det var en stærk Menneskesort, Bolvig var kommen imellem, og det kom til personlig Kamp. Befolkningen blev ophidset dels af egen Lyst til at beholde den tilvante ulovlige Fortjeneste, dels af Kjøbmænd i Thisted, og paa Egnen. En af disse Kjøbmænd sagde til Folkene næsten med Guds Ord til Mefistofeles: Gjør med ham alt, hvad I vil, slaa ham blot ikke ihjel. Bolvig var i Reglen tilhest for at passe sit store Distrikt og var væbnet med Sabel og Pistoler. Sidstnævnte skræmmede i nogen Tid, men da man mærkede, at han ikke vilde dræbe, gik man ham paa Livet. Saa brugte han Sablen, slog haardt med dens Ryg. Mere end een Gang sluttede de Kreds om ham. Ved en saadan Lejlighed var en Bonde Smugler Anføreren. Bolvig gik imod ham og slog ham til Jorden med et saadant Slag, at de andre studsede og aabnede Kredsen. Han havde ikke at kæmpe alene med denne Slags Forfølgelser. I det Hus, han strax havde kjøbt, havde en Kjøbmand staaende Penge. Da det mærkedes, at Bolvig ikke var “facil”, og han engang kom ind i Kjøbmandsgaarden, raabte Kjøbmanden højt, i mange Folks Overværelse, at han vilde have sine Penge. Bolvig gik bort, forknyt over, at han nu maatte ud af Huset. Saa kom Anders Faddersbøl løbende efter ham ned ad Gaden. Anders Faddersbøl var en af de “kalkunske” Bønder, som især findes i Thy. Der er alt Herremandsvæsen forsvundet, de gamle Herregaarde nedbrudte og Jorden fordelt imellem Bønderne. De kalkunske Bønder ere Storbønder, der have 8-12 Tdr. Hartkorn eller endog mere. Anders Faddersbøl var en saadan Bonde. Han haltede og stammede. Han skyndte sig, saa godt han kunde, efter Bolvig og tilraabte ham: “Hr. Kontrolør. Æ har nouen Penge tilours, saadan vel et Par Hundred Daaler. Kaskee Kontroløren ku’ bru’e dem - for æ æ itte i Smugleriet.”
Jeg spurgte Hr. Bolvig, om disse Historier, som jeg havde hørt, vare rigtige, og i det Væsenlige eller i Omrids bekræftede han dem. Men hvad jeg især ønskede at vide, var Maaden, hvorpaa han havde ført sin Krig igjennem. Han indrømmede, at med Haarheden alene var det aldrig gaaet rigtig godt. Men saa blev han Forbjerger, og da han nu med simpel Ærlighed lod Folkene faa, hvad der tilkom dem, og selv ikke gjorde Fordringer, fik de øjnene op for Lov og Ret som noget, der ikke blot var imod dem, men ogsaa for dem, og efterhaanden forvandlede Fjendskabet sig til den fuldeste Hengivenhed. Han er nu Befolkningens Fører og Leder. Den, hvem Bolvig paa Valgstedet stemmer paa, faar Stemmerne fra hele Kysten. Nu kan man ogsaa være vis paa, at naar et Skib lægger an ved Kysten, og en Fisker kommer ombord, og Skipperen vil have lidt besørget i Land, saa spørger Fiskeren, om Kontrolløren ved det. Samme Orden ved Strandinger og med Vrag. Hele Opgaven, hvis Vanskelighed jeg hørte saa meget omtale nordpaa, er altsaa løst: En kraftig og ærlig Embedsmand, saa lyder Befolkningen. Behøver en Embedsmand at styrkes lidt, saa er der jo hist og her en Presse, der kalder sig uafhængig og nationalliberal. Den kunde passe paa i denne Retning og anvende lidt mindre Plads paa Smaanyt og Anekdoter og, naar det kommer højt, antikvariske Studier af tvivlsom Værdi.
Jeg vil fatte mig i Korthed, men maa dog endnu fortælle en af Strandingshistorierne. Den 28de Januar 1856 strandede udenfor Vangsaa det engelske Orlogsdampskib “Polyphemus”, 150 Mand, 9 Kanoner. Kaptajnen, der havde sejlet i Taage med fuld Kraft, vilde først med Skruen og fuld Kraft bakke sig ud, da det mislykkedes, satte han Baade ud med Ankre, men Havet slyngede dem imod Kysten, og de fleste af Mandskabet omkom. Dampskibet blev kastet paa Siden, men i denne Nød kom Raketapparatet fra Klitmøller i Virksomhed, og alle Mand bleve trukne i Land. Den engelske Skibslæge fandt sig ikke tilpas i Redningsstolen, fægtede med begge Hænder og fik megen Sø over sig. Saasnart han satte Foden paa Land, trak han sin Snustobaksdaase op af Lommen og bød Bolvig en Pris. Chefen, Kapt. Warren, var tavs, tilbageholdende og stolt, saalænge nogen af hans Officerer var tilstede, men da han var ene med Bolvig, kastede han sig hen paa et Bord og hulkede. Saalænge han boede hos Bolvig, gik det efter Sædvane til med yderste ceremoniel Stivhed. Næstkommanderende blev med Brev indbuden til Middag, skjønt han boede i Stuen ved Siden af. Om Aftenen kunde Kaptajnen sidde gemytlig inde hos Bolvig og more sig med at spytte paa den hede Kakkelovn. Denne Kaptajn Warren havde under Krigen 1849 været med paa vore Kanonbaade. Efter Skibbrudet blev han, skjønt hans Moders Broder var Admiralitetslord, sat paa halv Sold, men under Krimkrigen blev han udkommanderet paa Kanonbaadstjeneste og faldt.
Hr. Bolvig er nu 58 Aar og ser ud, netop som man tænker sig en rigtig dansk, kraftig, tro Mand. Han har været med at redde 258 Mennesker og har selv, alene, frelst 5.

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV
Helvig Brochenhuus Selle til Ulstrup, Sal. Cancellie Raad Poulstrups efterladte, kiendes at have Sted og fæst, ligesom jeg og herved Stede og bortfæster til Velagte Unge Karl Christen Anderson Draxbeck ved Klitmøller Een mig ved bemeldte Klitmøller tilhørende Jordeløs Huus, som Hans Forældre sidst beboede fradøde, paa de Conditioner, at Hand holde huuset i Forsvarlig Stand, betaler til hver Aars Martini i stæden for Ægt og Arbejde, Huus Penge 6 Mk. Siger Sex Mark Danske, holder Sig hans Kongl. Mayst. Lov og Forordninger allerunderdanigst efterrettelig, samt mig sin Hosbonde eller mine Ordre ald Sømmelig Lydighed beviiser, alt under dette Fæstebrevs Forbrydelse. Endelig er ham lovet og accorderet, at naar hand efter min Død, enten af mine Arvinger, eller efterkommere, skulde forlange bemeldte Huus tilkiøbs, vil den hannem imod 20 Rdl. Siger Tyve Rigsdalers betalning Lovlig tilskiødes.
Til bekræftelse under min Haand og Signete.
Ulstrup dend 24de Marty 1759
H. B. S.

Ligelydende Original Fæstebrev er mig af min gode Hosbonde Velbaarne Frue Poulstrup til Ulstrup leveret, som jeg hermed Revercerer mig til at holde og efterleve.
Ulstrup Dattum ut supra
Christen Andersen Draxbeck

- - - - - - - - - - -

FÆSTERBREV 1765
Helvig Brochenhuus Selle til Ulstrup Sal. Cancellie Raad Loulstrups efterladte, kiendes at have stæd og Fæst, ligesom jeg og herved Stæder og Bortfæster til Velagte unge Karl Michel Christensen Blach ved Klitmøller, et af mig ved bemelte Klitmøller beliggende og tilhørende u Matriculeret Huus, som Sal. Christen Andersen Draxbech sidst i fæste havde og fradøde. Hvilken fornefnte Huus med paastaaende bygninger og tilliggende Eiendom bemelte Michel Christensen Blach, sin levetiid skal i fæste nyde, bruge og beholde paa Conditioner, at hand holder Stædets Bygninger i forsvarlig Stand, dends tilliggende Eiendom forbedrer og Dyrker, item betaler til Martiny Dag i Huus og Arbejdspenge 1 Rdr., Skriver Sex Mk. Danske, og endelig holder sig Hans Kongl. Maj. Lov og Forordninger underdanigst efterrættelig, samt mig sin Hosbond eller min Søn dend tilbørlig Lydighed ervister, under dette Fæste Krav Forbrydelse og Tab. Till ydermeere Bekræftelse under min Haand og Signette.
17/6 1765 Sal. Cancellie Raad Poulstrups efterladte
Helvig Brochenhuus Selle

Ligelydende Fæstebrev in originallis haver jeg bekomet som jeg herved Reverserer mig til at holde og efterleve.
Datum ut Supra.
Michel Christensen Blach.

- - - - - - - - - - - - -

Ifølge specification over de til Ulstrup værende jordløse huse 1771:
Mikkel Blak et jordløs hus svarer aarlig i huspenge 1 Rd., gør ingen uge dage. Har optaget saa meget af byends fælled næst ved husene, at han kan have 3 kiør og 8 a 10 faar.

- - - - - - - - - - - - -

(Indsendt)
Hr. Strandkontrolleur, Forbjærger Bolwig i Klitmøller, som ved flere Strandingstilfælde, med ligesaa megen Indsigtsfuldhed, som utrættelig Virksomhed for Skibbrudnes og strandede Skibes og Ladningers Redning, har givet Beviser paa sin Dygtighed i sit Kald som Forbjerger, har allerede længe øvet sig i ved en lille Kanon at udskyde en smækker Line paa en vis Distance. Hr. Bolwig, som begyndte sine Forsøg dermed allerede længe før den i Bladene omtalte Strandingscommissionair Claudi foretog sin Reise til England, for, som det hedder, at gjøre sig bekjendt med de forskiellige Apparater, som der bruges til Skibbrudnes Redning, har nu bragt det dertil, at han med megen Sikkerhed ved sin lille Kanon, hvis Caliber maaler 2 Tom Diameter, kaster en Line befæstet til en Jernpiil i en passende Høide, og i en Distance af circa 100 Favne fra Stedet. Hr. Bolwig har igaar aflagt Prøve derpaa. Prøve bestod i:

1,
først blev til et paa Stranden opsat Maal, i en Distance af 70 Favne, en Jern-Piil med dertil befæstet Line udskudt. Pilen, førende Linen med sig, faldt ned ved Maalet, og borede sig ned i Stranden.

2,
dernæst blev, ved en forøget Ladning af 2 Lod Krudt, en Piil med dertil befæstet Line skudt eller kastet over et paa Stranden staaende Skib, i en Høide af circa 40 Alen, nemlig circa 5 Favne over Mastetoppen af Jagten, hvis Høide var 50 Fod over Jorden. Pilen faldt 98 Favne fra det Sted, hvor Kanonen var placeret, og den dertil befæstede Line blev liggende tvers over Jagten, derpaa blev af det ombord i Jagten værende Mandskab en ved Linen befæstet Trosse halet ombord, og denne Trosse, hvormed fulgte en Baadsmandsstoel med Kous, som var stukken paa Trossen og dertil befæstet, blev af Jagtens Besætning fastgjort paa Masten ovenfor Redskabet, og Trossen derefter befæstet til et Skibsanker, anbragt ved Siden af Kanonen, og med Tallie halet stiv. Nu tog en Mand Plads i Baadsmandsstolen, og blev i 30 Secunder af det ved Kanonen placerede Mandskab halet ned til Samme. Den over Jagten kastede smækre Line blev først benyttet til at hale Trossen ombord i Skibet, og senere brugt til at hale Baadsmandsstolen, som i sin Kous løb paa Trossen frem og tilbage mellem Jagten og det Sted paa Stranden, hvor den var fastgjort til Skibsankeret,

3,
og endelig gjentoges det andet Forsøg. Pilen blev kastet i samme Høide og Længde og naaede det samme Maal, en Distance af 98 Favne.

Hr. Bolwig udførte Prøven med ligesaa megen Sikkerhed som Hurtighed. Ved en større Kanon eller Haubitz ville han naturligvis have kunnet kaste Redningslinen til et fjernere Maal. Naar han forsynes dermed vil man, saavidt hans Virkekreds strækker sig, kunne være forvisset om, at al mulig Hjelp i Strandingstilfælde, vil blive ydet de Skibbrudne og deres Redning være sikkret, naar de selv besidde den fornødne Kraft til at afbenytte den Hjelp, som bliver dem sendt.
Hr. Controlleur Bolwig har anvendt ikke liden Tid og ikke faa Penge til at naae sit Maal. Indsenderen som var Øienvidne til den af Hr. Bolwig igaar aflagte Prøve, kan ikke noksom udtrykke sin Glæde over dens i enhver Henseende tilfredsstillende Resultat. Hr. Bolwig har uden Anviisning eller Andres Veiledning indrettet sig et sikkert Redningsapparat, og hans Bestræbelser derfor fortjener i Sandhed ligesaa megen Paaskjønnelse, som det er at vente, at han nyder en Godtgjørelse af det Offentlige for hans dertil anvendte Bekostninger, og at denne insigtsfulde og virksomme Mands Veiledning og Bistand afbenyttes ved Ordningen af Redningsapparater for Strandingstilfælde paa Jyllands Vestkyst, saameget mere, som han er en erfaren Søemand, i mange Aar har boet ved Vesterhavet, og nøie kjender Havet og Kysten, saa han ogsaa ved Indførelsen af Redningsbaade der, ligesaameget vil kunne bedømme deres Hensigtsmæssighed, som lære Andre deres Brug.
Den 9de September 1847.
(Thisted Amts Avis)

- - - - - - - - - - - - - -
Indlæg til Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 25 October
1808.

Medens min Mand sukker under sine Lænker som Krigsfange i Engelland medens jeg er eene og forladt, anfaldes jeg med Søgsmaal, af den der burde være Kjærligheds og Fredens Sendebud, af en Præst, og hvorfor veed jeg ikke. Der er ikke fremlagt mindste Beviis, ikke engang nævnet nogen bestemt Summa, maaskee Præsten undseer sig ved at fremkomme med sin opsmurte, opskruede og ubillige Regning, og formoder jeg som eene og forladt skulde af Angst beqvemme mig til at udbetale hans uretfærdige Krav for at undgaae en nærgaaende Søgsmaal, men jeg trøster mig at der er Lov og Ret for Os alle, og jeg maaskee ved endelig Dom kan faae Ende paa ald den Vrøvl, som denne Præst har fundet for godt at plage Os med. Jeg paastaaer at Præsten skal fremkomme med sin Regning, at jeg derimod kan giøre mine Indsigelser. I manglende Fald forbeholder jeg mig at fremme de nødvendige Beviisligheder, og imidlertiid modsiges dette ubillige og urigtige Søgsmaal og forbeholder min Ret i alle navnlige Deele.
Klitmøller, den 25 October 1808.
Dorte Christensdatter Krogh
Som Værge i hendes Mands Fraværelse
C. Nordentoft

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 25 October 1808.

- - - - - - - - - - - - - -

DOM
Udi Sagen anlagt af forrige Præst Hesselberg i Snedsted contra Anders Nielsen Møller i Klitmøller, afsagt den 7de Martii 1809.
Ved Stævning af 20de September 1808 saggiver hr. Hesselberg, den Tid Præst i Snedsted, Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi for en Fordring han havde paa disses afdøde Fader for leveret Kornvahre i Aaret 1806, den Tiid var Anders Nielsen, som har vedkiendt sig at være Debitoer for Hesselbergs Tilgodehavende, fangen i Engeland , og kunde ikke forsvare sin Sag, hans Kone Dorthe Christensdatter har tilligemed Laugværge indgivet til Retten et Indlæg af 6te December 1808, hvorefter hendes Mand bliver Hesselberg skyldig 91 rd. 2 mk. 4 sk., som hun med Laugværge har tilbudet uden videre Lovmaal og Dom at udbetale. Hesselberg har hverken i Stevningen eller ved Sagens incommination fremmet noget, hvoraf kunde sees og erfares, hvormeget hans tilgodehavende var. Den 2de November f. A. møder han for Retten og mundtlig tilfører Protocollen, at hans Regnings Indhold var saaledes:
For leveret 83 Td. Byg og 12 Td. Havre tilkom ham efter Capitels Taxt for 1806 Aars Afgrøde, som var 20 mk. for Byget og 12 mk. for Havren, og at ham derpaa var betalt 200 rd., endvidere har han paastaaet sig tilkiendt Renter fra Nytaar 1807 til Betaling skeer og i Process Omkostninger 30 rd., giøres nu denne Beregning efter de fremsadte Data, saa bliver Fordringen saaledes: 83 Td. Byg a 20 mk. er 276 rd. 4 mk. og 12 Td. Havre a 12 mk. er 24 rd., som er gandske overensstemmende med Insstevntes Regning, ligesom og at derpaa er betalt 200 rd., hvad der da har bevæget Hesselberg til at anlægge Søgsmaal ere ikke let at udgrunde, kuns hans sædvanlige Trættelyst og haab at beviise ved Proces, den han selv fører, maae ventelig være Motiverne, men da der er Ret for enhver som søger den, så bør saadan Trættekiærhed ikke skade den uskyldighed eller komme den til Besvær, som mindelig vil rette for sig. Hesselberg er tilstaaet Capitels Taxt, han bør ey nyde Capitels Maal en Fr. paa Tønden, især da han ikke ved nogen Contract kan afbevise denne Paastand. Processens Omkostninger blivet at ophæve, derimod bør han nyde Renter af alt det han beviislig faaer tilgode, og da Hesselberg ikke har modtaget den af Indstevnte fremlagde Regning uagtet han dertil har været forundt Henstand og Opsættelse nok, saa bliver efter denne Regning i Følge L: 14-30 at kiende og dømme:
thi Kiendes for Ret: Indstevnte Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi bør til forrige Præst i Snedsted Hesselberg betale 91 rd. 2 mk. 4 sk. med Renter fra Nytaar 1807 indtil Betaling skeer, Processens Omkostninger ophæves. Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Affærd efter Loven.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Brøndlund

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 7de Martii 1809
testerer O. G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg, B33D-92, side 57b, 58a.

- - - - - - - - - - - - -

AUKTION.

Aar 1819 den 15 Decbr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i Klitmøller Bye i Stervboestædet tilhørende afg. Anders Nielsen Møllers Stervboe for i følge herom skeedte Begiering og Bekiendtgiørelse at foretage og afholde offentlig Auction over benævnte Stervboestæd, 2 Pakhuse, samt et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, og andet over Stærvboets Løsøhre. Som Testes vare nærværende Anders Christensen af Klitmøller og Niels Boesen af Thisted.
Skifteforvalteren og Boets øvrige Vedkommende fremlagde de af dem under Dags Dato affattede Conditioner til de faste Eiendommes Bortsalg, som de bad oplæst for Lysthavende og Eiendommene derefter opraabt til Bortsalg. Enken med Laugværge hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland var tilstæde ligesom og Børnenes Formyndere vare mødte. Ligesaa var mødt og tilstæde Panthaverne Christen Nordentoft og Svend Frost af Klitmøller. De fremlagde Conditioner bleve for tilstædeværende Lysthavende oplæste og akterede saalydende:
I Overensstemmelse med de fremlagde Conditioner blev opraabt:

1.
Stærvboestædet med paastaaende 2de Bygninger og et stk. Pakhuus, som dertil er sammenbygget, hvoraf Stærvboestædet, som er umatrikuleret, men efter Skiøde udstedt af Christen Christensen Næstrup den 24 Junii 1799 blev indsat og opraabt for 800 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte , af Htk. 2 Fkr., opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men hvorpaa skeedte ei heller noget Bud.

3.
et Pakhuus ved Stranden vesten for Jørgen Larsens iboende Huus, 7 Fag og Teglhængt, opraabt for 200 Rdl. Sølv, derpaa intet Bud.

4.
et stk. Klitskifte i Hinding Fælled, som Stærvboet eier efter oprettet Dokument fra Peder Nørgaard i Hinding, sælges med de samme Rettigheder, som Stærvboet eier samme efter det ommeldte Dokument, som i sin Tid skal blive Overleveret Kiøberen. Denne Klitskifte blev saaledes opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud.

Vedkommende begierede derefter nærværende 1ste Auktion hævet og den bestemte og tilvarede Auktion over Løsøhre fremmet efter de af dem nu fremlagde Conditioner og Catalog. De fremlagde Conditioner til Løsøhre Auktionen bleve for tilstædeværende Lysthavende oplæste og ere til Indlemmelse saalydende:
Derefter blev Løsøhre Auktionen fremmet efter det fremlagte Catalog som følger:
Da intet videre af Løsøhre var at forauctionere, blev saavel denne, som første Auction over de faste Eiendomme, efter Begiering hævet og Aflyst, og bliver 2den Auktion at foretage i Dag Eftermiddag Kl. 3 i følge Bekiendtgiørelsen og Vedkommendes Begiering.
Det passerede blev imidlertid med Underskrivter bekræftet.

Paa Rettens Vegne
Lützhøft C. Steentoft

Dorthe Chr. Datt. Krogh
Langeland
C. Nordentoft Christen Kløvborg Anders M. Frost
Poul Brandi Svend Andersen Frost
Som Testes: Niels Boesen Anders Christensen

Aar 1819 d. 15 Decbr. Kl. 3 Eftermiddag blev af Hillerslev Hundborg Herreders Auktionsret tiltraadt 2 Auktion over Anders Nielsen Møllers Stervboes faste Eiendomme, alt ifølge skeet Bekiendtgiørelse og vedtagne Bestemmelse ved 1 Auktion. De ved 1ste Auktion over disse Eiendomme nævnte Vedkommende vare alle nu igien tilstæde og mødte. De ved 1ste Auktion fremlagde og oplæste Conditioner bleve nu igien for tilstædeværende Lysthavende oplæste og eiendommene derefter opraabte som følger:

1.
Stærvboestædet som er umatr. med tilhørende 2de Bygninger, samt et stk. Pakhus, som dertil er ibygget, opraabt og indsat for 800 Rdl. Sølv, men herpaa skeedte intet Overbud, hvorimod Justitsraad Langeland bud 600 Rdl. Sølv, Jens Jensen i Klitmøller bud 625 Rdl., Justitsraad Langeland bud 650 Rdl., Jens Jensen af Klitmøller bud 700 Rdl., af Justitsraad Langeland 750 Rdl., af Jens Jensen i Klitmøller 775 Rdl., af Justitsraad Langeland 800 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller 820 Rdl., af Justitsraad Langeland 845 Rdl., af Jens Jensen af Klitmøller 850 Rdl. Sølv, af Justitsraad Langeland 855 Rdl. Sølv, som blev de høieste Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk. opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeete intet Overbud, hvorimod hr. Justitsraad Langeland bud 50 Rdl. Sølv.

3.
et Pakhuus ved Stranden 7 Fag og Teglhængt opraabt og indsat for 200 Rdl. Sølv, førend Opraabet heraf skeedte blev det bestemt at Kiøberen af Pakhuset skal være pligtig forinden næste Snapsting at indløse Rigsbankhæftelsen hos Poul Brandi med 16 Rdl. 4 M 12½ sk. rede Sølv. Derpaa skeedte intet Overbud, hvorimod Peder Krogh i Klitmøller bud 80 Rdl. Sølv, som blev det eeneste Bud.

4.
et stk. Klitskifte i Hinding Fælled, saaledes som det findes berørt ved 1ste Auktion, opraabet og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud, endskiøndt samme blev opraabt for 50 Rdl. Sølv.

2den Auktion blev dernæst efter Vedkommendes Begiering hævet og 3die Auktion bliver at foretage som bestemte Morgen Tidlig Kl. 9.
Paa Rettens Vegne
Lützhøft Steentoft

Dorthe Chr. Datter Krogh
Langeland C. Nordentoft Christen Kløvborg
Jens Jensen Anders M. Frost Svend A. Frost
med ført Pen Poul Brandi
Som Testes Niels Boesen Anders Christensen


Aar 1819 den 16 December indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auktionsret sig i Klitmøller Bye i afg. Anders Nielsen Møllers Stervboestæd, for i følge Bestemmelse og Bekiendtgiørelse at foretage og afholde offentlig 3die Auktion over benævnte Sted med fleere faste Eiendomme.
Som Testes vare tilstæde Anders Christensen af Klitmøller og Niels Boesen af Thisted. Anders Nielsen Møllers Enke med antagne Laugværge hr. Justitsraad Ridder Langeland var tilstæde, ligesom og den Afdødes Børns Formyndere var mødte. Af Boets Creditorer var tilstæde Christen Nordentoft og Svend A. Frost af Klitmøller samt paa Vestervandets Kirkes Vegne Jeppe Vilsbøll af Nørre Vilsbøll. Samtlige mødte Vedkommende begierede nærværende 3die Auction fremmet efter de ved 1ste fremlagde og de samme som ved 2den Auktion over de sælgende Eiendomme oplæste Conditioner. Auktionen blev derefter fremmet efter de ommeldte Conditioner, som for tilstædeværende Lysthavende lydeligen bleve oplæste og derefter indsat og opraabt.

1.
Stervboestedet, som er umatrikuleret, med paastaaende 2de Bygninger og et stk, dertil ibygget Pakhuus for det ved 2den Auktion giorte høieste Bud 855 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller blev buden 870 Rdl. Sølv, af hr. Justitsraad Ridder Langeland blev buden 885 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller blev buden 890 Rdl. Sølv, af hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland blev buden 900 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk. for det ved 2den Auktion giorte Bud 50 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Overbud.

