THISTED OG THY FANGET I EN TIDSLOMME I 1936

En guide til filmen "Thisted i 1936"

del 1

del 2

 

Mennesket sætter sig spor i historien. De fleste spor udslettes, og de tilbageblevne udviskes eller glemmes helt.

1 1971 dukkede et sådant glemt spor op i form af en medtaget film, der er optaget i Thy i 1930´erne.

Filmen blev fundet af lærer Karsten Toft hos en marskandiser i Østerild. Den gemte sig i en gammel filmoptager, der sandsynligvis stammede fra boet efter biografejer Georg Pors Senere blev der fremstillet en kopi, som ved flere lejligheder er blevet vist i begyndelsen af 1980´erne. 

Ved hjælp af de lokale aviser lykkedes det at tidsfæste optagelserne til maj 1936. Måske er enkelte af optagelserne fra skolerne lidt tidligere og efterfølgende klippet ind i den færdige film. Men hovedpar­ten af filmen er en del af den "Thisted‑film", der havde premiere 2. pinsedag 1936 i Royal Teatret.

Den originale "Thisted‑film" varede en lille time. Filmkopien, der blev fundet i 1971, var kortere. Men efterfølgende er den sidste del af den originale film fundet og tilføjet denne videokopi. Det drejer sig om afsnittet fra ”de offentlige kontorer”. Og herunder nogle scener fra et byrådsmøde. Når de var blevet klippet ud, havde det en særlig historie. Byrådet ville ikke give en forhåndsstøtte til filmfotograf Månsson, der optog tilsvarende film i andre byer og nu altså var kommet til Thisted og Thy. Byrådet ville først se det færdige resultat. Virksomheder og forretninger i Thisted spyttede derimod i bøssen – og kom med i filmen.

”Månsson-filmen” har siden genopdagelsen hos marskandiseren i Østerild for over 30 år siden opnået en nærmest mytologisk karakter. Det er ikke noget filmisk mesterværk, så langt fra, men den har noget, der måske har større værdi anno 2003. Den har indfanget Thisted i en tidslomme - før verden gik rent af lave. Fra en moderne tid ser vi ind i en anden tid – hvor verden også var moderne. Vi ser både noget fremmed – og noget genkendeligt. Det er denne afstand i tid og dette paradoksale nærvær, der gør de stumme billeder så fascinerende at følge.

”Thisted-filmen” er enestående i en anden sammenhæng. Mens byer og egne landet over var emnet for en lang række film op gennem det 20. århundrede, så er det kun få film, der er optaget i Thisted og Thy i samme periode. Der er Månsson-filmen fra 1936, turistforeningens film fra 1946 og Thylands Rapsody fra 1955 af Jens Steffensen.

Det er det hele. 

I forbindelse med re-premieren på Thisted-filmen i 1980´erne – og med udgangspunkt i billeder fra filmen – udgav Amtscentralen ved Anders Schousgaard, Karsten Toft og Svend Sørensen en bog om Thisted i 1930´erne. Det er en revideret tekst fra denne bog, der her fører video-seerne anno 2003 gennem Thisted og ”Thisted-filmen”:

 

  

Med toget til Thisted

Vi kører med toget ind til Thisted. Året er 1936.

Landets statsminister hedder Stauning og er socialdemokrat. Thisteds konservative borgmester hedder Søren Bjerregaard, der er den politiske leder af en by med godt 8.000 indbyggere.

Togrejsende fra København har været undervejs i over 10 timer. De har skiftet tog, haft ventetid og sejlet med færge over Storebælt og Oddesund. Men året før varede rejsen endnu længere, fordi broen ved Lillebælt endnu ikke var færdig – og det kostede en ekstra færgetur.

Togrejsen fra København til Thisted var kendt i hele landet. I "Blæksprutten" var der f.eks. to tegninger med teksten "Hurtigtogets ankomst til Thisted". Første tegning viser et ungt par med en baby ved afrejsen fra hovedstaden. På anden tegning er ægteparret ankommet til Thisted ‑ parret er blevet ældre, og babyen er blevet en stor dreng.

