Hvor bakken skråner mod syd

Landsbyen Nytorp en del af Ræhr sogn

Af Egon Johansen

Nytorp er et mindre ejerlav opstået på jorder fra " Nørtorp Sædegård. Selve navnet Torp er et gammelt nordisk betegnelse for en klynge gårde. Så Nørtorp er en klynge huse beliggende i nord, i Nørrejylland. Og så er det nye Torp en ny samling af Gårde. Ved den almindelige udskiftning rundt om i landet, der fandt sted på samme tid som udstykningen af Nørtorp, var det en klynge af gårde, der blev flyttet ud på markerne, altså spredt over et større område, og fik jorderne omfordelt, så de lå mere praktisk, beliggende ved hver enkelt gård. Men her i Nytorp var den ingen landsby at flytte ud, her blev én gård udstykket i smalle lodder, ligesom de gamle lodder i de gamle landsbyers fællesskab, mens de nye gårde blev lagt tættere sammen end der det er praktisk. Man kan godt sige at man her i Nytorp, lavede en blanding af gammelt og nyt. Sammenhold af gamle matrikelkort synes at vise at de to østlige gårde, de der kom til at ligge op mod den nye Thistedvej, fra ca. 1960, er bygget senere end de andre steder i Torp. Ja den ene blev nedrevet af kommunen midt 1960 èrne. Så ser det ud til at de østligste gårde på Fyrvej en flyttet lidt, eventuelt er vejen ændret lidt en gang i tidens løb.

Herregården Nørtorp

"Den gamle Herregård lå under skrænten ved stenalderhavet, tæt på Hansted. Nørtorp ejede før udskiftningen omkring 1800, de fleste ejendomme, gårde og huse i Ræhr, Hansted og Vigsø. Derudover en del gårde i rundt i Nordthy. Disse gårde hørte med betegnelsen, Bøndergods under Herregården og var beboet af fæstebønder. De var indtil udskiftningen forpligtet til at yde en nærmere fastsat arbejdsindsats hos ejeren, det der oprindeligt hed hoveri. En hovbonde var ingen fri mand og kunne under stavnsbåndet 1733 til 1788, ja reelt frem til 1800 ikke forlade sin hjemstavn. Bonden var træl i sit eget land, undergivet herremandens lune og forgodtbefindende. der var dog mange eksempler på, at bonden lever i rimelige kår, en del fæstebønder samlede rigsdaler på kistebunden og var i stand til, da lejlighed bød sig, at købe sin fæstegård til selveje.

Der herskede generelt langt bedre kår blandt bønderne i mange sogne i Nordthy end andre steder i Landet. Selv om 1700 tallet er blevet kaldt bøndernes sorte århundrede, så havde bønderne flere steder allerede købt deres gårde til selveje

Fra 1766 sad herremanden Jørgen Mygind på Nørtorp, eller Torp som den også kaldtes. Mygind var økonomisk i knæ, mange års sandflugt havde ødelagt markerne på Nørtorp og flere af hans fæstebønder var af samme årsag ude af stand til at betale deres " Fæste afgift " forpagtningsafgift til ejeren. Jørgen Mygind, var ud af en slægt der havde taget navn efter landsbyen, Mygind, i Holevad sogn ved Assens. Ud af samme slægt var, smeden Jan Mygind og senere sønnen Niels Mygind i Nytorp.

Niels Mygind flyttede på sine ældre dage smedien til Ræhr. Niels Mygind der var født i 1862, var kendt for ikke at ville ( Tøefolk ) sinke dem i arbejdet, så hvis folk han tiltalte, holdt op med deres arbejde, for at snakke, gik han igen. På sine gamle dage boede Ane og Niels Mygind i et hus i det østlige Ræhr, ifølge Pastor Mehr, her passede han sin have og sine bier. De døde hos en søn i Brejning, hvor de tilbragte deres sidste tid. Torp en kongelig borg. Gården var oprindeligt ret sikkert en kongelig borg nok grundlagt af Valdemar Atterdag. Han var konge fra 1320 og holdt 1355 sit Retterting her på Nørtorp.

Det var nødvendigt med bastioner rundt om i riget. Det var en urolig tid og kongen havde brug for nogle sikre steder i sin opgør med den oprørske adel. I 1365 indledte kongen et opgør med de stormænd der havde stået ham imod. Han gør op med Globerne der måtte afstå Øland og Rosholm i Harring, og der var flere med dem, der måtte afstå gårde til Valdemar Atterdag. Så borgen er opført mellem 1320 og 1355. I 1401 forlener Margrethe d. 1 godset til Hofjægermester Jens Bondesøn Due ( Af slægten med en ørn i våbnet ) Han må senere have erhverver den Til ejendom, for den gik i arv til sønnen Bonde Jenssøn Due, gift med Johanne Andersdatter Panter. Om hende berettes det, at hun blev bortført fra sit hjem i Rydhave i Harsyssel, af Bonde. Hun var landets eneste kvindelige Rigsråd. Ved skiftet efter hendes farfar Niels Offesøn Panter af Asdal.i 1419 synes at være sket et mageskifte idet hendes stedfader Lyder Kabel 1425 skrev sig til Torp. Dvs.Ejer af gården. Efter hans død i 1442 gik den til hans hustru Mette Jensdatter Due, en søster til nævnte Bonde Jenssøn Due, hvis søn Mikkel Bondesøn Due nok har arvet efter sin faster samme år. Efter hans død gik den til datteren Else DueAnders Nielsøn Munk ved skiftet efter ham 1505 gik den til hans 4 sønner og 3 døtre. Datteren Margrethe part arvedes af hendes søn Aksel Brostrup og ejedes derpå en kort tid af rigsråd Niels Hak til Hikkebjerg og af Predbjørn Podebusk til Vosborg. De solgte den videre i 1512 til Anders Munks søn Svend. HansBrødre Mikkel og Bonde solgte deres part videre til Rigsråd Niels Clemmetsen . 1518 bliver Torpsammen med hans andre ejendomme beslaglagt af kronen ( kongen ) Svend Munk fik denne ophævet 1521. Men da han døde barnløs, lige som de fleste af sine søskende, arvedes det, atter samlede Torp, af hans søster Marens mand Mikkel Krabbe til Vesløsgård ( slægten Krabbe af Østergaard.) Han afhændede den til sin broder Niels, med hvis datter Karen de tilfaldt Eiler Lykke, efter hvem den i 1575 tilfaldt den sønnerne Erik og Niels Lykke.

Sidst nævntes søn Jacob solgte I 1622 Torp til sin barnebarns mand Erik Juel, far til søhelten Niels Juel. En af Juels Kreditorer, rådmand i Randers Thomas Poulsen var fra 1657 medejer og købte yderligt i 1661 mere fra de øvrige kreditorer. Peder Lange. Jørgen Seefeld og fru Anna Skeel.1669 ejede Thøger Hofmann1/3 af Torp. En anden panthaver Nic. Ægidisen solgte i 1684 1/3 af gården til sin fætter Hans August Pagelsen, der 1688 samlede godset igen og ejede den til sin død 1723. Enken Charlotte Amalie Span ægtede 1725 landsdommer Christian Braem, der ved skiftet efter hende fik tillagt Nørtorp mod at betale en del af boets gæld. Han solgte i 1752 godset til 18.000 rigsdaler Krigsråd Jens Pedersen Clemmentin og fru Christine Langballe til Nebel (i V. Vandet) Clemmentin blev senere eneejer og ved dødsboet efter ham solgtes Nørtorp for 21.000 rigsdaler til enken efter byfogeden Johan Nicolai Scavenius, Karen Hastrup. Hun sælger 1766 for 24.500 rd. Til Mygind.

1764 er ejeren Krigsråd Jens Clementin død og enken sidder tilbage med et fallitbo. Der afholdes skifte i boet mellem mellem enken og mandes i første ægteskab sammenavlede børn, Gården er da på 321 tdr.hk.. Samt kirkerne i Hansted, Ræhr og Vigsø, der har en værdi af 40 trd.hk. Skifteretten som ledes af kongelig etatsråd og amtmand over Dueholm, Ørum Vestervig Amter Frederich Hauch, kiendes og hermed rætt vitterlig giør, at den tilskødes fru Karen Hastrup

Noget af de tilhørende bøndergårde bliver solgt til anden side, idet det oplyses af gården til den nye ejer er på 230. tdr.hk. Der følger så en lang liste over de rettigheder der følger med såsom jagt, søer og fiskevand, tørveskier. Ager og eng, m.m,

Så følger en liste over hvad der er af indtægter fra de tilhørende kirker og bøndergårde. Men Nygind kan heller ikke sidde i Nørtorp, der meldes om flere affærer med udeblevne betalinger.

Såvel en tjenestepige som en dreng gør skriftligt rede for manglende udbetaling af løn, som Mygind bortforklarer. Den 26 marts 1789 gør G. Høyer i Roesholm opmærksom på at han har erfaret at Mygind har solgt 27 tdr. rug til hr. Curtz i Snedsted. Og 126 tdr. byg til Klit-Møller. Høyer har 800 rixdaler til goder ved Mygind og appellerer til ham som han ved er en ærlig mand, at han overholder sine forpligtelser. Brevet er stilet til Vælædle Høystærede Hr. Mygind og underskrevet, Deris ærbødige skyldigste tienere G. Høyer.

Året efter den 12te Augusty skriver Høyer igen. Jeg har siden Snapsting (oprindeligt det første landstingsmøde i Viborg efter nytår. Har ikke noget med Snaps at gøre, kommer fra stednavnet Snabesshøj, ved Viborg, et gammelt landstingsted. ) ventet deres ankomst til Snedsted. Med andre ord er Mygind på fallittens rand og dør som sådan.

Bittert er det for enken at læse i " Jyske Efterretninger " 30. juli 1791, at gården stilles til aktion.

Da skifter er gjort op er der kun, til deling mellem arvingerne 413 rd.1mark og 2 sk.

Gården er nu på 47.tdr, hk. .samt den tilhørende mølle på 4 tdr.hk.

På Nørtorp kan staldes 54 og fødes 40 stude. 30-40 køer og Quir. 16 – 20 heste, samt 150 fårkreaturer. Gårdens bygninger er i beboelig stand og haves fornøden ildebrand af skod og fladtørv, samt er godt fiskeri af havet og 4 færske søer. På gårdens marker plejes at såes 60 tdr. rug.4o-42 tdr. byg 140 tdr. sort havre, 4-6 tdr. Ærter, og kan det ene år med det andet avles 300 læs hø. Bøndergodset (Fæstegårdene) er på 161 tdr. hvoraf de 103 er frie for hoveri (pligtarbejde på Nørtorp) mod at betale større landgilde (skat) til ejeren. Bønderne er i god stand og kan for det meste svare hvad de bør, de har god fortjeneste af de mange strandinger. Så Hører Hansted. Vigsø. Ræhr og Tved kirke til gården.

Strandinger er en ofte indbringende forretning. På et tidspunkt ansøgte Mygind om mod et vist beløb, at for overdraget opsynet med hele Thy kysten. Marts 1769 strandede Johan Bierager fra København med sin galiot med en ladning Chinneesche og andre varer. Der blev holdt aktion over de bjergede varer, fine guldrandede porcelænsvarer og meget andet. Der nævnes beskadiget sagogryn, Færøske nattrøjer og ca. 1040 par færøske strømper. Sammenlagt var der 1384 par kopper og 6359 par tekopper. Blandt køberne en herremanden selv, Jørgen Mygind. Moldrup fra Vestervig kloster var kommet til stede, købmænd fra Thisted. Degnen Peder Hald i Ræhr. Nandrup fra Koustrup, Vandet degnen Johannes Søltoft. 1783 strandede Kaptajn Trille fra København ud for Stenbjerg, også dette kom på aktion på Nørtorp. To år senere er det Brigatinen Flora med kaptajn Janus Jong, der må se sine varer under hammeren, her der fine stoffer fra London der skulle have været Gøteborg så som Manchester galanterivarer. Der nævnes bl.a. 756 par mandsstrømper 144 par kvindestrømper 120 par børnestrømper, i alt var der varer for 8258 rd.

Under Clementin nævnes tømmer der var under hammeren og der lå til tider store stabler af tømmer. Samme Clementin havde også en stor fiskerbåd i havet og en mindre med søvod der blev brugt i Nørtorp sø. Gården ejede sammen med Ullerupgård en kalkfabrique i Hou, som den forrige forvalter Laurs Toft til stadighed ville afkøbe Nørtorp.

Om Nørtorp Sædegaard

Erik Pontoppidan, Biskop og historiker. 1698 – 1764. Skriver.

Mens de øvrige større gården holdes sig til opfedning af stude, er der på Nørtorp Hollænderi dvs. kvægbrug med mejeridrift. Det er indført i Danmark fra Holland, (deraf navnet) via hertugdømmerne, under indkaldelse af mejerifolk.

Værket " danske herregårde og slotte beretter om Erik Juel, landsdommer, 1652 rigsråd og jensmand over Ålborghus, Jyllands største len. Han købte mange herregårde bl.a. "Højris" på Mors 1636. " Nørtorp og Vesløsgaarde. Man han var ved sin død meget forgældet og gårdene gik til Kronen (Staten) Blandt hans børn kan nævnes søhelten Niels Juel, og broderen Jens der tilbragte deres barndom på Nørtorp. Her forestod deres mormor deres opdragelse, hun var enke efter Ejler Lykke til Torp.(Nørtorp) Svigersønnen Erik Juels, har så overtaget efter dem. Samme Lykke ejede også Hovedgårdene Tandrup i Bedsted og Koustrup i Sønderhå. De to gårde kørte parløb i et par hundrede år.