3.
et Pakhuus ved Stranden, vesten for Jørgen Larsen Holms iboende Huus, 7 Fag og Teglhængt, for det ved 2den Auktion giorte Bud 80 Rdl. Sølv, af Peder Nordentoft blev buden 86 Rdl. Sølv, af Peder Krogh af Klitmøller i Commission for Madame Maren Holst i Søegaard blev buden 96 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

4.
et Klitskifte i Hinding Fælled, saaledes som det findes berørt ved Opraabet ved 1ste Auktion, for 50 Rdl. Sølv, hvorpaa skeedte intet Overbud, men hvorimod af Fuldmægtig Rønn blev buden 14 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

Da den erhvervede Betænkningstid var forløben, erklærede samtlige Boets mødte Vedkommende til Skifteforvalteren, at de giorte høieste Budde paa de under No. 1, 2 og 3 anførte Eiendomme var af dem antaget, og at de høistbydende derpaa maatte nyde Hammerslag, hvorimod Buddet paa Klitskifte anført under No. 4 ej kunde antages Hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland erklærede derpaa, at det af ham giorte høieste Bud paa Stervboestædet, anført under No. 1, var i Commission af Anders Christensen Tingstrup af Klitmøller, ligesom og Budet paa Jens Skræders Toft af Htk. 2 Fdk. var i Commission af Anders Nielsen Møllers Enke Dorthea Christensdatter Krogh i Klitmøller, og indestaaer han saavel for Kiøbesummen som Conditionernes Opfyldelse som Cautionist og Selvskyldner, og bad han saaledes Auktionsskiøde udstedt til de 2de af ham opgivne Kiøbere.
Som følge heraf blev altsaa Eiendommene under No. 1 tilslagen Anders Christensen Tingstrup for den budne Sum 900 Rdl. Sølv
No. 2 tilslagen Anders Nielsen Møllers Enke
Dorthe Christensdatter Krogh for den budne
Sum 50 Rdl. Sølv
No. 3 tilslagen Madame Maren Holst i Søegaard
for den budne Sum 96 Rdl. Sø1v

hvorimod den høistbydende paa No. 4 blev tilkiendegivet, at han fra hans Bud var løsladt, da samme ikke kunde antages. Samtlige mødte Creditorer Christen Nordentoft og Svend And. Frost af Klitmøller samt Jeppe Vilsbøll af Vilsbøll paa Vestervandet Kirkes Vegne erklærede nu som de og før mundtlig havde erklæret, at de aldeeles vare tilfreds med de giorte Bude paa de faste Eiendomme under No. 1, 2 og 3, og at de aldeeles ikke havde noget imod, at samme var tilslaget de Høiestbydende, da de renongerede gandske paa den vidtløftige Bekiendtgiørelse, som Anordningerne hiemlede dem.
Auktionen blev derefter ifølge Vedkommendes Begiering hævet og det passerede med Underskrivter bekræftet.
Paa Rettens Vegne
Lützhøft Steentoft
Som Laugværge samt Cautionist
og Selvskyldner for Anders C. Nordentoft
Christensen Tingstrup og Enken Svend A. Frost
Dorthea Christensdatter Krogh Poul Brandi
underskriver Jeppe Vilsbøll
Langeland Christen Kløvborg
Dorthe Chr. Datter Krogh Anders M. Frost
Anders Christensen Tingstrup P. Krogh

Som Testes
Niels Boesen Anders Christensen

Kilde: L. A. V., B33D-371, side 150ab, 151ab, 152a

- - - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Kiendes jeg underskrevne Adolph Christian Bruun til Ulstrup, Deres Kongelig Mayestæts Bestalter virkelig Justitz Raad og hermed Vitterliggiør, at have solgt, ligesom jeg og hermed sælger, skiøder og fra mig og mine Arvinger aldeeles afhænder til velagte unge Karl Christen Christensen Nestrup og hans Arvinger et mig tilhørende i Vester Vandet Sogn ved Klitmøller beliggende Jordløs Huus, som haves i fæste og beboes af Michel Christensen Blach. Hvilcket Huus med den dertil liggende umatriculerede Toft, som hvad ellers til samme med Rette henhører og af Arilds Tiid henhørt haver, skal være og tilhøre bemeldte Christen Christensen Nestrup og hans Arvingger, som et frie, frelst og uigienkaldelig Kiøb og Ejendom, da han derfor har betalt mig den Accorderede Summa 150 Rd., siger Et Hundrede og Halvtrediesindstyve Rigsdaler, thi kiendes jeg mig og mine Arvinger os ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus og dessen tilliggende, men samme Efterdags at tilhøre bemeldte Christen Christensen Nestrup og hans Arvinger frie for hver Mands tiltale.
Dets til Bekræftelse haver jeg dette mit Skiøde Egenhændig underskreven og forseglet, samt ombedet Velædle Sr. Christen Brandi og Michel Wester, begge boende ved Klitmøller, dette med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Ulstrup 10 Juny 1790.
A. C. Bruun

Til Vitterlighed efter Begiæring underskriver og forsegler.
C. Brandi Michel Wester

At ingen Kiøbe Contract, skriftlige Conditioner eller noget saadant Document om dette Kiøb mellem os har været oprettet, saadant erbyde vi under vor Eed at Stadfæste.
A. C. Bruun Christen Nestrup

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 23 November 1790 test.
Lemvigh C. Brøndlund

- - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Kiendes jeg underskrevne Christen Christensen Næstrup, boende i Klitmøller udi Vester Vandet Sogn, og hermed vitterliggiør, at have solgt, saasom jeg og hermed fra mig og mine Arvinger sælger, bortskiøder og aldeles afhænder til Skipper Anders Nielsen Møller i bemelte Klitmøller og hans Arvinger, et umatrikuleret Hus her i Klitmøller beliggende, som jeg førhen iboede og fraflyttede. Samme Huus med sine Bygninger og Eiendom, Herlighed og Rettighed, alt saaledes som jeg det selv eiet haver, intet i nogen Maade undtagen, skal herefter tilhøre Skipper Anders Nielsen Møller og hans Arvinger, som et frit, frelst og uigienkaldelig Kiøb til evindelig Arv og Eie, saasom han derfore, efter den mellem os oprettede Kiøbekontrakt af Dato 20 Decbr. 1798, haver betalt mig den accorderede Kiøbe Summa 480 Rd., skriver Fire Hundrede og Firesindstyve Rigsdaler, altsaa kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus eller noget dens Tilhørende i nogen Maade, men herved lover og forpligter mig og mine Arvinger, at hiemle Skipper Anders Nielsen Møller og hans Arvinger samme, fri for enhver Mands Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Signete og ombedet nærværende tvende Mænd med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller 24 Junii 1799.
Christen Christensen Næstrup

Til Vitterlighed underskriver og forsegler
Michel Vester Christen P. Hausgaard

Fremlagt ved Registeringsforretningen efter afgangne Skipper Anders Nielsen Møller i Klitmøller.
D. 3 August 1820. test. Lützhøft

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting 26 Junii 1821.

- - - - - - - - - -

AUCTIONSSKIØDE.
Jes Lützhøft, Kongelig Mayestæts Bestalter Krigsassessor, Byefoged i Thisted Bye og Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder. Peder Georg Toft, Kongelig Mayestæts Bestalter Concellieassessor, Bye og Herredsskriver i ovennævnte Bye og Herreder.
Giør Vitterligt, at Aar 1819 den 16 December indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i Klitmøller Bye i afgangne Anders Nielsen Møllers Stervboestæd, for i Følge Bestemmelse og Bekiendtgiørelse, at foretage og afholde offentlig 3de Auction over benævnte Sted med flere Eiendomme, alt efter de ved 1ste Auction fremlagde Conditioner, hvoraf her i dette Auctionsskiøde indtages følgende Poster:

1.
Eiendommen som agtes bortsolgt efter disse Conditioner specificeres saaledes:
a. et umatriculeret Huus bestaaende af 2de Bygninger og eies ifølge Skiøde af 24 Junii 1799 af Christen Christensen Næstrup.
b. et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk.
c. et stk. Pak Huus sammenbygt med Stærvboehusets Ladehuus 5 Fag.
d. et Pakhuus vesten for Jørgen Larsens iboende Huus 7 Fag og behængt med Tegl, og
e. et Klitskifte i Hinding Fælled, som Stærvboet eier efter oprettet Document fra Peder Nørgaard i Hinding,
og opraabes, samt om antagelig Bud skeer, bortsælges i den Stand Eiendommen nu befindes efter de i Stærvboet herpaa forfundne Hiemmelsbreve, med de samme Rettigheder, Pligter og Byrder, hvor med den afdøde Skipper Anders Nielsen Møller har været samme eiende. Ligesom disse Eiendomme særskilt opraabes, saaledes prøves og deres Salg samlet, hvorefter undertegnede berettiges til at vælge hvilket eller hvilke Bud de finder dem tienligst.

3.
Fra Hammeren staar Huuset og de øvrige Eiendomme for Kiøbers Regning og Risiko.

5.
Skatter og andre Onera af Huuset og de øvrige Eiendomme tilsvares og bekostes af Kjøberen fra 1 Jan. 1820 og fremdeles.

af 7de Post.

Saasnart Hammerslag er skeet kan Eiendommen af Kiøberen strax modtages og tiltrædes.

10 Post.
Ligeledes betaler og tilsvarer Kiøberen Behæftelsen og Renter deraf til Rigsbanken, men forsaavidt noget af Behæftelsen maatte være betalt, kommer den Kiøberen tilgode.

14.
Det er en Selvfølge, som alt i første Post bemærket, at Eiendommen kuns hielmes Kiøberen i overensstemmende med de i Boet, efter den Afdøde, forefundne Skiøder og Documenter.

15.
Naar Kiøbesummen med Renter og Omkostninger er betalt, skal Kiøberen paa egen Bekostning blive mæddelt lovligt Auctionsskiøde og overleveret de i Sælgernes Værge værende Adkomstbreve, hvis Indhold og Kiøberen holde sig efterrettelig.

17
I mulige Tilfælde bliver alle Eiendoms Fraskillelser, eller om imod Forventningen Anke skulde skee fra Klitvæsenets Side, i Henseende til Pakhuset under d Boet uvedkommende.

Hernæst i Medfør af de fremlagde og oplæste Auctionskonditioner blev opraabt Stærvboestædet, som er umatrikuleret, med paastaaende 2de Bygninger og et stykke dertil ibygget Pakhuus og hvorpaa, efter flere derpaa skeete Bud og Overbud, Herr Justitsraad Ridder Langeland i Kommission for Anders Christensen Tingstrup blev Høyestbydende med den Summa 900 Rd. Sølv og derpaa med Vedkommendes Samtykke nød Auctionsrettens Hammerslag. Og da nu Kiøberen med hoshæftede Qvittering har beviist, at Kiøbesummen med et halvt Aars Renter 918 Rd. Sølv er betalt, ligesom ogsaa godtgiort, at have erlagt Auctionens Omkostninger med 32 Rd. 1 Sk., og strax ved dette Skiødes Udstædelse betaler ½ proc. Afgivten 4 Rd. 75 Sk., alt i alt 954 Rd. 76 Sk. Sølv, saa meddeles ham herved paa Forlangende og i Følge allernaadigste Lovgivninger for Auktionsvæsenet, samt i Henhold til Auctionskonditionerne og Stærvboets Hiemmelsbreve, dette vores lovlige Auctionsskiøde til en tryg Hiemmel og Adkomst paa indbenævnte umatrikulerede Sted med tilhørende Bygninger, som Kiøberen og Arvinger maae føre sig til Nytte paa hvilken somhelst lovlig Maade de bedst vide ville og kunne, alt uden lovlig Paatale af nogen nu eller i Tiiden.
Dets til Bekræftelse under vore Navne og Signeter, idet det vorder bemærket, at Auctionen er afholdt efter Reqvisition af Skifteforvalteren i afg. Anders Nielsen Møllers Stærvboe.
Datum Thisted den 23 Junii 1821.
Lützhøft Toft

I Anledning af denne Handel er mig leveret til Distriktets Fattige Intet.
C. B. Carstensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting 26 Junii 1821.

Nota. Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes:
1. at afdøde Anders Nielsen Møllers Adkomst paa indbenævnte umatrikulerede Huus, anført i Conditionernes 1ste Post under a ei vedbørlig er legitimeret, efterdi hans Sælger ikke har ladet læse nogen Hiemmel for sig og
2. at benævnte Anders Nielsen Møller ingen tinglæst Adkomst har paa indbenævnte stk. Pakhus, anført i Conditionernes 1ste Post under c.

Thisted den 26 Junii 1821.
Toft

- - - - - - - - - - - - - -

PANTEBREV.
Undertegnede Controlleur Carl Lauritz Bolvig af Klitmøller tilstaaer og hermed vitterliggjør at være skyldig til Kammerraad Procurator C. Lykke i Thisted den Sum 800 Rdl., skriver Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Kapital jeg forpligter mig til skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 December Termin god Betalingstid, hvortil samme et halvt Aar forud lovlig opsiges og imidlertid svarer jeg deraf i aarlig Rente 4%, som betales med Halvdelen i hver Termin.
Til Sikkerhed for Kapital, Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret mit efter Skjøde af 24 Juni 1836 eiende og iboende Sted i Klitmøller By, Thisted Amt, med Bygninger og underliggende Eiendom, som nu under Matr. No. 12a staar for nyt Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb., Gl.skat 1 Rdl. 11 Sk. privilligeret paa forhen umatriculleret Jord, ligesom jeg ogsaa pantsætter med samme Prioritet ald min uden og indendørs Besætning.
Udebliver Renten over Forfaldstid er Kapitalen strax og uden Opsigelse forfalden og underkaster jeg mig i Søgsmaalsfald den i Forordningen 25 Januar 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted, den 9 Juli 1865.
Carl Lauritz Bolvig

Til Vitterlighed
Skibsted C. Sønderbeck

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 11/7 1865.

- - - - - - - - - - - -

Dette Ark Stempelpapir henhører til vedhæftede Kjøbekontrakt af 13 og 17 d.M. imellem Toldforvalter Bolvigs Enke Ingeborg Bolvig og Teglbrænder Henrik Bekker angaaende Eiendommen Matr. Nr. 12a og c i Klitmøller for Kjøbesum 4200 Kroner.
Kontrakten og Papiret er mig forelagt i Dag.

Herredsfoged Kontoret i Thisted d. 22 Maj 1875.
P. H. A.
Lomborg

Imellem undertegnede cand jur. Oluf Lykke og Teglbrænder Henrik Bekker af Saarup er indgaaet følgende foreløbige Kjøbekontrakt.

Jeg Oluf Lykke sælger herved efter Bemyndigelse fra Enkefru Bolvig i Skagen de af hendes afdøde Mand Toldforvalter Carl Lauritz Bolvig eiede Eiendomme i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt, som bestaaer af:

1, Matr. Nr. 12a af Hartk. 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 1 Rd. 11 Sk.
2, Matr. Nr. 12c af Hartk.3 Skp. 11/4 Fdk. Glskat. 57 Sk.
tilligemed Klitskifte i Vester Vandet Klit og Andel i en Fælledslod i samme Klit - til Henrik Bekker af Saarup paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
1, De solgte Eiendomme modtages af Kjøberen til førstkommende 1ste November d. A. og staar Bygningerne forinden for Kjøberens Regning og Risiko, saa at han i Tilfælde af Ildsvaade er berettiget at hæve sammes Assurancesummer.
2. Med Eiendommene følge samtlige Bygninger og dertil hørende mur og nagelfaste Gjenstande, derunder Kakkelovne, Komfure etc., for saavidt samme ikke maatte være afsatte af og tilhørende Lejeren, Controlleur Skak.
3. Kjøberen forpligter sig til at betale 4200 Kroner, er to og fyrretyve Hundrede Kroner, for de hiemlede Eiendomme, saaledes at Kjøbesummen for Matr. Nr. 12a ansættes til 2800 Kr. og for Matr. Nr. 12c til 1400 Kr., heraf betaler Kjøberen til 11te Decbr. d. A. ialt 2000 Kr. eller paa forbemeldte Eiendom 1400 Kr. og paa Matr. Nr. 12c 600 Kr. Resten af Kjøbesummen 2200 Kr. afgjøres ved Udstedelse af Obligation eller Overtagelse af de i Eiendommen værende Prioriteter.
4. Kjøberen indtræder i Controleur Bolvigs Rettigheder overfor Toldkontrolleur Skak og derhos overtager han og betaler særskilt den indavlede Sæd, som til 1ste Novbr. maatte blive overleveret af Lejeren.
5. Samtlige Skatter og Afgifter saavel Kongelige som kommunale tilligemed Brandpenge, som paahvile Eiendommene og forfalder til Betaling i indeværende Aar, er Kjøberen uvedkommende. Ligeledes er han berettiget til at erfare thinglæste Skjøder paa begge Eiendomme uden at bekoste Udgifterne til stk. Papir.
6. Med Eiendommene overdrages iøvrigt samtlige tilhørende Tiendeparter, forsaavidt saadanne maatte være Eieren overdragne.

Jeg Henrik Bekker erkjender herved, at have indgaaet nærværende Kontrakt, som jeg bepligter mig til punktligt at opfylde og om forlanges at sikre ved fornøden betryggende Selv skyldner Caution.
f. T. Thisted d. l3de Maj 1875.
Oluf Lykke Henrik Bekker

Til Vitterlighed
C. H. Kjersgaard

Idet undertegnede Enkefru Bolvig, som ved oprettet Testament har overtaget Boet efter min afdøde Mand Toldforvalter C.L. Bolvig herved retshaberer nærværende Kjøbekontrakt, befuldmægtiger jeg herved Sagførerfuldmægtig cand. jur. O. Lykke i Thisted til saavel at modtage Rigtighed for Kjøbesummen i Henhold til 3de Post som til paa mine Vegne at udstede Skjøde til Kjøberen.
Skagen d. 17 Maj 1875.
Ingeborg Bolvig
født Trane
m. f. P.
Til Vitterlighed
Erik Nielsen
Byfoged – Lodsoldermand

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Da Kjøbesummen efter ovenmældte Contrakt nu er afgjort dels ved kontant Betaling og dels ved Overtagelse af Prioritetsgjæld, skjøder og overdrager undertegnede Sagfører Lykke til Henrik Bekker i Henhold til ovenstaaende Fuldmagt paa Eierinden Enkefru Bolvigs Vegne begge de afdøde Toldforvalter Bolvig tilhørende Eiendomme med Jorder Matr. Nr. 12a af Hartk. 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb, Glskat 1 Rd. 11 Sk., samt Matr. Nr. 12c af Hartk. 3 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 57 Sk., alt beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, ligesom et Klitskifte og Andel i Fælledslodder sammesteds, tillige med de paa nævnte Eiendomme værende Bygninger med fast tilbehør, hvilket Alt skal tilhøre Kjøberen Henrik Bekker med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed afdøde Toldforvalter Bolvig hidtil har tilkommet bemeldte Eiendomme.

Thisted d. 20de Decbr. 1875.
Oluf Lykke

- - - - - - - - - - - -

L.N. 1002 den 31/1 1915

Skøde
Undertegnede Husejer Kristian Larsen af Klitmøller sælger, skjøder og endelig overdrager herved til Fisker og Husejer Anders Kr. Kristensen af Klitmøller den mig ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. Nr. 12a af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1¼ Alb.
Matr. Nr. 12c af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1¼ Alb.
Matr. Nr. 13c af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. ½ Alb.
samt et Klitskifte i Vester Vandet Klit og Andel i en Fælleslod i samme Klit, tilligemed Anpart i Kongetiende til bemeldte Matr. Nr. 13c,
med paastaaende Bygninger, mur- og sømfast Tilbehør, herunder Kakkelovne, Komfurer og Grubekjedler, al udendørs Besætning af levende og døde Ting, Avl og Afgrøde samt Gødning. –
Handelen er i øvrigt indgaaet paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
Ejendommen overtages straks af Køberen og staar fra Dato for Kjøberens Regning og Risiko, hvorfor han ogsaa i Ildebrandstilfælde hæver det Solgtes Assurancesummer. –
Alle af Ejendommen fra Dato forfaldne Skatter og Afgifter betales af Køberen. –
Købesummen er 8.500 Kr., skriver Otte Tusinde, Fem Hundrede Kroner, der berigtiges dels ved, at Køberen overtager den i Ejendommen indestaaende Gæld til Kreditforeningen i Viborg, stor 4000 Kr., hvorved bemærkes, at det paa Gælden Afdragne, og Reservefondsanpart tilfalder Køberen, dels ved at han overtager den i Ejendommen indestaaende Gæld til Henrik Bekker, stor 1000 Kr. og dels ved kontant Betaling af Restsummen.
Alle med Handelen forbundne Papirsomkostninger.
Og da jeg, Kristian Larsen, er fyldestgjort for Overdragelsen, saa skal den solgtew Ejendom herefter tilhøre Køberen som hans retmæssige Ejendom med de samme almindelige Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed den har tilhørt tidligere Ejere, hvorhos indestaas for Vanhjemmel ifølge Loven, og idet bemærkes, at Ejendommen er tiendepligtig.

Jeg, Anders Kr. Kristensen, erkender at have indgaaet foranstaaende Handel paa de anførte Betingelser og Vilkaar. –
Saaledes udstedt vidnefast. –
Thisted, den 30’ December 1915.
Som Kjøber: Anders Christian Christensen
Som Sælger: Chr. Larsen
Til Vitterlighed om Underskrift og Datering: A. Gade B. Christensen.

Reg. Nr. 104/1909 Vurderingssum: 6.000 Kr.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.
Thisted Amtsstue, d. 31’ December 1915
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 18’ Januar 1916 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3/453
A. Conradt-Eberlin

Kr. 26,00
Toti Seks Kroner

- - - - - - - - - - -

Strandkontrolløren i Klitmøller
af Niels Geert Bolwig og Mikael Venge


Vendsyssel, Thy og Hanherreds barske, storslåede kyster mod Vesterhavet var endnu i begyndelsen af 1800-tallet skueplads for en betydelig skudehandel og bød samtidig forvorpne smuglere de bedste vilkår. På toldkammerer i Thisted var man klar over miséren, og i 1819 indsattes en lokal klitbonde som strandtoldbetjent i Klitmøller, men hans indsats viste sig lidet effektiv. Det hører til sjældenhederne, at de handlende ligefrem gør ophævelser over, at statskassen snydes, men i 1835 klagede købmandslavet i Ålborg over den ubillige konkurrence, som smuglerier på Vesterhavskysten påførte dets medlemmer. Man gjorde opmærksom på, at næppe en tiendedel af det ind- og udførte blev fortoldet, og ni købmænd bevidnede, at der var blevet givet dem tilbud på toldfri leverancer af sukker, kaffe og andre varer . Klagen havde virkelig effekt, og i de følgende år indsatte Generaltoldkammeret toldere langs hele Vesterhavskysten.
På Hillerslev-Hundborg herreders forstrande med bopæl i Klitmøller beskikkedes den 31. oktober 1835 Carl Bolwig (1806-1875) som strandkontrollør, efter at den uduelige strandtoldbetjent var afskediget. Hermed havde man øjensynligt fundet den rette mand til den rette post. Allerede i samtiden gik der frasagn om den brave strandkontrollør i Klitmøller og hans heroiske kamp mod smuglerne, og efter sin død blev Bolwig nærmest en myte. På de følgende sider skildres hans levned, som det tegner sig, når man med opladt, men nøgternt sind dykker ned i arkiverne.