Næsten tre timer efter afgangen fra Struer kører toget ind på Thisteds jernbanestation. Stationsbygningen er allerede af ældre dato. Den stod færdig samtidig med Thy‑banens åbning i 1882. Men udviklingen går videre. I dette år, 1936, er der allerede truffet beslutning om at opsætte de første blinklys langs Thy‑banen. Og man er så småt begyndt at anlægge bro over Oddesund.

 

Rundt i Thisteds gader

Vi kører i bil ind gennem Thisted. Selv på langtur må man køre ind gennem byen. Først i begyndelsen af 1950´erne blev Kystvejen uden om byen anlagt.

Påklædningen har forandret sig. Men ellers ligner denne del af Vestergade sig selv, bortset fra benzintanken ‑ og priserne! Dengang kunne man købe 1 liter benzin for godt 30 øre, det samme som en øl kostede, og i forretningen kunne man få et fjerdingspund kaffe for 50 øre.

Bilen kører videre ned ad Vestergade. Det måtte man dengang. Men allerede året efter (1937) mente politiet, at der var så megen trafik, at det var nødvendigt at ensrette trafikken fra Store Torv til Frederiksgade.

Bygningen til højre blev i 1899 overtaget af den nystiftede Vestergades Brugsforening. Før den tid var der hotel. Bygningen blev nedrevet i 1966 for at give plads til gadeudvidelse. I dag finder man Kvickly på dette sted.

Store Torv hed oprindelig kun Torvet. Det har gennem tiden været byens midtpunkt. Bag bilerne skimtes "KAMP". Her kunne man i 1936 købe en damehat for 2,25 kr. og en spadseredragt for 27,50 kr.

Bag Hotel "Skandinavien" ligger byens nyeste biograf, Royal‑Teatret. I disse dage gik "Snushanerne" med Ib Schønberg og Arthur Jensen. Filmen gik for fulde huse, så spilletiden måtte udvides fra de planlagte to dage. I "Thisted Socialdemokrat" skrev anmelderen: "Der var en farlig Masen for at komme ind, saaledes er Situationen jo oftest, naar dansk Film er paa Torvet".

Snart skulle biografen få endnu en succes, nemlig ”Thisted‑filmen” der havde premiere i pinsen. På en dag blev den set af 800 mennesker. Billetprisen var 70 øre for voksne og 35 øre for børn.

Allerede på det ældste kort over Thisted fra ca. 1670 var Storegade byens hovedgade. I 1971 blev den omdannet til gågade.

Til venstre i billedet ses apotekets søjler, der igen er kommet til ære og værdighed. Kiosken kunne tilbyde tre lokale aviser. Man kunne også få en af aviserne bragt i tre måneder for 4,50 kr.

Længere nede ad gaden ligger hotel "Thy", hvor der havde været gæstgivergård siden 1873. Bag hovedbygningen var der teatersal og stald, der blev brugt til modtagelse af de mange kreaturer, som dengang blev ført til Thisted. Kommunen købte i 1946 hotellet for at skaffe areal til parkeringsplads. I 1955 forsvandt de sidste dele af hotel "Thy" fra den nuværende J.P. Jacobsens plads.

Der ligger sikkert en kuldamper i havnen i færd med at losse. Det gjorde der næsten hver dag. Kullene blev kørt hen i store dynger, før de blev bragt ud til kunderne. Gasværket og elværket samt de store industrivirksomheder var de største aftagere.

Kul var også det vigtigste brændsel i de private hjem. Kakkelovne var derfor en handelsvare af betydning. For den arbejdsløse var det måske nødvendigt at købe en brugt kakkelovn hos Aage V. Kjær for 20 kr.

Ved arbejdsanvisningskontoret i Thisted Amt var der den 15. maj 1936 tilmeldt i alt 465 arbejdssøgende personer (441 mænd og 24 kvinder). Arbejdsmændene og havnearbejderne havde den største arbejdsløshed, nemlig 150, mens der var 126 arbejdsløse landarbejdere.

Thisted er vokset op omkring en landingsplads.

Da havnen blev bygget i 1840, kom der for alvor skub i udviklingen. 

Omkring 1870 havde byen udviklet sig til at være Jyllands fjerdestørste søfartsby.

Forudsætningen for denne fremgang var, at der skete en omlægning af handelsvejene som følge af havets gennembrud ved Aggertangen i 1825.  