Ejler Lykke deltog i Syvårskrigen, men om han er faldet her er ikke klart, men død er han og ligger begravet i Ræhr kirke, der hørte under Nørtorp. En noget senere kilde end Pontoppidan, nu afdøde isenkræmmer Knud Mortensen, Thisted, fortalte under en samtale, at han sammen med museet i Thisted havde foretaget nogle undersøgelse af den gamle vej, der går under den gamle kystskrænt fra Hansted til Ræhr by. Denne vej er under de hundrede års tilgroning af græs, brolagt. Det var "Karetvejen" som herskabet på Nørtorp kørte ad på deres ture til fx Ræhr kirke. Vejen er nu gennem århundredes brugt som markvej for bønderne, uden at skænke fordums fine brug en tanke. Jeg har selv kørt ad den med såvel traktor som Folkevognen i 1965 uden at ane noget om dens oprindelse.

Lidt om selve borgen

Trabs Danmark skriver, Lidt sv. for Nytorp ved foden de stejle skrænter ligger Torp eller Nørtorp voldsted, på den flade bund af en udtørret sø. Voldstedet består af en ca. 2.25 meter høj, nærmest kvadratisk banke, hvis sider ved foden måler ca.60 m. Banken var i sin tid beskyttet mod syd og vest af Nørtorp sø, mens voldgrave, som endnu ses tørlagte, ydede beskyttelse mod nord og øst. Med undtagelse af vest siden strækker der sig langs bankens sider en lav vold. Ved nordvest hjørnet er banken noget planeret ved anlægget af en opkørsel. Formodentlig i forbindelse med bortkørsel af materiale fra den nedbrudte borg. På toppen inden for voldene findes et par forsænkninger, sandsynligvis rester af borgens kældre. Der er fundet munkesten på stedet. Øst for banken, skilt fra denne ved østgraven, ligger en lav forhøjning med spor af bygningsfundament. måske fra en periode, da terrænet har været for lavt til bebyggelse. De nuværende bygninger, ligger ret sikkert på den placering, hvor ladegården, dvs. de gamle avlsbygninger altid har stået, med andre ord uden for voldene som skik var. Ved gården fandtes 1675 en hoben sølvpenge, såkaldte turnoser fra franske konge Philip og sterling fra engelske konge Edvardt. Sandsynligvis gemt hen i 1330 – 40. Det ses ret tydeligt at den sandflugt der lagde store områder øde også har ødelagt Nørtorp og været hård ved hele området. I borgens storhedstid var den trefløjet med en brønd i midten, op mod år 1800 var der kun de to i behold. Der er i den gamle havbund mellem Hanstholmen og Saubjerg fundet rester af Skibe og skibsankre. Voldstedet blev fredet ved en tinglysning 1893.
Når man i dag holder på Fyrvej og kikker ned mod Gl. Torp, ses en tilgroet slugt, det skal være den oprindelige vej til gården, I dag benyttes en nyere vej længere mod vest.

Skudefart på Norge

En anden god indtægtskilde var for nogle skudefarten på Norge, herfra hjembragtes mange gode varer til videre salg. Det nævnes at selv om Hesseldals 3 tdr. hk. var ganske forødt af sandflugt så var bygning og besætning i god stand, lige som manden samlede en god formue. Han var godt nok fæstebonde under Nørtorp men ejede en gård i Brund på 7 tdr.hk. samt et husmandssted i Bjerre. Både. Niels Baun på Hesseldal og broderen Jens i Tousgaard, (ham herremanden pryglede) sejlede på Norge, lige som deres far Christen Baun før dem. Det var såvel fortoldede som ufortoldede varer, der kom ind i landet ad denne vej. Forpagteren på Nørtorp Laurs Haugård blev således angivet for svindel og et gammelt tale siger at en ulykke kommer sjældent alene. Laurs Haugård blev ikke alene afkrævet en stor bøde, men hans kreditorer mistede tilliden til ham og opsagde hans lån. For at skaffe de mange penge holdt han aktion på Nørtorp over ud og indbo der tilhørte ham og konen. Blandt køberne optræder Laurs Pedersen Toft i Hesseldal søm købte en glaspokal. Haugård må efterfølgende være kommet fra Nørtorp efter dette, for samme år optræder Laurs Toft som fuldmægtig og 1748 som ridefoged. Når vi er ved Hesseldal og Baun, er der ikke lang til Roesholm i Vigsø, herfra kom Margits oldefar Jeppe Henriksen, og herfra gik hans postrute som kørende post til Thisted, det er ham der senere kommer til Ræhr. Roesholm findes ikke mere og omtales ikke som en god ejendom, men den hentede lig de andre indtægter fra skudehandel. 1720 nævnes Jens Madsen Krog i Roesholm og 1789 nævnes i gården G. Høyer, der har penge til gode hos Mygind på Nørtorp.

Om Jørgen Mygind berettes, at han én af sin tids dygtigste landmænd, der betød meget i Thy. Det var ham der indrettede Hollænderiet (Mejeridrift) på Nørtorp, ligesom det er nævnt, at han anlagde en klædefabrik ved Borgen, ligesom der var et stampeværk ved Hansted vandmølle.

 

Nytorp bliver til

Nu kommer såvel herregård som bøndergårde under hammeren, og blandt bønderne opstod tanken om at blive selvejer. De blev støttet af byfoged og jurist Lemvig i Thisted, men der skulle en pengestærk køber til selve Nørtorp og det blev Jens Chr. Søgård på "Nebel" i Vandet.

På aktionsdagen den 29. september 1791 blev fæstebønderne højestbydende på bøndergodset, (de gårde de sad i) mens Søgård fik Nørtorp, der var på 47 tdr. hartkorn, og 3. skæpper. Nørtorp mølle på 4 tdr. og 2 skp. En ejendom på Hjertebjerg (I Febbested) og 3 jordløse huse for den sum af 8450 Rigsdaler. Søgård udstykker sin gård, Nebel i Vandet i 7 parceller. Også her havde sandflugten hærget. Han overtager Nørtorp i 1793, men her var hovedbygningen uegnet til beboelse og han opfører ny beboelse og flytter ind i juni samme år. Det må så være det stuehus der står i dag (1987)

Søgård påbegyndte en udstykning af Nørtorp. 2 hovedparceller på henholdsvis 7 tdr. hartkorn.3 skæpper. 2 fjerdingkar. Og en på 6 tdr. 1 skp. 3 album.

Den første og største er Nørtorp mens den anden er den gård som nu i 1987 er ejet af Anders Andersen, blandt de lokale omtalt som Ajs på æ gord. ( Dvs. Statens gård. Disse to hovedparceller lå fra starten tæt sammen, de var grupperet om én stor gårdsplads, som et par tvillinggårde og blev i fællesskab omtalt som Gammeltorp. Senere, formenligt efter en omtalt brand, er gård nr. 2 flyttet op til vejen (Fyrvej)

 

Nørtorp nu Gl. Torp.
Resten af gårdene blev på mellem 1 og 5 tdr. hk af disse opstod landsbyen eller rettere ejerlavet, der kom til at hedde Nytorp, (det nye Torp i modsætning til den gamle gård Nørtorp, Parcel nr. 1.

Parcel nr. 2 blev tilskødet Mourids Andreas Jensen af Torsted.. I 1800. var det

hele tilendebragt. Søegård kunne have siddet i ro og nydt resultatet Ud af de 5 børn var de 4 gifte. Chr. På Søgaard. Anna Cathrine på Nebel. Inger i Ræhr, gift med Christen Ovesen, og Maren på en af de nye gårde i Nytorp, gift med Thomas Hvass. Den yngste søn Bertil druknede i 1800, faldt overbord fra den skude han sejlede med, mellem Klitmøller og Frederikshald i Norge. Så kom uroen igen over den virksomme mand, han solgte i 1806 Gård nr. 1 i Torp til svigersønnen på Nebel, Peder Nielsen

Skårup.1809 købte han gård nr.2 tilbage af Mourids Jensen der kom til Nebel i stedet for. 1816 købte Jens Søegård den store gård Skjelsgaard. Men nu var hans kræfter ved at være udtømte og samme år solgte han igen Skjelsgaard, til Thomas Larsen Klit og Gård nr. 2 i Torp til svigersønnen Peder Skårup, der nu sad på begge de store gårde. Prisen for gård nr. 2 var 6.000 rigsdaler.1817 dør Jens Søegård 70 år gammel.

Inden boet er gjort op dør og Søegårds kone Kirsten Rysgård. Og kort efter også svigersønnen i Nytorp, Thomas Hvass kun 53 år gammel, han var da allerede på aftægt hos sønnen Chr. Dige i Nytorp.

Jens Søegård ejede en kort også en gård i Borup på 5tdr.hk. den må så efterfølgende være delt op i de minder steder der i dag ligger i området

Den endelige opgørelse udviser af Jens Søegård og Kirsten var meget velstående. Der var 13.386 rigsdaler, her lige efter uroen i Europa med Napoleons krigenr og statsbankerotten.

1819 sælger Peder Nielsen Skårup gård nr. 1 til sin søn Niels Pedersen Skårup og 1825 gård nr. 2, samt halvparten i Torp Mølle til Poul Pedersen Skårup, hvis efterkommere i lang tid ejede gården.

1851 sælges gård nr. 1 til Chr. Dige dattersøn af Jens Søegård.

Om Søegård beretter Torsten Balle, at han er af slægten Dige fra " Digegaard " i Nors. Én af børnebørnene var Chr. Thomsen Dige, han havde handelstalent. Allerede som dreng drog han rundt på handel, ofte om onsdagen og det skaffede ham tilnavnet Kræn Wonnsda. Han fik efter giftemålet i 1817 faderens gård i Nytorp og forældrene gik på aftægt. Han havde også Hvass i sit navn men brugte det aldrig og det levede kun videre gennem 1 af børnene. Han flyttede til Vigsø og blev købmand og gårdejer. Han købte senere Hovedparcel nr.1 af Nørtorp. Sønnen Jeppe Dige var den sidste på Holmen der sendte skuder til Norge. 1795 blev der udstykket i fire ejendomme.

En af de nye gårde i Nytorp, den der ligger hvor den gamle vej fra Hansted til Ræhr

deler sig i to veje, i dag Trælshøj og så Fyrvej der munder ud i den nye Hanstholm – Østerild vej, bliver omkring 1900 købt af Margits farfar Hans Kristensen, én af Holmgård slægten fra Salling der uvist af hvilken grund var indvandret til det barske klima på Hanstholm knuden. Det blev så familiens hjem op til 1981 da Margits bror, Hans solgte det og flyttede til Hanstholm by.

Prisen på parcellerne i landsbyen Nørtorp svingede fra 400 – 1000 rigsdaler pr tønde hartkorn.

Det er nævnt ,at Jørgen Søegård selv pløjede alle skel mellem de nye gårde, da det også medførte nogle lidkøb, skal en del af skellene bære præg af dette, de blev lidt skæve som dagen skred frem.

Én af gårdene fra det udstykkede Nørtorp blev til Hamborggaard, på godt 2. tdr. hk. Men efter får år udstykket i 4 mindre ejendomme.

 

Mindesten ved Ræhr kirke

Herredfoged Otto Lemvigh skal nævnes, hans minde er bevaret ved et stort monument på Ræhr kirkegård . Uden hans medvirken og handlekraft, hans evne og viden til at trække i de rigtige tråde, fik hele udstykningen til at falde på plads. Bønderne hædrede ham ved følgende indskrift. Den kyndige og redelige embedsmand, den retskafne dommer og ærlige bondeven Hr. Otto Lemvigh, som udvirkede, at vi blev selveyere , er dette mindesmærke opsat af Nørtorp forrige hoverie bønder i Ræhr sogn anno år 1800.

Om det gamle Ræhr og Hansted.

Selve navnet Hanstholm, siger jo at det er noget der går ud i havet.

Pontoppidan skriver i Danske Atlas, at Hanstholmen tidligere lå på en ø. I ældre Docomets om stedet fra 1647 findes navnet " Hansted Bjerg " ved stranden. I Hansted kirke ligger begravet, justitsråd Hans August Pagelsen til Nørtorp, død 1723 45 år gl. Der omtales også fra Rære kirke Ejler Lykken til Torp, som ved en senere lejlighed er blevet ombegravet udenfor kirken.

Pontoppidan skriver også, at de fleste byer og steder i Røre / Rære have i forrige Seculv (Århundrede) på ager og eng har taget megen skade af flyvesand. I Sårup har der fordum været en færgegård at overføre til Baadsgård i Hansted sogn. Sagt på nutidsdansk, der har været en bådoverfart tværs over der fjordarm, der i ældgamle tider gik ind mellem de nævnte landsbyer. Det skal lige erindres at der inden sandflugtens ødelæggelse lå betydeligt flere beboelsen vest og syd for det nuværende Sårup.

Ræhr kirke kaldtes forhen " Hellig Kors Kirke " Kirken skal have været en kopi af den i 1547, nedbrudte Skt. Thøgers kirke i Vestervig. Ræhr kirke har haft korsarme ud mod syd og nord. De menes nedbrudte omkring år 1800, hvor kirken ejedes af Herremanden på Nørtorp. En udgravning i 1936 viste fundamentet af det nedbrudte, mest tydeligt på nordsiden. Det oplyses ikke hvorfor fløjene blev nedbrudte. Ejeren kan have haft brug for materialerne andetsteds og arbejdslønnen spillede ingen rolle dengang, fløjene kan have været i dårlig stand og pengene små, vi ved det ikke. Men det var ikke ualmindeligt, at dele af en kirke blev nedrevet, ofte var det tårnet der forsvandt. For igen at blive opført, efter overgang til offentlig eje.