Carl af Tveden - uægte
Carl Bolwigs fader hed Lauritz Bolwig (1777-1849), og han viser sig at udgøre et mindre mysterium. Slægten Bolwig var en velstående godsejerslægt, og Lauritz Bolwig fødtes som ældste søn af herremanden på Bøgsted ved Hjørring, ritmester Enevold Bolwig. ) Hans to yngre brødre gjorde karriere, den ene som godsejer og branddirektør på Hjørringegnen, den anden som brygger og rodemesrer i København. Strandkontrollørens fader, herremandens ældste søn, ser derimod ud til at have været et sært udueligt væsen. I en sen opregnelse hedder det vistnok om ham: ”men den stakkels dreng havde intet nemme og lærte intet”. Man kan gisne om det er ungdomssløvsind eller en anden defekt. Er faktum er, at fødslen af den lille Carl - og den besvangring, der må antages at være gået forud - er noget nær den eneste aktive handling, som Lauritz Bolwig ser ud til at have begået i hele sit lange liv.
Om denne skelsættende begivenhed vides kun, at den fandt sted efter en større omvæltning indenfor familien Bolwig. I 1804 solgte den gamle ritmester Bøgsted for 51.441 rigsdaler til et konsortium ledet af en af tidens jordspekulanrer, kammerråd Arenth Rasmussen, kaldet herregårdsslagteren. Året efter i 1805 sørgede samme Rasmussen for, at det noget mindre gods Lengsholm blev solgt til Knud Bolwig, Lauritz Bolwigs yngre broder, der på denne måde fik foden under eget bord og snart indtog sin plads indenfor Vendsyssels kleresi af godsejere. Prisen for Lengsholm var 12.000 daler. Broderen i København er vel også blevet forsørget. Han ejede en gård på Gammel Torv, hvor den gamle ritmester i øvrigt døde hos sin søn i 1817. Øjensynligt var der tale om en større familierokade, hvor man fornemmer, at ikke mindst den snilde kammerråd Rasmussen havde en finger med i spillet.
Men nu Lauritz, oftest ganske uformelt kaldet Lars, som vi har udråbt til familiens sorte får? Også ham blev der naturligvis tænkt på, men i en mere beskeden målestok. Dagen før købet af Lengsholm blev gården Overskov ved Åsred øst for Hjørring solgt til ham for 2.750 rigsdaler. I kølvandet på landboreformerne foregik der i disse år en vældig handel med tidligere fæstegods, der solgtes til selveje, og her fandt man altså en passende ejendom, som Lauritz Bolwig kunne overtage. Det virker, som om han håndfast blev ”anbragt” for, at han dog kunne være forsørget.
Håbet om, at Lauritz skulle finde sig til rette på det ganske anselige og næsten standsmæssige Overskov, blev dog ikke indfriet. For det første indtraf nu den omtalte, skelsættende begivenhed. Lauritz var på dette tidspunkt sidst i tyverne, og man kan gætte på, at han efter familierokaden har fået lidt længere tøjr. I hvert fald lykkedes det ham under ukendte omsrændigheder at plante spiren til den lille Carl, den senere strandkontrollør.
Carl blev vistnok født den 11. oktober 1806 og døbtes i hvert fald ubestrideligt den 9. januar 1807 i Karup kirke ved Sæby. Moderen hed Ane Chrisrensdatter (1778-1836). Hun var altså Lauritz Bolwigs jævnaldrende og nærmest en gammel pige, selv om man i en nøjsom tidsalder yndede de såkaldte lange forlovelser. Forældrene var dog ikke gift. Man aner en mindre skandale, men der forekom trods alt, og vi indskyder hastigt, at Lauritz og Ane faktisk blev gift på et senere tidspunkt, om end muligvis først efter mange års forløb.
Det besynderlige er den måde, hvorpå den lille Carl fremtræder i kirkebogen. ”Carl af Tveden – uægte”, står der. Den uægte fødsel tog man ad notam, begge forældre synes dog at have medvirket ved dåben. Mysteriet består i det gådefulde Tveden. Mærkværdigvis synes kammerråden, hvis karakteristiske profil allerede er tonet frem et par gange i baggrunden af denne skildring, at have boet med sin familie på gården Tveden, der ligger 3-4 km nordvest for Karup kirke. )Da Arenth Rasmussen i 1812 fik døbt sin egen lille søn i Karup kirke, omtales han på samme måde som ”Julius af Tveden”. Har den formående kammerråd, som allerede havde ordnet Bolwig’ernes salg og køb af ejendom, også tager hånd om familie-skandalen og diskret installeret moderen på Tveden, hvor lille Carl er kommet til verden? Alt dette kan vi kun gisne om. Sikkert er dog, at den vordende strandkontrollør fødtes på et af de skønneste steder i Danmark, hvorfra der er vid udsigt over Vendsyssels bakker og dale.
Om forældrene levede sammen på dette tidspunkt er vel tvivlsomt, men senest i 1810 er Lauritz, Ane og Carl velsagtens blevet forenede og udgjorde herefter en lille familie. I 1810 solgte Lauritz Bolwig nemlig Overskov og erhvervede i stedet et hus i Sdr. Bindslev, som ser ud til at have været Ane Christensdatters fødeby. Lauritz og Ane er altså blevet installeret i beskedne omgivelser i denne vendsysselske landsby, hvor de har boet omgivet af hendes familie. Men i 1817 blev huset i Sdr. Bindslev solgt. Måske er der tilflydt Lauritz en arv efter faderens død samme år?
Endelig fandt familien sit blivende sted. Den gamle herregård Bangsbos jorder blev udstykket i disse år, og Lauritz Bolwig erhvervede en parcel af udstykningen, et skovløberhus i Bangsboskoven, hvor Carl Bolwig voksede op. )Forandringen medførte, at han blev konfirmeret 1821 i Flade kirke ved det senere Frederikshavn. Familiens hjemsted angives her meget træffende ”Skoven”. En opvækst ved Bangsbo strand rimer desuden fortræffeligt med de færdigheder i at ”plaske husvant til søs”, som den senere strandkontrollør og forbjerger i redningsvæsener uomtvisteligt besad. Vi noterer, at konfirmanden fik prædikatet duelig i kristendomskundskab og sædelig i opførsel. På moderne dansk: en god dreng.
Her på Bangsbo strand døde Ane Christensdatter Bolvig i 1836. Strandkontrollørens moder gik altså i sin grav som ægteviet hustru. Til overflod oplyses der i kirkebogen, at hun var gift med ”indsidder Lars Bolwig på Bangsbostrand”. Indsidder er på landet det ydmygste af alt. En familie, der vel opretholder egen husholdning, men ikke selv ejer sin bolig. Måske var ægteparret under Anes sygdom flyttet fra skovløberhuset? Afgrunden mellem den vendsysselske herregård, Lauritz Bolvigs rige barndomshjem, og gården, senere huset og velsagtzens til sidst Hytten syd for Frederikshavn må efter tidens Forhold betegnes som lidt at en déroute, men vi stoler på, at den nu voksne Carl har været sine forældres håb og støtte.

Klitmøller
Så vidt den mystiske barndom. Vi kan blot konstatere, at den senere strandkontrollør førte en blandet bagage af fornemme aner og sundt bondeblod med sig. Den voksne Carl Bolwig dukker op som ugift told- og konsumtionsbetjent i Vejle i 1831, hvor han boede i Consumtionshuset i Søndergade, altså nærmest på en kaserne.
I ansøgningen kommenterer han diskret sin baggrund: ”født af agtbare, men uformuende Forældre måtte jeg tidligt drage ud fra mit Fædrendehjem”. Det fremgår videre, at han kom ud at sejle, at han havd e bestået navigationseksamen, og at han i et år havde virket som skipper i Frederikshavn. Som begrundelse for ansøgningen angiver han, at han ”stedse har næret en særdeles attrå efter at blive ansat i toldfaget”. Den virkelige sammenhæng er nok den, at farbroderen i København i 1827 havde opgivet sit bryggeri og i 1829 blev ansat som toldbetjent. Åbenbart havde familien forbindelser, og mon ikke Carl har skrevet sin ansøgning i vished om, at den nok ville blive imødekommet? Når han netop ansøgte om at blive undertoldbetjent i en af rigets købstæder, virker det, som om stillingen i Vejle allerede er blevet stillet ham i udsigt.
Hele hans voksne liv, som vi kan følge, udspiller sig herefter indenfor toldvæsenets rammer. Fire år efter sin selvstændige entré i historien giftede han sig med den syv år ældre Ingeborg Thrane fra Skagen (1799-1887), der var enke efter en kollega, toldbetjent Andreas Røn. Den store lidenskab har der altså næppe været tale om, men velsagtens om et fornuftsparti. Carl Bolwig stod overfor et afgørende spring i sin løbebane, hvor en ordnet husførelse måtte anses for påkrævet.
Det var altså som nygift, at Carl Bolwig den 1. december 1835 tiltrådte stillingen i Klitmøller. ) Et morsomt vidnesbyrd om hans virksomhed som nyankommen findes i en særpræget vejrjournal, som blev ført af Klitmøllers førende reder i 1830’erne, Christen Pedersen Hausgaard. Under den 13. august 1836 hedder der: ”Den dag bløu inspeseret her i huuset af P. Nyborg og controlørebetienten Bolwig efter kontrebang-vare og hos Anders Dragsbech”. )Åbenbart anvendte man endnu den franske udtale af ordet kontrebande. Måske betroede han ikke vejr-journalen sine fjendtlige følelser, men vi vælger at tage Hausgaard på ordet, når han noterede sig toldinspektionen tilsyneladende velvilligt, som om skorstensfejeren havde været på besøg. Velviljen kan selvfølgelig også skyldes, at tolderne ikke fandt smuglergods.
Der gik senere frasagn om Bolwigs kamp for ar finde en bolig, der blev saboteret af træske modstandere i det storsmuglende klitmiljø. Zises læsere bliver ikke sparet for et par af disse skrøner, men her forsøger vi endnu at holde benene på jorden. Det er notorisk, at Bolwig umiddelbart efter ankomsten til Klitmøller erhvervede sig den ejendom, som hans forgænger havde boet i, og hvor han og Ingeborg blev boende indtil 1870. Ejendommen er nu forsvundet, men kendes fra et gammelt fotografi.
Ved folkerællingen 1840 får vi lejlighed til at kigge indenfor i denne bolig, det såkaldte 10. hus i Klitmøller, som det viser sig, at Bolwig delte med en større husstand. Ægteparret Bolwig havde både hans gamle fader, Lauritz på 65 år, som vi allerede kender, og hendes gamle moder på 75 boende, desuden to tjenestefolk, en mandlig tjenestekarl og en ung tjenestepige. Altså seks voksne personer. Lauritz Bolwig tilbragte hele sit otium hos sønnen og endte sine dage 73 år gammel i Klitmøller i 1849. Svigermoderen var død året før. Til gengæld ses det i folketællingerne, at ægteparret også havde plejebørn boende. Der har altså været mange munde ar mætte i strandkontrollørboligen. Man forstår, at Carl i 1839 indsendte en allerunderdanigst promemoria, der lød: ”forund mig et lille tillæg til lønnen”. )
Vi antager, at han umiddelbart efter moderens død har hentet sin fader, hvis midler vel trods alt kunne bidrage til husholdningen i det barske Klitmøller, selv om Carl i sin ansøgning fra 1830 havde anført, at han var sine gamle forældres eneste støtte. Generaltoldkammeret bidrog med et lån på 320 rigsbankdaler, der dog var betalt tilbage i 1845.
Uden at de nærmere omstændigheder kendes, må vi konstatere, ar Bolwig kom til at sidde i en solid ejendom med et jordtilliggende, som det var nødvendigt for at føre en passende husholdning. Et særligt virkefelt, som utvivlsomt bidrog til at styrke hans lokale renommé, fandt han som for-bjerger i bjergelavet. Thisted Amtsavis den 7. april 1846 indeholdt en begejstret omtale af strandkontrollørens indsats som redningsmand, der nærmest må opfattes som et vink til myndighederne om, at Bolwig havde fortjent samme hæder, der netop var overgået nogle redningsmænd ved Blokhus.
Den anonyme skribent, hvis bidrag Amtsavisen lidt forbeholdent gengav under overskriften: ”Forlangt Indrykkelse”, dvæler i overstrømmende vendinger især ved Bolwigs indsats den 6. september 1843, da han sammen med otte fiskere fra Vorupør undsatte galeasen Elvina, der var på vej til Stettin med jernbaneskinner. Elvina havde i en forrygende storm knækket masterne, men bragtes flot, da Bolwig sammen med tre unge, ugifte fiskere blev ombord, mens kaptajnen og et antal skadede søfolk blev sat i land. I endnu et begejstret indlæg i Thisted Amrsavis den 11. september 1847 prises hans forsøg med en lille kanon, der kunne skyde en line ud til de skibbrudne. I dette indlæg omtales Bolwig som en erfaren sømand. Kampagnen bar for så vidt frugt, som strandkontrolløren virkelig i 1851 blev hædret med Dannebrogstegnet.
Her ville levnedsskildringen af Carl Bolwig være ebbet ud, hvis ikke han efter sin død havde fundet endnu en enthusiastisk portrættør, som er den egentlige anledning til, at vi blev opmærksomme på hans skæbne. Når vi har gemt omtalen af dette posthume portræt, skyldes det, at forfatterens forsøg på at riste den brave strandkontrollør en minderune virker temmelig svulstigt og heroiserende. Rent ud sagt opfatter vi det snarere som litteratur end som en historisk biografi. Det rummer dog også mange realistiske og tidstypiske træk og fortjener ubetinget at fremdrages netop i dette tidsskrift.

To højremænd
Portrættet af Carl Bolwig og hans heroiske kamp mod smuglerne på den lovløse Vesrerhavskyst er forfattet af Bolwigs yngre ven, politikeren Jens Christian Jagd (1821-1895), der angiveligt lærte Bolwig at kende, da han som 14-årig dreng kom til Vejle. ) At han trådte i forbindelse med strandkontrolløren i det fjerne Klitmøller hænger dog nok i virkeligheden sammen med 1800-tallets grasserende lidenskab for landvindingsprojekter.
Jagd var en af tidens farverige skikkelser, hvis røst hørtes i provisorietidens forfatningskamp. Egentlig var han skolelærer, men havde som ganske ung taget patent på et dampdrevet pumpeværk og drog til England for at uddanne sig videre. Da Treårskrigen brød ud i 1848, vendte han som en god patriot straks hjem for at deltage. Han udmærkede sig som anfører for et frikorps og blev hårdt såret ved Isted. Pyntet med disse laurbær gik han ind i telegrafvæsenet og deltog i anlæggelsen af telegraflinier, også i Vendsyssel, og fra 1858 kastede han sig over udtørringen af Sjørring sø i Thy.
Samtidig havde Jagd indledt en politisk karriere og sad i Folketinget for Svendborgkredsen i de første år under den frie forfatning, men i takt med, at hans interesser rykkede nordenfjords, stillede han op i Thistedkredsen, hvor han blev valgt i en længere årrække. Udtørringen af Sjørring sø var dog tæt på at ruinere ham, og i 1866 måtte han trække sig ud af projektet. Jagds redningsmand blev hans partifælle, den senere kultusminister, Jakob Scavenius, der afkøbte ham det lille gods Egebaksande vest for Thisted, som han dernæst generøst overlod ham i forpagtning. )Velsagtens også takket være sine politiske forbindelser, som under Estrupiatet sad tungt på magten, blev han i 1878 amtsforvalter i Kolding, 1882 i Thisted og endelig 1886 i København, hvor levnedsskildringen af Bolwig må antages at være skrevet.
I Thy kunne Jagd forny bekendtskabet med strandkontrolløren i Klitmøller, hvis da ikke forbindelsen i drengeårene er et litterært kneb, der tillader forfatteren at optræde som fortæller. Beretningen er tydeligt først skrevet efter Bolwigs død. Begge var ivrige højremænd, og ligesom Jagd protegeredes af den formående kultusminister mod diverse gentjenester, stod han antagelig selv i et lignende patroniserende forhold til den kongetro strandkontrollør, som der anes mellem linierne.
Den uægte fødsel omtales naturligvis ikke i Jagds portræt af hædersmanden. I samtidens øjne har pletten næppe været anset for særlig graverende, og om Bolwig følte sig tynget af den, fremgår heller ikke. Jagds ærinde er et ganske andet. Han benytter Bolwigs levned til krasse udfald mod det fremspirende folkestyre.
Efter hans lidt krakilske opfattelse kendetegnedes demokratiet ved, at galehusene fyldtes, mens han som kontrast peger på enevældens samfund, hvor klasserne trivedes i et ”hjerteligt samliv”, men altså kendte deres plads. Den djærve smed, den evig forsorne skomager, den vindige skrædder og den kraftige, af plat humor sprudlende sømand var sympatiske skikkelser efter hans hjerte, mens de unge i 1880’erne prægedes af egenkærlighedens dæmoner og tidens modesygdom, blasertheden. Jagd fremhæver i stedet de gamle dages spænding og lidenskab - og med disse betragtninger har han vistnok forestillet sig at skærpe læserens appetit på beretningen om den heroiske tolder. Portrættet af Bolwig bør utvivlsomt ses som udtryk for et kulturpolitisk højres fribytteriske menneskesyn, præget af en forkærlighed for rask dåd og de gamle dyder.

To smuglerreder
Der har tydeligt været Jagds tanke, at beretningen skulle trykkes. Den blev udstyret med den inciterende titel ”Toldere og Syndere” og krydredes yderligere med et par drabelige smuglerhistorier fra hans barndom i Fredericia. Allerede i de første linier anslås kulørte, populære toner, der skulle fange læseren:
”En skonnert ankrede lidt før solnedgang i Møllebugten, og den kommende nat, der var mørk og sludfuld, skjulte hurtigt både skonnerten og den omgivende kyst”, lyder optakten, og han fortsætter: ”Lidt over midnat kom en række tungt belæssede vogne kørende fra stranden ved Møllebugten hen over dæmningen, der adskilte fæstningsgraven fra Lillebælt”. Historien ender burlesk med en sønderreven buksebag, der afslører smuglernes hovedmand.
Burlesk ender også historie nr. to, hvor den tjenstivrige, patruljerende toldbetjent går glip af en fed slagteko, som en mørk nat smugles ad et vadested over fæstningsgraven. Betjenten afviser ellers indigneret et tilbud om 5 rigsdaler i ”stikpenge” og alle påberåbelser om gammelt venskab fra den formastelige smugler, men må alligevel se koen ”praktiseret bort” og bliver til grin for hele byen. Sympatien i disse historier er i modsætning til den følgende levnedsskildring åbenlyst på smuglernes side.
Efter denne optakt forlægges scenen til Vejle i året 1835, hvor Jagd angiveligt som stor knægt skulle have stiftet bekendtskab med den 15 år ældre Carl Bolwig. Bekendtskabet uddybes dog ikke udover bemærkningen: ”Jeg så Bolwigs mandige ansigt gløde af harme”. Til gengæld giver han en ret indgående skildring af Vejle som et toldsted, hvis toldpersonale ”for størstedelen bestod af ældre, til dels udlevede folk, hvoraf enkelte også muligen fandt deres fordel ved at se igennem fingre med smuglerne, thi det var en velbekendt sag, at ikke få af byens indvånere havde deres indtægt fra denne kilde”. Han tilføjer, at smuglerne i Vejle ”udgjorde en velorganiseret bande, hvoriblandt der fandtes mange smukke og kraftige mænd, hvis djærve, dristige ansigter det var mig en komplet nydelse at studere”. Jagd skildrer videre en lokal kraftkarl i beundrende vendinger. Tør man gætte på Carit Etlar som et litterært forbillede? Måske også Prosper Mérimées eksotiske smuglere, der blev til operaen Carmen.
Kampen mod smugleriet i Vejle måtte næsten anses for tabt, da smuglerne nød borgernes helhjertede støtte og let kunne holde sig skjult. Indtil altså vor helt træder ind på scenen. Baggrunden for hans opdukken i Vejle kender vi ikke. Man kan kun gisne om, at Bolwig ved protektion har fundet sig er levebrød i toldetaten efter at have sejlet nogle år. I hvert fald finder vi ham fra 1831 som konstitueret toldbetjent i Vejle, hvor han gjorde tjeneste under den ligeledes nyudnævnte toldkontrollør Ibsen.
Lars Ibsen steg hurtigt i graderne og blev overtoldinspektør i København. Beretningen følger i stedet hans undergivne, betjent Bolwig. De to toldere skildres som diametrale modsætninger. Ibsen var en stille, fintbygget skikkelse, der virkede på de indre linier, hvor man hurtigt sporede en påfaldende forandring i toldernes embedsiver og agtpågivenhed. Denne fortjenestfulde indsats rækker dog ikke helt for Jagd. ”Bolwig derimod var af en helt anden kaliber”, hedder det med tilfredshed. Vor helt beskrives som ”en kraftig, næsten imponerende skikkelse med et djærvt, åbent ansigt, hvoraf mod og ærlighed lyste”. Øjensynligt forudskikker Jagd hans kommende virke i Klitmøller, da han meddeler om Bolwig, at han løste sin opgave, kampen mod smuglerne, således, ”at selv de forvorpneste af disse lærte at respektere ham”.
Først må vor helt dog igennem megen modgang, ”hvori forbitrelsen, hadet og uviljen brugte ethvert middel, som man turde anvende imod ham”. På en vis selvoplevelse tyder atter Jagds bemærkning om, at hvis et foretagende mislykkedes for ham, ”da kunne man se vidnesbyrdet derom på alle de glade ansigter, som man mødte i løbet af dagen”. Specielt gjaldt dette Bolwigs indsats mod smugbrænderierne på landet, ”der i den grad formindskede statsindtægterne af brændevinsproduktionen, at man nu ville anse det utroligt. Forfølgelsen af disse smugbrænderier var imidlertid både vanskelig og farlig, da hele befolkningen her tog energisk parti imod toldvæsenet og søgte at forhindre opdagelsen af brænderierne, der kun arbejdede om natten i ukendte lokaliteter. På dette område førtes kampen imod toldvæsenet med en ellers ukendt forbitrelse, så at en angiver var genstand for større had og afsky end en overbevist morder”, hedder der fnysende.
Som en ren farce skildrer Jagd en natlig ekspedition, der ender i grøftens ælte, hvor den lille, tykmavede kontrollør C. og den lange, magre, forfrosne toldberjenr N. begge utvivlsomt var kommet ynkeligt af dage, hvis ikke helten Bolwig i sidste øjeblik fik halet dem op. Det er ved denne lejlighed, at Jagd ser Bolwig gløde af harme, da de uheldige helte bliver modtaget af Vejles ”ondskabfuldeste og mest hånlige latter”. Her indskydes dog i al hast en midlertidig happy ending. Vi forstår, at takket være Bolwig blev smuglerier i Vejle en dårlig forretning, ”så at man efterhånden vænnedes til at betale sin skat til statskassen og leve i fred med toldvæsenet”.
Generaltoldkammeret havde ved energiske forholdsregler held til ar gennemføre en lignende forandring de fleste steder. I følge Jagd dog med én undtagelse.

Gensynet
Fredericia og selv Vejle overgikkes utvivlsomt som smuglerrede af det øde, forblæste Klitmøller. Her havde i Jagds skildring egnens med farvandet nøje bekendte sømænd fundet landgangssteder, hvor de kunne lægge til kysten og bringe deres smuglergods i land. Dristige forretningsmænd samlede sig på få år store formuer ved toldsvig, hedder det videre. Som forklaring meddeler Jagd, at strandkontrollørens ringe løn tvang ham til at vælge mellem et liv fuldt af farer og anstrengelser, hvor han tilbragte natten i klitterne, gennempisket af Nordsøens storme, og hvor han i befolkningen ikke kunne vente at finde en eneste ven, eller som alternativ en forholdsvis lykkelig og sorgfri tilværelse, hvor han kunne nyde sin part af det udbytte, der vandtes ved, at han efter datidens anskuelser var den humane embedsmand, der ikke mere end nødvendigt fortrædigede befolkningen.
Vor frygtløse helt valgte naturligvis straks den første kurs efter, at han den 1. december 1835 var ankommet til uriasposten Klitmøller. Jagd beklager, at ”vi i lang tid tabte ham af syne og kun ved tilfældig lejlighed fik en og anden efterretning deroppe fra. Der fortaltes om hårde kampe, som han måtte bestå med smuglerne, så at han i de mørke nætter gik bevæbnet med dolk og pistoler for til enhver tid at kunne værge sit liv”. Der antydes endvidere, at Bolwig som inkarneret højremand efter enevældens fald kom i politisk modsætning til egnens befolkning, også præsterne, embedsmændene og ”den såkaldte dannede klasse”, hvor han ellers kunne have fundet støtte. Jagd nævner som eksempel folketingsvalget 1853, da marineministeren i det upopulære ministerium Ørsted, admiral Bille, var opstillet i Thisted, men led et forsmædeligt nederlag til den narionalliberale H. E. Schack, forfatteren til romanen ”Fantasterne”, som de træske thyboer foretrak. Kun den kongerro Bolwig vovede at tale for admiralen.
Jagd kommenterer også Bolwigs forsøg på at finansiere købet af ejendommen i Klitmøller. I hans fremstilling var det en af egnens rige købmænd, der havde ydet Bolwig et lån. Uheldigvis havde Bolwig netop konfiskeret et stort parti indsmuglede varer, der tilhørte denne købmand, hvorpå han ydmyget strandkontrolløren ved i fuld offentlighed at opsige lånet.
Historien må antages at udspille sig i Thisted, skønt stedet ikke nævnes. Den rimer nu ikke ret godt med det, vi ved om Bolwigs huskøb, og fortsættelsen lyder som en ren skrøne. Jagd krydrer beretningen med en prøvet effekt, den komiske bonde, der udtrykker sig på ravjysk, men er god nok på bunden. Affæren ender lykkeligt, da en af disse nærmest folklorisriske skikkelser, Anders Faddersbøl på Nørhågård, der skildres som tyk og godmodig, træder til og låner ham pengene. Mens bonden med et skælmsk udtryk smiler lunt og ytrer et beroligende: ”A smuler it”, må vor helt knibe en tåre.
Anders Faddersbøl drev i årene 1833-1859 Nørhågård i Sydthy, en af egnens stateligste gårde, og er altså virkelig en historisk skikkelse. Utvivlsomt en solid højremand, siden Jagd fandt på at fremdrage ham, men Bolwigs huslån ydedes faktisk af helt andre uden nogen dramatik. Vi er tydeligt nået ud på myternes overdrev, som når Bolwig i følge en lokal overlevering under krigen 1864 skal have gemt pengene fra alle Thys offentlige kasser og som en anden gøngehøvding have sejlet dem til København om bord på jagten Jørgine Dorothea. )
Den ros skal Jagd have, at han ikke omtaler denne røverhistorie. Derimod dvæler han begejstret ved den ”tumleplads”, som Bolwig fandt i redningsvæsenet. Men hermed har vi foregrebet den happy ending, der allerede forudskikkedes i Vejle, hvor smuglerier fuldstændig ophørte, og ”den vilde, lovløse kystbefolkning efterhånden lærte at se med højagtelse og beundring op til den kraftige mand, der havde bøjet dem alle under sin jernvilje”. Provisorietidens ideal skinner unægteligt igennem, og der er lagt op til heltehistoriens klimaks.
Gensynet mellem den nu fuldvoksne politiker og landvindingsingeniør og den højt fortjente, men lidt miskendte strandkontrollør må antages at have fundet sted i 1858, da Jagd ankom til Thy for at deltage i rørlægningen af Sjørring sø. Man bemærker i forbifarten, at en senere tids sværmeri for sand og klitter absolut ikke deltes af Jagd og hans samtid. Vi citerer:
”Fra Sjørring sø drog jeg igennem de vilde klitter til Klitmøller. Den hele vej var trist og øde, høje sandbakker med dybe kløfter eller af stormen udhulede skrænter afvekslede med udstrakte lavklitter, og kun med lange mellemrum traf jeg hist og her et fiskerhus med en bunke vragstumper udenfor samt et stillads, hvorpå der hængte tørrede havfisk. Ved der at søge nærmere oplysning om vejen forbavsedes jeg ved at bemærke den velvilje, ja endog hengivenhed, hvormed Bolwig omtaltes. Børnene var flere steder opkaldt efter ham, og det blev mig tydeligt, at der var foregået en fuldstændig revolution i denne befolknings forhold til Bolwig.
Endelig nåede jeg da hans hus. Et stendige omgav en lille, mager, sandet haveplet. Nogle galionsfigurer af strandede skibe kiggede op over diget, og et barsk, skrækindjagende hoved gloede ud af selve stendiget. Der var Polyphemos, galionsfiguren af det strandede, engelske krigsskib af dette navn. ) Bag alle disse herligheder lå et lille, fattigt, stråtækt hus, der var Bolwigs bolig, som det havde kostet ham så mange sorger at komme i besiddelse af. Han modtog mig med hjertelig gæstfrihed og glæde over gensynet, og jeg forbavsedes over at se, at han endnu var den samme kraftige personlighed med det djærve, åbne ansigt og det frimodige væsen, der lige så bramfrit som frimodigt og tillidsfuldt skred til enhver handling”.
Det hjertelige gensyn kan dog ikke skjule, at Bolwigs tilværelse i Klitmøller langt fra formede sig som en idyl. Alderen trykkede så småt, men et avancement kom øjensynligt ikke på tale. ”Hans ringe lønning var under den stigende dyrtid stundom ikke i stand til at skaffe ham blot de tarveligste fornødenheder”, hedder det. Jagd fortæller videre den rørende historie om Bolwigs ko, der ”ligesom sin herre måtte tage til takke med uvante retter”, når kogt fiskeaffald bødede på foderets magerhed. Jagd tilbød en vinter Bolwig et par læs hø fra Sjørring sø, men den gamle hædersmand nægtede at modtage gaven. Først ved listigt at overbevise ham om, at han betaler fuld pris for høet, lykkes det, og koen redder livet. Her når beretningen det nærmeste, den kommer i retning af kritik, da Jagd anfører, at Bolwig i sin uafhængighedsfølelse var blevet ”prikken”. Det skal dog næppe opfattes som andet end et udtryk for beundring.
Partipolitikeren noterer også med tilfredshed, at Bolwigs indsats for højrebevægelsen havde sat sine spor. ”På den hele kyst fra Jyllands nordvesrpynt mange mile sydefter var det hans mening og hans stemme, havboen lyttede til, hvad enten det drejede sig om de lokale anliggender eller om rigsdagsvalg, og skønt man vidste, at han i sidstnævnte henseende kun havde ét standpunkt som sin konges tro tjener, så fulgte man ham også deri med blind tillid, og det lød ganske mærkeligt, når man ved rigsdagsvalgene så de store kolonier af havboer komme marcherende hen til stemmepladsen, og den ene efter den anden på spørgsmålet:
Hvem stemmer De på, svarede: ”ligesom kontrolløren!”
Jagd undlader diskret at omtale, at han selv i en lang årrække blev valgt som Thisted-kredsens folketingsmand, og det har utvivlsomt primært været partipolitikken, der knyttede ham til Bolwig. Derimod røber han, at det ikke mindst var hensynet til konen, der fik Bolwig til at ønske sig en bedre lønnet post, der kunne sikre ægteparret en tryg alderdom. Skuffelsen er stor, da embedet som toldforvalrer i Skagen går hans næse forbi, skønt Jagd som medlem af Folketinget har søgt at gøre sin indflydelse gældende overfor generaltolddirektør Sponneck. )
Embeder gik til en af grevinde Danners gamle venner fra teatret, men ti år senere i 1870 blev posten atter ledig, og denne gang fik Bolwig den. Vi kan tilføje, at Ingeborg Bolwig stammede fra Skagen og altså nu kunne vende tilbage til fødebyen som toldforvalterfrue.
De fem år som toldforvalter i Skagen forbigår Jagd udover en bemærkning om, at den kække gamling fortsatte sit tapre virke som redningsmand, ”når under storme og skibbrud de nødlidendes råb lød ind over kysten”. Uhyre passende blev det en af disse heroiske ekspeditioner, der voldte hans død. Efter at han i vildelse har gennemgået sit livs kampe, slutter Jagds portræt patetisk, da han udånder: ”Bolwig stod for sin konge!”
Kilde: zise – Told- og Skattehistorisk Tidsskrift, 23. årgang, 2000, Nr. 3.

Ejendommen i 1930

Maria og Heinrich Becher i gården på ejendommen

Bolvigs minde

Niels Geert Bolwig

Strandkontrollørbolig

Bolvigs underskrift

Matr. nr. 11s,
Vestermøllevej 44.
Klitmøller

I 1955 styrtede ”Stampemøllen” paa matr. nr. 40 i havet og dets sidste beboere:
Martin Bunk Madsen (1895-1982) og hustru Bertha Madsen (1896-1984) flyttede til matr. nr. 11s.
Begge døde paa plejehjemmet.
1981. Ejer: Ove Thingstrup Holler.
  

Matr. nr. 11n,
Tolderstien 12.
Klitmøller.

4/1 1932. Skøde fra Elvine Andersen til Dorthea Brund, født Jensen Skaarup, paa matr. nr. 11n.
Dorthea Brund, født Skaarup (1866-1949) var enke efter murer Chr. Brund og de boede i huset paa Sandodde, der endnu kaldes “Brunds hus”.
13/8 1949 solgte Dorthea Brund huset til:
Anton Chr. Emil Brund (1894-1976), der var fisker og gift med Elvine Brund. De boede tidligere paa matr. nr. 13e, Skaksvej 40.
1981. Ejer: Vagn Erik Nørgaard.

Matrikel nr. 11m,
Tolderstien 10
Klitmøller

28/11 1923. Skøde fra Chr. Jeppesen til Christen Bach Madsen paa matr. nr. 11m.
Christen Bach Madsen (1848-1940) var fisker og drev i mange aar Stampemøllen, matr. nr. 40, som han solgte til sønnen i 1922. Han var gift tre gange. 1ste gang med Kirstine Marie Frost, 2den gang med Maren Nielsen Dragsbæk og 3die gang med Mariane Jensen Hedegaard (1866-1940) fra Vang.
Christen Bach Madsen blev ansat ved redningsvæsenet d. 1/1 1875. Ved redningsbaadens kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han til skade og maatte søge sin afsked den 1. Juli samme aar. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 182 skibbrudne og han var dekoreret med Danneborgskorset og jubilæumsmedaljen.
15/1 1941 solgte arvingerne huset til:
Valdemar Emanuel Madsen og denne solgte 10/5 1946 huset til:
Reinhard Rudbech Pedersen.
1981. Ejer: Olga Kathrine Pedersen.

Redningsmand Christen Bak Madsen
  

Matr. nr. 11f,
Tolderstien 6.
Klitmøller.

20/10 1916. Skøde fra Chr. Jeppesen til Jens Nicolaj Andreas Jensen paa matr. nr. 11f. Han byggede hus.
20/11 1919. Skøde fra Chr. Jeppesen til Jens Nicolaj Andreas Jensen paa matr. nr. 11h.
30/9 1921. Skøde fra Jens Nicolaj Andreas Jensen til:
Chr. Bach Madsen (1899-1973), der var fisker og gift med Andrea Madsen (1901-1980).
Andrea Madsens arvinger solgte huset til:
Martinus Frost Andersen, gift med Marie Nielsen. De boede tidligere paa matr. nr. 32c og 34b. Flyttede til Thisted i 1984.
  

Huset er det røde hus til venstre

Matr. nr. 11e,
Tolderstien 4.
Klitmøller.


3/11 1916. Skøde fra Christian Jeppesen til Martin Marinus Vegeberg, der byggede hus paa parcellen matr. nr. 11e.
Martin Marinus Vegeberg (1885-1942) var fisker og gift med Caroline Brund (1888-1963). De boede tidligere paa matr. nr. 10e, Vangsaavej 9.
10/1 1921 solgte Martin M. Vegeberg huset til:
Salmon P. Salmonsen (1881-1962), der var murermester og gift med Karen Marie Salmonsen (1882-1968).
15/5 1937. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til Salmon P. Salmonsen paa matr. nr. 11p.
Ejendommen blev overtaget af deres søn:
Christian Filipsen Salmonsen.

- - - - - - - - - - - -

BREV FRA STENBJERG:

Nyt Klitmøllerfartøj i havet fra Stenblerg
Koster 62.000 kr. udrustet med ekkolod og radioanlæg

Vi lever i en tid, da fiskerierhvervet er i rivende udvikling. Der bygges stålskibe til fjernfiskeri, og måske bliver disse skibe fremtidens fartøjer til delvis afløsning at de gængse fiskekuttere, der er bygget af træ, men som alligevel har bestået prøven i en lang årrække.
I alt fald tyder det ikke meget på, at snurrevodskutteren skal forsvinde i nær fremtid, når man hører, at værfterne har fuldt op at gøre med at effektuere ordrerne på nye kuttere flere år frem i tiden.
En krævende opgave
Men har storebror travlt, ligger lillebror ikke på den lade side. Med ”lillebror” menes de små bådbyggerier på Thy-kysten, der leverer havbåde til fiskerne uden havn på den åbne kyst.
Bådbyggeriet, en gren af skibsbygningskunsten, er ikke udsprunget af stammen af store værfter, som bygger fartøjer til storfiskeri. Det er et særegent foretagende, der har mange års erfaring bag sig i at levere brugbare kystbåde, som egner sig til udsætning og landing gennem bråddet under opståede storme.
Bådebyggeren har selv lavet tegning og beregning uden forudgående teoretisk kundskab, så han blev gennem tiden både konstruktør og håndværker.
Det er en given ting, at både, der skal ”strande” hver gang efter endt fiskeri, og som hugger i havstokken, inden de bliver halet op, skal være i besiddelse af evnen til at ”rende i bråd” over revlerne. når det går ind ad, uden at stævnen løber under. Samtidig skal de være sødygtige til havs og kunne ride som en måge på brådsøen.
Det menes - og vist med rette - at de begår sig langt bedre under storm end storkutteren, der er bygget mere rank og stiv, og som følge deraf ikke kan give efter for søens slag.
En krævende opgave er det at bygge sådanne skibe, men den bliver løst af erfarne mestre, som har ry langt ud over landets grænser for deres dygtighed.

En ny båd i havet
”Stenbjerg Bådebyggeri” - sådan står der over indgangen til K. J. Bondes virksomhed, et værksted, der ikke just overvælder den besøgende med sin størrelse, men dog er stort nok til sit formål.
K. J. Bonde er i denne tid i færd med at lægge sidste hånd på en ny havbåd, bestilt af fiskerne Åge Didriksen, P. Hansen og Kristian Salmonsen, Klitmøller. To af Bondes brødre er medhjælpere, hvoraf den ene, Holger Bonde, faktisk er mesterens højre hånd, så uundværlig er han. Det er dygtige håndværkere, derom taler den prægtige båd sit tavse sprog. Den er snart klar til at kunne hales uden fra bådbyggeriet, hvor motoren skal monteres inden turen til stranden.
Båden får en lasteevne af 16 tons, og den måler 37 fod i længden. En 35-40 hk. Hundested-motor skal give den drivkraften. Båden bliver til en pris af 62.000 kr. udstyret med ekkolod og radioanlæg. Arbejdet har stået på et halvt års tid, når båden i næste måned bliver leveret. Bonde beretter, at det er den største kystbåd, der er bygget, men nu bliver de heller ikke større, idet ophalingsspillet ikke kan magte at trække større både op på stranden.
- Båden er så stor at jeg må bryde et stykke af muren ved siden af udfaldsporten til værkstedet for at få fartøjet ud, siger Bonde. Men denne situation var jeg klar over, inden vi begyndte. Desuden har jeg savet hanebjælkerne over og flyttet dem længere op for at få plads til båden i højden. Så er der gjort klar til den næste nybygning, som skal være lige så stor og leveres til Lildstrand.

En vanskelig transport
Men det mest spændende ved bådebyggerfaget er, når båden er færdig og skal til havet på prøveturen, fortsætter Bonde, vognen, som vi plejer at bruge til transporten, er for lille og svag til den tunge båd med motor, så derfor har vi rekvireret en 10 hjuls vogn fra Skive. Falck fra Hurup skal trække båden op på Skive-vognen med kran og iøvrigt besørge bådens rejse gennem byen til stranden. Det koster mig 700 kr. Det bliver altså noget usædvanligt, som skal finde sted, når den nye båd for første gang skal lugte havet. Der vil nok blive stor tilstrømning af tilskuere.

En god læremester
- Hvor længe har bådbyggeriet bestået?
- Jeg begyndte i 1919 efter at have udlært hos længst afdøde bådebygger Chr. Thomsen, Sdr. Vorupør. Han var den første ved kysten, der byggede motorbåde til fiskeri, og han var en foregangsmand på dette punkt. Han eksperimenterede med modeller, indtil han endelig fandt en brugbar model, der egnede sig til bygning af en god havbåd. Han fik forøvrigt diplom i København, da han foreviste sin model i hovedstaden. Jeg fik modellerne hos ham, da jeg selv begyndte, og disse modeller er så gode, at vi stadig bygger efter dem, kun laver vi dem større i henhold til tidens krav. Der er også ændret ved konstruktionen. I begyndelsen byggede vi med spejlgattet agterende. Senere, sidst i tyverne, gik vi over til hækende efter kuttermaner. Der var diskussion mellem fiskerne den første tid om denne ændring. Man frygtede, at bådens stabilitet gennem brændingen ville være forringet, f. eks. troede man, at søen ville begrave agterenden, men det blev ikke tilfældet.
Kystbåden, der bygges i dag, er nærmest en lille kutter med høj lønning og lukket styrehus med rat. Også rattets fremkomst i båden blev mødt med skepsis. Kunne det bruges over revlen i snar vending i stedet for rorpinden? Men det gik dog tilfredsstillende.
Kilde: Aften Posten 9. januar 1960.

Huset er det gule hus

Matr. nr. 11d,
Tolderstien 18
Klitmøller
Sølimitsted nr. 50.


I 1600-tallet ejede Jørgen Lykke til Søgård stedet og fæsteren var:

Christen Christensen Blach (1610-1680). Han nævnes i toldregnskaberne 1661-1706 som skipper. Var gift med Maren Poulsdatter (1611-1696). Deres søn:
Michel Christensen Blach (1648-1727) overtog fæstet 2/3 1677 af Karen Lykke til Søgaard, men stedet kom senere til at tilhøre Faddersbøl gods. Michel Christensen Blach var skipper, skudeejer og strandfoged og gift med Inger Christensdatter Krogh (1651-1729). Der har været drevet en del landbrug, for i 1729 var der en besætning på 4 køer, 15 får, en del lam og 1 svin. Michel Christensen Blachs søn:
Christen Michelsen Krogh (1690-1742) blev næste fæster. Stedet ejedes da af Nandrup gods, og fæstebrevet lyder saaledes:
”Jeg Olluf Krabe til Bine, Nandrup, Søding og Hesselreed Gaarde, Kongl. Mayst. Etats og Justits Raad giør bekiendt, at jeg under skrefne dato hafver stæd og fæst Christen Michelsen Krog min tilhørende huuse i Klet Møller, som hans Fader I boer og til samme godvilligen opladt hafver, hvilken Huus hand beholder hans Lifstiid med den Condition, at hand holder samme huus og bygninger forsvarlig ved lige og forbedring som det sig bør, svarre aarlig landgilde til mig eller Ordre til hver Martini 2 Rd. 3 Mk., siger 2 Rd. 3 Mk., udi klingende Mønt, som hans Fader gifvet hafve for samme sine Forældre saa lenge de lefver med nøyagtig underholdning, og naar de ved døden afgaar en skichelig begrafvelse og i det øvrige retter og forholder sig efter hans Kongl. Maysts. Love og forordninger og mig som sin hosbonde hørrig og Lydig, alt under denne sin fæstes forbrydelse, til stadfæstelse under min haand og Zignet.

Nandrup d. 26 february Anno 1722
O. Krabbe

Christen Michelsen Krogh var skipper og medejer af sandskuden ”Jomfru Marie”. Han blev 1720 gift med Ane Marie Christensdatter Draxbech (1693-1761).
Den 2/12 1755 fik sønnen Christen Christensen Krogh og svigersønnen Peder Christensen Brandi fæstebreve paa ejendommen.
Christen Christensen Krogh (1732-1801) var husmand. Blev gift første gang 1762 med Bodil Kirstine Andersdatter Søe (1732-1789) og anden gang 1790 med Karen Christensdatter Krogh (1754-1836).
Peder Christensen Brandi (1728-1801) var strandfoged, skipper og medejer af sandskuderne ”Sct.Anna” og ”Sct. Peter”. Gift med ovennævnte Christen Michelsen Kroghs datter, Inger Christensdatter Krogh (1729-1800). Peder Christensen Brandis del af ejendommen blev iflg. fæstebrev af 20/11 1782 med Faddersbøl gods overtaget af sønnen:
Anders Pedersen Frost Brandi (1760-1826), der desuden ved Christen Christensen Kroghs død overtog dennes part af ejendommen. Stedet kom senere under Nørhaagaards gods, men i 1813 var Anders Pedersen Frost Brandi selvejer. Han var skipper og blev 1782 gift med Anne Svendsdatter Krogh (1758-1842). Nævnes 1800 som skoleholder: ”ej Seminarist, men en duelig Skoleholder, Løn 10 Rd., over 20 Børn”.
En søn:
Anders Andersen Frost Brandi (1792-1825) fik 23/2 1819 skøde på ejendommen. Han var skipper og skudeejer, forliste med skuden ”aabet” ved Norge. Var gift med Karen Marie Christensdatter Dragsbech (1795-1875), som blev gift anden gang 1828 med:
Christen Christensen Kjær (1802-1876). også kaldet den yngre. Han var husmand. 22/7 1843 tegnede han brandforsikring paa huset:
Ejes og beboes af Christen Kjær.
a. Huuset i Øster og Vester 22 fag 9 al. dyb, fyrre under og overtømmer, klinede Vægge, deels beklædt med fjæl og Straaetække, indrettet til 2 Stuer, Kamre, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæehuus og Faarestie. I 7 fag er fjæle Gulv og over 13 fag er Loft, og i Huuset 2 Bielægger Kakkelovne, og en Indmuuret Kobber Kiedel paa 1/2 Td., forsvarlig Skorsteen og Baggerovn.
Taxeret til N. V. 340 Rd. er Sølv 340 Rd.
b. en udbygning i Nord fra Lit. a, 4 fag 7 al. dyb, fyrre under og overtømmer, klinede Vægge og Straaetag, indrettet til Kamre med fornødne Vinduer og Døre, samt fielle Gulv og Loft 60 Rd.
400 Rd.
Forsvarlig mod Iidsfare og ej tilforn forsikret.

I 1855 blev brandforsikringen fornyet:
Nr. 1542/3. Et Huus eies og beboes af Christen Christensen Kjær og forsikret under Nr. 54-54 for 400 Rd.
a. Stuehuset i Øst og Vest 340 Rd. uforandret.
b. En Udbygning i Nord fra Lit. a 60 Rd. uforandret.
c. En Qvist i Lit. a mod Syd 3 Fag 9 Al. dyb. Fyrre over og Undertømmer, Bindingsværk med Mur, beklædt med Brædder og Straaetag, indrettet til Sovekammer, blev taxeret til 100 Rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 400 Rd., og nu for 500 Rd.

Tiendeliste, Kirkeprotokol:
1862, Matr. nr. 11, Klitmøller. Christen Kjær, 0-2-1-2.

9/1 1869 solgte Christen Christensen Kjær ejendommene matr. nr. 11 og 41 til:
Jens Mortensen Frost, født 1839, gift med Kirstine Jensen, født 1843 i Vang. Han var fisker og landmand. Blev ansat som bådmand ved redningsvæsenet i 1870 og beklædte denne stilling til 1902, da han tog sin afsked på grund af alder. Han havde deltaget 13 gange med redningsbåden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 184 skibbrudne, og var dekoreret med dannebrogskorset og jubilæumsmedaljen
16/3 1870 købte han parcellen matr. nr.38c i Klitmøller af Niels Toftdal.
Jens Mortensen Frost byggede nyt hus syd for det gamle. Det nye hus fik matr. nr. 11a og det gamle matr. nr. 11d.
3/3 1911 solgte Jens Mortensen Frost matr. nr. 11d, 38c og 41a til:
Christian Jeppesen (1882-1966), født i Baun, gift med Pouline Christine Jensen (1884-1961), født i Torp ved Hanstholm. Christian Jeppesen var landmand og vognmand. Tjente nogle år hos Niels Immersen Mortensen på matr. nr. 13 i Klitmøller, efter hvem han overtog kørselen med dagvogn til Thisted. Da rutebilen Klitmøller-Thisted begyndte o. 1918 opgav han at køre dagvogn og i stedet kørte han fisk m.m. til Thisted. Han solgte af og til en byggegrund og prisen var 250 kr. uanset størrelsen, og i købesummen var medregnet sagførersalær samt kaffe på Landmandshjemmet i Thisted. I 1925 flyttede familien Jeppesen til Thisted, hvor Chr. Jeppesen i mange år drev vognmandsforretning, og den 14/7 1925 solgte han matr. nr. 11d, 38c og 41a samt den til matr. nr. 11d hørende andel i matr. nr. 76 til:
Anders Andersen, født 1875 i Vang, gift med Elvine Jensen (1879-1957) fra Vang. Anders Andersen var slagter og han døde i Klitmøller i 1928.
4/1 1932. Skifteudskrift som adkomst for Anders Andersens enke Elvine Andersen, f. Jensen, på matr. nr. 11d, 38c, 4la og 11n.
3/8 1932. Skøde fra Elvine Andersen på ovennævnte ejendomme til:
Mads Pedersen.
20/9 1934. Fogedudlægsskøde til Anders Chr. Christensen Dragsbæk, der boede på matr. nr.38v, på matr. nr. 1d, 38c, 38u, 38z og 41a.
7/2 1935. Skøde fra Otto Dragsbæk til Anders Chr. Christensen Dragsbæk på matr. nr. 38y.
29/8 1936. Skøde fra Otto Dragsbæk til Anders Chr. Christensen Dragsbæk på matr. nr. 11b.
Huset på matr. nr. 1d var udlejet i mange nar, hvorefter Anders Chr. Christensen Dragsbæk solgte det til:
T. Jørgensen, forretningsfører i Thisted, der i 1965 var ejer af matr. nr. 11d. Han ombyggede huset til 6 lejligheder. Huset fik navnet ”Klitgaarden”.
11/12 1970 solgte T. Jørgensen matr. nr. 11d til:
Tage Bangsgaard, mejeribestyrer i Thisted. Han solgte i 1979 matr. nr. 1d til:
Palle Vestergaard Jensen.
!995. Ejer: Carsten Fode.
- - - - - - - - - -


- - - - - - - - - -
Underskrevne Anders Frost Brandi, boende ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, kiendes hermed og Vitterliggiør, at være skyldig til min Sogne Præst Nicolai Eeg i Aggerholm Præstegaard 70 Rdl., skriver halvfiersindstyve Rigsdaler, som hand i reede Penge haver laant mig, og af hvilken Capital jeg Aarlig skal svare i Rente 4re Procento til hver Snabsting og efter fierdingaars Opsigelse før Snabsting forpligter jeg for mig og Arvinger skadesløs udbetaling af Capitalen med alle sine forfaldne Renter.
Og til ydermeere Forsickring for Velbemeldte min Creditor, Pandtsætter jeg ham med første Prioritets Ret min Packboe, bestaaende af 5 Bindinger, der ligger udi et med min Farbroder Christen Brandis 3de Bindinger, der ligger ved Vester Enden og udgiør lige med mine 5 Bindinger 8 Bindinger i een Længde, hvoraf de Fem Østerste Bindinger, som tilhører mig, herved Pantsættes med første Prioritets Ret, desuden Pantsætter jeg mit 8te Dags Stueuhr og en Jern Bielægger Kackelovn, der staaer i min Daglig Stue, ligeledes med første Prioritets Ret, hvilket alt som ovenanført er, skal være min Creditor et vist og fast Pandt for ovenmelte Capital 70 Rdl. med Renter, saalænge samme hos mig indestaaer. Og tillader jeg giærne, at denne min Pante Obligation uden nogen Kald og Varsel til mig maae Thinglyses og Protocolleres, naar hand det behager.
Dette til Stadfæstelse haver jeg ey alleene underskrevet egenhændig, men endog formaaet Velagte Jens Tøfting i Østervandet og Christen Steentoft i Vester Vandet med mig til Vitterlighed at underskrive og forseigle.
Klitmøller d. 27de Febr. 1783.
A. Frost Brandi

Til Vitterlighed efter Begiæring underskriver og forseigler
J. Tøfting C. Steentoft

Fremlagt, læst og publiceret for Retten inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 18de Marty 1783.
R. Steensen S. Vürnfeld

Ifølge paategned Qvittering saalydende: Denne Obligations Indhold er mig rigtig betalt, saa jeg intet desangaaende har hos Debitor at fordre, tilstaaer d. 4de Juny 1784. N. Eeg
Bliver denne Obligation efter Begiæring herved udlæsket, da derhos er foreviist den skeete Opsigelse. Skrevet paa slet anordnet Stemplet Papiir.
Thisted dend 26 April 1786, test. Søren Würnfelt

- - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Mogens Nyeborg Ejer af Nørhaaegaard Giør Vitterlig, at jeg ved Kiøbe Contract af 21 Decbr. 1798 haver solgt og afhændet, ligesom jeg og herved endydermeere sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen frie Ejendoms Ret efter Loven, et mig tilhørende umatriculeret Huus af Faddersbøl Gods, beliggende i Vester Vandet Sogn, Klitmøller Bye, Hillerslev Herred, Thisted Amt, til Anders Frost Brandi, der hidtil har besiddet det som Fæster, og hans Arvinger for Kiøbe Summa 99 Rd. D.C. Og da Kiøberen velbemeldte Anders Frost Brandi nu udi indeværende Aars Viborg Omslags Termin haver betalt mig den forbemeldte Kiøbesumma, halvfemssindstyve og nie Rigsdaler Dansk Courant med Renter, saa kiendes jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte umatriculerede Huus og Ejendom, men samme skal, som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme, Ejendele og Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligge og Lovlig bør ligge og saaledes som jeg har ejet og Kiøberen besiddet det som Fæster, være og forblive bemelte Anders Frost Brandis Ejendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligter efter Loven at Hiemle ham.
Nørhaaegaard den 24de Juny 1800.
M. Nyeborg

Til Vitterlighed underskriver
Kærulf Chr. Andersen

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte- og Skiøde Protocolls Udvisning findes ingen Tinglyst Hiemmel for Sælgeren af det herved bortskiødede.
Thisted den 24 Juny 1800,
Dall
Fremlagt, læst og Publiceret inden Hilleslev Hundborg Herreders Ret den 24 Juny 1800 under Forbeholdelse af enhvers lovlige Ret.
Test. Brøndlund

- - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Mogens Nyeborg Ejer af Nørhaaegaard Giør Vitterlig: at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg og herved endydermeere sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen frie Ejendomsret efter Loven, et mig tilhørende umatriculeret Huus af Faddersbøl Gods, beliggende i Vester Vandet Sogn, Klitmøller Bye, Hillerslev Herred, Thisted Amt, som haves i fæste og Beboelse af Christen Krog, der svarer af samme i aarlig Landgilde til hvert Aars Martini 1 Rd. 4 Mk., siger Een Rigsdaler og Fire Mark D.C., til Velædle Madame Tøfting, fød Villemoese, til Diernis og hendes Arvinger for Kiøbesumma 90 Rd. Dansk Courant.
Og da Kiøberen, velbemeldte Madame Tøfting nu udi inde værende Aars Viborg Omslags Termin haver betalt mig den forbemeldte Kiøbesumma, Halvfemsinds Tyve Rigsdaler Dansk Courant, saa kiendes jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have udi bemeldte umatriculerede Huus og Ejendom, men samme skal som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme, Ejendele og Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligger og lovlig bør ligge, som jeg har ejet det og Fæsteren besiddet det være og forblive bemelte Madame Tøftings Ejendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligtes efter Loven at hiemle hende.
Til Bekræftelse haver jeg dette mit udgivne Skiøde selv egenhændig underskreven og forseglet i undertegnede Vitterligheds Vidners Overværelse.
Nørhaaegaard den 24 Juni 1800.
M. Nyeborg
Til Vitterlighed underskriver
Kærulf Chr. Andersen

At ingen Kiøbe Contract, skriftlige Conditioner eller noget andet saadan Document imellem os eller andre paa vore Vegne om dette Kiøb er oprettet bevidnes ved Eeds Tilbud.
Datum ut supra.
M. Nyeborg

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte- og Skiøde Protocolls udvisning findes intet til Hinder for dette Skiødes læsning.
Thisted d. 25 November 1800.
Testerer O. G Høegh

- - - - - - - - - - - -

SKIØDE.

