Thisted Kommunes §7 arkiv

LATK1aMed Thisted Kommunes vedtagelse af arkivinstruks den 19. april 2007 skete der en ændring af kommunens praksis omkring forvaltning af arkivalier. Den væsentligste ændring var oprettelsen af et såkaldt paragraf 7-arkiv – navngivet efter arkivlovens paragraf 7.

Det indebærer, at kommunen afleverer sine ældre arkivalier til sit eget paragraf 7 arkiv, der i forhold til forvaltningen af arkivalierne har samme status, som det statslige arkivvæsen ville have haft, hvis arkivalierne var blevet afleveret dertil. Det er Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, der varetager de funktioner, der er knyttet til paragraf 7 arkivet.

LATK fungerer både som rådgiver i sager vedrørende kommunale arkiver og som formidlende arkiv i relation til de kommunale arkivfonds, der allerede er afleveret - og bliver afleveret i fremtiden.

I denne afdeling af Lokalhistorisk Arkiv hjemmeside er der adgang til de værktøjer, den arkivansvarlige har brug for i dagligdagen i form af vejledninger og lovstof mm.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler