Leksikon
Kilder: Stefan Emkjær: "Stikkerdrab" (Aschehoug 2000). "Politik, modstand, befrielse", revideret udgave af "Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor" (Politikens Forlag 1979).
Algang og Alsang. To sangforeninger i Aalborg arrangerede juli 1940 det første alsangsstævne i Danmark og 1. september samme år sang hele landet med. Der var stor tilslutning til arrangementerne, hvorfra der blev sendt telegrafiske hilsener til Kongen, og var det første sikre udslag af en national vækkelse. Og algangen året efter – 10 km på 90 minutter – var et forsøg på at knytte sig til alsangens succes.
Allieret overflyvning. Bombetogter, mineudlægnings-operationer, flyvninger med våben til Danmark og Polen, angreb på mål i Danmark og patruljeflyvninger. Samtlige arter af missioner blev under hele krigen udført af det britiske luftvåben RAF, mens USAAF, det amerikanske luftvåben, først fra 1943 foretog bombetogter via Danmark. Fra maj 1944 deltog USAAF også i våbenforsyningerne til den danske modstandsbevægelse. Takket være 418 vellykkede operationer lykkedes det at få ca. 700 tons forsyninger til Danmark. Op mod 300 allierede fly styrtede ned i eller ved Danmark. Antallet af nedstyrtninger steg år for år – i 1944 flere end 100 – i takt med den stigende allierede luftoffensiv.
B.B.C. (British Broadcasting Corporation). Den første danske udsendelse fra B.B.C. I London blev sendt 9. april 1940. Det var en sympatitilkendegivelse fra Storbritannien. Fra april 1940 til maj 1945 sendte den danske sektion i B.B.C.s europæiske afdeling udsendelser beregnet for danske lyttere. De var vigtige i dobbelt forstand: De bragte håb om, at Danmark med tiden ville blive befriet og opildnede således til voksende modstand og bestræbte sig på at bringe så mange nyheder og facts som muligt om, hvad der skete i Danmark og i resten af verden. B.B.C. sørgede således for, at Danmark ikke var fuldstændig afskåret fra den frie verden – selv når det så allerværst ud.
Bennike, Vagn. Militærmand. Ledede fra marts 1943 jernbanesabotagerne i Jylland efter opfordring fra Den lille Generalstab og blev fra sommeren 1944 også udnævnt til Jyllandsleder af Frihedsrådets Kommandoudvalg.
Best, Werner. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark fra 5.11.1942 og til kapitulationen. Best er af og til romantiseret som gentleman i en krigstilstand, men reelt var han ideolog og bar også ansvaret for visse terroraktioner i Danmark. Han var kommet til Danmark for at bevise over for Berlin, at han kunne pacificere danskerne uden brug af vold. I dag kan vi se, at hans forståelsespolitik var dømt til at mislykkes. Han mistede gradvis sin betydning. Kendetegnende for den tyske fredsbesættelse var også, at Best, der i Tyskland bar titel af SS-Obergruppeführer, i Danmark fik forbud mod et anvende denne titel.
Buhl, Vilhelm. Blev ved statsminister Thorvald Staunings død leder af samlingsregeringen frem til november 1942, da tyskerne krævede ham fjernet, og blev efter krigen leder af befrielses-regeringen. Buhl blev mest kendt for sin modstand mod modstandsbevægelserne, hvis aktioner han udtalte sig imod. Han var som sådan et billede på en politiker, som ville have, at ro og orden skulle præge landet, men han stod selv med sin person i vejen for, at fredsbesættelsen kunne komme til at fungere optimalt.