Underskrevne Chrierstine Marie Willemoes S1. Anders Tøftings til Diernes giør vitterligt, at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg ogsaa herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen Eiendomsret efter Loven, et mig tilhørende umatrikuleret Huus beliggende i Vestervandet Sogn, Klitmøller Bye, Thisted Amt, som hidtil har i fæste været besiddet af afgangne Christen Kroghs Enke, der svarer i Aarlig Landgilde af samme til hvert Aars Martini 1 Rd. 4 M., siger Een Rigsdaler Fire Mark D.C., til Velfornemme Anders Pedersen Frost Brandi ved Klitmøller og hans Arvinger for Kiøbesumma 100 Rd. D.C.
Og da Kiøberen nu udi indeværende Aars Snapstings Termin haver betalt mig den forbemelte Kiøbe Summa Et Hundrede Rigsdaler, saa kiendes jeg herved fra mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte umatrikulerede Huus og Eiendom, men samme skal herefter, ved lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme og Ejendeele og i Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligger og lovlig bør ligge, og saaledes som jeg har ejet det, efter Skiøde af 24 Junii 1800 fra hr. Mogens Nyeborg til Nørhaaegaard, være og forblive Kiøberens Eiendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligtes efter Loven at hiemle.
Til Bekræftelse under min Haand og fortrygte Signette.
Diernes af 17 Junii 1809.
Kr. M. Villemoes Sal. And. Tøfting
Som Laugværge P. Tøfting

At ingen Kiøbe Contract, skrivtlige Conditioner eller nogen anden saadan Dokument imellem os eller andre paa vore Vegne har været oprettet dette Kiøb betræffende, bevidnes under Tilbud af Eed.
Datum ut supra.
K.M. Villemoes Sl. A. Tøfting
A. Frost Brandi

Intet givet til de Fattige. Eeg

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees at det herved solgte ei af Sælgeren med Pant at være behæftet. Thisted den 11 Julii 1809. Høegh

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 11 Julii 1809, tester
Brøndlund

- - - - - - - - - - - - -

Matr. nr. 11, Klitmøller.

AFKALD.

Jeg underskrevne Anders Pedersen Frost Brandi i Klitmøller tilstaar herved, at jeg ikke forlanger nogen Arv efter min Søn Anders Andersen, der i Foraaret 1825 er Forulykket og bleven borte under de Norske Kyster, og da hans efterladte Enke der for paataget sig, at gjøre hans gjæld, imod at deres Fælles Boe blev hende overdraget til egen Raadighed, hun tilstaar hende samme herved. Hvorfor dette tjener hende til Sikkerhed.
I Vidners Overværelse undertegnet og forseglet.
Klitmøller, den 8 November 1826.
Anders Pedersen Frost Brandi

Til Vitterlighed
Poul N. Brandi Svend Frost

Dette Afkald bedes tinglæst til Bevis for, at jeg er eneste Arving efter min afdøde Mand Anders Andersen Frost Brandi, og som Adkomst for mig paa de ham ved Skjøde af 23 Februar 1819, læst 2den Marts s. A. hjemlede 2de umatrikulerede Huse i Klitmøller, nu ansat under nyt Matr. No. 11 for Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., Glskat 41 Sk.
Klitmøller, den 9 Januar 1869.
Karen Marie Christensdatter

- - - - - - - - - - - -



SKJØDE.

Undertegnede Christen Christensen Kjær af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Ungkarl Jens Mortensen Frost følgende mig tilhørende og i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:

a, de mig ved Vielsesattest af 17 Marts 1829 hjemlede, forhen umatrikulerede, 2de Huse, nyt Matr. No. 11 af Hartkorn 2 Skp., 1 Fdk., Glskat 41 Sk.,
b, den mig ved Skjøde af 19 f. M. hjemlede Husejendom Matr. No. 41 af Hartkorn 1 Skp. 1 ¾ Alb., Glskat 20 ½ Sk., og
c, al min Besætning, Ind- og Udbo, intet undtagen, for Kjøbesum 300 Rdl., skriver tre Hundrede Rigsdaler Rigsmønt og iøvrigt paa efternævnte Betingelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustru Karen Marie Christensdatter lever, forbeholder vi os ene og fri Brug og Afbenyttelse af vor nuværende Aftægtsbolig med samtlige deri værende Løsøregjenstande.

2.
Kjøberen og efterkommende Ejere er pligtig, at yde mig og min Hustru, saalænge vi lever, en god og forsvarlig Kost (Føde), saaledes som vi hidtil har været vant til og vi kan finde os tilfreds med, at yde os fornøden og forsvarlig Pleje og Opvartning, derunder indbefattet Vask og Renholdelse, samt at yde os fornøden og behøvende Brændsel til en Kakkelovn.
Saalænge vi er istand dertil og fornøjet dermed, nyder vi vor Kost ved Kjøberens Bord, men om vi ikke kan det eller er fornøjet dermed, da er Kjøberen og efterkommende Ejere pligtig til at yde os vor Kost paa vor Bolig til de sædvanlige Spisetider.

3.
Skulde vi eller den Længstlevende af os formedelst lovlig Aarsag ikke finde os tilfreds med at nyde vor Kost m.v. paa den i 2den Post omhandlede Maade, da er Stedets Ejer istedet derfor pligtig til aarlig at betale os 40 Rdl., skriver fyrgetyve Rigsdaler Rigsmønt, som erlægges med Halvdelen i hver Termin.
Naar en af os dør, da bortfalder Halvdelen af dette Beløb, altsaa svares kun 20 Rdl. aarlig til den Længstlevende.

4.
Naar vi ere afgaaede ved Døden besørger og bekoster Stedets Ejer os hæderlig og anstændig begravet efter Egnens Skik og Brug imod som Vederlag derfor at beholde samtlige vore Efterladenskaber, dog med Undtagelse af vore rede Penge eller udestaaende Fordringer.

5.
Den mig og Hustru betingede Aftægt og Underholdning sikres herved med Prioritet og Panterettighed næstefter 300 Rdl. i de herved overdragne Ejendomme og Ejendele.

6.
Dersom jeg eller Hustru og Stedets Ejer ikke kan blive enige om, hvad der efter 3die Post forstaas ved ”formedelst lovlig Aarsag”, da afgjøres dette Spørgsmaal af 2de Mænd, hvoraf jeg eller min mulige Enke vælger den ene og Stedets Ejer den anden Mand og ved dens Kjendelse skal Spørgsmaalet være afgjort. Skulde disse 2 Mænd ikke kunne blive enige, da vælge de en Trediemand - en Opmand – og hans Bestemmelse skal være afgjørende.

Da Kjøberen Jens Mortensen Frost har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til de under Litra a, b og c anførte Ejendomme og Ejendele, men de skulle herefter tilhøre ham med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme, og indestaas for Vanhjemmel, idet det bemærkes, at ældre Ejer mangler tinglæst Adkomst paa Matr. No. 41.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at Forpligtelsen efter
1ste Post anslaas til 10 Rdl. aarlig
og de efter 2den Post i Medhold af 3die Post til 40 Rdl. aarlig
50 Rdl. aarlig
som forhøjer med 5 Rdl.
udgjør 250 Rdl.
Hertil Begravelsernes Bekostning, anslaas til 40 Rdl.
og Kjøbesummen 300 Rdl.
590 Rdl.

Under vore Navne vidnesfast.
f. T. Thisted, den 9 Januar 1869.
Christen Christensen Kjær Jens Mortensen Frost

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Lomborg Lars Christian Jørgensen Kappel

I Anledning af nærværende Skjøde er til de Fattiges Kasse i V. Vandet Sogn givet 2 M.
d. 12/1 1869. Hunderup

- - - - - - - - - - - -

PRÆSTEATTEST.
1. Karen Marie Christensdatter, Aftægtsmand Christen Christensen Kjærs Hustru i Klitmøller, er død i Klitmøller 4de Januar 1875 og begravet 13 Januar s. A., 79 Aar gl.

2. Christen Christensen Kjær, Enkemand og Aftægtsmand i Klitmøller, er død i Klitmøller 29. Februar 1876 og begravet 8 Marts samme Aar, 73 Aar gl.

Dette bevidnes under min Haand som rigtig uddraget af Kirkebogen. Vester og Øster Vandet Præste Embede d. 4. April 1880.
Vilh. Larsen
Sognepræst.

I Henhold til ovenstaaende Dødsattest bedes den min Ejendom Matr. No. 11 og 41 i Klitmøller til Christen Christensen Kjær og Hustru Marie Christensdatter paahvilende Aftægt ifølge Contract af 9 Januar 1869, læst 19 s. M., til Værdi 580 Kroner udslettet af Pantebogen.
Klitmøller, den 16 August 1880.
Jens Mortensen Frost

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 17/8 1880.

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Strandfoged Jens Mortensen Frost af Klitmøller tilstaar og erklærer herved, at jeg til Hr. Christian Jeppesen af Klitmøller har solgt og afhændet den mig efter Skøde, tinglæst 19. Januar 1869 og 29. Marts 1870, tilhørende Ejendom. der er skyldsat under:
Matr. No. 11a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.
Matr. 38c af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn 2 Fdk.
Matr. 41a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn ½ Alb.
med paastaaende bygninger, disses mur og sømfaste Appetinentier, Kakkelovne, Comfur og Grubekedel, Besætning og Inventarium, alt saaledes som Udboet nu forefindes for en Købesum af 5500 Kr., hvoraf 4700 Kr. er Værdien af den faste Ejendom, medens 600 Kr. udgør Løsørets Købesum, samt paa følgende Betingelser og Vilkaar.

1.
Underskrevne Strandfoged Jens Mortensen Frost forbeholdet mig et Areal af Matr. No. 11a, der er beliggende Vest for Vejen, til derpaa at bygge et Hus og have Oplagsplads for Tømmer. Dette Areals Størrelse er aftalt mellem os og skal snarest mulig afsættes i Marken af Landinspektøren samt udstykkes.

2.
Ejendommen overtages den 1. August d. A. af Køberen, men staar allerede fra Underskriften af denne Kontrakt for Køberens Regning og Risiko i Ildebrandstilfælde, saaledes at han hæver Assurancesummen imod straks at opfylde denne Kontrakts Betingelser skadesløst.

3.
Alle Udgifter ved Udstykning af det Areal, som jeg beholder tilbage ved Relaxation i Kreditforeningen, samt ved denne Købekontrakt med efterfølgende Skødes Stempling, Tinglæsning og Affattelse afholdes med Halvdelen af hver af os.

4.
Købesummen berigtiges derved, at Køberen med alle Debitors Rettigheder og Forpligtelser overtager, tilsvarer og fra 11. Juni d. A. forrenter den i Ejendommen indestaaende Gæld til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stor oprindelig 2500 Kr. skriver Fem og Tyve Hundrede Kroner, hvoraf følger, at hvad der er afbetalt paa Gælden tilfalder Køberen.
Ved Overtagelsen betales kontant Et Tusinde Kroner 1000Kr.
medens Restkøbesummen 1800 skriver Atten Hundrede Kroner betales kontant, men uden Renter i 11. December Termin d. A.

5.
Saasnart Udstykningen har fundet Sted og Købesummen betalt, er jeg pligtig at give Køberen Skøde paa den solgte Ejendom og hjelme ham denne paa lovlig Maade, idet bemærkes, at der paahviler Matr. No. 11, hvorfra Matr. No. 11a er udstykket, Vejservitut.

6.
Saalænge den Bygning, som jeg agter at opføre paa den forbeholdte Parcel af Matr. No. 11a, endnu ikke er færdig til Beboelse, dog senest til 1. Novbr. d. A., forbeholder jeg mig Ret til Benyttelse uden Vederlag af Beboelseslejligheden i den herved afhændede Bygning.

7.
I Søgsmaalstilfælde underkaster vi os Bestemmelserne i Frdng. 25. Januar 1828 om den hurtige Retsforfølgning.

Jeg Christian Jeppesen af Klitmøller tilstaar herved, at jeg er indgaaet paa ovenstaaende Købekontrakt, som jeg forpligter mig til at overholde i alle dens Ord og Punkter.

p.t. Thisted, den 30. Juni 1910.
J. M. Frost Christian Jeppesen

Til Vitterlighed
Johs. Brock Givskov

- - - - - - - - - - -

SKØDE.
Da nu Køberen Christian Jeppesen har berigtiget den ovenfor akkorderede Købesum, dels derved, at han har paataget sig at overtage den i Ejendommen indestaaende Gæld til Husmandskreditforeningen i Aalborg, dels ved kontant Betaling, saa skøder og endelig overdrager underskrevne Strandfoged J. M. Frost herved til Hr. Christian Jeppesen den ved ovenstaaende Købekontrakt afhændede Ejendom, der ved Landbrugsministeriets Udstykningsresolution af 4. Januar d. A. er skyldsat under:

Matr. No. 11d af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. ¾ Alb.
Matr. No. 38c af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 1 Fdk. 2½ Alb.
Matr. No. 41a af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn ½ Alb.

med paastaaende Bygninger og skal denne Ejendom herefter tilhøre ham med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet bemærkes, at der paahviler Matr. No. 11 Vejservitut, samt at Matr. No. 11d er en Parcel af denne Ejendom.

Til Bekræftelse under min Haand vidnefast.
Klitmøller, den 3. Marts 1911.
J.M. Frost

Til Vitterlighed
Tømrer C. Kr. Dragsbæk Jens Andersen Frost

Paategnes til Tinglæsning. Vurderingssum 5500 Kr. Skatterne er betalt indtil Oktbr. Termin 1910 inklusive.
Thisted Amtstue, den 6. Marts 1911.
Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 7. Marts 1911 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 819.
Block

- - - - - - - - - - -

En Mand og hans Arbejde:

Bybudet, der aldrig har været afhængig af Benzin -

Bybud CHR. JEPPESEN fortæller om sit Arbejde og om de gode, gamle Dage, da han kørte Diligence mellem Klitmøller og Thisted. - Bilerne har een Gang ødelagt hans Gerning, men det sker næppe mere

Hvis man vilde foretage en Undersøgelse for at udfinde, hvilken Mand i Thisted, der er kendt af flest, vilde Bybud Chr. Jeppesen sikkert være en af Favoritterne. Dagligt ser man ham færdes med sin Hest og Vogn, og han er en saa kendt Skikkelse i Gadebilledet, at man næsten synes, han er fast knyttet sammen med det.
Og dog er det kun 12 Aar, Chr. Jeppesen har udført sin Gerning i Thisted. Ganske vist har han det meste af sin Tid haft med Vognmandskørsel at gøre, men han har ogsaa virket andre Steder og har saaledes i 14 Aar kørt Gods og Passagerer mellem Klitmøller og Thisted. Det er en Tid, som Chr. Jeppesen mindes med Glæde. Det var i de ”gode gamle Dage”, før Bilerne endnu var almindelige, og før Verden kom af Lave i den Grad, som den er det nu.

Mangler aldrig Arbejde.
Chr. Jeppesen sidder med den ene Haand i Sæbevand, da vi opsøger ham. Selvom der er Sømmangel, er der Søm i Kasserne, og naar de skal læsses paa eller af, skal det nok passe, at ét Søm river en Flænge, og er det rustent, kan der let gaa Bullenskab i Fingeren; det skal man passe paa med, ikke mindst nu, det er koldt.
- Det er. ikke de store Oplevelser, jeg er kommet ud for i min Tid, siger, Chr. Jeppesen, og det er for den Sags Skyld heller ikke de store Opgaver, jeg paatager mig i min Forretning. Større Flytninger og den Slags er jeg ikke indstillet paa. Mindre flytninger gaar jeg derimod ikke af Vejen for, Pigekammerflytninger kunde man kalde dem, men det lyder maaske ikke saa pænt. Og ellers, ja, Kunder mangler jeg ikke. For adskillige Firmaer kører jeg Fragtgods til og fra Jernbanen, og der er i det hele taget nok at se til, da ikke mindst i disse Aar.
- Arbejdet er vel ogsaa blevt mere lønnende?
- Aah, ja, men man skal jo passe paa ikke at støde sine gamle Kunder ved at sætte Taksterne alt for højt i Vejret. De er trofaste mod mig og har været det gennem flere Aar, og saa vil man jo ogsaa gerne vise, at man ikke er ublu i sine Priser. Der kommer jo ogsaa en Dag efter denne, hvor alt forhaabentlig bliver normalt igen.

Vognmand bliv ved din Hest.
- De har aldrig været fristet til at gaa over til Automobilkørsel?
- Nej, aldrig. Dengang Bilerne kom frem, var der en Automobilforhandler i Thisted, der spurgte mig, om jeg ikke vilde købe en Bil.
- Nej, ellers Tak, sagde jeg.
- Det skal du heller ikke, sagde saa Automobilforhandleren. Nok handler jeg med Biler, men jeg vil sige dig, at jeg tror, du gaar til, hvis du opgiver din Hest og Vogn.
Og det har jeg heller aldrig følt mig fristet til. Ikke mindst i disse Tider er det en Behagelighed at kunne køre uden at være afhængig af Gummi og Benzin. Jeg kunde aldrig tænke mig at gaa over til Bilkørsel.
- De tror ikke, Fremtiden vil gøre det nødvendigt?
- Nej, jeg tror, der vil være nok for mig at gøre med Hestevogn i min Tid.

Klitmøller var en herlig Idyl.
Chr. Jeppesen er født i Hansted, men gennem mange Aar boede han i Klitmøller, og han kom til at holde af den Plet som intet andet Sted i Verden. Det var allerede før sidste Krig, Chr. Jeppesen bosatte sig der, og alle Mennesker i Klitmøller kendte hinanden ud og ind dengang, fortæller han. Næsten alle var i Familie, og ingen var for ”stor” til at omgaas de andre. Det var en skøn Tid.
- Og en gylden Tid for Hestekøretøjerne?
- Ja, dengang kendte vi ikke stort til andre Transportmidler, og der var altid fuldt, op at køre med. Jeg tjente i 4 Aar hos Niels Immersen Mortensen i Klitmøller; saa købte jeg Ruten af ham. Jeg kørte til Thisted alle Hverdage, 3 Dage med Fragt og 3 Dage med Passagerer. Og desuden havde vi ofte Søndagskørsel om Sommeren, naar Badegæsterne skulde en Tur til Hansted eller et andet Sted ved Kysten. Det foregik i Char-a-banc’er og var Fornøjelsesture.

Ad opblødte og sandede Veje.
- Det var Ruteturene dog næppe altid?
- Det kan man ikke sige, men jeg blev efterhaanden saa vant til det, at Kulde og Sne ikke generede mig væsentligt, og jeg har aldrig i de 14 Aar maatte opgive Turen paa Grund af Sygdom. D. v. s. engang var Hestene løbet løbsk for mig paa Grund at nogle Hunde, og jeg var kommet lidt til Skade, men Helbredet var der skam ellers ingenting i Vejen med.
- Det var ikke asfalterede Veje, man kørte paa dengang?
- Nej, i den Tid, jeg kørte fra Klitmøller til Thisted, var det de gamle Grusveje, vi kørte ad, og det var et haardt Arbejde for hestene, ikke mindst om Efteraaret, naar Vejmændene havde gruset, Vejene var bløde og opkørte at færdes ad. Men jeg kørte med de samme Dyr gennem mange Aar, og jeg kom til at holde af dem. De kendte Vejen næsten lige saa godt, som jeg selv gjorde det. Dengang var Vejen fra Thisted til Klitmøller lidt anderledes end nu; vi kørte lige forbi Søholt og forbi Centralen i V. Vandet, hvor jeg forøvrigt havde Holdeplads.

De samme Badegæster kom Aar efter Aar.
- Hvor lang Tid tog Turen fra Klitmøller til Thisted?
- Almindeligvis 3 Timer, men om Vinteren, naar Føret var daarligt, kunde det godt tage 4-5 Timer; til Gengæld kunde det undertiden om Sommeren gøres paa 2½ Time.
- De er kommet til at kende mange Mennesker paa disse Ture?
- Det kunde ikke undgaas, og det var dejligt i den Grad at komme i Kontakt med Folk. Jeg har kørt for mange forskellige Mennesker, baade Egnens Beboere og Badegæsterne, der kom hertil om Sommeren. Der var altid en Del at befordre, og der var mange Københavnere imellem. De boede ofte i Klitmøller en Maanedstid ad Gangen, og mange af dem kendte jeg fra Aar til Aar, uden at jeg dog vidste Navnene paa dem.

Klitmøller-Thisted og Retur 1 Krone!

- Hvordan laa Taksterne for Befordring dengang?
- Fra Klitmøller til Thisted kostede det 1 Kr. Tur-Retur for Passagerer, og Prisen for Pakker indtil 50 kg var 25 øre. Men hvis jeg skulde paa Apoteket og hente f. Eks. for 10 øre Draaber, kostede det kun 5 Øre at faa det Ærinde besørget. Siden blev Taksten for Passagerer forhøjet til 1,25 Kr. Tur-Retur, og det var Folk ikke helt fornøjede med. Der var en Fisker, der sagde til mig, at det vilde han ikke give, saa vilde han hellere gaa paa sine Ben. Det gjorde han ogsaa, men kun een Gang!
- Og det kunde nok gaa rundt med de Takster?
- Ja, naar jeg blot tjente 12 Kr. Brutto om Dagen, kunde Forretningen svare sig. Jeg havde iøvrigt næsten altid en Masse Ærinder at besørge, og jeg skulde helst have det hele til Side i god Tid, da jeg kørte fra Thisted Kl. 16. De fleste andre Oplandsruter kørte først Kl. 17, men den Time, jeg havde i Forspring der, har mange Gange hjulpet mig til at komme igennem, naar Vejret var haardt. Op under Jul var der selvfølgelig særlig meget at se til, men saa vankede der ogsaa Gaver fra de faste Forbindelser. Paa Landmandshjemmet, hvor jeg altid holdt ind, var min Gave en Kasse Cigarer og en Flaske Portvin . .

Gjorde Indkøb for en hel Rute.

- Det var vel ikke af helt uselviske Grunde, Deres Forbindelser betænkte Dem?
- Det var det vel ikke. Jeg var jo en temmelig stor Kunde, naar jeg skulde gøre Indkøb for en hel Rute, og jeg havde mine bestemte Forretninger, jeg handlede i. For Landmandshjemmet kunde det jo ogsaa have sin Betydning, at jeg holdt ind og læssede en Snes Mennesker af. De skulde allesammen have Kaffe og undertiden ogsaa en Kaffepunch. Man kunde faa 7-8 af den Slags for 1 Kr.! En Kop Kaffe med Brød kostede 20 Øre dengang. Jeg kan huske, at en Mand fra Nors Havreland, da Prisen blev forhøjet til 25 Øre, erklærede, at han aldrig skulde sætte sine Ben der mere. Og jeg tror heller ikke, han gjorde det, skønt Forhøjelsen var almindelig. Landmandshjemmet var et dejligt Sted og Jespersen en dygtig Vært. Jeg spiste altid der og fik Formiddagskaffe, Middagsmad og Eftermiddagskaffe for 2,80 Kr. om Ugen. Og var Konen med, spiste hun gratis.