Før den egentlige bebyggelse hed Østerbakken "Bjerget". I folkemunde blev den også kaldt "Rakkerbakken", sikkert fordi rakkerne holdt til her.

I 1963 blev en del af husene på venstre side af vejen samt det yderste hus på højre side fjernet for at give plads til hovedvejen.

Sammen med Storegade er Nørregade det gadenavn, der først nævnes i kirkeregnskaberne. Husene i Nørregade er de ældste i Thisted. Selv om der er sket fornyelser og ombygninger, så har mange af husene en byggestil, der stammer fra 1700‑tallet.

Den øvrige del af det ældste Thisted omkring Nytorv og Havnestræde blev ødelagt af en omfattende brand i 1818.

Kørebanen var belagt med brosten.

I første halvdel af 1800‑tallet gjorde amtmand Gerhard Faye en stor indsats for at få gaderne belagt med brosten. Efter 1. Verdenskrig blev der mange steder lagt et lag asfalt over brostenene for at bilkørslen kunne blive mere be­hagelig. Men som her forblev der bro­sten i mange gader langt frem i ti­den.

Plantagen i Thisted blev oprindelig anlagt i 1821 som planteskole for at forsyne de påbegyndte klitplantager med træer. Forsøget gik i vasken, og arealet blev skænket til amtet i 1844 af Chr. 8. med krav om, at der skulle være åben for byens "indvånere".

Koopmanns Svineslagteri blev anlagt i 1898 ved Strandvejen som byens første slagteri. Det var gennem mange år en betydelig virksomhed med 100‑125 ansatte. Efter at Thisted Andelssvineslagteri startede i 1931, gik det tilbage for det private slagteri, og i 1953 blev det nedlagt og bygningerne overtaget af Thisted Jernhandel, der siden flyttede ud i industrikvarteret. 

1 1936 blev det forbudt at slagte kreaturer i svineslagteriet. Der blev derfor bygget et kreaturslagteri, og slagteriet blev udvidet 6 m mod nord for at give bedre kølepladsforhold. Den samlede udvidelse kostede ca. 100.000 kr.

 

Thisted Uldspinderi

Thisted Uldspinderi startede i 1880 som klædefabrik. Få år senere blev der opført en ny fabriksbygning, der blev udvidet i 1906.

Spinderiet blev hærget af brand i 1919. Genopførelsen var så kostbar, at man måtte indsætte brugte maskiner og derfor havde fabrikken svært ved at klare sig i konkurrencen. Resultatet blev, at virksomheden måtte lukke. Det lykkedes imidlertid lokale folk at oprette et aktieselskab, så produktionen kunne starte igen i 1930 - nu også med gulvtæpper på programmet. I 1968 blev aktiemajoriteten overtaget af firmaet Gabriel fra Fredericia. Sidst i 1970´erne flyttedes produktionen fra den gamle fabrik i Østergade til Wilhelmsborgvej i det nye industrikvarter. I 1981 lukkede den 100 år gamle Thisted-virksomhed.

I uldspinderiets storhedstid før storbranden beskæftigede virksomheden næsten 100 mennesker. I 1936 arbejdede der ca. 20 mænd og kvinder. Man arbejdede seks dage om ugen fra 7 morgen til 5 aften med halvanden times middagspause. Ulden blev forarbejdet i underste etage, mens selve spinderiet var på 1. etage. 2. etage var lejet ud til forskellige grossister.

Når ulden kom til uldspinderiet, blev den til­sat forskellige oliestoffer for at gøre den nemmere at arbejde med. Derefter blev ulden findelt i to maskiner, der var forsynet med metalpigge. Først skete der en grovere bearbejdning og derefter en stærkere findeling i en knuser.

Efter at ulden var knust, gik den videre ind i kartemaskinen. Denne maskine var forsynet med en vejekasse. Når ulden i kassen havde nået en vis vægt, blev den ført ind i kartevalserne.

Det er kartemaskinens opgave at få uld­hårene til at ligge i samme retning. Nogle store valser førte ulden frem gennem maskinen. Efterhånden blev den fineste del af ulden opsamlet af nogle små valser, der kørte i modsat retning

Alle maskiner blev trukket af remme, der alle blev trukket af en hovedaksel, der gik langs loftet. Det kunne være farligt at bevæge sig mellem remmene. Det skete, at en hånd blev beskadiget, hvis man kom for tæt på en rem.