Dansk Ungdomssamvirke. Samvirkets mål var at dæmme op for et nazistisk propaganda-felttog over for ungdommen. Den almindelige opfattelse var, at især ungdommen ville være svagt rustet over for et nazistisk propaganda-felttog. Begyndte sin virksomhed sommeren 1940 med tilslutning af fem partiers ungdomsorganisationer og en række upolitiske foreninger. Desuden var der i købstæder, stationsbyer og større landkommuner dannet ca. 60 lokale samarbejdsudvalg. Deres tal nåede i maj 1942 op på 293, og det var på dem, hovedoparten af Dansk Ungdomssamvirkes praktiske arbejde hvilede. Det drejede sig om møder, studiekredse og andre arrangementer med nationalt og demokratisk præg.
Departementchefstyret. "Departementchefstyret" har man kaldt det "styre" af embedsmænd under ledelse af ministeriernes departementchefer, der indrettedes efter 29. august 1943, og som bestod indtil Befrielsen. Om noget styre i forfatningsmæssig forstand var der ikke tale, men om en improviseret ordning, der tillod opretholdelse af dansk administration, uanset at konge, regering og rigsdag var ophørt at fungere, og at alt politisk samarbejde mellem Danmark og Tyskland var afbrudt.
DNSAP. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti var et af op mod 30 forskellige partier i Danmark med nazistisk islæt. Partiet, der opnåede hen mod 31.000 stemmer ved valget i 1939 og i 1943 43.000, nærede kritikløs beundring for Hitler-Tyskland og havde også f. eks. antisemitismen på sit program. Omkring 40.000 danskere var i partiets levetid medlemmer under dyrlæge Frits Clausens ledelse. DNSAP var en direkte efterligning af det tyske nazistiske parti, NSDAP, fra hvilket det hentede sit navn, hilsen (den oprakte arm) og hagekorset som symbol.
Eureca. En lille transportabel ultrahøjfrekvens radiosender kombineret med modtager. Apparatet kunne opstilles på modtagepladsen (våbennedkastninger) og med ringe risiko for fjendtlig pejling lede den anflyvende maskine frem til det ønskede punkt – også i "dårligt" vejr. Apparatet gav tillige mulighed for gensidig kontakt mellem maskine og modtagehold under anflyvningens sidste del og kunne derved sikre begge parter mod fejltagelser. De første eureca-apparater kom til Danmark i begyndelsen af 1944 og var virksomme på mange pladser - ikke mindst i Thy og på Mors - i vinteren 1944-45. Herudover etableredes i Jylland faste eureca-stationer til brug for de allierede bombemaskiners navigation under indflyvning over dansk territorium (nedkastninger, minelægninger i danske farvande, bombeangreb på Nordtyskland).
Folkestrejker. Folkestrejke var besættelsestidens udtryk for en generalstrejke, hvori ikke blot arbejderne, men også funktionærer, tjenestemænd og handlende deltog. Også betegnelser som bystrejke eller almindelig strejke eller nationalstrejke anvendtes. Udtrykket folkestrejke anvendtes første gang i det illegale "Land og Folk" 22.8.43, hvori det om bystrejken i Esbjerg hedder: "Dette var altså mere end en generalstrejke i almindelig forstand. Det var en folkestrejke". Begrebet har med sine tydelige associationer til 30´ernes folkefrontspolitik et klart politisk idéindhold. Men hverken i august 1943 eller under folkestrejkebølgen i 1944 stod hele folket bag strejkebevægelsen. Mange var passive, og andre modvirkede direkte – først og fremmest myndighederne, organisationslederne, pressen og politiet.
Frihedsrådet. Rådet blev oprettet i september 1943 med deltagelse fra flere centrale modstandsbevægelser. Tanken var at skabe et fælles fodslag i sabotagen mod besættelsesmagten. Frihedsrådet udsendte en del proklamationer og forsøgte at etablere sig som det kæmpende Danmarks lovlige regering, og Rådet opnåede også anerkendelse af de – ikke med Danmark – allierede. Rådet bestod af skiftende medlemmer i takt med, at de enkelte medlemmer måtte flygte eller blev taget af besættelsesmagten. Ved Befrielsen fremstod Frihedsrådet som moralsk sejrherre, en position rådet ikke formåede at konvertere til politisk magt ved valget i oktober 1945. Måske fordi de var gået ind i befrielses-regeringen med de gamle politikere, der dygtigt genvandt fordums magt.