Fæstegårde under Nørtorp Gods

En af de gårde der nævnes i herremandens regnskab er Ræhrgaard. Jeg havde aldrig hørt om den men det havde de lokale. Den gamle Ræhr præst Ludvig Mehr, omtaler den i sin bog " Livet På Hanstholm." Han skriver! Den lå i lavningen, hvor der er meget vand, her drev man stor gåseavl, og så følger en episode, hvor folk på en bestemt dag var tilsagt, at skulle afhente bestilte gæslinger. Det foregik under indtagelse at rigelige mængder af mad og drikkelse, og det var ikke alle der havde deres gæslinger i behold ved hjemkomsten, ud på morgenstunden.

Foreholdt denne beskrivelse af Ræhrgaards placering, sammenholdt med et gammelt matrikelkort, var Margit ikke i tvivl. Det var der hvor nu Ræhr fiskesø er, her stor der næsten altid vand. Under en samtale, efter endt gudstjeneste i Ræhr kirke, i Nov. 2011, udtalte 86 årige Henning Søndergård, at Ræhrgaard lå, hvor der nu er fiskesø. Den blev nedbrudt og delt op i 3 mindre parceller. Mads Skårups

Ejendom er bygget til sønnen Mads Madsen fra Ræhrgaard. Den nu nedbrudte Arthur Jensens ejendom lidt øst Mads Skårup, er bygget til Johannes fra Ræhrgård og hans kone Stine Madsen. Begge gårde på nordsiden af Thistedvej Samt den mindre ejendom overfor mejeriet, hvor Mary og Borggård Nielsen boede. Den er bygget til Datteren fra Ræhrgaard, Margrethe, gift med Ludvig Pronk. Mejeriet i Ræhr er bygget i 1898 på en grund fra Ræhrgård, den kostede den sum af 50 kr. Ræhrgaard havde mtr. Nr. 3 a. Gården brændte ca. 1925, det hed sig at ejeren (Wolle) Ole Madsen var på sin aftenrunde før sengetid, og at flagermuslygten væltede og antændte branden. Men næste dag hang lygten på sin sædvanlige søm i stalden på brandtomten, så kan man så mene hvad man vil. Men gården blev udstykket til børnene og Ole kom på aftægt hos Sønnen Johannes og svigerdatteren. De var ikke gode mod ham fortæller Henning Søndergård under samtale. Henning fortæller, at Ole gik rundt og tiggede tobak til sin lange pibe. Det skal lige nævnes, at de to gårde nord for Thistedvej, begge er nævnt som Ræhrgaard, det er de så delvist også, eftersom de er opstået på jord fra nævnte gård

Så følger en indberetning fra Herremanden, der giver et billede af en tid da sandflugt lagde marker og gårde øde, også herremandens ager og gård. Her ses en vurdering af fæstegårdenes tilstand. Herremanden var som bøndernes ejer/ Husbond skatteopkræver, dels til sig og kongen / staten, og hvis bonden ikke kunne betale måtte herremanden lægge ud. Her er nogle eksempler.

Jens Christensen Dahl bebor en gård på 3. tdr. 7 skp. 1 alb. 1 fjk. Alt udi forsvarlig stand.

Olfert Christensen i Ræhrgaard på 5 tdr. 1 skp. I god stand.

Salig Capitain (afdøde Kaptajn) Harmentz gård på 2 tdr. 3 skp. 2 alb. Er øde og uden beboer lidet eller intet af jorden i drift. Ved stedet en temmelig bygning, men meget forfalden. Ak ja æren er en flygtig gæst. I Von Pagelsens tid omgikkes kaptajnen med de store, nu er han salig ( død ) og gården i forfald.

Tøger Sørensens gård på 2 fjk. 1 alb. Slet og forfalden liden eller ingen besætning. Kan ei selv drive jorden, og ikke betale Kongens skatter.

Niels Christensen Dahl på 2 tdr. 2 skp. 2 alb. 2 fjk. Driver selv sin ringe gård, som af sand er meget forødt, han svarer skat og landgilde til nogenlunde dato.

Niels Christensen's gård 2. tdr. 4 skp. 3 fjk. Alt udi god stand.

Chr. Pedersens gård på 2 tdr. 2 skp. 1 alb. Af samme stand. Anders Christensens gård alt i god stand. Chr. Christensens gård i temmelig god stand. Chr. Simonsens gård i god stand. Mads Christensens gård alt i meget god stand.

Chr. Fransens gård, bygning står for fald, ringe besætning. Kan drive jorden uden hjælp, er i stor restance. Husbond har udlagt flere års landgilde.

Niels Simonsen gård meget brøstfældigt, ringe besætning er i stor restance.

Chr. Larsen gård på 7 Skp. 2 alb. Er af sand næsten forødt, rester sidste års skat og landgilde.

Mogens Madsens gård på 6 skp. 2 fjk. 1 alb. Bygning slet og ringe, er forarmet og udi ganske slet stand.

Micael Jørgensen i Capel 6 Skp.1 Fjk. Bygning forfalden på tag og tømmer. Forarmet og kan ei betale hvad han bør.

Sandet var et gammelt problem 1680 sendte kronen amtsforvalter Jens Hansen ud for at foretage en vurdering af situationen. Han kommer til orde, i Hanne Mathisens bog "Den gamle Herregård " 1. maj kom vi til Ræhr, hvor den Nørre mark ligger åben for sandflugt, engene er mest af sand fordærvet. For 41 ejendomme nedsattes hartkornet fra 280 til 102 tdr. I Hansted sogn fra 79 til 24 tdr. og i Vigsø 110 til 37 tdr. Bønderne ville gerne have det så langt ned i vurderingen som muligt, af skattehensyn.

De forarmede bøndergårde er et tiltagende problem for Nørtorp. Ubetalt tiende og andre skatter af ødegårde, bl.a. af ovennævnte Kaptajn Harmentz gård i Ræhr. Det er enken efter August Von Pagelsen, der i 1725 slås med sine regnskaber. En post er renter af 12.000 ridsdaler, som hun har lånt af Enevold Bjerregård på Kjølbygaard, til sin mands begravelse. Det bemærkes at Borregaardens (Borggårdens) bygning er gammel og brøstfældigt, undtagen det østre hus som er i god stand. Gården ligger åben for sandflugt, der nærmer sig mere og mere.

Om samme Salig Hans August Von Pagelsen. (En snobbet ændring fra sit oprindelig efternavn Paulsen) skriver Hanne Mathisen, Pagelsen var en ilter natur, for at sige det mildt. Gik til tider for vidt og kom ofte i konflikt med lokale folk. I Oktober 1700 strandede en skib på kysten mellem Vigsø og Hestkjær Amtmandens repræsentant og tolderen var til stede, men Pagelsen lod vente på sig, så man begyndte retshandlinger i forbindelse med den indstrandede last og skibet, uden at hans velværdighed. Herover blev han så ophidset, at han slog på løs på fuldmægtig Knud Riber med sin stok, men sagen løb ud i sandet, da ingen er ingen havde set hvad der var sket (Turde ikke)

En anden sag der også løb ud i sandet af samme årsag var, mod manden på Tousgaard Jens Christensen. Manden indfandt sig en dag på Nørtorp i et ærende. Pagelsen sagde til ham, at han skulle blive ved gården og tage én til sig, hvortil Tousgaard manden svarede, at han ikke kunne blive ved gården. Pagelsen sagde jo og gæsten gik til sig vogn og bad Pagelsen om at forstå sagen i rette mening. Vil husbond ikke skille mig ved den, da forbliver den ikke så god herefter, så kørte manden selv om Pagelsen løb efter ham og råbte til folkene om at fange ham. Mens Jens piskede på hestene og kørte, men fortrød og vendte tilbage. Men Pagelsen var lige ophidset og slog løs på ham med sin stok. Jens faldt og Pagelsen lod et par mand bære ham på loftet i en seng. Senere kom han bror Niels Baun på Hesseldal og hentede ham.

 

Fornemme faddere og degne

Hans August Von Pagelsen og fru Charlotte Amalies første barn blev døbt i Ræhr kirke med fornemme faddere, såsom amtmanden og flere fornemme folk. Én af dem er den i anden sammenhænge nævnte Kaptajn Harmentz i Ræhr. Se omtalen af fæstegårde i Ræhr. Samme år fik kaptajnen døbt sin søn i Ræhr kirke og fik ham opkaldt efter herremanden der var blandt fadderne. Han ses også fadder til en datter af Ræhr præsten Mads Anders Thorup.

Der nævnes også et par degne på samme tid samt en skole i Ræhr. 1721 nævnes Ræhr degnen Edvard Olesen og i 1773 sognedegnen Peder Hald. Ved Pagelsens død ses

1763 en synsforretning for Ræhr skole, så der har været en skolebygning i Ræhr allerede på det tidspunkt. Der er nævnt en skole på Idylbakken, og der ses en degnebolig oppe i retning af kirken.

1787 er der 23 personer alle udi Nørtorp gods. I Ræhr sogn er der 292 i alt.

1834 er de 6 husstande i Saubjerg. 6 i Sårup og 6 i Borup. Her viser de gamle kort huse og gårdes placeringer i de nu øde områder.

1801 er der 54 personer i Nytorp fordelt på 10 husstande, svingende fra Christen Ludvigsen og Sinne Sørensdatters husstand, til de 2 gange 8 personer på de 2 Torp gården neden for skrænten. 1834 er der kun 52 personer på 13 husstande. Svingende fra den enlige Jens Peter Jannerup til henholdsvis 9 og 11 personer på gårdene under skrænten. Her optræder den første person med efternavnet Sand i Torp, nemlig Jens Christensen Sand.

1870 er de der 106 personer fordelt på 21 husstande, svingende fra de enlige Johanne Marie Thomsen. Peder Jensen. Maren Andersdatter, til 7 og 10 personer på de 2 største gårde, der stadig ligger sammen dernede på sletten. Her ser vi at Peder Pedersen og Marianne Djernes på henholdsvis 47 og 39 år, med børn og folkehold sidder i gård nr. 1 den blev liggende dernede. I gård nr. 2 ses enkemand Peder Pedersen Skårup på 73 år. I folkeholder ses 3 med efternavnet Bunk.

Der ikke mindre end 5 familie i Torp med navnet Skårup.

Mine kilder til ovenstående har været, først og fremmest lokalhistorisk arkiv i Thisted, samt Hanna Mathisens bog, Den gamle herregård, tilladelse er indhentet, samt Thorsten Balle i Historisk årbog for Thy og Hanherred. Tilladelse er indhentet. Resten er spredte lokale kilder og hvad de gamle har fortalt gennem tidende.

Der nævnes i forbindelsen med tinglysninger op gennem 1800 tallet, 2 fælles grusgrave i Nytorp. Ligeså en gadeplads Nørtorp. De første er fælleder, et gammelt fænomen, fra en tid hvor alle skulle have ret til forekomster af grus. Ler. Sand. Kalk m m. De her nævnte lå/ ligger neden skrænten, ved den grønne vej til Gl. Torp. Angående Gadepladsen må et udtryk et fælles areal, på matrikelkortet er markeret et firkantet areal ved den vestligste gård i Nytorp. Der kan have været et fælles område af en art. Stillet over dette siger Børge Jensen Nytorp, at der er et areal der har genstand for en diskussion med hensyn til skel og ejerforhold.

Det passer fint med et markeret område ved mart.nr.4 og 5. ligesom grusgravene ses på kortet.

Ved Hansted Mølle ved Mølleåen, i gammel tid en vandmølle er der i 1791 nævnt en stampemølle. De tykke vævede stoffer blev Valket, stampet i vand, for at blødgøre og tætne klædet inden brug. Husk der var jo klædefabrik ved Nørtorp i gammel tid.

Nu vil nogen måske indvende! Jamen alle disse navne og nr. hvad siger det os.

Men sammenholdt med de gamle kort siger det mig noget, og det er først og fremmest lavet af egen interesse for den egn, min kone, mine børns mor kommer fra. De han jo rødder i dette lille samfund, og i de første år efter min indlemmelse i Holmgård familien, kendte jeg en del af folkene i Nytorp.

 

Fra kirkebogen ses fra Nytorp i 1789 til 91.

Døde.

Møller, Niels Jepsen Kloster i Torp mølle, har mistet en dreng, Jeppe Nielsen Kloster.

Smed Niels Mygind i Torp har mistet en dreng på 4 år og næste år en på 6½ år.

Og det ses at der var en skomager i Ræhr, Arnt Jørgensen, eller har været, han meldes død i 1891.

Under Corpulerede (Gifte) ses Købmand i Ræhr Mads Skårup, som forlover ved et bryllup i 1888.

I 1890 ses Skomageren i Nytorp, også som forlover, så har læsten stået ledig så længe det stod på. Her ses også at der en Kjøbmand i Torp, nemlig Peter Mikael Andersen Lynge. Idet han også måtte fra disken i samme ærinde.

1891 må der være kommet en anden bag disken idet Kjøbmand Th. C. Jensen i Torp sammen med Sadelmager Peder Andersen i Ræhr ses som forlover.

Under fødte ses i 1890 Mette Marie Kloster, datter af Møller i Torp, Niels Jepsen Kloster og Maren Kathrine Larsen på 31 år. Smeden Niels Mygind må af sted som fadder.

Samme Smed og hans kone Ane Jepsen på 31 år, får døbt Anna Marie. Det er denne Ane Jepsen, der er faster til Margits mor, Ane Holmgård Jeppesen og formodentlig hende hun er opkaldt efter. Det er hendes mand, der som andet sted nævnt er af samme slægt som den sidste herremand på Nørtorp.

 

1891

I Ræhrgaard får indsidder Ole Madsen og Kirstine døbt Margrethe Marie.

Fødte drenge i Nytorp.

Jeppe Nielsen Kloster, søn af Møller i Nytorp, Niels Jepsen Kloster og Margrethe Kathrine Larsen.

Sophus Andreas Mygind, søn af Niels Mygind og Ane Jeppesen 29 år.

Faddere var Karoline Amalie Jeppesen, Ræhr. Kirstine Mygind, Thisted. Kjøbmand, Thomas Jepsen Lynge. Møller, Niels Jepsen Kloster.

Morten Bak. ( Karoline Amalie var søster til barnets mor. Red. )

Martin Andersen, søn af Lars Jensen Andersen og Dortea Marie Larsen 32 år.

Martin Hedegård Pedersen. søn af Niels Chr. Mikael Tilsted og Kirsten Bak Christensen 32 år af Nørtorp mark.

Laurids Kristian Bunk, søn af Gdr. Otto Larsen Bunk og Sara Marie Larsen 33 år.

Karl Marius Poulsen, søn af Husm. Henrik Poulsen og Maren Christensen 27 år.

Konfirmerede fra Nytorp, 1888.

Jens Martinus Pedersen, søn Peder Pedersen Hede.

Jens Peter Jensen, søn af Gdr. Peder Chr. Jensen.

Jensine Marie Jensen, datter af fraskilt kone Karen Marie Jensen.

Maren Poulsen, datter af Gdr. Karl Poulsen og Marie Mikkelsen

Fra folketælling 1930 ses i Nytorp.

På Matr. Mr. 3 a. Ræhr mølle Jeppe Kloster Ella Kloster, Maren Kloster.

Thomas Jensen.

På matr.nr. 8. P. Kristian Knudsen Petrine Knudsen.

Uden Matr.Nr. Niels Hansen 2 Karen Hansen.

Uden Matr. Nr. Peder Bjergård Pedersen. Magda Pedersen. Signe. Kristen. 5.Lilli. Gerda.

Matr. Nr. 42 a. Laura Christensen. Niels Christensen, (Kristian Holmgård)

Mtr. Nr. 45. 1887. Anders Chr. Christensen.

Matr. Nr.47 Karl Klavsen. Laura Klavsen. Martin. Nina. Inger.

Næste ejere er Anna og Thorvald Fink, de havde lejefolk i vest enden.

Fyrvej nr. 2. Matr. Nr. 42 mfl.

Laura Kristensen. Niels Kristian Kristensen

Johannes Pedersen. Margrethe Knakkergård.

Matr. 5 a. Søren Bunk. Johanne Bunk. Henry Christensen.

Matr. Nr. 17 b. Aksel Hundahl Lovise Hundahl. Jens. Elly. Mogens. En dreng. Alfred Jensen.

Uden Matr. Nr. Peder Andersen. Kristian. Karl. Magda Pedersen, Krista Andersen.

Matr. Nr. 7 a. Jens Knudsen. Helga Knudsen. Lisbeth. Kristen. Ejner Sand. Dorthea.

Matr. Nr. 1. Chr. Knudsen. 2. Dorthea Knudsen. 3. Grete Mikkelsen.

Uden Matr. Nr. Anton Jensen. Stine Jensen.

Matr. Nr. 4 a. Otto Bunk. Laura Bunk. Maren. Karl Bunk. Magda Jensen. Svend Jensen. Alfred Pedersen.

Gård nr. 2. 1800. Mourids Andreas Jensen. 1809. Jens Søegård. 1816. Peder Nielsen Skårup. 1825. Poul Pedersen Skårup.

Torp Mølle. 1825 ½ part fra Peder Nielsen Skårup på Gl. Torp til Poul Pedersen Skårup i Gl. Torp. Nr. 2.

I 1939 fik menigheden i Ræhr en testamentarisk gave på 25.000 kr. efter afdøde Chr. Jensen i Nørtorp, de skulle gå til et kirketårn, som beboere i Ræhr længe havde ønsket sig. Men de kirkelige myndigheder var af en anden mening.

 

1.

Krejsten po æ bakk. Thisted vej uden nr.

I Folketællingen 1930 mangler er det en gård som vi er i tvivl om, hvorvidt den ligger i Nytorp eller Ræhr matrikel. Kortet siger at det den østligste ejendom i Nytorp.

En opringning til en tidlig kone i gården Rigmor Dam, bekræfter dette.

Den blev førhen blev omtalt som, Kræjstens gord po æ bakk. Her boede sognerådsformand Jeppe Chr. Christensen og Marie. De flyttede under krigen til Ræhr sammen med datteren Ingeborg, i et hus på Bybakken, lige øst for bageriet.

De havde overtaget efter Jeppes forældre Ingeborg og Anders Chr. Christensen.

De ses i tinglysning 1887.

Næste ejer i gården i er Peter (Post) det er det navn han huskes under. Han kom fra krogården i Hansted, som tyskerne havde taget i besiddelse. Margit husker kun hans kone, Stine post, der på sine gamle dage som enke boede i (Kanstrups ejendom i Torp. De næste i gården var Tinne og Chr. Gade, med børn. De flyttede til Skjoldborg og solgte i 1951 til Rigmor og Laurids Dam. De fik tre børn Birgitte, Tora og Bjarne.

Da de så midt i 1960èrne overtog hans hjem" Burhøjgaard " i Boddum, blev gården i Nytorp solgt til kommunen, der på det tidspunkt troede Hanstholm ville blive af en anden størrelse end det blev tilfældet.

Gården blev nedrevet og kun beplantningen på stedet minder lokalkendte om gården.

Den nu 86 årige Henning Søndergård Ræhr, var karl på gården i 1942, han beretter. Det var i høst 1942, jeg var ved at skære fra, det vil på nutids sprog sige, at han med le høstede en omgang rundt om kornmarken, så selvbinderen, (den hestetrukne Høstmaskine) kunne begynde høstarbejdet, uden, at heste og maskine kørte / trådte i kornet, jeg var kommet op i nord enden af marken, tæt på tyskernes radarmast. Pludselig var der tyske soldater, der greb fat i mod og slæbte mig med til forhør i Hansted. De var meget vrede og råbte op om sabotage mod et kabel der gik til radarmasten. Først næste morgen ved fire tiden blev jeg løsladt. Det viste sig så, at mens jeg gik med leen mod nord, på den ca. 1 km. lange ager, var karlen. Peter Post søn, kommet til stede med selvbinderen og havde begyndt høstarbejdet ved syd enden, her havde han fået et kabel viklet ind i hjulet, og kørt fast, det varede længe før han fik det arbejdet fri. Kablet skulle være gravet ned i marken, men arbejderne havde snydt og lagt det ovenpå jorden. Tyskerne mente så, at Henning havde hugget det over med leen.

En lille sjov detalje er her for os, at Margits oldefar, post Jeppe Henriksen, ses blandt fadderne, til Jeppe Chr. Christensens i 1889, måske en slægtning, moderen er Ingeborg Jeppesen.

 

2.

Thisted vej nr. 21.matr. nr. 47 a.

Her ses i tinglysningen først i 1800 tallet Jens Søegård Christensen der sælger til Chr. Ovesen Søgård. Det er så vidt det kan ses udledes, manden i Gl. Torp der under udstykningen overlader jorden / Stedet her til svigersønnen. På 47 b. ses Chr. Madsen Hjertebjerg, et navn der optræder flere gange i starten af Nytorp.

Så har vi et spring op til Karl Klavsen og Laura, med børnene Martin, Nina og Inger.

Næste ejere er Thorvald og Anna Fink. De havde lejefolk i vestenden, her boede omkring 1950 Stinne og Åge Gregersen med børnene Jens Chr. Inger. Bodil og Karl Emil blev født der.

Thorval døde først og Anna solgte efter en tid til Wolle Kirk, der dog ikke har boet der, men solgte til Hanstholm kommune. Der har en fisker her, Finn Jensen med kone og to drenge omkring 1980, de flyttede til Sjælland. Så har her boet en Martin Larsen Pedersen, han mageskiftede med forældrene Anna og Henry Larsen Pedersen, der kom fra den gård i Bjerre, som de lokale kalder " På Begge Sider Af Vejen "

Der har muligvis været flere, men det er hvad der huskes af de lokale. På sydgavlen ses årstallet 1886.

 

Fyrvej 2. Nytorp. Matr.nr. 42.

På det gamle Matr. Kort fra 1813 ses navnene på jordernes ejer, og her på Nr. 42 er skrevet navnet Søren Bunk. Så selv om det ikke staves helt ens, ser det ud som den er gået videre i slægten. På Matr. nr. 47 kan der på et tidspunkt kom under samme gård ses navnet Chr. Ovesen, der var svigersøn af Jens Søegård Christensen på Nørtorp, ham der udstykkede gården, så han har været her også, vi ved han fik en af de nye gårde. Så han har sikkert været den første ejer af Fyrvej 2. Ovesen var gift med Søegårds datter Inger.

1887 er der skøde fra Lars Chr. Bunck til Otto Larsen Bunck på matr. Nr. 42 og 46. af Nørtorp.1891. Fra Peder Chr. Poulsen til Bunk. 1895 Chr. Christensen til Bunk.

1900 Otto Larsen Bunk til Lars Chr. Knudsen.

12/12,1901 skøde fra Knudsen til Hans Kristensen. Samt skøde fra Jens Christensen til Hans Kristensen på 44 a. 44 d. 47 b. 46. 45 b. 45 d. 42 a. 44 f. 54 a. 44 e. 47 k. 56 og ½ af 72.

1933 skøde fra Laura Kristensen f. Larsen til Niels Kristian. Kristensen. (Holmgård)

1940 fra Chr. Marinus Christensen til Niels Kristian Kristiansen på 7 b. af Ræhr by.

1946 Jens Chr. Smed til Niels Kristian Kristensen.

1964 Skifteretsattest til Ane Hyldgård Kristensen (Holmgård) efter afdøde ægtefælle Niels Kristian (Holmgård) Kristensen.

Ane Holmgård har fortalt om, hvordan det for henne, ikke var så let at vænne sig til livet på gården i Nytorp. Det er ikke sådan at hun stillede sin mand i et dårligt lys, ikke tale om, men hun kom fra den moderne store villa hos grosserer Spangbjerg i Thisted. Hvor der nu er museum, her var jo alle datidens bekvemmeligheder, og så til Nytorp, hvor mor og søn havde gået sammen i ca. 17 år, her havde tiden næsten stået stille, drikkevand / brugsvand blev som mange andre steder på landet, pumpet op i en stor åben beholder, hvorfra man så tog til diverse behov. Her gik der også en stor hund og tog selv af den samme beholder. Der var nogle ting der skulle ændres og det var slet ikke så let, det kostede, men langsom kom tingene i orden og Anna, som hun blev kaldt, vænnede sig igen til livet på landet, han var jo da vokset op under lignede forhold i Ræhr. Men dele med hunden ville hun ikke.

1966 sælger hun til Hans Henrik Holmgård Kristensen og Anna flytter ned til broderen Otto i Ræhr.

Da Hans i 1981 flytter til Hanstholm, købes gården af Kommunen, der beholder de ca. 1 km. lange marker nord for Thistedvej. Bygninger og jorden syd for Fyrvej sælges til et par unge mennesker vi ikke husker navn på. Næste ejer er Frank Fuglsang, inden Carl Laurids Sørensen fra nr. 24 køber den. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de tre generationer Holmgård bliver gamle. Den første Hans dør som 50 årig. Kristian da han er 61 og Hans igen da han er 52. den første af Tb, de to næste af en blodprop ved hjertet. Den første Holmgård kom fra Salling. Stuehuset er det oprindelige fra gammel tid, mens de ældste avlsbygninger er opført efter ildebrand i 1972.

Af de mange parceller der er nævnt ved Fyrvej 2 ligger nr. fra 42 – 47 nord for gården mens 56 er en englod ved Ræhr sø og 72 er det stykke syd for gården der munder ud i en udyrket hedelod mod sydøst ved Trælshøjvej.

 

3.

Fyrvej nr. 6. Matr. Nr. 5 mfl.

44 b. Peder Chr. P. Fisker. Loddene 43 og 44 må være til Thomas Oddershedes gård på Fyrvej. Navnet Chr. Hjertebjerg ses på det gamle kort.

44 c. Jens Søegård Christensen til Chr. Ovesen Søegård. En jordhandel fra svigerfar på Nørtorp til svigersøn i Nytorp.

44 a. Chr. M. Hjertebjerg. Samme på 44 d. 44 e.44 f. 44 g og 1 y.

Så tager vi et stort spring frem til 1930. her ses Søren og Johanne Bunk, samt Henry Christensen, måske en karl på gården.

Næste ejere er Margrethe og Thomas Oddershede, der kom fra Hamborg. Margrethe dør først og Thomas død sælges gården sælges til Viktor Kjærgård fra Tousgård i Bjerre, han beholder jorden og sælger bygninger til et par unge folk, han hedder Brian Larsen, hun er dagplejemor.

Angående Thomas Oddershede, så var han sognefoged og det begreb kender kun de ældre, de gamle vil sige, en lokal mand med visse politibeføjelser, men kun de færreste ved noget om sognefogedens oprindelige pligter derudover.

Lidt om sognefogeden.

Ved forordning af 11/11- 1791 bestemtes for kongerigets vedkommende, at amtmanden skulle udnævne en sognefoged for hver landkirkesogn ud af dens beboere. I løbet af 1800 tallet kom der visse ændringer med hensyn til distriktets størrelse.

Betegnelsen sognefoged kan dog spores helt tilbage til 1500 tallet, uden at man har nogen præsis beskrivelse at dennes opgaver, der er et vist sammenfald med en sognefoged og en bondefogeds opgaver.

Den nye forordning kan ses som en nødvendighed i forbindelse med de igangværende udskiftninger, hvor oldermandens myndighed ligesom mister sin betydning ved fællesskabets ophør. Som sognefoged skulle vælges en af de skikkeligste, redeligste og mest kyndige mænd blandt sognets almue, og denne udnævnelse skulle så straks oplæses fra prædikestolen til almuens efterretning.