Haarde Ture i bidende Kulde.

- Haarde Ture kom De vel ogsaa ud paa?
- Det kunde ikke undgaas. Jeg husker engang, vi kørte i aaben Slæde. Det var bidende koldt, og da vi kom til Vandet Mejeri, spurgte jeg Passagererne, om de ikke vilde af og strække Benene. Det vilde de alle undtagen en 17-aarig Pige. Hun svarede ikke, og det viste sig, at hun var saa ”langt henne”, at hun sikkert vilde være død, hvis vi ikke havde faaet hende under Behandling og faaet lidt Varme gnedet i Kroppen af hende. Paa en anden slem Tur var den gamle Strandfoged Jens Mortensen med. Da vi kom til Vandet, kørte vi fast, og Passagererne maatte af. Da vi atter skulde til at køre, opdagede vi, at Jens Mortensen ikke var med. Vi fik iværksat en Eftersøgning, og vi fandt ham liggende i en Snedrive ved Centralen.

Diligencen endte som Hønsehus.

- Men det var vel ikke, fordi Arbejdet blev for haardt, De holdt op?
- Nej, det var egentlig nærmest Bilernes Skyld. Da de først slog rigtigt Igennem, vilde Folk ikke køre i Vogn mere. Allerede i Slutningen af Verdenskrigen begyndte Folk at køre i Bil paa disse Kanter. Dengang tjente Fiskerne meget større Penge, end de gør nu. 500 Kr. for en Fisketur kunde det i Reglen give pr. Mand, og saa spillede det jo ingen større Rolle, om de skulde betale 60 Kr. for en Bil fra Thisted til Klitmøller. Jeg indstillede saa en Tid Kørslen med Passagerer, men efter et halvt Aars Forløb blev jeg opfordret til at køre igen, men det var kun en kortere Tid, saa endte min Deligence som Hønsehus . . .
- Og nu er De havnet paa Stenbroen, har De nok kunnet finde Dem tilrette her?
- Ja, nu gaar det helt godt. I den første Tid længtes jeg meget efter Klitmøller; jeg syntes, det var det eneste Sted, hvor det var værd at bo, men som Tiden har udviklet sig, vilde jeg ikke bryde mig om at vende tilbage dertil. Klitmøller nu er jo slet ikke som det Klitmøller, jeg husker. Men jeg mindes ofte de Aar, jeg kørte fra Klitmøller til Thisted. Og det hænder, at Folk kommer og hilser paa mig og spørger, om jeg da ikke kan huske dem. Det er dem, som var Børn langs min Rute i sin Tid. De kendte mig alle sammen, og jeg kendte dem. Nu er de jo blevet voksne, men det glæder mig altid at hilse paa dem . . .
D-d.
Kilde: Thisted Amts Tidende 8.12.1943

Huset i 1930

Huset i 1980

Christian Jeppesen 1882-1966

Matr. nr. 11c,
Klitmøller

10/7 1896. Skøde fra Jens Mortensen Frost på parcellen matr. nr. 11c til:
Julius Lyhne Andersen (1865-1948), der var født i Krik og gift med Jens Mortensen Frosts datter Ane Marie Mortensen (1872-1935). Julius Lyhne Andersen var murer og han byggede hus på parcellen.
28/6 1901. Mageskifteskøde fra Julius Lyhne Andersen til enken Karen Kirstine Brandi Kjær.
Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901) boede på matr. 42, men mageskiftede så dette hus med ovenstående. Hun var enke efter Anders Krogh Brandi (1847-1895), der var fisker og druknede under stormfloden 1895 sammen med tre andre fiskere fra Klitmøller.
30/1 1902. Skøde fra skifteforvalteren i Karen Kirstine Brandis dødsbo på samme ejendom med bygning til:
Anders Christian Nielsen Dragsbæk (1868-1955). Han var fisker og gift med Kristine Jensen (1861-1958). De boede tidligere på matr. nr. 23. I 1908 byggede de hus på Ørhagevej og den 11/10 1908 solgte de matr. nr. 11c til:

Huset 1987

1987

Severin Johan Poulsen Nystrup (1887-1967), der var fisker og født i Vangså. Han var gift med Caroline Bolesen (1885-1962).
I 1915 overtog han svigerfaderens ejendom på matr. nr. 46 (Krovej 52) og den 15/12 1915 solgte han matr. nr. 11c til:
Anders Christensen. Denne solgte ejendommen 8/1 1916 til:
Jens Andersen Dragsbæk (1893-1962). Han var fisker og gift mod Mette Marie Christensen (1893-1977), født i Hundborg. Jens Andersen Dragsbæk var ansat ved redningsvæsenet.
28/11 1919. Skøde fra Chr. Jeppesen til Jens Andersen Dragsbæk på matr. nr. 11i.
27/11 1919. Skøde fra Morten Chr. Odder til Jens Andersen Dragsbæk på matr. nr. 10o.
I 1949 byggede Jens Andersen Dragsbæk hus på matr. 10ag (Ruesbak 12) og den 7/5 1949 blev matr. nr. 11c, 11i og 10o solgt til:
Tage Holm Bangsgaard, mejeribestyrer i Thisted. Han ombyggede huset, der nu bruges til sommerhus.
16/11 1951 . Skøde fra fru Kirsten Therkildsen til Tage Bangsgaard på matr. nr. 11o.

- - - - - - - - - - - - - -


SKJØDE.

Underskrevne Huseier Jens Mortensen Frost af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, gjør herved vitterligt at have solgt til min Svigersøn Julius Lyne Andersen Parcellen Matr. No. 11c, Klitmøller Bye Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn og Gammelskat af min iboende Husets Jorder Matr. No. 11a smstds, som jeg eier efter Skjøde, tinglæst den 19. Januar 1869, fra Christen Christensen Kjær, jfr. Udskiftnings Approbation af 18. Decbr. 1895. Og da Kjøberen har betalt mig den accorderede Kjøbesum 10 Kroner, skriver ti Kroner, og opført et Hus på Eiendommen, som han beboer, så erkjender jeg for mig og Arvinger ingen videre Ret eller Rettighed at have til det solgte, hvilket jeg herved hjemler Kjøberen efter min forbemeldte Adkomst. Kort over det solgte medfølger.
Dette bekræftes herved med min Hånds Underskrift vidnesfast. Klitmøller den 19. Juli 1896.
J. M. Frost
Til Vitterlighed
A. Chr. Frost
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 8. September 1896 og indført i Pantebog No. 29 Fol.


- - - - - - - - - - - - - - -

PANTEOBLIGATTON.

Underskrevne Huseier Julius Lyne Andersen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, tilstår herved at have modtaget tillåns af Anders Krogh Brandis Enke heraf Byen den Kapital 600 Kroner, skriver sex Hundrede Kroner, som jeg forpligter mig at forrente med årlig lovlig Rente 4%, som erlægges til hvert Års Juni og Decbr. Termin, og til Sikkerhed for denne Kapital med Renter og skadesløse Omkostninger, der i enhver Henseende skal udbetales, pantsætter jeg herved med første Proritets min eiende og iboende Hus, som jeg selv har opført, samt Matr. No. 11c, Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, hvorpå Huset står og som jeg efter Skjøde fra min Svigerfader Jens Mortensen Frost af Dags Dato eier, og skal dette være min Kreditorinde et sikkert Pant indtil Kapitalen med Renter og skadesløse Omkostninger er udbetalt, ligesom Husets Forsikrings Assurence indbefattes i Pantet.
Skulde mod Formodning Pantet forringes eller Renter udeblive mer end 14 Dage over Forfaldstiden, er min Kreditorinde berettiget at tiltræde sit Pant til viden Omgang efter Loven og i Tilfælde af Søgsmål underkaster jeg mig den ved Forordning af 25. Januar 1828 hurtige Retsforfølgning.
Dette bekræftes herved med min Hånds Underskrift vidnesfast.
Klitmøller den 19. Juli 1896.
Julius L. Andersen
Til Vitterlighed
A. Chr. Frost J. M. Frost
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 8. September 1896 og indført i Pantebog No. 29 Fol.



- - - - - - - - - - - - - -

MAGESKIFTESKJØDE.

Underskrevne Husmand Julius Lyhne Andersen af Klitmøller erkjender herved, overensstemmende med Mageskiftekontrakt af 20. Februar 1901, at have mageskiftet og solgt til Enken Karen Kirstine Brandi sammesteds den mig ifølge Skjøde af 19. Juli 1896, tinglæst 8 September s. A. tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Husejendom Matr. No. 11c uden Hartkorn og Gammelskat, med påstående Bygninger, imod den hende tilhørende Ejendom Matr. No. 42 og 44 sammesteds, og da hun samtidig hermed har meddelt mig Mageskifteskjøde på denne Ejendom, så skal ovenanførte ,Ejendom Matr. No. 11c i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Bygninger fra nu af tilhøre hende med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indeståes for Vanhjemmel, idet bemærkes, at den samlede Ejendom Matr. No. 11 er bebyrdet med en Veiservitut og at den herved solgte Ejendom i Byttehandlen er ansat til en Værdi af 950 Kr. og den modstående Ejendom 1800 Kr.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted den 28. Juni 1901.
Julius Lyhne Andersen
Til Vitterlighed
Salling Toppenberg

Læst 2/7 1901. Hillerslev Hundborg Herreders Ret.

- - - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Skifteforvalter i Hillerslev Hundborg Herreder, der behandler Dødsboet efter Ægtefolkene Fisker Anders Krogh Brandi og Hustru Karen Kirstine Brandi af Klitmøller, skjøder og overdrager herved, i Henhold til den på Skiftesamlingen d. 28. f. M. i dette Bo tagne Beslutning, til Anders Christian Nielsen Dragsbæk af Klitmøller den Boet tilhørende, bemeldte Karen Kirstine Brandi, ved Mageskifteskjøde af 28. Juni 1901, tinglæst 2. Juli s. A., hjemlede Husejendom Matr. No. 11c i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn og Gammelskat, med påstående Bygninger for en Kjøbesum af 600 Kr., skriver sex Hundrede Kroner, der er berigtiget, hvorfor den solgte Ejendom fra nu af skal tilhøre bemeldte Anders Chr. Nielsen Dragsbæk med fuldkommen Ejendomsret, idet bemærkes, at den samlede Ejendom Matr. No. 11, hvorfra den solgte Ejendom er udstykket, er bebyrdet med en Vejservitut og at jeg, da nærværende Skjøde udstedes af mig i Embeds Medfør, ikke pådrager mig noget Hjemmelsansvar.
Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret den 30. Januar 1902.
Clausen

Læst inden Hillerslev Hundborg herreders Ret Tirsdagen den 20. Maj 1902 og indført i Pantebog No. 32 Fol.

- - - - - - - - - - - - -

KJØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer og Fisker Anders Christian Nielsen Dragsbæk af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, erkjender herved at have solgt og afhændet til Herr Fisker Severin Johan Poulsen Nystrup med Kurator Hrr. Husejer Peder Bolesen Kjær af Klitmøller den mig efter Skjøde, tinglæst 20. Maj 1902, tilhørende Husejendom, der er skyldsat under:
Matr. No. 11c af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, uden Hartkorn med påstående Husbygning for en Kjøbesum af 1200 Kr. skriver Tolv Hundrede Kroner, samt på følgende Betingelser og Vilkår, idet Kakkelovne, Comfur og mur- og sømfaste Appertinentier medfølge Bygningen.

1.
Ejendommen overtages af Kjøberen den 1. Oktober d. A., men står allerede fra nu af i Ildsvådetilfælde for Kjøberens Regning og Risiko.

2.
Sælgeren frigjør Ejendommen fra alle Skatter og Afgifter der forfalde til Betaling til 1. Oktober d. A., medens disse derefter afholdes af Kjøberen.

3.
Kjøbesummen berigtiges således:
Med alle Debitors Rettigheder og Forpligtelser overtager, tilsvarer og fra 11. Juni Termin d. A. forrenter - altså 1ste Gang i 11. Decbr. Termin d. A. - Kjøberen den i den solgte Ejendom indestående Gæld til Husmandskreditforeningen, stor 700 Kr., skriver Syv Hundrede Kroner. Restkjøbesummen betales mig kontant med 500 Kr. 00 øre, skriver Fem Hundrede Kroner, den 1. Oktober d. A. uden Renter.

4.
Når Kjøbesummen er betalt er jeg pligtig at meddele Kjøberen anmærkningsfrit Skjøde på den solgte Ejendom, og at hjemle ham denne på lovlig Måde, dog at Skødet må indeholde Bemærkning om, at den samlede Ejendom Matr. No. 11, hvorfra den solgte Ejendom er udstykket, er bebyrdet med Vejservitut.

5.
De med nærværende Kjøbekontrakt og Skjødets Affattelse, Stempling og Thinglæsning forbundne Omkostninger afholdes med Halvdelen af hver af os.

6.
I Søgsmålstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frdg. 25/1 1828.

Jeg underskrevne Severin Johan Poulsen Nystrup med Kurator Peder Bolesen Kjær af Klitmøller indgår herved på ovenstående Kjøbekontrakt, som jeg forpligter mig til at opfylde i alle dens Ord og Punkter.
p.t. Thisted, den 4de Marts 1908.
Severin Johan Poulsen Nystrup P. Bolesen

Skøde udstedt 17/10 1908, læst 10/11 1908.

- - - - - - - - - - - - -

L. N. 1003 den 1916
Skøde

Undertegnede Husejer Anders Kristensen af Klitmøller sælger, skøder og endelig overdrager herved til Fisker Jens Andersen Dragsbæk af Klitmøller med beskikket Kurator Husejer Lars Kristian Dragsbæk af Klitmøller den mig i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under Matr. Nr. 11c uden Hartkorn med paastaaende Bygninger, mur- og sømfast Tilbehør, herunder Kakkelovne, Komfurer og Grubekedler alt paa følgende Betingelser og Vilkaar. –
1. Overtagelsen er sket og Køberen betaler fremtidig forfaldne Skatter og Afgifter. –
2. Købesummen er 1.200 Kr., skriver Eet Tusinde To Hundrede Kroner, der berigtiges ved, at Køberen overtager den i Husmandskreditforeningen i Aalborg indestaaende Gæld, stor 700 Kr. og dels ved kontant Betaling af Restkøbesummen 500 Kr. –
3. Alle med Handelen forbundne Papiromkostninger betales med Halvparten af hver af Parterne. -
Og da jeg, Anders Kristensen er fyldestgjort for Overdragelsen, skal den solgte Ejendom herefter tilhøre Køberen som hans retmæssige Ejendom med de samme almindelige Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed den har tilhørt mig, hvorhos indestaas for Vanhjemmel ifølge Loven, og idet bemærkes, at det samlede Matr. Nr. 11 er bebyrdet med Vejservitut. –

Jeg, Jens Andersen Dragsbæk af Klitmøller med Kurator Husejer Lars Kristian Dragsbæk, Klitmøller, vedstaar at have indgaaet foranstaaende Handel paa de Betingelser og Vilkaar. Saaledes udstedt vidnesfast. –
Thisted, den 8’ Januar 1916.
Som Kjøber: Jens Andersen Dragsbæk
Som Sælger: Anders Christensen
Som Kurator: L. Chr. Dragsbæk
Til Vitterlighed
A. Gade B. Christensen

Reg. Nr. 167/1909 Vurderingssum 800 Kr. Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.
Thisted Amtsstue, d. 14’ Januar 1916.
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 18’ Januar 1916 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3/454
A. Conradt-Eberlin

Kr. 4,20
Fire Kroner Tyve Øre.



- - - - - - - - - - - - -

Sandflugten hærger i Klitmøller:

Gammelt hus står med sand til tagskægget

Et gammelt hus for enden at Tolderstien i Klitmøller står med sand til tagskægget. Også ”Lille Amerika” lidt nordligere ved kysten er der bud efter. Alt i alt er der tegn på, at sandflugten i Klitmøller er tiltagende, og stemningen fra nogle århundreder tilbage, da sandet fordrev befolkningen fra store dele af Thy, lader sig ane, hvor man ser sandet dække døre og vinduer for at lægge sig kvælende tilrette om menneskers bolig.
Huset på Tolderstien 23 ejes af tidligere mejeridirektør Tage Bangsgaard, Thisted. Familien købte i 1947 huset af Jens Dragsbæk, og der var da åbent land omkring det og plads til indhegnet have med jordbær og kartofler. Nu er der bare sand. Hegnene kan ikke ses, og turister, der havner for enden af Tolderstien, vandrer i god tro over Tage Bangsgaards 4.500 kvadratmeter store grund for at komme den nærmeste vej til havet. Det har længe været utilfredsstillende for familien Bangsgaard, og det ser nu ud til, at husets dage er talte.
Sandflugtskommissionen med skovrider P. Skarregaard som formand søger at finde en løsning på problemet, og der ventes indenfor en overskuelig fremtid svar fra Statsskattedirektoratet, der skal bedømme, om Tage Bangsgaards prisforlangende er rimeligt.
Skovrider Skarregsard fortæller, at sagen har været gennem systemet fra Sandflugtskommissionen til Skov- og Naturstyrelsen, som billiger, at staten erhverver hus og grund. Når direktoratet frem til forståelse med Tage Bangsgård om prisen, vil det ifølge skovrideren være Skovstyrelsens opgave indenfor rammebevillingen på sandflugtsloven at finde pengene.
Andre, der har fået sandet som fjende, skal imidlertid ikke forvente, at staten træder til. Et hus, der går i havet, eller som dækkes ved sandflugt. må betegnes som den enkeltes tab. I dette tilfælde er der imidlertid de to sammenfaldende omstændlgheder, det ødelæggende sand og behovet for offentlig adgang fra Tolderstien til havet, der gør det rimeligt, at der gøres en undtagelse. Det er på denne baggrund, Sandflugtskommissionen har kunnet støtte ideen om at lade det offentlige træde til som køber.
Går sagen i orden, vil huset blive jævnet med jorden. Hvad det i realiteten allerede er ved at blive. De foregående år har de sammenføgne klitter kunnet ryddes med en gummiged, men i år er synet så trøstesløst, at der ikke er noget at stille op mod naturkræfterne. Og dog er huset beboet. Det fungerer helt normalt, siger Tage Bangsgaard, dog må hans voksne, ferierende børnebørn benytte et vindue over den tilsandede garage som indgang. Døren er sandet fuldstændigt til ind mod landsiden, mens vinduerne til havsiden ind mod den stejle klit er delvis fri. Indenfor står en ”brændende kærlighed” i fuldt flor, og dagens avis ligger på bordet.
Der er mange fodspor i sandet omkring det tilsandede hus. Ingen kan forestille sig, at nogen holder ferie her.
I det store og hele er det lykkedes Sandflugtskommissionen at dæmpe sandflugten langs Thy-kysten. Åbne sår er imidlertid ved at vise sig igen, blandt andet ved Klitmøller og lokaliteten Karbak. Skovrider Skarregaard har den teori, at stormen i 1981 har eroderet kyststrækningen syd for Ørhage, så sandet langsomt føres mod nord.
Skovrideren maner iøvrigt til omtanke i forbindelse med ethvert indgreb mod kysten, således også i forbindelse med det påtænkte byggeprojekt ved Lildstrand. MF
Kilde: Thisted Dagblad August 1987

- - - - - - - - - - - - -

Sandflugtens offer i Klitmøller:
Gammelt hus bliver snarest revet ned
Det sandhærgede hus yderst på Tolderstien i Klitmøller vil i den nærmeste fremtid blive revet ned. Huset er næsten dækket med sand, værre er det blevet for hver uge i denne urolige sommer, og staten har nu erhvervet det stråtækte hus til nedrivning. Når det er væk, bliver er en let og naturlig adgang til stranden for de besøgende, der hidtil har benyttet den private grund som passage.
Huset med adresse Tolderstien 23 har siden 1947 været ejet af tidligere mejeridirektør Tage Bangsgård, Thisted. Familien købte i sin tid huset af Jens Dragsbæk, og der var da god plads omkring det til have. Senere kom havet nærmere, og de seneste år har sandflugten været et besværligt element, der har betydet, at familien Bangsgård forud for hver feriesæson har måttet rydde adgangen til huset med gummiged.
I denne forsommer blev sandet imidlertid så nærgående, at det blev stadig mere vanskeligt at komme til huset. En stor klit lagde sig foran indgangsdøren. så de unge i familien en overgang måtte benytte et vindue på loftet over garagen som indgang.
Det var imidlertid ikke husets sørgelige vej mod ruin, der blev afgørende for, at staten købte det. Staten kan ikke gøre for, at folks huse sander til. Derimod kom den omstændighed, at der savnedes en naturlig vej mellem Tolderstien og strandkanten, til at spille ind.
Skovrider P. Skarregård, Søholt, har som formand for Sandflugtskommissionen været mellemmand mellem det offentlige og Tage Bangsgård, og det er nu lykkedes at nå frem til enighed om prisen på huset, som fra 1. oktober vil være statens ejendom. Skovrider Skarregård siger, at man gør sig klar til nedrivning af huset straks efter denne dato.
Sommeren igennem er mængden af sand på og omkring huset stadig øget. Synet af det lille gamle hus, der står med klitter op til tagskægget, har været et trøstesløst syn. Husets tilsanding har imidlertid kunnet bringe den århundredlange sandflugtskatastrofe langs Thy-kysten i erindring. Mange måtte forlade hus og hjem, fordi sandet bemægtigede sig boliger og dyrkede marker.
Statsskattedirektoratet har nu bevilliget det nødvendige beløb til erhvervelse af huset. Sagen har været gennem de forskellige instanser og fik for flere måneder siden en udtalelse fra miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse om, at man under henvisning til ønsket om at give offentligheden adgang over grunden kunne gå med til købet. Skovrider Skarregård sørger for, at nedrivningen af huset bliver fuldbyrdet. MF
Kilde: Thisted Dagblad, 16. september 1987.
  

Huset o 1920

Huset omkring 1981

Matr. nr. 11 a,
Tolderstien 7
Klitmøller


Huset blev bygget af:
Jens Mortensen Frost, f. 1839, gift med Kirstine Jensen, f. 1843 i Vang. Han var fisker og landmand. Blev ansat som bådmand ved redningsvæsenet i 1870 og beklædte denne stilling til 1902, da han tog sin afsked på grund af alder. Han havde deltaget 13 gange med redningsbåden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 184 skibbrudne, og var dekoreret med dannebrogskorset og jubilæumsmedaljen. I 1869 købte han matr. nr. 11 af Christen Christensen Kjær og o.1910 byggede han et nyt hus syd for det gamle hus. Det gamle hus fik matr. nr. 11d og det nye matr. nr. 11a.
3/2 1913 solgte Jens Mortensen Frost matr. nr. 11a, med aftægt til sælger og hustru, til sønnen:
Sigvald Christian Marinus Mortensen (1888-1972), der 1913 blev gift med Mette Frost (1892-1949). Han kom ud at sejle som 14-aarig og efter giftermålet drev han fiskeri fra Klitmøller.
Derefter tog han sætterkippereksamen og ægteparret flyttede til Nykøbing, hvorfra han sejlede i mange år med eget skib “Mette”.
3/2 1915 solgte han matr. nr. 11a tilbage til faderen Jens Mortensen Frost.
30/10 1918. Skifteudskrift som adkomst for arvingerne i boet efter Jens Mortensen Frost og hustru paa matr. nr. 11a.
24/10 1918. Arveudlægsskøde fra førnævnte arvinger til medarving Jens Jensen Mortensen på samme ejendom.
Jens Jensen Mortensen, f. 1879,var søn af ovennævnte Jens Mortensen Frost. Han rejste fra Klitmøller og den 31/10 1924 solgte han matr. nr. 11a til:
P. C. Dam. Denne solgte 19/2 1925 matr. nr. 11a til:
Laurits Jensby, som allerede 4/7 1925 solgte ejendommen til:
Martin Marinus Vegeberg (1885-1942), der i 1912 blev gift med Johanne Karoline Brund (1888-1963). De flyttede til matr. nr. 69 og den 4/9 1930 solgte de matr. nr. 11a til:
Jørgen Jørgensen Slavensky (1884-1966), der var fisker, søfarende og landmand, gift 1913 med Inger Nielsen (1890-1937). De boede tidligere på matr. nr. 5 (Mads Postsvej 5).
31/10 1947 solgte Jørgen Jørgensen Slavensky matr. nr. 11a til:
Oskar Johannes Jensen, f. 1920, kaldet Oskar Skrædder. Han var født i Hørdum, men da han var 4 år lejede faderen matr. nr. 65a i Klitmøller og her voksede Oskar Jensen op. Som ung arbejde han ved landbruget og siden i fiskeriet. På et tidspunkt mistede han sin bror ved en drukneulykke, og det fik ham til at stoppe med fiskeriet. Han flyttede til København, hvor han var gartner og her blev han gift med Birthe Ingeborg Jensen. De flyttede til Klitmøller, hvor Oskar Jensen genoptog fiskeriet, men i 1964 var han ved at drukne og stoppede fiskeriet. Derefter arbejdede han som fiskepakker og frysemester og blev også kirkebetjent ved Klitmøller kirke. Han var kirkebetjent i 19 år og de senere år også ansat ved plejecentret Klitrosen, hvor han passede de grønne arealer.
I 1983 Mistede han sin hustru og i 1991 flyttede han ind på Klitrosen. Han døde 1993 og efterlod fem børn og 13 børnebørn.