Frikorps Danmark. I 1940 påbegyndte Waffen SS hvervning i Danmark i samarbejde med DNSAP og med hjemmetyskerne. I oktober 1940 oprettedes et tysk hvervekontor i København. Indtil udbruddet af den tysk-russiske krig blev de frivillige indsat i SS-Standarte (regiment) "Nordland", der dels bestod af tyskere, dels af danskere og nordmænd. 28. juni 1941 oprettedes desuden "Frikorps Danmark", der adskilte sig fra "Nordland" derved, at det var en rent dansk enhed og førte dansk flag. Om den danske regerings stilling til frikorpsets oprettelse herskede nogen uklarhed, idet regeringen vel ikke stillede sig bag hvervningen, men dog efter tysk henstilling gav tilladelse til, at officerer trådte uden for nummer for at gøre tjeneste i korpset. Mod krigens slutning optog også Værnemagten en dog ret ubetydelig hvervning i Danmark. Det samlede antal danske statsborgere (incl. hjemmetyskere) der gik i tysk krigstjeneste, anslås at ligge omkring 7.000.
Frøslev-lejren. I et forsøg på at forhindre, at tyskerne deporterede deres danske fanger til koncentrationslejre i Tyskland - det skete i stigende omfang gennem efteråret 1943 - og for at få dem, der allerede var deporteret, ført tilbage til Danmark, foreslog Udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen i begyndelsen af 1944 tyskerne at etablere en særlig lejr i Danmark. Lejren blev anlagt i Frøslev Plantage nær Padborg. Administrationen af lejren, herunder forplejningen, blev varetaget af det danske fængselsvæsen, mens bevogtningsmandskabet var tysk. Lejrens kapacitet var 1.200 fanger. I august 1944 blev den taget i brug, da ca. 750 fanger overførtes fra Horserød - den nordsjællandske baraklejr, hvor danske kommunister var blevet interneret i 1941. Tyskerne genoptog deporteringen af fanger til Tyskland, selv om det havde været en forudsætning fra dansk side for at medvirke til Frøslev-lejrens etablering, at denne trafik ophørte. Efter Befrielsen blev Frøslev-lejren anvendt under navnet "Faarhus-lejren" til at internere folk, der anklagedes for landsskadelig virksomhed.
Generalstab, den lille. "Den lille generalstab" har man kaldt en lille kreds af officerer, der efter 29. august 1943 dannede en medarbejderstab for hærens øverstkommanderende, general Ebbe Gørtz. Da Gørtz i december 1943 traf aftale med Frihedsrådet om en sammensmeltning af modstandsbevægelsens og hærens militærgrupper under Frihedsrådets ledelse og herigennem indlede et samarbejde med modstandsbevægelsen, blev "Den lille generalstab" et vigtigt bindeled mellem Gørtz og modstandsbevægelsen. Stabens arbejde lededes af kaptajn V. Hjalf, assisteret af kaptajnerne S.P. Schjødt-Eriksen, P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup og M. N.M. Amstrup. Schjødt-Eriksen fik den vigtige – og senere meget omstridte – opgave at skabe en organisation til fremskaffelse, fordeling og transport af våben ud til modstandsgrupperne. Denne fordeling – efter manges opfattelse mangel på fordeling – trak lange spor i efterkrigstiden.
Generator-bil. Da Danmark ved Besættelsen praktisk taget blev afskåret fra tilførsler af benzin, blev de små lagre forbeholdt læger og anden livsvigtig kørsel. Til erhvervskørsel kunne man få tilladelse til at køre med "gengas", en generator ("kakkelovn") monteret bag på bilen, hvori man fyrede med bøgeklodser.