Blandt sognefogedens opgaver kan nævnes: at våge over god orden, samt at påse, at ingen af almuen forser sig ved ulovlig krohold, krogang, drik og slagsmål. I så fald skal han i 2 vidners nærvær advare pågældende og formane at rette og forbedre sit forhold, ellers vil vedkommende blive vedbørligen dømt og afstraffet.

Ved bønderbrylluper må der ej være mere end 32 personer af begge køn. Der må ej gives mere end 4 retter mad og hverken vin eller kaffe, og gildet må ikke vare mere én dag.

Fremdeles må ingen af bondestanden klæde sig i andet end hjemmegjort tøj, dog må kvindfolkene bære en silkehue, samt trøje og skørt af kramtøj og mandfolkene en trøje eller vest af kramtøj ( købt tøj ). ( Mon det kunne overholdes? ).

Sognefogeden skal udvise sagtmodighed og beskedenhed imod almuen samtidig med, at han af disse anses som den mest agtede af dem og i samqvemme have det øverste sæde, ligesom han er fritaget for visse pligtarbejde.

Jeg gad nok vide om Thomas og Margrethe har kendt disse gamle forordninger. Jeg tror ikke folk i al almindelighed kender andre af sognefogedens pligter, end at være lægdsmand, ham der var ansvarlig for at karlene kom på session. En lokal giftefoged, man skulle til sognefogeden før der kunne lyses i kirken, og han kunne om det var ønskeligt også foretage selve vielsen. Han gegistrerede hundetegn og modtog klager over løsgående hunde. Så var der nogle tilladelse og bestemmelse om lokale markeder og omrejsende tivolier mm

Fyrvej nr. 9.

Laurids Kanstrups Pedersen lille ejendom, der i dag er ejet af Kurt Westermann.

Her er de første vi har navn på. Stinne og Peter Post, de kom fra den østligste går i Nytorp. Så har vi Louise og Aksel Hundahl. Anna og Ejner (Fyrkål) Kristensen, Inden vi så kommer frem til Elna og Laurids Kanstrup Pedersen. De solgte i 1966 til Else og Kurt Westermann.

Men så der en ulykke som Margit forbinder med denne ejendom, det var en stor dreng der var i marken med heste og harve. Om han har stået op på harven, vides ikke men han faldt og kom under harven og blev tilredt af harvetænderne, at han ikke overlevede, men det er så længe siden, men hændelsen har fundet sted her i området.

Nr. 10. Matr. Nr. 10, 43 a, 42,b.45.

Folketællingen 1870 nævner Peder Nielsen Hassing og Ane Pedersdatter Hede her i gården.

En tinglysning omkring 1850 på Matr. nr. 43 viser navnet Niels Chr. Mortensen.

Fra nyere tid huskes familien Poulsen. der husker nogle børn der hed Ragnhild, Kamma og Jenny og Evald, én af pigerne blev gift med Dissing Olesen i Nors

der blev gift med Dissing Olesen i Nors. Stuehuset er bygget i 1938 efter brand.

Næste ejere var Dorthes og Kristian Hangård, der kom her i 1942. Nuværende ejer er Børge Jensen der overtog efter forældrene Helga og Niels Iversen Jensen. Børge har hjulpet med at sætte navne og adr. på.

Børge fortæller. Vi flyttede til Nytorp i 1956, vi kom fra Ræhr, fra en ejendom der i dag er gemt bag træer, den ligger lidt sydøst for Irisvej. Jeg var da en 8-9 år.

Det første jeg husker varLaurids Kanstrup, der var ved at bygge stald og lade, til Fyrvej 9. Deres ejendom var brændt. Den lå hvor nu Fyrvej 15 er, hvor Jens Johan og Else bor.

Fyrvej nr. 11.

Villy Ringgård der har bygget nyt hus bag det gamle. Det gamle lå, ifølge Børge Jensen, så tæt på vejen, at man trådte direkte fra asfalten og ind ad døren.

Forrige ejer var Hans Hammer. I Margits barndom boede Karen ( Stippi) Hansen, der havde nogle smukke døtre i København. Lærer Thinggårds folketælling i 1930 har en Niels Hansen og Karen Hansen i Nytorp, det kan næppe være andre.

 

4

Fyrvej nr. 15.

Jens J. Harbo – E.L. Johansen. Huset er bygget af Masea og Johs. Hansen.

Der kom her til i forbindelse med havnebyggeriet. Han udtalte en dag; Her vil blive en by på størrelse med Esbjerg. De boede under byggeriet en gammel ejendom,

Hvor også Olga og Thomas Vestergård har boet. Han døde under anden verdenskrig og hun flyttede bort med tre børn Marie, Jens og Niels. Thomas var fra Hansted søn af afdøde Gdr. Jens Vestergård, Gården i Hansted er væk, vist fjernet af Tyskerne under 2.verdenskrig. De andre børn af Jens Vestergård i Hansted var, Margrethe Vestergård i Ræhr, hun boede lige bag Missionshuset, var dværg og gik under navnet " Bette Margrethe " Hun kun halv af vækst, men dobbelt i vrede, hun var kusine til Christian Holmgård, og jeg har haft fornøjelsen af, at hente hende til visit i Torp. Har også fået hendes vrede at kende, hvis jeg ikke lige kom på det, for hende, rigtige tidspunkt. Hun havde en bror, der hed Bernhard, han var plejer på i forsorgshjem på Lolland. Så var der Karen, gift med Bertel Dige i Kallerup

De lokale nævner også Kristiane og Kr. Sand her i denne ejendom.

Som med de andre steder må der tages forbehold over for årstal og rækkefølgen, af beboere.

Fyrvej nr. 16.

Fogh Jensen der har overtaget efter forældrene Elna og Chr. Fogh Jensen. Familien Fogh er kommet fra Pugdal, hvor i hvert fald Chr. Fogh Jensens forældre boede. Der er ca. 3 ha. Til ejendommen. Her nævnes fra omkring 1930 Kristiane og Toft. Efter mandens død, ca. 1942, flytter hun om i den gamle smedje.

Fyrvej nr. 20.

Rolan Jensen søn af Ella og Martinus Jensen, der var de forrige ejere.

Martinus er ud af en familie i Hamborg, der stammer fra Nr. Økse og derfor blev kaldt Marthinus Yvs. Men for Ella og Marthinus har her boet Dorthes og Kr. Knudsen, samt Dortheas søster Grethe.

Her i, eller ved denne ejendom skal der have været en kjøbmand. Vi har da også et par navne. Kjøbmand i Torp Peter Mikael Andersen Lynge optræder 1890 som forlover. Men i 1891 er der kommet en ny mand bag disken idet der, også som forlover optræder en kjøbmand Th. C. Jensen i Torp, sammen med sadelmager Peder Andersen fra Ræhr.

Margit mener at kunne erindre et en barakbutik under krigen overfor beboelses barakkerne syd for Fyrvej. Barakbutikken er i dag den 7.jan. bebræftet af Marie Sørensen og Gerda Markvorsen under samtale om Torp i svundne tider.

Fyr vej nr. 24 Matr.nr. 7.

Her er de første vi har navne på, Helga og Jens Knudsen, de flytter til Nors.

Så kommer Søren og Johanne Bunk, hertil fra Fyrvej nr. 6.

Hans Hedegård først kommer fra en ejendom på Sårupvej i Ræhr, og de mageskifter med Birthe og Karl Laurids Sørensen, sådan at Hedegårds flytter ned til parcelhus i Ræhr, men de andre kommer til Torp i gården, det fortælles at de to flyttelæs mødte hinanden på Ræhr bakke. 1994 sælger gården til Martin Christensen der igen til sin bror Sten Christensen. Han sælger Brian Sørensen, søn af Birthe og Karl Laurids. Nuværende ejer er Martin Kristiansen.

Fyrvej nr. 25.

Vejviseren siger Beauty Bixen, men Børge Jensen, der er min lokalkontakt siger der bor en ung mand, der hedder Hald til efternavn og er søn af Frits Hald i " Hald Hovedgaard " i Ræhr og dermed sønnesøn af afdøde vognmand i Ræhr Harald Hald.

Her boede forhen familien Toft. Moderens navn huskes ikke, men faderen omtaltes som Kræn Toft. De havde nogle piger, en af dem blev gift med en Skårup fra Ræhr. Som unge boede de i Sønderhå, hvor han var chauffør på Sønderhå Thisted rutebil, ejet af Brd. Harald og Charles Skårup. Den unge chauffør blev kaldt Kesse, må have heddet Kristian. Kræn Toft havde også en søn der hed Ole, der gik hjemme ved faderen. Han bliver gift med Else og bor her i nogle år.

Efter Toft her der været Niels Chr. Sand – Brian Knudsen i huset.

 

5.

Fyrvej nr. 27.

Jesper Pedersen. I vejviseren står familien anført på nr. 44. Her lå den gamle smedje, på modsat side af vejen. Her huserede i gammel tid først smeden Jan Mygind og senere sønnen Niels Mygind. De var i slægt med den sidste herremand på Nørtorp.

Vi har i 1870 smeden Jan Emanuel Ditlevsen Mygind på 37 år og Karen Sørensdatter Bjerre på 38 år., med børnene Niels på 7 år. Ane Marie på 4 år, Kirstine på 2 år. Der har muligvis været en smed Mygind før dem, idet vi har et par ældre folk Ditlev Staal Mygind på 67 år. ( med det navn må han være smed ) samt Ane Nielsdatter på 68 år.

Den gamle smed beretter om vilkårene som smed i gammel tid, hvor alt blev fremstillet med håndkraft, såsom bolte, skruer, søm, aksler, fjedre og hestesko. Det gamle hus de boede i fra starten, var kun 6 alen bred, (3,6 meter.)

Her boede i 1940 èrne en familie der fik flere drenge, men de døde som små grundet en medfødt sygdom. Margit husker en søster til dem, som hun gik skole sammen med. Blandt de bevarede gravsten nord for Ræhr kirke ses fra højre, en sten med indskriften Hanne Basballe Jensen, født 1964,død 1975. Fra skolekammerater, lærere og familien. Pigen boede sammen med sin mor her i den gamle. Der var en ældre bror, ved navn Per, der en tid boede i Koldby, inden han sammen med sin kone Britta og en søn flyttede til Østerild. Der har i nyere tid boet en sømand. I dag er der bygget et nyt stort hvidt hus på jorden fra smedjen, på sydsiden af side af vejen, mens den gamle bygning er nedrevet.

Fyrvej nr. 30. Matr. Nr. 4a.

Her boede ifolge Danske Landmænd. I 1900 Otto Bunk og Sara Marie, de ses ved folketællingen 1930 sammen med, Maren, Karl Bunk. Magda Jensen, Svend Jensen, Alfred Pedersen, det er hele folkeholdet. Efter Otte og overtog de to ugifte sønner Karl og Laurids Bunk gården. Da så deres bror i Ræhr mister sin kone, kommer deres mindreårige datter Marie, hertil gården i Torp, hvor også hendes faster Marie var. Hun overtager gården sammen med sin mand Egon Sørensen. I dag er ejeren sønnen Jens Chr. Sørensen.

Fyrvej nr. 36Matr. Nr. 8.

1801 ses i en folketælling Niels Christensen Sand, men det behøver ikke at være i slægt med denne familie.

De første ejere vi har, er Petrine og P. Kristian Knudsen i 1930. Næste ejerere var Ejner Sands forældre, Kristiane og Kr. Sand de var kommet fra Østergård i Bjerre og solgte i 1938 gården til Krista og Ejnar Sand

Den 21. nov. 1998 bringer dagbladet et stykke om Ejner Sand i anledning af hans 90 års dag, den 24. nov. Ejner flyttede ind på Fyrglimt i Hanstholm for et års tid siden, bentøjet er ikke så godt mere, men han kan da bowle og lave gymnastik. Ejner er født på Østergård i Bjerre. Krista og Ejner begyndte på et bette sted, med par par køer og lidt jord. I 1938, samme som de blev gift overtog de hans forældres gård i Nytorp, mens forældrene flyttede ind på hans ejendom. Fra 1940 – 45 måtte Ejner undvære det halve af jorden, der af tyskerne blev udlagt til minefelt. En dag var græsset så fristende grønt i minefeltet at køerne lod hånt om minefaren og brød gennem indhegningen ind i på det forbudte område. Det kostede to køer. Selv om det hed sig at, jorden var ryddet for miner da vi overtog det igen så fandt Ejner under markarbejdet 8 panserminer og en halv snes fodfolksminer. Heldigvis for os så vat detanorerne rustet, ellers havde jeg ikke siddet her i dag, slutter Ejner, der også fortæller at han mistede sin kone for tretten år siden.

Nuværende ejer, Niels Chr. (Nille) er søn af forrige ejer Ejner Sand.

Her var i ældre tider, dvs. i hvert fald i sidste halvdel af 1800, Nytorp købmandshandel, måske nok snarere en høker. En høker havde ikke samme rettigheder som en købmand. En høker måtte ikke drive købmandshandel i byerne, men var henvist til at drive handel i landområderne.

Det er helt givet denne ejendom, der i 1882 ses til salg, det oplyses i salgsanoncen at det til stedet er af hartkorn er 1 tdr. 2 skp. 4½ alb. Det nævnes at den forrige ejer hr.Mads Tåbel har drevet forretning med fiskehandel i mange år på stedet.

Den nuværende ejer er S. Nielsen. 1890 ses i kirkebogen kjøbmand i Torp, Peter Mikael Andersen Lynge, som forlover. Samme ære overgår også kjøbmanden i Torp i 1891, men nu hedder han Th. C. Jensen. Så der handles skam i Nytorp, ikke bare med fisk og kandis, men også med Kjøbmandshandel. Se nedenstående.

Kurt Jensen.

Spredte glimt fra Torp og Ræhr.

Under overskriften Livsstilling ses 1882 følgende meddelelse i avisen.