- - - - - - - - - - - - -

Skøde
L.N. 1049,den 9/2 1915
Stempel 32 Kr. 00 Øre

Underskrevne Sigvard Christian Marinus Mortensen af Klitmøller sælger, skøder og overdrager herved til min Fader Strandfoged Jens Mortensen Frost, sammesteds den mig ifølge tinglæst Skøde tilhørende Ejendom, skyldsat under:
Matr. nr. 11a af Klitmøller Huse i Vester Vandet Sogn, Hartkorn 1¼ Alb.
med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør samt Ind- og Udbo for en Købesum af 3000 Kr., skriver Tre Tusinde Kroner, og da Købesummen er berigtiget, saa skal fornævnte Ejendom med Bygninger og Tilbehør som nævnt herefter være Strandfoged Jens Mortensen Frost tilhørende, som hans retmæssige Ejendom med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Ejendommen overtages straks af Køberen, der udreder herefter forfaldne Skatter og Afgifter.
Det bemærkes, at Ejendommen er tiendepligtig og paahviler Vejservitut.
Omkostningerne ved nærværende Skøde udredes med Halvdelen af hver af Parterne.
Jeg Strandfoged Jens Mortensen Frost af Klitmøller modtager foranstaaende Skøde.
Under vore Navne vidnefast, p.t. Thisted, den 3. Februar 1915.
S. C. Marinus Mortensen Jens Mortensen Frost
Til Vitterlighed: S. Bjerregaard Johs. Brock

Reg. Nr. 220/1914. Vurderingssum 3200 Kr. Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1914 Inklusive.
Thisted Amtsstue, den 6. Februar 1915
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen,den 9’ Febr. 1915 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred N. 2 Fol. 946.
A. Conradt-Eberlin

Kr. 13,80
Tretten Kroner Otteti Øre

- - - - - - - - - - - - -
År 1918 den 30. Oktober blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt på Skifterettens Kontor i Thisted og beklædt i den ord. Skifteforvalters Sygdomsforfald af hans af Amtet under 28. ds. konst. Fuldmægtig cand, jur. S. Bjerregaard, med undertegnede Vidner, hvor da blev foretaget:
Dødsboet efter Enken Kirstine Frost, f. Jensen, af Klitmøller, død 8. Oktober 1918 og tidligere under 6. Oktbr. 1916 afdøde Ægtefælle, Husejer, Strandfoged og Dannebrogsmand Jens Mortensen Frost af Klitmøller. Skifteforvalteren fremlagde en fra Afdødes Fællesbørn:
1. Marie, f. Mortensen, i Ægteskab med Husejer Julius Andersen, Klitmøller
2. Martin Mortensen, Vognmand af København.
3. Karoline Mortensen i Ægteskab med Smed Morten Frost Jensen af Vorupør,
4. Jens Mortensen, Arbejdsmand af Klitmøller, og
5. Marinus Mortensen, Husejer og Fisker af Klitmøller,
Modtagen anmeldelse om, at de som Afdødes eneste, myndige og nærværende Arvinger have overtaget Boet til privat Skifte og Deling, idet de samtidig befuldmægtiger Medarvingen, Marinus Mortensen, til paa deres Vegne, at meddele den under 4 nævnte Jens Mortensen Skøde paa Boets faste Ejendom, ligesom de forpligter sig til rettidig af fremkomme med Arveanmeldelse og betale den befalede Arveafgift.
Skifteretten hævet
Bjerregaard, test.

- - - - - - - - - - - - - -

ARVEUDLÆGSSKØDE.

Underskrevne Huse jer Marinus Mortensen af Klitmøller som befuldmægtiget for de privatskiftende Arvinger i Dødsboet efter Strandfoged Jens Mortensen Frost og Hustru Kirstine, født Jensen, af Klitmøller, udlægger, skøder og overdrager herved til vor Medarving Jens Mortensen af Klitmøller den i Dødsboet tilhørende faste Ejendom:
Matr. Nr. 11a af Klitmøller Huse, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn 11/4 Alb. med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, og da den fastsatte Købesum 6000 Kr. er berigtiget, dels ved kontant Udbetaling til Medarvingerne af 4800 Kr. og dels gennem Køberens egen Arvepart, saa skal nævnte ejendom med Bygninger og Tilbehør herefter være Jens Mortensens retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det har tilhørt Jens Mortensen Frost og Hustru og under Dødsbo, der indestaar for Vanhjemmel.
Det bemærkes, at der paahviler Ejendommen Vejservitut. Køberen betaler Skatter og offentlige Afgifter, der herefter opkræves af Ejendommen.
Omkostningerne ved nærværende Skøde udredes med Halvdelen af Køberen og Halvdelen af Arvingerne.
Jeg Jens Mortensen af Klitmøller modtager nærværende Skøde. Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
p.t. Thisted, den 24. Oktober 1918.
Marinus Mortensen Jens Mortensen
Til Vitterlighed: Johannes Broch S. Bjerregaard

Vurderingssum 3600 Kr.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1918 inklusive.
Mortensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 5. November 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 4/1805.
Bjerregaard, test.

1982

Jørgen Jørgensen Slavensky

Mette Frost og Sigvard Kristian Marinus Mortensen

Matr. nr. 10aa,
Vestermøllevej 33.
Klitmøller.

13/3 1943. Skøde fra Søren Nielsen og P. Munk Madsen på matr. nr. 10aa til Peder Christian Brandi Jensen.
Peder Christian Brandi Jensen var fisker og blev i 1936 gift med Elfrida Brandi. De boede først paa matr. nr. 10z, som de solgte til Chr. Søndergaard i Thisted, og byggede så hus på matr. nr. 10aa. Omkring 1956 begyndte de at køre landture med fisk og senere passede de fiskeforretning for Hans Hammer i Hanstholm.

1981. Ejer: Peder Christian Brandi Jensen.

- - - - - - - - - - - -

Thisted Dagblad 10. oktober 1989
Dødsfald
Tidligere fiskehandler Peter Brandi Jensen døde pludseligt søndag i sit hjem på Vestermøllevej 33, Klitmøller. Han blev 76 år.
Peter Brandi var fra Klitmøller, var ude at tjene på landet nogle år, indtil han begyndte at fiske sammen med sin far Anders Brandi. En snes år herefter drev han selvstændigt erhvervsfiskeri med båden ”Omega”, som fire Klitmøllerfiskere var sammen om.
Senere begyndte Peter Brandi at handle med fisk. I starten hentede han sine fisk hjemme i Klitmøller før landturene, senere skaffede han sig de friske fangster i Hanstholm.
I 1935 var Frida og Peter Brandi blevet gift og havde deres første hjem på Ruesbak, men byggede under krigen huset på Vestermøllevej. For ni år siden mistede Peter Brandi sin kone og begyndte da at trappe sin salgsvirksomhed ned.
Strand og hav var til det sidste Peter Brandis store interesse. Han var glad for at snakke med andre og var med, hvor der skete noget, også uden for kredsen af den store familie. En af de sidste oplevelser blev for Peter Brandi deltagelse i mindehøjtideligheden forrige lørdag for den nedskudte britiske flyver sergent Pitts, der er begravet på Klitmøller Kirkegård. Det var iøvrigt Peter Brandi, der fandt den døde flyver på stranden.
Peter Brandi efterlader sig fem børn. To døtre bor i Klarup ved Aalborg, en i Ræhr, en i Hanstholm og sønnen Anders Brandi i Klitmøller.

1955

Matrikel nr. 10z,
Ruesbak 16
Klitmøller

8/9 1936. Skøde fra Morten Christensen Odder til fisker Peder Christian Brandi Jensen på matr. nr. 10z.
Peder Christian Brandi Jensen blev i 1936 gift med Elfrida Brandi og de byggede hus på parcellen.
I 1943 byggede de hus på matr. nr. 10aa og solgte huset på matr. nr. 10z til manufakturhandler Chr. Søndergaard i Thisted.

1965. Ejer: Chr. Søndergaard (Sommerhus).

______________________________________

Matrikel nr. 10ø,
Ruesbak 4
Klitmøller

1980. Ejer J. C. Odder
1983. Ejer J. C. Odder
2001. Ejer Hanne Marie Glud

Matrikel nr. 10q,
Ørhagevej 85
Klitmøller


17/6 1922. Skøde fra Morten Chr. Odder til enkefru Marie Lund paa matr. nr. 10q.
3/7 1922. Skøde fra Jens Christensen Konge til enkefru Marie Lund paa matr. nr. 10r.

Johanne Marie Kirstine Lund, født Frost (1867-1923), var født i Thisted og enke efter købmand Søren Thomsen Lund. I 1890 oprettede de købmandsforretning paa matr. nr. 51b, Krovej 13, og efter mandens død fortsatte enken forretningen og drev denne til 1921. Hun var bedst kendt under navnet ”Madam Lund”.

I 1923 blev huset overtaget af datteren:

Margrethe Nielsine Lund (1891-1964), der i 1933 blev gift med Martin Christensen Konge.

Martin Christensen Konge (1882-1974) var uddannet som fisker og sømand. Formand for Klitmøller Bådforsikring og for Fiskeeksportforeningen. Blandt lederne af Indre Mission i Klitmøller. Fører af fiskekutteren “Nordvest”, T. 25.

1981. Ejer: Aksel Marinus Nielsen.


- - - - - - - - - - - - - - -

Thisted Dagblad, 29. september 1972.

Fhv. fisker Martin Konge, som var medstifter af Klitmøller Fiskeeksport, fortæller i denne fødselsdagssamtale om langfart på sejlskibe, om tragedier, der ramte fiskerlejet, og om vemoden ved at se kutterflåden forsvinde fra Klitmøller

To søskende, der bor dør om dør på alderdomshjemmet i Hanstholm, kan fejre 185 års fødselsdag i dette efterår. Søskendeparret er fhv. fisker Martin Konge, der tirsdag den 3. oktober fylder 90 år, og Ane Marie Konge, som den 17. november runder 95 år.
Begge er medlemmer at den Konge-slægt, der i flere generationer har sat sit præg på fiskerlejet Klitmøller. Martin Konge var sammen med brødrene Anders og Jens højt respekteret blandt mølboerne. De tre brødre, og da ikke, mindst Martin, var fremragende fiskere, altid villige til at række kolleger en hjælpende hånd.

48 fiskere mistede livet én nat
Faderen, Chr. Konge, var også fisker, men for at klare dagen og vejen drev familien ved siden af fiskeriet lidt landbrug. Allerede som 11-årig mistede Martin Konge sin far, der blev et at ofrene for katastrofen i 1893, da 48 fiskere på én nat druknede på strækningen fra Klitmøller til Harboøre.
- Sådan en tragedie glemmer man aldrig, siger Martin Konge i en fødselsdagssamtale. Mange, familier blev denne nat ramt på en smertelig måde. Min mor stod alene tilbage med fem børn, men livet skulle jo gå videre. Det betød, at jeg, der var den yngste at os tre drenge, måtte blive hjemme og hjælpe til med at skaffe føden. Jeg skulle passe landbruget og havde også lidt arbejde udenfor hjemmet. Derfor kom jeg først hjemmefra, da jeg var 17 år. Jeg fik hyre på en skonnert i Thisted. Vi sejlede hovedsageligt med kul fra England. Jeg havde flere forskellige hyrer indtil jeg i 1902 skulle aftjene min værnepligt ved marinen,

Med døden ombord
I soldatertiden blev jeg og et par kammerater enige om, at vi ville ud at sejle på langfart. Vi tog til Hamborg og fik hyre på en stor, dansk bark, der havde en besætning på 20 mand. Med den sejlede Jeg faktisk jorden rundt. Efter et års sejlads begyndte jeg dog at længes hjem. På det tidspunkt var vi i Sydamerika. Jeg håbede på, at vi skulle vende næsen mod Europa, men rederiet sendte os i stedet til en lille øgruppe i Stillehavet, hvor vi skulle laste gødning. Under lastningen var der seks af besætningsmedlemmerne, der blev syge. Det viste sig at være tyfus. På grund at smittefaren kunne de ikke blive ombord. Befolkningen , på øen ville ikke have noget med de syge at gøre. Derfor blev vi nødt til at leje en fiskekutter. I den sejlede vi dem til et hospital i Sydamerika. Hospitalet ville imidlertid ikke modtage patienterne, hvis tilstand var blevet forværret. Derfor måtte vi sejle tilbage til barken med dem. Her døde to at dem senere, og deres lig måtte vi efterlade på øen. Efterhånden havde vi fået barken lastet, og endelig kunne vi sætte kursen mod Antwerpen. Det blev den længste og hårdeste tur, jeg nogensinde har oplevet. Da vi skulle runde Cap Horn, var det blevet vinter. Det stormede og sneede. Jeg havde faktisk opgivet tanken om, at vi nogensinde ville nå hjem, men vi var heldige, og 103 dage senere lagde vi til i Antwerpen.

Købte et sejlskib sammen med broderen
Denne tur havde lært mig meget, og én ting var helt sikker. Jeg havde fået nok af at være på langfart. Derfor tog jeg hjem til Klitmøller, som jeg ikke havde set i to år. Jeg gik i kompagniskab med tre andre fiskere om en kutter, men fiskeriet var ikke godt på den tid. Min bror og jeg blev derfor enige om, at vi skulle købe et sejlskib. Vi sejlede så med tømmer fra Sverige til Danmark. Det var ikke noget, vi blev rige af. Vi fik ca. 350 kr. for hver last. Så kom den 1. verdenskrig imidlertid og ødelagde det hele for os.
Vi tog tilbage til Klitmøller, hvor jeg stadig havde part i fiskekutteren. Fiskeriet var nu blevet nogenlunde. Det var især tyskerne, vi solgte fiskene til. De fandt imidlertid ud af; at vi tog for meget for vore varer, og så begyndte de at bestemme prisen. Så var det pludselig ikke så godt at være fisker mere.

Med til at starte Klitmøller Fiskeeksport
Da krigen var forbi, kom der nogle dejlige år for fiskeriet. I Klitmøller solgte vi vore fisk til et par eksportører i Thisted, men efterhånden ville de have for stor fortjeneste, og det betød, at der blev mindre til os. Derfor oprettede vi vor egen fiskeeksport i 1926. Min bror blev formand de første fem år, hvorefter jeg overtog hvervet de næste fem år. Udbruddet delte fiskerlejet i to lejre. Halvdelen blev ved at sælge fiskene i Thisted, men få år senere opsagde de også deres handelsaftaler og sluttede sig til os. Fiskerlejet havde på det tidspunkt omkring 80 aktive fiskere og en kutterflåde på en snes fartøjer.
Fiskeriet gik godt i Klitmøller, men så kom den 2. verdenskrig og ødelagde det hele. Tyskerne lagde mange miner i havet, og det betød, at det var. meget farligt at gå på fiskeri. I 1944 blev tre kuttere ofre for minesprængninger. De gik ned med 12 mand, i virkeligheden hver syvende fisker i Klitmøller. Det var en ulykke, der ramte fiskerlejet meget hårdt. Fiskeeksporten tog initiativet til en landsindsamling, som indbragte 125.000 kr. til de efterladte.

Nødvendigt at følge med udviklingen
Vi kom over krigen, og jeg havde endnu syv dejlige år på havet, inden jeg i 1952 gik i land som 70-årig. Jeg drev dog stadig lidt lystfiskeri, men efterhånden som tiden er gået, er hele kutterflåden jo flyttet, til Hanstholm. Jeg synes, at det er sørgeligt at se hele sit livsværk forsvinde. Men det er da indlysende, at en fisker, der skal klare sig i dag, er nødt til at følge med udviklingen, slutter Martin Konge. Han mistede i 1965 sin hustru, Margrethe, og boede herefter et par år alene i Klitmøller, men i 1968 fik både han og søsteren et tilbud om at flytte ind på alderdomshjemmet i Hanstholm. Det er der ingen at dem, som har fortrudt. GG
- - - - - - - - - - - - - -
Herredsfogden i Hillerslev Hundborg Herreder. Gjør vitterligt: Efter at Martin Christensen Konge, der er født i Klitmøller, Vester Vandet Sogn den 3 Oktober 1883, for mig har forelagt de fornødne Attester og betalt den befalede Kendelse til Kommunens Kasse, meddeles der herved ham herved Bevis som
“Fiskeskipper”

Herredskontoret i Thisted, den 23 Marts 1911.
Bloch

MARTIN KONGE

1984

1907 Margrethe Lund gm Martin Konge

T 25 Nordvest

Matr. Nr. 10 l,
Klitmøller

16/11 1918. Skøde fra Morten Chr. Odder til Søren Bjerregaard paa matr. nr. 10 l.
24/10 1919. Skøde fra Jens Mortensen til Søren Bjerregaard paa parcel matr. nr. 11g.
24/1 1921. Skøde fra Jens Mortensen til Søren Bjerregaard paa parcel matr. nr. 11k.
29/10 1923. Skøde fra Jens Mortensen til Søren Bjerregaard paa parcel matr. nr. 11 l.
16/5 1934. Skøde fra Morten Christensen Odder til Søren Bjerregaard paa matr. nr. 10x.
25/9 1948. Skifteretsattest som adkomst for enkefru Alberta Emilie Bjerregaard paa 10l, 10x, 11g, 11k, 11l. (udstedt 1945).
13/3 1951. Skøde til direktør Georg Pors paa ovennævnte.
15/5 1959. Skøde til redaktør Arne Frode Møller Nielsen paa do.
25/10 1960. Skøde til gaardejer Chr. Sørensen paa do.
24/6 1961. Skøde til teglværksejer Th. Klaris paa do.


- - - - - - - - - - - - - -

Skøde
L.N. 1485, den 8/12 1918

Underskrevne Boelsmand og Fisker Morten Christensen Odder af Klitmøller sælger, skøder og endelig overdrager til Herredsfuldmægtig S. Bjerregaard af Thisted den mig efter tinglæst Adkomst jfr. Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 10. oktober d. A. tilhørende Parcel, skyldsat under
Matr. Nr. 10l af Klitmøller By, V. Vandet Sogn uden Hartkorn.
Og da Køberen har fyldestgjort mig for Overdragelsen ved kontant Betaling af 200 Kr., skriver To Hundrede Kroner, saa skal bemeldte Matr. Nr. 10l af Klitmøller med sammes rette Tilhørende og Tilliggende herefter være Herredsfuldmægtig S. Bjerregaard af Thisted tilhørende som hans fuldkommen lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig og under mit Vanhjemmelsansvar, idet bemærkes:
at Køberen udreder alle Skatter og Afgifter af den solgte Parcel, som herefter maatte blive opkrævet, og
at Køberen udreder samtlige med nærværende Skøde forbundne Omkostninger.
Jeg Herredsfuldmægtig S. Bjerregaard af Thisted modtager foranstaaende Skøde paa de anførte Vilkaar og da den solgte Parcel ikke er særskilt vurderet til Ejendomsskyld, erklærer vi – Køber og Sælger – i Forening paa Tro og Love, at dens Værdi i Handel og Vandel er lig Købesummen.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
Thisted, den 15. November 1918
S. Bjerregaard.
Til vitterlighed: Johanne Larsen Aage Kjær

Klitmøller, den 16. November 1918.
Morten Chr. Odder.
Til Vitterlighed: Jens Konge Anders Chr. Dragsbæk.

Paategnes til Thinglæsning App. 10/10 1918.
Ikke særskilt vurderet.
Skatterne betalt indtil April Termin 1918 inklusive
Thisted Amtsstue, den 21. November 1918

Mortensen
F.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. December 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No4/1871
Bjerregaard
Kst

Hillerslev Herred No 4/1871

Kr. 3,00
Tre Kroner

1987

Matr. nr. 10i,
Vestermøllevej 27.
Klitmøller


I 1884 solgte Jørgen Christensen Brandi ”Mellem Mølle” i Klitmøller til sønnen Anders Thingstrup Jørgensen, men forbeholdt sig ret til brug og afbenyttelse af et grundstykke, stort 3900 kvadratalen, en del af matr. nr. 10. Jørgen Christensen Brandi byggede hus paa denne parcel, der senere fik matr. nr. 10f.

Jørgen Christensen Brandi (1830-1914) var tidligere møller i Mellem Mølle og gift med Caroline Andersdatter Thingstrup (1830-1909).
De testamenterede huset til deres søn:

Anders Thingstrup Jørgensen (1858-1939), der var møller i Mellem Mølle og gift med Mette Christine Christensen (1859-1950).
1/6 1914 solgte Anders Thingstrup Jørgensen matr. nr. 10f og 38i til:

Johannes Jensen, der drev købmandsforretning paa matr. nr. 34, Vangvej. Han byggede ny købmandsforretning paa matr. nr. 38o paa Vestermøllevej og i overgangstiden drev han forretning i huset paa matr. nr. 10f.
16/6 1917 solgte han en parcel af matr. nr. 10f, der fik matr. nr. 10i, samt huset og matr. nr. 38i til:

Jens Hyldgaard Andersen (1846-1917), der var gift med Mariane Jensen (1850-1919). De boede tidligere paa matr. nr. 62a.
4/10 1918 overlod Mariane Andersen, f. Jensen, matr. nr. 10i og 38i til niecen:

Dorthea Marie Krogh (1900-1963), der senere blev gift med Jens Christensen Krogh, kaldet Knudsen. De kom til at bo paa matr. nr. 34d.
Dorthea Marie Krogh solgte aaret efter ejendommen til ovennævnte Anders Thingstrup Jørgensen, der i 1917 havde solgt Mellem Mølle. Ægteparret flyttede ind i huset og efter Mette Christine Jørgensens død i 1950 blev ejendommen overtaget af datteren:

Caroline Marie Jørgensen (f. 1899) kaldet Caroline Thingstrup, der er ugift.

1986. Ejer: Caroline Marie Jørgensen.


- - - - - - - - - - - - - - - -

Thisted Dagblad, 25. april 1994

Dødsfald
Karoline Jørgensen, Vestermøllevej 27, Klitmøller, er død, 95 år.
Hun var født på Møllegården i Klitmøller, hvor hendes far, Anders Tingstrup Jørgensen var møller, indtil 1917, hvor han købte huset på Vestermøllevej 27.
På grund af et svagt helbred blev Karoline Jørgensen boende hos forældrene, hvor hun var dem en god støtte hele livet, samt passede og plejede dem indtil deres død, hvor hun overtog huset på Vestermøllevej.
Hele livet var hun hjælpsom overfor andre, ikke mindst hendes logerende gennem en lang årrække, Jens Larsen, som hun udover at give en god forplejning også støttede i hans cykelforretning i Klitmøller, hvor hun blandt andet passede regnskabet.
Det blev til et langt og varmt venskab mellem de to.
Karoline Jørgensen var et propert og ihærdigt menneske.
Hun var ferm til håndarbejde og lavede blandt andet lampeskærme, som hun solgte til en forretning i Thisted.
Karoline Jørgensen blev aldrig gift, men havde tre brødre, som alle er døde. Hun efterlader sig flere niecer.
- - - - - - - - - - - - -
Testamente

Undertegnede Ægtefolk Partikulier Jørgen Christensen Brandi og Hustru Karoline, født Andersdatter Thingstrup af Klitmøller bestemmer herved, at naar vi ved Døden afgaar, skal det os tilhørende Hus, med mur- og sømfaste Tilbehør, Kakkelovne, Komfurer og Grubekjedler osv., der er beliggende paa et, vor Søn Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller tilhørende Grundstykke Matr. No. 10, Klitmøller, tilfalde nævnte vor Søn, Anders Thingstrup Jørgensen uden nogen som helst Paakrav fra øvrige Arvingers Side og uden at lide afkortning ved senere falden Arv.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes at Husets Værdi kan anslaas til 1000 Kr. Eet Tusinde Kroner, ligesom det bemærkes, at Husets Værdi ej udgjør 1/3 Part af vores hele Formue.
Foranstaaende Testamente underskrive vi i Overværelse af Notarius publicus.
Thisted, den 31. Juli 1899.

Jørgen Christensen Brandi
Karoline Andersdatter Thingstrup

At ovenunderskrevne Partikulier Jørgen Christensen Brandi og Hustru Karoline Andersdatter Thingstrup begge, af Klitmøller, hvis Identitet godtgjordes for mig af Identitetsvidnerne Sagfører Gade og stud. jur. Carl Gade af Thisted, der tillige fungerede som Notarius for dem, og som skjønnedes at være ved deres Fornufts fulde Brug, Dags Dato i Overværelse af mig og nedenunderskrevne Vidner egenhændig have underskrevet ovenstaaende Testamente, dette attesteres herved notarialitet under min Haand og Embedets Segl, idet bemærkes, at de erklærede sig nøje bekjendt med Testamentets Indhold.

Notarialkontoret i Thisted, den 31. Juli 1899

Fa Notarius publicus Borgmester Clavius
Vidner:
S. Gam Carlgarz

Valdemar Givskov
aut Fr

Gebyr: ¤ Kr. 55 Øre
Fire Kroner Femti Fem Øre

- - - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Købmand Johannes Jensen, Klitmøller, erkender herved, at have solgt og afhændet til Particulier Jens Hyldgaard Andersen, sammesteds, en Parcel af den mig ifølge Skøde, tinglæst 22. Juni 1914, tilhørende Ejendom i Klitmøller i Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. Nr. 10f af Hartkorn 1 Alb.
Matr. Nr. 38i uden Hartkorn,
med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, dog undtages Flagstangen, for en Købesum af 2500 Kr. og paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.
Parcellen udgør den Del af Ejendommen der under Udstykningen er betegnet som Parcel Nr. 2, saaledes som denne nærmere er aftalt imellem os og afsat af Landinspektøren i Marken. Arealet udgør efter Beregningen paa Kortet 850 Kvadratmeter.
Overtagelsen finder Sted saasnart det er mig muligt at flytte min Forretning over i min under Opførelse værende nye Bygning, men staar det solgte allerede fra nu af for Køberens Regning og Risiko i Tilfælde af Ildsvaade saaledes, at den oppebæres Assurancen til anordningsmæssig Anvendelse, mod at opfylde nærværende Kontrakt. Hvad der inden Overtagelsen er forfalden af Skatter og offentlige Afgifter, betales af mig, medens Køberen betaler, hvad der derefter forfalder.