Gestapo. Var den almindelige betegnelse i Danmark for det tyske politi, men herunder hørte også kriminalpolitiet – Kripo. Kripo og Gestapo udgjorde tilsammen Sipo – det tyske sikkerhedspoliti.
Henrettelser. Danske myndigheder nægtede konsekvent at indføre dødsstraf for deltagelse i modstandsarbejde, og indtil august 1943 lykkedes det også at afværge, at tyskerne foretog henrettelser. 28. august fandt den første henrettelse af en dansk modstandsmand sted, og ved Befrielsen var i alt 193 tyske dødsdomme blevet fuldbyrdet.
Hipo-korpset. Hipo er en forkortelse for tysk Hilfs-Polizei. Det dannedes efter politiets arrestation 19. september 1944 og havde til formål at bekæmpe illegal virksomhed og udføre terrorhandlinger. Hipokorpset gjorde sig især berygtet ved sine gadepatruljer, der ofte uvarslet åbnede ild mod tilfældige forbipasserende, men det tog også på andre områder rundt om i landet del i den almindelige tyske terrorvirksomhed og tortur mod danske fanger.
Jakobsen, Frode. Han tog i 1941 initiativ til at danne modstandsorganisationen Ringen, der var en apolitisk bevægelse. Han blev den drivende kraft på mange områder og var således med ved dannelsen af Frihedsrådet og ved de fleste vigtige forhandlinger her. Han blev ved Befrielsen minister uden portefølje med ansvaret for modstandsbevægelserne. Herved kom han til at bære ansvaret for undersøgelserne af stikkerlikvideringerne. Det var et ansvar, der hvilede tungt på ham.
Mørklægning. Straks 9. april 1945 indførtes mørklægning i Danmark som i de krigsførende og de øvrige besatte lande. Alle ruder skulle være dækket af mørke gardiner, gadelygter afskærmedes, og bil- og cykellygter havde kun smalle lyssprækker fri. Formålet var at vanskeliggøre "fjendtlige" flyveres navigation.
O.T. Organisation Todt var ikke et terrorkorps – Todt er et navn og skal ikke forveksles med det tyske ord for død – men et korps der blev indsat ved større befæstningsarbejder som i Thy og ved den jyske vestkyst. Hovedbeskæftigelsen var transport. Det var normalt ikke uniformeret eller bevæbnet.
Stikkerlikvideringer. Stikker er den almindelige betegnelse for politikorpsenes meddelere, men under den tyske besættelse brugtes ordet i Danmark og andre besatte lande om meddelere til det tyske politi. Stikkerlikvideringer måtte kun foretages, når ledende instanser havde givet ordre på grundlag af en prøvning af hver enkelt sag. Efter politiets arrestation 19. september 1944 bistod det illegale politi ved dette undersøgelsesarbejde. I alt anslås likvideringernes antal at ligge omkring 350. Enkelte fejltagelser har man ikke kunnet undgå. Likvideringerne har i mange år været tabu i den offentlige debat - "det var jo krig" - men er i de senere år taget op af yngre historikere uden berøringsangst over for begivenhederne under krigen.
Sysselleder. Inden for DNSAP havde man administrativt opdelt landet i 18 sysler, og udnævnelsen til sysselleder var partiføreren ansvarlig for. Syssellederen sad f. eks. i det nazistiske partis såkaldte Storråd.
Toldstrup, Anton Jensen. Blev fra årsskiftet 1943/44 engageret i det illegale arbejde og blev allerede fra marts leder af nedkastningerne i Jylland under Flemming Juncker. Da Juncker måtte rejse, indsatte han Toldstrup og Bennike (se denne) som ledere til at tage over uden en egentlig ansvarsfordeling. Der opstod da også hurtigt gnidninger mellem de to. Toldstrup oparbejdede en meget professionel organisation, holdt træningslejr på Venø og var samtidig leder af Region 1 – det nørrejyske område.
Værnemager. Ordet knytter sig mest til de danskere, der økonomisk samarbejdede med tyskerne under krigen.