På grund af anden bestemmelse agter undertegnede at sælge, den mig tilhørende Kjøbmandsgaard i Nytorp, umiddelbart ved landeveien imellem Hansted og Ræhr. Af hartkorn 1 tdr.2 skp. 4½ alb.. jorderne er beliggende i et stykke ved ejendommen og ere i god gjødningskraft, et Kjærskifte hører til stedet. Butikken samt Bolhusrum. (Beboelse) er bortforpagtet i 4 år fra 1ste november d. å. Pladsen egner sig særlig godt for en mand der vil drive Fiskehandel, som af den foregaaende eier Hr. Mads Taabel har været drevet med held i mange aar. Der er rigtig god handel til stedet, og samme har en udmærket beliggenhed for næringsdrift af enhver art. Reflekterende bedes henvende sig til Kommissionær Otto Madsen eller mig.

Nytorp, den 1ste oktober 1882 S. Nielsen.

 

11.

Den i annoncen nævnte Mads Tåbel, kan godt være den samme som Købmand Mads Skårup (Tabel) der omkring 1900 optræder som købmand i Vestræhr. Skårup nævnes som forlover ved et bryllup i Ræhr i 1888.

Skårup havde mistet sin kone ved en løbskkørsel, med hestevogn ved Gl. Skelsgaard i Tved, den 12 april 1906. Hun hed Kristiane Nielsdatter, og var datter af indsidder Niels Chr. Christensen og Ane Christensdatter i Ræhr.

Derefter turde Skårup aldrig mere køre med hestevogn, og købteen åben bil med vindskærm til chaufføren.

Fra Henning Søndergård er lånt et par avisudklip. Det ene et mindeord over købmandskone, i samme forretning, Kirstine Marie Tilsted Søndergård, Ræhr.

Fru Søndergård der blev 67 år var datter af Niels Tilsted i det aller vestligste Nytorp. Hun kom som ung i huset hos købmand Mads Skårup (Tåbel) Skårup købte som en af de første i Thisted amt bil og gav kørekortet til tjenestepigen. I 1916 havde han taxakørsel med Kirstine Tilsted ved rattet. (Skårup havde ikke kort) Til butikken kom, fra fællesbageriet, Holger Søndergård fra Fårtoft, med brød. Han fik øje på Pigen i butikken og bilen og i 1925 blev de gift og drev en lille ejendom i Fårtoft. I 1930 møder købmand Skårup op en dag og tilbyder dem butikken, hvis Kirstine vil passe ham til hans død. Her fik de en række gode år. Ved Skårups død. 22/6.1931. viste det sig, at der rundt blandt kunderne var en del børn der havde ham som far. Han havde ladet nogle koner få lang kredit, for senere at udnytte situationen. Så da de nu opdagede, at Skårup (Tåbel) havde givet det hele til Kirstine, holdt de op med at handle i butikken. Så efterfølgerne, parret Søndergård, måtte opgradere Taxakørsel og Holger Søndergård kørte sygekørsel i store dele af Nordthy. Hjemme ved butikken etablerede han sig med strikkemaskine og strikkede undertøj til bl.a. fiskerne, ligesom han lavede træsko.

Det sidste her om Skårup og hans efterkommere, er fortalt af lokale folk i Ræhr.

Uanset om det er den samme der optræder i såvel Torp som Ræhr, så ligger det fast at, købmand Mads Skårup i Ræhr er født i Nytorp 20 – 12 – 1850, som søn af møller og husmand Mads Nielsn Schårup. ( Se møllen Fyrvej 50 nr.)

Det et navnet Skårup skrives skiftevis med k og ch, har ingen betydning, såvel præst som degn skrev, som de fandt det rigtig. De sagde som Pilatus, Hvad jeg skrev, det skrev jeg.

Fyrvej nr. Nr. 40. Matr. Nr. 9.

Kurt Jensen der har købt af Astrid og Henning Sand. Før dem er nævnt Else og Johannes Kjær.

På denne gårds jord nord for Thistedvej står navnet Chresten Dige, det var ham der fik tilnavnet Kræn Wojsnda, da han gerne var ude på handel på netop onsdag, han købte gården /jorden her af sin far Thomas Hvas, moderen var Maren, datter af Søegård i Gl. Torp. Chresten Dige blev senere gårdejer og kromand i Vigsø. Sønnen Jeppe Dige var den sidste der drev skudehandel på Norge. Chr. Dige (Kræn Vonnsda) købte også bedstefaderens gård Gl. Torp tilbage.

 

6.

Vi har en tinglysning fra 1911 på matr. nr. 9 i.

1911. Matr.nr. 9 i Poul Micael Poulsen. Lars Chr. Andersen. Peder Bjerregård. Pedersen. Chr. Olsen Djærnæs. Alfred Jensen. Ejnar Christensen Anton Lynge Nielsen. Chr. Hangård. Niels Chr. Nielsen, Thisted og Johanne Nielsen Skårup. 1956. Laurids Kanstrup Pedersen. 9 i er ikke fundet, men de andre numre med 9 ligger på begge sider af Fyrvej. Men ved ikke om det har noget at gøre med Fyrvej nr. 40.

Fyrvej nr. 50. Matr, nr.3 a. torp gamle mølle.

Møllen har fra langt tilbage i gammel tid tilhørt Nørtorp og var sat til 4 tdr. hartkorn, det siger noget om dens værdi.

1819 sælger ejeren af Gl. Torp, Peder Nielsen Skårup møllen til sønnen Poul Nielsen Skårup og han var ejer i mange år. 1870 ses i en folketælling, 1 mølle med hus, her bor Peder Nielsen Skårup og Maren Madsdatter, de er henholdsvis 45 og 46 år, de har 2 sønner Niels Pedersen Skårup på 19 og Mads Pedersen Skårup på 17 år.

Her er der uoverensstemmelse med kirkebogen, der oplyser om Møller og husmand Mads Nielsen Skårup og Kirstine Madsdatter, der får døbt Mads Nielsen Madsen Schårup, født 20-12 1850. det er ham der senere ses som købmand i Ræhr og da han også kaldes Mads Tåbel, er det nok ham der som ung nævnes som købmand og fiskehandler i Nytorp.

1891får Margrethe Kathrine Larsen og Niels Jeppesen Kloster døbt sønnen Jeppe Nielsen Kloster. De havde mistet én lille Jeppe.

Der ses i en folketælling i 1930 som møller i Torp sammen med Ella Kloster og de bliver så de sidste der driver møllen. Her skal det lige erindres, at selve møllebygningen stod på sydsiden af Fyrvej. Margit kan lige erindre den, så dem må være fjernet lige efter krigen. Ella omtales som en pæn kone og Kristian Holmgård kunne efter efter Jeppe ! Søde Ella.

De næste ejere vi har på stedet er bdr. Lindhardt, cementstøber Harry og murer Okkels, de købte af den sidste møller Jeppe Kloster. Senere blev Harry ene ejer og hans og Anna s datter Helle og Niels Bådsgård bor der i dag.

Fyrvej nr. 55. Matr. nr. 2.

De lokale kalder den "Nørtorp" oprindelig navnet på den gamle herregård under skrænten.

Gården blev under udstykningen placeret nede ved det gamle voldsted, som nævnt havde de to Gl. Torp gårde fælles gårdsplads. Den første ejer i 1795 er Mourids Andreas Jensen. 1809 køber Jens Søegård Christensen gården tilbage, for i 1816 at sælge den igen. Denne gang til svigersønnen Peder Nielsen Skårup.

1825 sælger denne såvel Møllen som gården her til sønnen Poul Nielsen Skårup.

1870 ses ved en folketælling 73 årige enkemand, Poul Pedersen Skårup her i gården. Af gårdens 7 beboere hedder de 3 Bunk til efternavn.

Bogen en Herregård beretter kort om en lynbrand i 1903, og stillet overfor dette siger den sidste landmand på Gl. Torp, Børge Andersen, at det var den gård, der blev kaldt Nørtorp, der brændte, og herefter flyttet op til Fyrvej. Med andre ord, det var gården her, der i 1903 blev rykket her op til vejen, så har vi gårdens alder fastlagt. Der nævnes i Gl.Torp en Lars Chr. Bunch, og nu nævner Marie Sørensen, der har levet i Torp det meste af sit 80 rige liv, at samme Bunch også har haft Nørtorp op mod krigen, men vi har noget præcist årstal.

 

7.

Det oplyses fra en lokal kilde, at det var i denne gård Karl Chr.Jensen og Vilhelmine Kirstine boede, vi havde først placeret han i Gl. Torp. Jensen havde været enkemand siden 1930 og han død i 1939, hvor Ræhr kirke arver 25.000 kr. som bidrag til et ønsket kirketårn, men de blev i stedet for anvendt til en ny orgel, da der ikke gives tilladelse til et tårnbyggeri. Så Jensen har ejet Nørtorp op til omkring denne tid. Deres grav ligger op mod diget i vest,hvor en stor mindesten, oplyser at han er født i Søndbjerg på Thyholm mens hun er født i Thorsted, samt at de boede på Nørtorp og at de mindes af beboere i Hansted, Gl. og Nytorp.

Under anden verdenskrig var begge de store Torp gårde beslaglagt af tyskerne og var som sådan statens ejendom efter krigen. Der nævnes et bestyrerpar der skal have været her under krigen, nemlig Lis og Karlsen. Der erindres også en Anton Sørensen, der kom fra Sjælland

Efter krigen købte Anders Andersen og familie Gården af staten, men det har dog næppe været før efter 1950, lige som de andre naboer. Lige efter krigen var det statens ejendom og man havde et tysk ægtepar Wilhelm Hildebrandt og hans hustru der passede en masse får på gården, passet af Tyske. Ifølge gammelt avisudklip, med billede af ægteparret og deres Schæferhund Lenta, gemt af Gerda Markvorsen i Ræhr, var de her på gården i 3½ år. Det lykkes dem i sidste øjeblik, at kommer fri af flygtningetoget til den franske zone i Tyskland og kommer til en af statens gårde i Skrydstrup, for igen at passe får og opdrætte hunde, efter ønske fra landbrugsministeriet. Lidt fortumlede, men glade forlod de flygtningetoget, mens de andre 800 passagerer kikker forundret til.

Der nævnes også at der under krigen var et bestyrerpar der huskes som Lis og Karlsen. Der nævnes også en Anton Sørensen fra Sjælland.

Den næste, mangeårige ejer blev også omtalt som Ajs po æ gord. (Statens gård) den ejes nu i 2011 af afdøde Anders Andersens søn.

I dag er gården tjenlig til nedrivning, den gamle staldbygning, Sydfløjen er nedrevet.

Undertegnede har i dag, den 7. jan. 2012, under et besøg i Torp kørt en runde på gårdspladsen, og det er ikke et opløftende syn.

Thistedvej nr. 10.

Så var det her et sted, vejen gik mod nord til den gård hvor familien Ringgård boede, ham der blev dræbt ved at traktorulykke i Ræhr i 1955. Jens Ringgård drev sammen med en søn lidt maskinstation. Amts Tidende bringer i april 1955 en omtale af ulykken, under overskriften "Gårdejer fra Nytorp dræbt under sin traktor."

I Ræhr skete der i onsdag en ulykke, der kostede den 48 årige gdr. Jens Ringgård, Nytorp, livet, han påkørte en vejsten, hvorved traktoren væltede og Jens Ringgård kom under den, han blev så hårdt kvæstet at han var død ved ankomsten til sygehuset. Ringgård var på vej til smeden med en plov, ved nedkørslen til Ræhr kørte han på den stejle Ræhr bakke mod en vejsten. Ella Skårup hørte et bump, ved godt 15.tiden, og tilkaldte Simon Oddershede, der sammen med flere fik en løftet traktoren med en granstamme. Jens Ringgård stammede fra Harboøre, men havde tjent i VesterVandet, hvor han mødte Grethe fra Skinnerup. De købte i 1933 gården i Nytorp. udover den voksne søn og sin hustru efterlader Jens Ringgård en datter på 9 år.

Efter dem boede Tom Kirk med familie her. Gården har i dag udkørsel til Thistedvej og bebos af Pia Wanner og T.H.P. Hangaard.

På det gamle kort ses en vej tværs over marken her, på en position lidt vest Ajs gård, Fyrvej 55, over til den gamle vej fra Hansted til Febbersted, en vej der gik syd om Hamborg og Hjertebjerg.

Fyrvej nr. 59. Matr. nr 1. Gl. Torp

Gården ligger hvor den gamle ladegård (avlsgård) lå i gammel tid.

Hertil den gamle herregård kommer i 1793 Jens Chr. Søegård, han kommer fra en anden gammel herregård, Nebel i Vestervandet. Efter endt udstykning sælger han i 1806 Torp til svigersønnen Peder Nielsen Skårup.