2.
Købesummen betales kontant ved Overtagelsen og nærværende Kontrakt fuldbyrdes med Skøde, saasnart dette er sket og Udstykningen i Orden. Skødet maa være uden Bemærkning om Servitutter og Pantegæld.

3.
Omkostningerne ved nærværende Kontrakt med efterfølgende Skøde er fælles, medens jeg bekoster Udstykningen og Parcellens Frigørelse for Pantegæld. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frdng. 25. Januar 1828.

4.
Jeg Partikulir Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller indgaar paa nærværende Kontrakt.
Paa Tro og Love fastsætte vi herved Parcellen Værdi i Handel og Vandel lig med Købesummen.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnefast.
Klitmøller den 25. Juni 1917.

Johannes Jensen Jens Hyldgaard Andersen

Til Vitterlighed: A. C. Clemmensen Lars Olesen Krogh


- - - - - - - - - - - - - -

SKØDE.
Da Købesummen er betalt kontant, saa skøder og overdrager jeg underskrevne Købmand Johannes Jensen herved til Køberen Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller den solgte Ejendom, der i Henhold til Udstykningsresolution af 16. Juni d. A. er skyldsat under:
Matr. Nr. 10i af Klitmøller, V. Vandet Sogn, Htk. ½ Alb
Matr. Nr. 38i af Klitmøller, V. Vandet Sogn uden Htk.
med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, som nævnt i Kontrakten, og skal det saaledes solgte herefter være Jens Hyldgaard Andersen tilhørende som hans retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.
Johannes Jensen

Til Vitterlighed: A.C. Clemmensen Jens Kr. Jensen
Læst 24/7 1917.

- - - - - - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Underskrevne Mariane Andersen, Enke efter Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller, sælger, skøder og overdrager herved til Fisker Jens Olsen Krogh, sammesteds, den mig efter Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Parcel Matr. nr. 27b af Vester Vandet By og Sogn af Hartkorn 13/4 Alb., og da Købesummen 300 Kr. er berigtiget, saa skal nævnte Parcel med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Jens Olsen Kroghs retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvor med den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
Køberen betaler alle herefter af Parcellen forfaldne Skatter og Afgifter, samt Omkostningerne ved nærværende Skøde.
Jeg Fisker Jens Olsen Krogh af Klitmøller modtager nærværende Skøde, og saafremt Parcellen ikke selvstændig er vurderet til Ejendomsskyld, fastsætte vi herved paa Tro og Love dens Værdi i Handel og Vandel lig med Købesummen.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
Klitmøller, d. 3. August 1918.

Mariane Andersen Jens Olsen Krogh
Til Vitterlighed: Johannes Jensen Peder Bach

- - - - - - - - - - - - - - - -

UDSKRIFT
af Hillerslev Hundborg Herreders Skifte Protokol.

Aar 1918 den 9 Febr. blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt paa Herredskontoret i Thisted og beklædt af den ord. Skifteforvalter med nedentegnede Vidner, hvor da blev foretaget:
Dødsboet efter Husejer Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller i V. Vandet Sogn, afgaaet ved Døden den 28. Decbr. 1917.
Skifteretten fremlagde en fra Afdødes Enke Mariane Andersen, født Jensen, modtagen Anmeldelse om, at hun som eneste Arving efter Afdøde, der ingen Livsarvinger efterlader sig, i Henhold til notarialiter attesteret Testamente af 12 April 1899, hvoraf en Genpart fandtes paategnet Anmeldelsen, har overtaget Boet efter Afdøde, idet hun forpligter sig til rettidig at fremkomme med Arveanmeldelsen og betale den befalede Arveafgift.
Skifteretten hævet.
A. Conradt Eberlin
Vidner: Johs. Brock Kr. Larsen

Nærværende Skifteudskrift begæres herved tinglæst som Adkomst for Enken Mariane Andersen, født Jensen, til Ejendommen:
Matr. Nr. 10i af Klitmøller i Vandet Sogn, Hartkorn ½ Alb.
Matr. Nr. 38n sammesteds intet Hartkorn
Matr. Nr. 62d sammesteds intet Hartkorn
med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør.
Ejendommens Værdi er i Skøder, der samtidig hermed tinglæses, ansat til 2550 Kr. Retsanmærkning frafaldes.
Thisted, den 4. Oktbr. 1918.
For Enken.
Bjerregaard
Herredsfuldmægtig

- - - - - - - - - - - - -

SKØDE.
Underskrevne Enke Mariane Andersen, født Jensen, af Klitmøller skøder og overdrager herved til Pigen Dorthea Marie Krogh sammesteds, Datter af Fisker Jens Olsen Krogh, den mig efter tinglæst Adkomst tilhørende Ejendom af Klitmøller i Vester Vandet Sogn, skyldsat under

Matr. Nr. 10i af Hartkorn ½ Alb.
Matr. Nr. 38n af Hartkorn 0 Alb.

med paastaaende Husbygning med mur- og sømfast Tilbehør, og skal nævnte Husejendom herefter være Dorthea Marie Krogh tilhørende, som hendes retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
Køberinden udreder fremtidige Skatter og offentlige Afgifter. Jeg forbeholder mig dog Ret til, saafremt jeg ønsker det, for Livstid at bo i Huset uden Vederlag.
Paa Tro og Love ansættes Værdien i Handel og Vandel lig med 2500 Kr. Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller den 3. Oktbr. 1918.
Mariane Andersen, født Jensen Som Fader og Værge for Dothea
Marie Krogh
Jens Olsen Krogh

Til Vitterlighed
Anders Christian Dragsbæk Peder Pedersen Bach

Ikke særskilt vurderet. Skatterne er betalt indtil April Termin 1918 inkl.

Thisted Amtstue, den 4. Oktbr. 1918.
Mortensen

Huset i 1982

Huset set fra syd o 1950 tv missionshuset

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 8. Oktbr. 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 4/1725.
Bjerregaard

Matrikel nr. 10h,
Vestermøllevej 31
Klitmøller


4/1 1916. Skøde fra Anders Thingstrup Jørgensen til Niels Andreas Nielsen paa matr. nr. 10h.

Niels Andreas Nielsen (1888-1965), købmand, gift med Karen Nielsen (1891-1965). Niels A. Nielsen byggede hus med butik og beboelse og den 12/10 1915 aabnede han købmandsforretningen.
13/8 1930. Skøde fra Anders Thingstrup Jørgensen til Niels Andreas Nielsen paa matr. nr. 10v.
I 1933 købte Niels A. Nielsen matr. nr. 6i, Ørhagevej 123, hvor han byggede hus og hertil blev købmandsforretningen flyttet. 19/1 1946 solgte han matr. nr. 10h og 10v til:

Johanne Jensen, der 29/3 1951 solgte til:

Chr. J. Nielsen. Denne solgte 8/5 1951 til:

Jens Jensen, vejmand, gift med Emmy Jensen. I 1932 boede de paa matr. nr. 19. Han var tidligere sømand og landmand. I 1960 solgte Jens Jensen matr. nr. 10h og 1ov til:

Chr. Hove Pedersen fra Næstrup.

1981. Ejer: Jens Bjerre Jensen.

- - - - - - - - - - - -

Skjøde

A: Jeg underskrevne Mølleejer Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller sælger, skøder og aldeles overdrager herved til Dataillist Niels Andreas Nielsen ligeledes af Klitmøller den mig ifølge Skjøde tinglæst 9. December 1884, jævnfør Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 7. September 1915, tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Parcel skyldsat under Matr. Nr. 10h af Hartkorn ¾ Album med dens rette Tilliggende og Tilhørende – for den mellem os fastsatte og bestemte Købesum af 250 Kroner, skriver To Hundrede og femti Kroner.
Da Kjøberen bemeldte Detaillist Niels Andreas Nielsen nu i det Hele har berigtiget og ved kontant Betaling har fyldestgjort mig for Købesummen som anført 250 Kroner, for Modtagelsen af hvilket Beløb To Hundrede og femti Kroner min Underskrift herpaa tillige skal gjælde som Kvittering, saa erklærer jeg underskrevne Mølleejer Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller herved fra nu af ingensomhelst Ret at have til den ommeldte herved afhændede Parcel skyldsat under Matr. Nr. 10h i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn af Hartkorn ¾ Album, men bemeldte Parcel med dens rette Tilliggende og Tilhørende skal herefter tilhøre Køberen ommeldte Detaillist Niels Andreas Nielsen af Klitmøller som hans lovlige, fuldkomne og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og tilhøre ham med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og besiddet samme, idet indestaas for Vanhjemmel.
Alle af den herved solgte Parcel gaaende Skatter og Afgifter, der forfaldt til Betaling den 1. Oktober d. A. og som derefter forfalde skal Køberen tilsvare, medens Sælgeren skal frigøre Parcellen for alle inden 1. Oktober d. A. forfaldne Skatter og Afgifter.
Samtlige Omkostninger ved nærværende Skjødes Stempling, Skrivning og Thinglæsning skal Køberen ene betale.
B. Jeg medunderskrevne Detaillist Niels Andreas Nielsen af Klitmøller modtager nærværende Skøde og forpligter mig herved i Overensstemmelse med dets Indhold, idet tilføjes at jeg allerede har overtaget og tiltraadt det herved Solgte og Overdragne.
Et Kort over den herved afhændede Parcel Matr. Nr. 10h i Klitmøller vedlægges dette Skøde. Da den herved afhændede Parcel Matr. Nr. 10h i Klitmøller ikke er særskilt vurderet til Ejendomsskyld, erklære vi Sælgeren og Køberen herved paa Tro og Love, at Værdien af bemeldte Parcel Matr. Nr. 10h er lig med den heri Skødet anførte Købesum = 250 Kr.

Stempelafgiften heraf 1 p. Ct. er = 2 Kr. 50 Øre.

Til Bekræftelse under vore Navne i tvende Vitterlighedsvidners Ovverværelse.
p. t. Thisted den 4. Januar 1916.
Som Sælger: Anders Thingstrup Jørgensen Niels Andreas Nielsen

Til Vitterlighed om Sælgerens og Køberens Underskrifter
A. T. Nørgaard J. Jørgensen.

Paategnes til Thinglæsning Apr. 7/9 15. Ikke særskilt vurderet.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.
Thisted Amtsstue, d. 4. Januar 1916.
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 11 Januar 1916 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3/433. Kort forevist.

Kr. 4,00 A. Conradt-Eberlin
Fire Kroner

Huset i 1916

Vestermøllevej

Matrikel nr. 10e,
Vangsaavej 9
Klitmøller

22/8 1912. Skøde fra Anders Thingstrup Jørgensen paa matr. nr. 10e til:

Martin Marinus Vegeberg (1885-1942), der var fisker og 1912 gift med Johanne Karoline Brund (1888-1963). Han var fører af ”Haabet”. De byggede hus paa parcellen. Tre aar efter byggede de hus paa matr. nr. 11e og den 5/3 1915 solgte de matr. nr. 10e til:

Sigvald Christian Marinus Mortensen (1888-1972), der 1913 blev gift med Mette Frost (1892-1949). Han var søfarende og efter giftermaalet drev han fiskeri fra Klitmøller. De boede først paa matr. nr. 11 a.
27/11 1919. Skøde fra Morten Chr. Odder til S. C. Marinus Mortensen paa parcellen matr. nr. 10n. S. C. Marinus Mortensen tog sætteskippereksamen og ægteparret flyttede til Nykøbing M., hvor han fik eget skib, der hed ”Mette”.
2/3 1924. Skøde fra S.C. Marinus Mortensen paa matr. nr. 10e og 10n til:

Chr. Bach (1892-1979), født i Vangsaa. Som ung drog han til søs, hvor han fartede rundt med datidens sejlskibe. I 1924 slog han sig ned i Klitmøller og her begyndte han at drive fiskeri. Han var første gang gift med Ane Kristine Trab (1894-1951) og anden gang med Else Jensen, der var født i Thisted. Chr. Bach lagde fiskeriet paa hylden o. 1959, men det betød ikke, at han blot satte sig hen for at nyde sit otium. Han reparerede fiskekasser ved landingspladsen og bødede fiskegarn hjemme paa loftet. Han efterlod, foruden hustruen, fem børn fra sit første ægteskab. En søn og en datter bor i Esbjerg. De tre øvrige, to døtre og en søn, bor i Aalborg, Skagen og Kerteminde.
Huset blev solgt til:

Jørgen Christensen Müller.

1983. ejer: L. B. Larsen.

- - - - - - - - - - - - - -

Skøde
Underskrevne Husejer Martin Marinus Vegeberg af Klitmøller tilstaar og erkender herved at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skøder og overdrager til Marinus Mortensen af Klitmøller, den mig efter Skøde af 22. August 1912 thinglæst 3. Septembers. A. tilhørende Ejendom: Matr. Nr. 10e af Klitmøller i Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn, med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, alt paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar.

1.
Overtagelsen finder Sted, den 1. April d. A. og Køberen betaler alle af Ejendommen den nævnte Dag og fremtidig forfaldne Skatter og Afgifter; medens Ejendommen i øvrigt staar fra i dag af for Køberens Regning og Risiko i Ildsvaadetilfælde, saaledes at han i saadant Tilfælde er berettiget til at oppebære Assurancesummen til anordningsmæssig Anvendelse.

2.
Købesummen 3000 Kroner, skriver Tre Tusinde Kroner, er afgjort derved at Køberen med alle Debitors Forpligtelser overtager, tilsvarer og første Gang i 11. Juni Termin d. A. forrenter det i Ejendommen indestaaende Laan til Kresitforeningen i Aalborg stor 1300 Kr. skriver et Tusinde tre Hundrede Kroner efter Obligation, dat. 16. Novbr. 1912, thinglæst 19. Novbr. s. A. medens Restkøbesummen 1700 Kr., et Tusinde syv Hundrede Kroner er afgjort paa anden Maade. –

3.
Omkostningerne ved nærværende Skødes Affattelse, Stempling og Thinglæsning afholdes med Halvdelen af hver af os. –

4.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes at den solgte Ejendom i Ejendomsskyld er ansat til Værdi 2700 Kr. –
- ” -
Da Køberen Marinus Mortensen, som foran anført har berigtiget Købesummen saa skal den foran beskrevne Ejendom Matr. Nr. 10e af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn herefter tilhøre ham med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har været i min og Formænds Eje og Besiddelse, og umder mit Hjemmelsansvar efter Loven. –

Til Bekræftelse umder vore Navne Vidnefast.
Klitmøller p. t. Thisted, den 5. Marts 1915. –
Som Køber: Marinus Mortensen
Som sælger: Martin Marinus Vegeberg. –

Til Vitterlighed:
Johs. Brask
Th. Broch

Reg. Nr. 240/1909. Vurderingssum 2700 Kr. –
Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1914 inklusive. –
Thisted Amtsstue, d. 16. Marts 1915. –
Mortensen
Fm.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 16. Marts 1915 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 2/963.

Kr. 11,80
Elleve Kroner
Otteti Øre

A. Conradt-Eberlin. -

Matr. nr. 10d,
Vangsaavej 3.
Klitmøller.
 

10/11 1909. Skøde fra Anders Jørgensen Thingstrup til:

Jens Christensen Konge (1876-1957), der var fisker og gift med Marie Konge (1874-1967). De byggede hus paa parcellen.
Ægteparret boede tidligere paa matr. nr. 36d.
Matr. nr. 10d blev solgt til deres barnebarn:

Jens E. Konge, der er falckredder.
1981. Samme ejer.


- - - - - - - - - - - - - - -

Kjøbekontrakt

Undertegnede Gaardejer Anders Jørgensen Thingstrup af Klitmøller tilstaar herved at jeg til Fisker og Husejer Jens Christensen Konge af Klitmøller har solgt og Afhændet en mig tilhørende Parcel af min Ejendom Matr. Nr. 10a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn 5 Skp. 3 Fdk. 1¼ Alb. for en Kjøbesum af 110 Kr. skriver Et Hundrede og Ti Kroner, samt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.
Den solgte Parcel sælges saaledes som den er afmærket af Landinspektøren og er allerede overtaget. –

2.

Udgifterne ved Udstykningen samt ved denne Kjøbekontrakts Affattelse med Stempel og efterfølgende Skjøde afholdes af mig som Sælger, medens Kjøberenselv lader Skjødet thinglæse –

3.

Naar Udstykningen er sket, og Skjøde kan gives, skal Kjøbesummen betales kontant men uden Renter, og er jeg da pligtig at udstede Skjøde paa den ovenfor afhændede Parcel, og at hjemle ham denne paa lovlig Maade, idet Skjødet dog maa indeholde Bemærkning om, at Jørgen Christensen Brandi ved Skjøde til mig thinglæst 9. Decbr. 1884 har forbeholdt sig og Hustru Caroline Andersdatter Thingstrup for Livstid et Grundstykke af Matr. Nr. 10a, hvilket dog er den herved afhændede Parcel uvedkommende, samt at Ejendommen er tiendepligtig.

Underskrevne Fisker og Husejer Jens Christensen Konge vedstaar herved at have indgaaet ovenstaaende Kjødekontrakt, som jeg forpligter mig til at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse under vore Hænder vidnesfast:
p. t. Thisted, den 30. August 1909.
Anders Thingstrup Jørgensen Jens Christensen Konge
Til vitterlighed: Poul Mortensen Martin Kristensen Konge.

- - - - - - - - - - - - - -

Skjøde

Da nu Jens Christensen Konge har betalt den akkorderede Kjøbesum saa skjøder og endelig overdrager herved underskrevne Anders Thingstrup Jørgensen ham herved den ved ovenstaaende Kjøbekontrakt afhændede Ejendom, der er skyldsat i Henhold til Landbrugsministeriets Udstykningsresolution af 29. Septbr. d. A. under
Matr. Nr. 10d af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn uden Hartkorn.
og uden halvaarlig Ydelse for Tiende efter Lov 15 Maj 1903, og skal denne Ejendom herefter tilhøre ham med alle de samme Rettigheder, Herligheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Til Bekræftelse under min Haand vidnesfast
Klitmøller, den 10 Novbr. 1909
Anders Thingstrup Jørgensen.

Til vitterlighed: P. Chr. Andersen John Krogh.

Læst inden Hillerslev-Hundborg-Herreders Ret, Tirsdagen, den 16. Novbr. 1909 og indført i Pantebog for Hillerslev-Herred Nr. 1 Fol. 448.

Gebyr:
64.73 Kr. 2,12.
156 Kr. 0,42.
7270 Kr. 0,55. Bloch
77 Kr. 1,00.
Kr. 4,09.
Fire Kroner Ni Øre

- - - - - - - - - - - -

Paategning.

paa Oblg. fra Husmand Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller, til sin Fader Jørgen Christensen Brandi af Klitmøller, paa 11.500 Kr. med 1. Pr. dat. 4/12 1884. l. 9. L.N. 17 B. 25/338.

- ” -

Underskrevne Jørgen Christensen Brandi af Klitmøller, meddeler herved Samtykke til, at Matr. No. 10d, uden Hartkorn maa udgaa af Pantet af ovenstaaende Obligation.
Klitmøller, den 10. November 1909.
Jørgen Christensen Brandi

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen den 16. November 1909, og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 455 forsaavidt Paategning af 10 ds. angaar.
Bloch

Gebyr
§82 = Kr. 2,00
§ 156 = Kr. 0,40
§ 77 = Kr. 0,50
Kr. 2,90
To Kroner Niti Øre
  

Huset i 1984

Jens Christensen Konge og Marie Konge med børn

Købekontrakt 1909

Matr. Nr. 10c
Vangsåvej 5
Klitmøller


SKJØDE.

Da nu Kjøberen Fisker Svend Mikkelsen har berigtiget Kjøbesummen (100 Kr.) ved kontant Betaling, saa skjøder og overdrager underskrevne Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller herved til nævnte Svend Mikkelsen den ovenfor afhændede Ejendom, der ved Landbrugsministeriets Udstykningsresolution er ansat under Matr. No. 10c af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartk. ½ Alb., og skal den fremtidig tilhøre ham med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og under Vanhjemmelsansvar efter Loven.
Det bemærkes, at Ejendommen er tiendefri.

Klitmøller, den 21. December 1908.
Anders Thingstrup Jørgensen

Svend Mikkelsen var fisker og gift med Sidsel Marie Christoffersen. De byggede hus paa parcellen.
15/2 1910 solgte de huset til:

Carl August Jensen Krogh (1883-1946), der var fisker og gift med Dorthea Hansen (1888-1950). De flyttede til Ørhagevej nr. 100 og den 3/8 1932 solgte de matr. nr. 10c, 10k og 10s til:

Niels Peter Jensen, der 17/8 1946 solgte ovennævnte parceller med hus til:

Thorvald Larsen, tømrer og landpost.

1981: Samme ejer.

- - - - - - - - - -

L.N. 929 den 12/1 1909 Genpart

Paategning paa
Skjøde fra Jørgen Christensen Brandi af Klitmøller til Anders Thingstrup Jørgensen sammesteds dat. 4/12 1884 ti 9/12 s.A. L.N. 2. BN 25/333.

Underskrevne Jørgen Christensen Brandi af Klitmøller meddeler herved Samtykke til, at der, uanset den mig og min Hustrus i ovennævnte Skjøde betingede Brugs og Benyttelsesret for Livstid af et Stykke Jord af Matr. N. 10a, maa meddeles Skjøde uden Anmærkning herom paa Parcel Matr. N. 10c af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, der er udstykket fra nævnte Matr. N. 10a, men som ikke vedkommer min Brugsret.
Klitmøller, den 9’ December 1908
Jørgen Christensen Brandi

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen den 12 Januar 1909 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred N. 1 Fol. 259 forsaavidt Paategning af 9’ M. angaar.
Bloch

Gebyr
§ 82 = Kr. 2,00
§ 156 = Kr. 2,40
§ 77 = Kr. 0,50
Kr. 2,90
To Kroner Niti Øre

- - - - - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Undertegnede Fisker Svend Mikkelsen af Klitmøller erkender herved at have solgt og afhændet til Fisker Carl August Jensen Krogh sammesteds den mig ifølge Skøde af 21. December 1908, thinglæst 12te Januar d. A., tilhørende Ejendom Matr. nr. 10c af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn ½ Album, med paastaaende Bygninger og disses Mur- og nagelfaste Tilbehør, herunder indbefattet Kakkelovne, Komfur og Grubekedel. Alt for en Købesum af 1700 Kr., skriver et Tusinde syv Hundrede Kroner.
Og da Købesummen er berigtiget blandt andet ved, at Køberen overtager, tilsvarer og fra 11te f. M. at regne forrenter den i Ejendommen indestaaende Gæld til Husmands Kreditforeningen, stor oprindelig 1000 Kr., hvorved bemærkes, at hvad der er afdraget paa nævnte Gæld og haves til Gode i Kreditforeningens Reservefond kommer ham til Gode, og ved at han udsteder Panteobligation til Firmaet P. Taabbel & Co. i Thisted for 500 Kr., saa skal den foran beskrevne Ejendom Matr. nr. 10c af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og disses Tilbehør som anmeldt derefter tilhøre fornævnte Carl August Jensen Krogh, som hans fuldkomne og velerhvervede Ejendom i enhver Henseende og med alle de Herligheder, Byrder og Forpligtelser, jeg har ejet samme, idet indestaas for Vanhjemmel.
De med udværende Skøde og dettes Thinglæsning forbundne Udgifter udredes af hver af Parterne med Halvdelen.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

Klitmøller p. t. Aalborg den 15de Februar 1910.
Svend Mikkelsen

Til vitterlighed
Svend Peter Bach Jens Kusk Jensen
Skibsfører

Vurderingssum til Ejendomsskyld 1700 Kr.
Skatter er betalt indtil Oktbr. Termin 1909 inklusive.

Thisted Amtstue, den 1. Marts 1910.
Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen den 1. Marts 1910 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 540.

- - - - - - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Møller Anders Thingstrup Jørgensen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Fisker Karl Krogh sammesteds, en Parcel af den mig tilhørende Ejendom:
Matr. Nr. 10a af Klitmøller i Vester Vandet Sogn af Hartkorn 5 Skp. 2 Fdk. 21/4 Alb. for en Købesum af 200 Kr. og paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.
Parcellen, der er under Udstykning, er paavist Køberen i Marken og overtages straks af denne. Køberen betaler Skatter og offentlige Afgifter af Parcellen fra Fraskillelsen.

2
Købesummen betales kontant, men uden Renter i December Termin d. A., til hvilken Tid gives anmærkningsfrit Skøde.

3.
Køberen betaler Omkostningerne ved Handelen.

Jeg Karl Krogh modtager nærværende Kontrakt og paa Tro og Love fastsætte vi herved Parcellens Værdi i Handel og Vandel lig med Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
p.t. Thisted den 21 September 1917.
Anders Thingstrup Jørgensen Carl Jensen Krogh

Til Vitterlighed
S. Bjerregaard Johs Brock

- - - - - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Da Købesummen nu i Henhold til foranstaaende Købekontrakt er afgjort ved kontant Betaling, saa skal den solgte Parcel, der nu ved Landbrugsministeriets Udstykningsresolution af 3. November d. A. er skyldsat under:
Natr. Nr. 10k Klitmøllerhuse i Vester Vandet Sogn for Hartkorn intet, herefter være Køberen Karl Jensen Krogh tilskødet med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvor med jeg har ejet samme og under mit Vanhjemmelsansvar efter Loven.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.
p.t. Thisted den 20 December 1917.
Anders Thingstrup Jørgensen Carl Jensen Krogh

Til Vitterlighed
S. Bjerregaard Johanne Larsen

Paategnes til Thinglæsning App. 3/11 17. Ikke særskilt vurderet. Skatterne er betalt indtil April Termin 1917 inklusive.
Thisted Amtstue, den 20 December 1917.
Mortensen
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 8. Januar 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 4 Fol. 426.
A. Conradt Eberlin