Når garnet var spundet på maskinerne i spinderiet, blev strikkegarnet vundet i bundter (fed) på en garnvinde (haspe). På billedet er det Anna Blaabjerg, der er i gang med dette arbejde. Alle måtte tage del i arbejdet for at få virksomheden til at løbe rundt. Strikkegarnet var hvidt eller blåt og blev bl.a. brugt til undertøj.

Alle varerne blev vasket, før de forlod virksomheden. Garn til salg blev vasket i store trækar. Garn til eget væve­ri blev ikke vasket, men stoffet blev vasket (valket) efter vævningen.

Farvningen tog direktør Nielsen sig af. Han havde tidligere haft et farveri i Frøstrup. Men ellers havde de ansatte ikke faste arbejdspladser ‑ man måtte kunne deltage i alle arbejdsprocesser.

I vævestuen var der fire væve. Her ses vævning af "nordisk klæde", der blev lavet både i hvidt og i forskellige farver. Stoffet blev bl.a. brugt som uldlagener. På vævestuen blev der også vævet mange gulvløbere. Poul Chr. Poulsen var vævemester på uldspinderiet fra 1902 til 1948.

Uldspinderiet havde en forretning ud mod Østergade. Her solgte man virksomhedens produkter. Der blev også solgt færdigsyede plusfours, som en medarbejders kone syede derhjemme. Bukserne hed plusfour, fordi de var fire tommer længere end de sædvanlige knæbukser.

Under 2. Verdenskrig var der også en systue i forbindelse med forretningen. På grund af rationeringen var der engang sådan en trængsel, at butiksruden blev trykket ind.

 

Trikohl

Trikohl‑renseriet var i 1930´erne en af Thisteds mest moderne forretninger. Igennem mange årtier blev forretning drevet af Verner Stage, der begyndte sin virksomhed netop i 1936.

I begyndelsen af 1930´erne skete der en væsentlig ændring i metoderne ved kemisk rensning af tøj. Tidligere rensede man tøjet i åbne anlæg, hvor der anvendtes brændbare væsker som benzin og terpentin. Men nu blev der mulighed for at bruge ikke brændbare, men meget flygtige væsker. Der kom en lukket rensemaskine på markedet. Her i kunne tøjet renses, centrifugeres og tørres i den samme proces. Efter en times forløb kunne tøjet tages ud af maskinen. Det var tørt og lugtfrit og kunne således presses lige efter rensningen.

Rensevæsken blev pumpet fra lagertan­kene ned i rensetromlen. Væsken gik nu i et kredsløb fra tromlen igennem et filter og tilbage til tromlen. Filteret opsugede støv og snavs. Man kun­ne følge væsken i et skueglas, og når væsken ikke længere blev snavset, blev den pumpet tilbage til tankene. Tøjet kunne nu centrifugeres og tørres med varm luft. Tøjet blev derefter presset på en maskine med damp og udsugning, så tøjet straks var klar til brug.

 

Reberbanen på Tyrager

Thisted havde i ældre tid flere reberbaner, oftest 300 m lange, hvor rebslagere fremstillede reb ved håndkraft.

En af Danmarks sidste åbne reberbaner lå ved engen bag restaurant Sommerlyst i Plantagen Christiansgave. Reberbanen var i brug frem til omkring 1950. Rebslager Johs. Hattens solgte de selvfremstillede reb fra en lille forretning. i Østergade.

 

Trafik

Døde hunde og katte i gaderne, møddinger i portene og inde i gårdene, hestepærer og kokasser i gaderne, kloakvand i åbne rendestene, jord og grusveje næsten overalt, toppede brosten i Storegade (Gågaden), Store Torv og lidt af Vestergade.  Det var trafikanternes vilkår helt frem til år 1900.

Trafikken bestod udelukkende af hestetrukne køretøjer, trillebøre, tohjulede vogne skubbet eller trukket af mænd, kvinder og børn. Alle køretøjer havde træhjul, som ofte var belagt med jern.