1818 sælger han til sin søn Niels Pedersen Skårup. 1851 købes Gl. Torp af Chr. Dige. ( Dattersøn af Søegård. )

1870 ses ved en folketælling 47 årige Pedersen og 39 årige Marianne Djernes som husbond og madmor i en husstand på 10 personer

Ved folketællingen i 1930 ses på Matr.nr.1. Chr. Knudsen og Dorthea. Samt Grethe Mikkelsen. 1931 ses en jordhandel på matr. nr. 4, fra Jørgen Pedersen Bjerregård til Lars Chr. Bunch. Det er et areal i det vestligste Torp, op mod Hansted skel. Det berettes at Bunchs voksne sønner ikke var så hidsige efter arbejdet. en dag i høbjergningstiden, nævnte Bunk, at de hellere måtte få fat i en mand eller to, hvortil en af sønnerne svarede, at han kunne da også godt ville hjælpe til. Meget overrasket, siger faderen så; Nå vil du også hjælpe, ja så behøver vi ikke mere hjælp. Lars Bunk og familien måtte så i 1942 rømme gården, her ville tyskerne være. Bunk købte efterfølgende hotel Phønix i Thisted

Første ejere efter at Tyskerne havde rømmet gården, var Esther og Børge Andersen. De købte i 1952 af Statens jordlovsudvalg, der havde taget jord fra til de 2 statsejendomme på Nørtorp Mark. Det var ifølge Børge det bedste af jorden. Tilbage var der kun 27 tdr. sæde og så en del lave arealer syd for gården. Vi købte den, fordi ingen andre ville have den, udtaler Børge her på 3. juledag. Hans kone Esther der var fra Salling havde tjent hos som pige hos Else Dissing i Sønderhå. Else berettede efterfølgende om et besøg hos sin gamle pige, at det så forfærdeligt ud efter tyskerne, gulvene var brækket op. Margit Holmgård fra Fyrvej nr. 2 kom der en tid og bekræfter dette. Konens lillesøster, var en tid hos søsteren på Gl. Torp og gik i Ræhr skole. Margit beretter at de hoppede fra bjælke til bjælke i nogle stuer.

 

8.

Gl. Torp bliver også opkøbt af kommunen i 1967. Jeg ville gerne have haft et større landbrug efter Torp, men nu havde jeg bestemt i 15 år og nu var det min kone til at bestemme de næste 15 år, siger Børge. Nå men hun ville gerne have et hus i Hanstholm og så blev jeg mureroppasser.

Gl. Torp er i dag i privat eje og ombygget til lejligheder, og jorden solgt til anden side.

Stillet over for spørgsmålet om bygningernes alder, siger Børge, at det formodentlig er de bygninger Søegård Christensen lod opføre i 1793.

Den nedbrudte Tilsteds gård.

Vi er nu i et område, der forhen blev omtalt som Nørtorp Mark

Her lå Martin Tilsteds gård, der vist brændte under anden verdenskrig. Den tyske besættelses magt havde ammunitions depot her, og det forårsagede branden. Gården lå ret tæt på fyrvej og længe efter kunne man se sokkelrester af gården.

Vi har en barnedåb 1891 i Ræhr kirke, Niels Chr. Mikael Tilsted og Kirsten Bak Kristensen af Nørtorp mark får døbt ovennævnteMartin.

Den første vi har navn på er Niels Tilsted, vi har i Margits familie et brevkort fra datteren Kirstine Tilsted der er på Vejlby højskole, hun sender hilsen til Karl og Caroline Amalie på Ræhr central. Det er hende der tjente hos købmand Skårup i Ræhr og arver den efter ham. Hun bliver gift med Holger Søndergård. Hendes bror Martin og hans kone Else bliver næste led i gården, som er den vestligste i Nytorp.

De bliver så fordrevet af tyskerne under krigen og det blev så endeligt for denne gård.

Gården lå et par hundrede meter vest for Fyrvej nr. 70. med hensyn til omtalte brand, så nævner tidligere entrepenør Henning Søndergård, at han har fjernet resterne af ejendommen i 1963 og at der ikke var nogen spor efter en brand. Dette bekræftes af en nabo Svend Jensen, søn af (Kræn Slagter) Jens Jensby Jensen. De var også fordrevet af besættelsesmagten og fik først lob at vende hjem i 1953, men da lå Tilsteds gård hen som ruin uden spor af brand. Men man siger jo tiden sletter alle spor, og årene, så der har måske været en eksplosion i krudtlageret og da det er fortalt af den familie der blev fordrevet fra stedet, har det vel en vis vægt. Men de kam af den grund ikke tilbage, der gjkorde derimod Kræn slagters med familie og da havde myndighederne lagt Tilsteds gård sammen med Kræn Slagters gård i Hansted, en gård op mod Fyrvej fra gammel tid kaldet "Brunbjerg" I dag hedder området Brunbjerg Skrænt. Kræn Slagters gård er for længst væk og jorden er udlagt til parcelhus byggeri. En gammel markvej fører vest om udstykningen direkte til den stejle gamle kystskrænt, her er der en vidunderlig udsigt ud over Hanstedresevatet, ind over Ræhr sø. Her ses dele af den gamle Karetvej langs Hansted Mølleå, her lå i gammel tid Hansted Vandmølle. Her Hansted mølle sad sidst 1700 tallet Mads Møller som fæster, Mygind nævner ham og hans navn står på møllens agre på matr. nr. 16 b.Møllens bygninger lå lige der hvor den gamle vej til Klitmøller slog et brat sving mod syd

Her på Brunbjerg står der bænke der næsten indbyder os til at sætte os ned og nyde udsigten over et stykke enestående natur, ind over Saubjerg og Sårup, og lade fantasien råde og tænke sig tilbage til dengang her var bådfart over det gamle stenalderhav, og senere da vandmøllen kværnede sin våde melodi.

Her i Brunbjeg boede omkring 1725 Anders Christensen, gården opgives af herremanden til efter den nye matricul, at være af hartkorn 1 tdr.5 skp. 2 fjk.2 alb. Bygningen med besætning er ganske slet , kan ikke drive sin jord, kan ej betale skatter eller landgilde, er færdig at qvittere af stedet af armod.

 

9.

Fyrvej nr.60. Bjørnebo.

Hanstholm børnehave er indrettet i en statshusmandsbrug, bygget i 1953, til Ingeborg og Anders Møller Fogh. De havde en søn der hed Hans og tjente i Margits hjem omkring samme tid. Der var også en pige der var døvstum, hun blev i øvrigt gift med en døvstum mand. Familien talte også 2 mindre piger, hvoraf den ene hed Ellen. Familien flyttede til Vogntoft ved Vestervig i 1956 og sælger her i Torp til Anna Marie oMg Knud Gregersen. Også denne ejendom bliver opkøbt af kommunen i 1967.Margit husker Knud Gregersen som gymnastikleder i Ræhr.

Fyrvej nr. 70.

Et statshusmandsbrug, er som nr. 60. opført på jord fra Gl. Torp, Til Anna Marie og Viktor Frost i 1953. 1967 bliver de to ejendomme eksproprieret af kommunen. Familien måtte drive jorden i 25 år og bo der i 10 år, men vi var kede af, at sælge oplyser Anna Marie, Viktor var i sin bedste alder, vi sagde nej, men så gik de om og købte Gregersens ejendom og Gl. Torp, senere kom de så igen og tog selv.

Ind imellem de to ejendomme ligger Hvedemarken, der indikerer, at og Hanstholm by også snuppet en bid af Nytorp

Under anden verdenskrig 1940 – 45, blev hele befolkningen i Hansted og det vestligste Nytorp i efteråret 1942 drevet fra hus og hjem af den tyske besættelsesmagt. Nogle, mest fiskere valgte at emigrere til Hirtshals, for at fiske derfra. Men de fleste blev genhuset i nogle kummerlige barakker, opført i det centrale Nytorp på sydsiden af Fyrvej, samt i Ræhr.

Der var 15 - 20 barakker i Nytorp, plus 40 barakker i det østlige Ræhr, også her på sydsiden af vejen.

Vi har også en skomager i 1890 vi ikke kan få anbragt. Han optræder som forlover sammen med købmanden i Torp.

Godtfolk og lidt af hvert

I Bogen " Bakken" om Ræhr, nævner Niels Søndergård kalkskrænten ved Karetvejen, Niels Juelsvej. Her har jeg sammen med Hans Holmgård hentet kalk til markerne i Nytorp i vinteren 1964. Ingen af os var bevist om vejens fine oprindelige brug.

Én dag var der faldet islag så vi ikke turde forsøge, at komme op ad Ræhr bakke. Vi valgte så at køre øst gennem byen og så ud på Thistedvej ad denne rute, det lod sig gøre, men vi kørte med det ene hjul ude i rabatten for at få bid. Ud for Ræhr bakke mødte vi Ejnar Fink med et læs staldgødning, der skulle op i marken nord for Thistedvej, han havde vovet forsøget, op ad bakken, men nu gik den ikke længere. Vi gjorde os kloge, skubbede, både forlæns og sidevejs og med megen møje og besvær kom han i gang i igen. Jeg havde nogle dages ferie, fra mig job som fængselsbetjent i Nyborg, og ville så hjælpe Hans, der nu efter faderens død samme vinter gik alene. Vi har tilbragt mange timer sammen i arbejde på gården, såvel denne vinter som senere, da jeg blev gift og var vendt tilbage til Thy.

Vi havde også tid til narrestreger selv om vi var voksne. En dag ville se hvem der kunne på mest fart på op ad bakken på Thistedvej. Vi skulle starte ud for Ræhr bakke om se hvad speedometret viste ud for indkørslen til Dams gård på bakken. Vi kravle så begge i Hans Volvo 444 og efterfølgende i vores WW. Jeg mener vi nåede op på små 100 km. Men Volvoen kunne lige klare 5 km. Mere end den mindre WW, mere forskel var der ikke.

Som barn var Hans er dag ved naboen, i én eller anden forbindelse udtalte konen, at hvis de skulle have bil skulle det være en Folkevogn, hvortil den frække knægt prompte svarede, at så skulle hun da sidde på bagsædet og køre, hun var ret kraftig. Så kom det lige så rask fra konen; Ka do kom hjem, din møge knægt af æ Holmgårds.

En anden af nabo havde en broget ko, og Hans udtalte da han kom hjem, at Kanstrups havde en tavlet ko. Det var også samme dreng, der havde fået eget spisebestik i stål og fortalte glad, at der rustfrit for stål.

Nabo sønnen Børge kom meget i hjemmet, det kunne ske, at en så sagde, så nu kommer Trofast, men det var positiv ment, det var et meget gæstfrit hjem. Det var dengang næsten alle landmænd fik sig en lille tohjulet kornvogn, der var flere fabrikater, en af den var en A B vogn, det blev hurtigt af Børge døbt som en abortvogn. En af naboerne var mælkekusken Chr. Fogh, ét af hans børn blev kaldt Manse, det er Fogh, der i mange har haft tømrerværksted ved barndomshjemmet. Den dag han skulle i " Kongens tjeneste " ringede hans om til Svigermor, og sagde, du kan sagtens, din dreng slap fri, hertil svarede Hans mor; nå den gang de kørte her forbi, udtalte Hans; Å hvem der havde været fri den skank, og kunne være taget med. Hans var hårdt mærket efter en børnelammelse som lille.

Men han ellers en humørbombe og en drillepind, en dag mens han gik der sammen med sin mor, kommer han en stille ind, uden hun hører det, hun er optaget af telefonen, den gamle væghængte, stille lister Hans ind og trykker gaflen ned, mor snakker videre, der gik lang tid inden hun bemærker, at der er stille i den anden ende, så opdager hun Hans. Å din drillepind.

Den første gang jeg besøgte familien i Torp, var en sommeraften i 1962, jeg var, vandt til den fede lermuld i Hørsted og regnede nok ikke rigtig det her flyvesand her så meget, vi kørte en runde og havnede i marken, og til min overraskelse opdagede jeg, at kornet stod mindst lige så godt her som i Hørsted, jeg fik siden revideret min opfattelse af jorden i Torp, der tåler sammenligning med de bedste jorder i Thy.

Blandt det Margit har fortalt om fra sit hjem, er de mange folk der var sving, sæsonmæssigt, Når roerne skulle luges, et udtryk jeg kun har mødt herude, jeg var vant til, at roer var noget vi tyndede, ( hakkede første gang ) og så ret hurtigt fik de en anden gang hakning. I Torp lugede de roerne, dvs. der kom nogle koner og børn der så kravlede og udtyndede roerne med klør fem eller en lille kort hakke, efter at de var hakket i busker.

Det er mit indtryk, et der her også var tale om lidt af et socialt projekt. Der blev foretaget er skånsom udtydning i den løse og sårbare sandmuld, og samtidig var der nogle fra småkårs hjem der tjente en ekstra skilling. Men jeg har ikke mødt det andre steder end her i Ræhr sogn. Har det mon noget at gøre med, at i samfund tæt på havet, i et vejrmæssigt barsk og voldsomt miljø, har man haft mere omsorg for hinanden og brug for alle hænder. Ligeså når kartoflerne skulle samles op, så kom koner og børn igen. Her er det mere genkendeligt fra min barndom forhold, vi var ofte en flok børn på gårdene der samlede op efter kartoffeloptager. Man aflønnede her i Torp, delvis i penge og delvis i naturalier, i kartofler og et stykke gris efter slagtning. Man byttede med fiskehandleren, der ofte fik fjærkræ i bytte. Det kender jeg også til fra Sønderhå, min mor byttere med fisk fra Ove Sø, med kyllinger som betalingsmiddel. Det ville blive kaldt for sort i dag, men det begreb var slet ikke opfundet dengang. Man byttede også ved efterårets tærskearbejde. Der var ikke penge mellem folk dengang.

Margit har fortalt om hvordan hendes mor sendte bær og rabarber med rutebilen til en frugthandler i Thisted, Da de senere fik bil tog hendes far det med på markedsdagen.

Margit har også berettet fra sin barndom, om skoletid og fritid. Men hun kan ikke mindes at have hørt om lærer Thingård og kone, der af andre omtales som Peter Vindjak og Maren Gummifrak, det lyder mærkeligt, at ingen af børnene havde hørt det. For havde de vist det, er det helt sikkert af Margits fætter Niels, kunne have anvendt navnet, for større uro og drillepind skulle man lede længe efter. Han skød til måls efter de små vinduer øverst i degnens dør, men ingen anede noget om skyld. Den vinter de gik til præst hor Ludvig Mehr, gav han samme mand flere grå hår.

En morgen havde han fyldt kakkelovnen helt op, og holdt den fyldt til præsten viste sig i døren, det gav varme i hele præstegården. En morgen havde samme Niels løsnet alle skruer i bordene i konfirmandstuen, så da man var godt i gang, med undervisningen, gav han dem et lille diskret puf og der lå hele menageriet på gulvet, bøger mm i et virvar. Mehr udbrød ! Er det nu dig igen Niels, Men han så meget overrasket og uskyldig ud, Han vidste ikke noget om nogen ting.

Men i Fætter Niels hjem, i Borup, ville Margit gerne være, sammen med ham og kusine Ellen, her var åbne døre og hjerteplads. Hun mener tante Hansine havde landets største stegepande, og hun mindes når den kom på bordet helt fyldt op med brasede kartofler. Hansine avlede en masse bær som hun solgte til frugthuset i Thisted. Så børnene blev sat til at plukke bær og hjælpe til. Bagefter fil de en en madpakke og saft i en flaske, så cyklede vi længere ud for at bade i én af de mange søer i det nuværende reservat. Vi fik tydelig besked, i må bade der i den og den sø og ikke i den anden, for der var huller i bunden. Margits far var ikke meget for alt denne rend i Sårup hos Aksel og Hansine, men det et godt og varmt hjem med hjerterum for alle der kom, og vi kom der gerne og delte maden fra landets største stegepande beretter Margit med varme i stemmen.

I frost vintre, og det var det altid, da vi var børn, så løb børnene fra Torp og Ræhr

på skøjter på Ræhr sø, og vi løb med en cykellygte på maven, sært vi ikke kom til skade, nar vi faldt og slog, skiftevis, hale og hoved. Så ved sengetid, traskede vi den lange vej, op ad bjerget op hjem, trætte og godt røde i kinderne.

En dag havde børnene bibel historie i Ræhr skole, det var om Abraham og Sara, samt Lot, ham hvis hustru blev til en saltstøtte da hun vendte sig og kikkede tilbage. Hun omtales ikke med navn i Bibelen. Degnen spurgte så en dreng i klassen om, hvad Lot hustru hed. Nu var der i sognet en mand, Chr Peter Jocefsen, der blev kaldt Lot, og hans kone hed Dorthea. Drengen svarer så, ud fra den viden han havde, at hun hed da Dorthe, der kom promte en lussing fra degnen, der tog det for frækhed, sådan gik meget ofte for børn fra lidt dårlige hjem. Når ikke degnen forstod dem rigtigt, og Peter Vindjak var ingen god lærer, men en dominerende type, her kommer jeg.

Én af naboerne til Margits hjem var Laurids Kanstrup, han kunne lidt af hvert, og blev sat til lidt af hvert. Skulle huset lappes lidt, kunne han klare det, lidt kloakering blev han også sat til. Laurids var ekstra arbejder ved flere naboer. Også på kirkegården hjalp han til, når Karl Kristian Tobiasen skulle have kastet en grav og hakket sig gennem den hårde kalkflint, sendte han bud efter Laurids Kanstrup.

Når vi nu er på kirkegården mindes jeg engang præsten havde aftalt en begravelse, en dag det ikke passede graverens mor, Martine. Det lod hun så den arme præst vide, at nu gik det denne gang, men det skulle han ikke prøve en gang til. Nu var Martine vel ikke den nemmeste at komme om ved, men klogt af præsten var det nu heller ikke. Graveren er den vigtigste af kirkens personale, så det er afgørende vigtigt, at han er med hele vejen rundt. Én anden af præsterne, ham der var præst da Kristian Holmgård skulle begraves, kom anstigende med en tommestok og målte ud til graven, og fandt at den ikke skulle være større end tilfældet blev. Det er nok den mindste i provstiet, det er ganske uhørt, at præsten midt i 1900 tallet blander sig i sådant. Men siger også lidt graverens format, en mere myndig graver ville have meddelt præsten, at det var uden for hans område.

En anden historie der blev fortalt, var om landmanden hvis ejendom lå lidt højere i terrænet en nabo, men ret tæt på, så tæt at hans møddingsvand mm løb over til naboen. Ja naboen hævdede at, hvis han lukkede en dør op i begge sider, så løb det ind af den dør og ud af den anden. En påtale gjorde ingen gavn, manden svarede blot, at med vand havde det nu altid været sådan, at det løb nedad.

Manden havde særdeles godt held med de hjemlige sysler, konen var gravid næsten konstant, det fik en nabo til at udtale, du skulle ingen kone have. Undrende kom svaret til bage, ingen kone, jo jeg skulle have haft to, min kone er så frugtbar, at hun bliver gravid blot jeg sætter mig på sengekanten.

En af dem der i en periode færdedes en del på Fyrvej var Wolle Kirk. Wolle havde en tid to gårde, " Pinsvejsten" i Hansted og gården på Niels Juels vej i Ræhr, ( omtalt som Lars Bunks gård " Wolle var ikke helt almindelig. En dag kom han farende på et landbrugsredskab, jeg husker ikke arten, har fået det refereret, men Wolle falder af og får tømmen om halsen og bliver slæbt et stykke vej, men redder livet og rejser sig med ordene" Min time var ikke kommet endnu". På deres gamle dage, efter hjemkomsten til Danmark boede Birthe og Wolle en tid i Skyum og vi traf dem af og til. Men han hostede ganske forfærdeligt, så hans hjemmeavlede tobak, har nok ikke været særligt sundt. Men en sprøjs fyr var han stadig og hans grav på Sundby kirkegård er lige så særpræget.

Ved udarbejdelsen af hvem der boet hvor og hvornår, er det baseret på tinglysninger og samtaler med lokale folk. Der kan nævnes Marie Sørensen, Ræhr, forhen Nytorp. Gerda Marquadsen Ræhr. Børge Jensen Nytorp. Anna Marie Frost, Hansted. Børge Andersen Hansted. Samt hvad min kone, Margit kan huske og det er slet ikke så lidt.

Skulle jeg have glemt en kilde så undskyld.

Det var så hvad der i efteråret 2011 blev samlet sammen fra mange forskellige kilder på lokalhistorisk arkiv og forskellige bøger fra bibliotek om voldsteder og herregårde. Tinglysninger og folketællinger fra 1800 tallet, sammenholdt med hvad folk i og fra Nytorp kan erindre. Da Torp, som det kaldes i daglig tale, er en del af Ræhr sogn, vil der være mange tråde til Ræhr, specielt fra Nørtorp hovedgård.

Det er som at samle et stort puslespil, en kommer store brikker, andre med små brikker, der så til sidst giver et samlet billede. Nu skal det hele ses efter med kritiske øjne i det nye år.

I dag den 24 januar læser jeg i avisen at Børge Andersen, forhen Gl. Torp er død, han var én af dem, jeg havde planer om at besøge, for om han måske lå inde med mere end det stof jeg fik gennem telefonen. Men det sker hver gang man samler historie sammen, så er der noget der kommer ufortalt med i graven.

Hørdum i januar 2012. Egon Johansen.

Da herremanden lagde sin fæstebonde i seng

Det er lørdag, det er en sommer og sol over landet, der er også sol over borgbankerne ved Gammeltorp. Her på den, nu fredede banke, der hæver sig flere meter over den gamle stenalderhavbund, der strækker sig fra de høje skrænter mellem Nytorp og Sårup. Her lå Valdemar Atterdags gamle borg, der var tænkt som en fremskudt bastion, for at markere kongemagten, her i denne afsides liggende provins.

Borgen lå omgivet af vand, mod nord og øst voldgrave og mod syd og vest Nørtorp sø, søen blev i sandflugtens dage fyldt op med sand og er i er i dag kun en flad eng, og den eneste voldgrav er den smalle Hansted Mølleå, der fra Ræhr sø løber mod havet og engang leverede energi til Hansted mølle.

Solen skinner og over mit hoved jubler lærken over at det endelig er blevet sommer, alt imens jeg vandrer på voldene og lader blikket dvæle ved det noget lavere terræn i midten hvor borggården var. Det var her Von Pagelsen pryglede sin fæstebonde så slemt, at han måtte lade ham bære ind i et sengekammer på borgen.

Hanne Mathiesen beretter i den, Den gamle herregård, om fæstebonden Jens Christensen på Tousgård der var mødt på Nørtorp, da han ikke mente at kunne klare sin forpligtelse over sit herskab og ville forhandle om en mere lempelig ordning.

Men det ville Pagelsen ikke høre tale om og bonden gik til sin vogn med ordene, så må det går med gården som det kan. Pagelsen kaldte ham tilbage, men bonden piskede på hestene og kørte ud af gården, men fortrød og vendte tilbage igen.

Nu var Pagelsen godt ophidset og pryglede bonden med sin stok, så han blev liggende på gårdspladsen. Nu var Pagelsen nok alligevel blevet betænkelig og lod et par karle bære bonden ind i et sengekammer på borgen. Senere kom fæstebondens bror Niels Baun fra Hesseldahl og hentede Jens Christensen.

Hans August Von Pagelsen var en hidsigprop, der var flere sager mod ham, men de løb ud i sandet, når det kom til stykket, almuen turde ikke vidne imod ham og kunne mærkeligt nok ikke huske noget om den pågældende sag.

Pagelsen var en snob, her passer udtrykket, når skidt kommer til ære. Hans borgerlige navn var kun Paulsen, men det lod han omskrive til Von Pagelsen.

Så vidt Pagelsen, nu jeg går videre, nu da jeg har fået lov til at besigtige området og knipse nogle billeder af stedet, hvorfra hele historien om landsbyen Nytorp har sit udspring. Her lå efter borgens fald, kort for år 1800, to gårde, gård nr. 1 og gård nr. 2.

De to gårde lå samlet om en fælles gårdsplads, men efter en brand i 1903, blev den ene, Nørtorp, flyttet op til en position, der i dag har adr. Fyrvej 55. Lokalt omtalt som ajes gord eller statens gård. Den anden gård, der blev omtalt som Gl. Torp fik nyt stuehus efter branden, mens laden opgives at være fra ca. 1800.

Borgen var i så ringe stand, at den nye ejer kort før år 1800, Jørgen Søgård byggede ny beboelse ved ladegården.

Så tog Søgård fat på udstykningen og skabte med hjælp fra anden side landsbyen Nytorp. Overleveringen vil vide at Søgård selv pløjede alle skel, så de nogen steder lidt skæve skel skulle så være et resultat af de mange lidkøb på en lang arbejdsdag. En meget driftig mand har han været, og han sørgede for at hans børn kom til at sidde i flere af de nye hjem i Torp, på de gamle kort ses da også børn og svigerbørns navne på de oprindelige matrikler.

Den gamle borg, eller Herregård var kendt for at være den første der drev Hollænderi, dvs. mejeridrift. Den sidste herremand på Nørtorp, Mygind lagde op til en klædefabrik, men kom vist aldrig rigtigt i gang. Nørtorp var økonomisk i knæ, ødelagt af sandflugt, og så er det dyrt at skulle leve som herremand.

Netop i dag bringer Nordjyske en artikel om Nytorp bonde, Jens Chr. Sørensen og hans studeavl, der ses også i regnskabet fra den gamle herregård om indkøb af staldstude.

Dette er en lille smagsprøve på den indsamlede historie om Borgen " Nørtorp" der blev til landsbyen Nytorp med egen købmand og smed. Ovennævnte Jens Chr. mor Marie har i øvrigt, sammen med flere, været behælpeligt med at sætte folk og gårde rigtigt sammen.

 

Hørdum sommer 2012.
Egon Johansen.

Hørdum sommer 2012.

 

Herregården " Nørtorp" der blev til landsbyen Nytorp.

Torp, der betyder samling af gårde, er opstået ved en udstykning af den gamle borg under skrænten på en banke ud mod det gamle stenalderhav. Men det ved de fleste af jer borgere i den " Nye samling af gårde/huse, der opstod da Jørgen Søegård fra Nebel overtog den gamle gård og egenhændigt pløjede alle skel til de nye gårde og ejendomme i det, de gamle i daglig tale omtalte som Torp.

Undertegnede har gennem er stykke tid samlet og nedskrevet historien om Torp, ikke sådan at alt er fortalt, ingen kender det hele, men alle ved noget, og dette noget har jeg forsøgt at samle til en helhed. Der vil være noget som er gået i glemmebogen, noget vil efterfølgende dukke op.

Min indfaldsvinkel, min interesse for Torp, er den, at jeg i 1962 mødte en pige fra Nytorp og hun blev i 1964 min kone, nemlig Margit Holmgård fra den gård der i dag har adr. Fyrvej 2 og ejes af Birthe og Karl Laurids Sørensen. Sidstnævntes mor Marie har været behjælpeligt med at sætte navne og hjem rigtigt sammen. Jeg havde dem liggende fra tinglysninger, men hvem boede hvor. Så jeg har siddet med Marie i hendes stue, sammen med Gerda Marquardsen og sat puslespillet sammen. Ligesom jeg har hjemsøgt Børge Jensen Fyrvej 10, Børge er den eneste der er tilbage fra det Nytorp jeg kendte fra "Gamle dage." Jeg har også talt med Anna Marie Frost og nu afdøde Børge Andersen. Forhen Gl. Torp.

I de første år, mens Margits mor Ane havde gården og også i de første år mens Hans Holmgård var der, kom vi meget til Torp og jeg har arbejdet meget i Torp sammen med Hans og kendte dengang en del af folkene i Torp, særligt de nærmeste naboer. Historien om Torp er en del af Margits historie og dermed mine børns historie og det var grunden til at jeg begyndte, og nu vil jeg godt dele denne historie med andre interesserede. Jeg havde vel nok håbet, at Thistedposten eller Hanstholmposten ville have bragt det i nogle afsnit, men det var ikke godt nok for Villy Dahl. Nu bliver det så afleveret til nogle enkelte i lokalområdet, så må de lade jungletrommerne lyde.

Egon Johansen, Legindvej 13, Hørdum, 7752 Snedsted 97.93.66.35.