Gadebilledet var helt anderledes end i dag. Skramlende vognhjul på de dårlige gader, vrinskende heste, gøende hunde, grædende børn og råbende mennesker blandede sig med de tvivlsomme dufte fra de åbne rendestene i vejsiderne.

Godt inde i 1900‑tallet kom de første biler til Thisted og med dem kom der også bedre og bedre veje og gader.

Fortove og asfalterede gader havde hidtil været ukendte, men efter 1920 begyndte en modernisering af gaderne i Thisted, og samtidig kom der flere og flere biler til byen.

 

En ny tid var begyndt ‑ bilalderen.

To taxaer venter på kunder foran Hotel Royal.

Læg mærke til telefonboksen foran restaurant Skandinavien. Den tilhørte fire taxa‑ejere, som havde fælles telefonnummer. Ringede man til nr. 444 i Thisted, kom man altid i forbindelse med en af de fire vognmænd.

Da telefonboksen blev taget ned, blev den flyttet til en have på Møllevej, hvor den kom til at  fungere som stærekasse og fire stærefamilier kunne nyde livet i de historiske omgivelser.

Der var meget gode rutebilforbindelser i 1936. Morgen, middag og aften kunne man komme til Hanstholm ‑ og omvendt.

Rutebilen var næsten altid fyldt med mennesker, som endnu ikke havde råd til at købe bil, og en køretur på tre kvarter til Hanstholm var hurtigere, end noget hestekøretøj kunne klare.

Fjedervognen og jumben var landboernes foretrukne køretøjer.

Fjedervognen var en slags "fattigmands‑charabanc" for folk fra de mindre gårde på landet. Fjedervognen blev brugt som familievogn, når gårdens beboere skulle ind til byen for at handle eller besøge familie og venner, men den blev også meget brugt som arbejdsvogn. Alt muligt blev flyttet rundt med fjedervognen. Høns, grise og får blev kørt ind på markedspladserne, fade, krukker, sukker, mel, snaps o.s.v. blev taget med tilbage.

Jumben kom for alvor frem i 1910, og den blev mere et luksuskøretøj, som man især brugte, når man skulle besøge venner og bekendte, og når man skulle i kirke om søndagen.
I 1861 købte Thisted by et stykke jord på ca. 1200 kvadratalen af købmand konsul Griishauge. Jordstykket lå lige op mod kirkediget og ned til Vestergades bebyggelse. Griishauge fik 660 rigsdaler for pladsen, men så skulle han også anlægge en 12 alen bred vej langs med pladsen (Frederiksgade).

Pladsen fik navnet Frederiks Torv og blev brugt som markedsplads de næste 80 år.

Der blev bygget stalde tæt ved Landmandshotellet op mod kirkediget, hvor nu Kvickly ligger. Her kunne landmænd og handelsmænd "parkere" deres dyr, mens de gik på Landmandshotellet og fik den værste tørst og sult stillet før den lange tur hjem.

 

For‑ og nutid mødes på Frederiks Torv

Læg mærke til de hvide tavler langs kirkediget. Frederiks Torv var her i 1930´erne holdeplads for rutebiler, som kørte til og fra Thisted. På de hvide tavler var de forskellige rutebilers pladser angivet.

1 1936 gik som nævnt al hovedvejstrafik igennem Thisted by. Skulle man fra Aalborg til Struer, måtte man køre op ad Storegade (se billedet), op over Store Torv og Vestergade, og den modkørende trafik skulle samme vej .

1 1920 havde kun ganske få mennesker bil. Læge Hammer og dyrlæge Thomsen kørte rundt på motorcykel, men ellers havde lægerne, dyrlægerne, taxa‑ og vognmændene biler.

En af de første biler i Thisted og omegn blev købt af proprietær Jacobsen fra gården Rolighed. 10.000 kr. kostede bilen, og folk syntes, det var ganske meningsløst at købe en bil til privat brug, når han havde stalden fyldt med heste.

På billedet ser vi postbud Niels Thinggård Nielsen på en af sine sidste ture med den gamle postvogn.

I perioden 1917 til 1936 kørte Thinggård fra Thisted til købmanden i Kjelstrup, hvor han læssede pakker af og videre til købmand Jacobsen i Skovsted, hvor han mod betaling staldede sine heste op, tog sin cykel og kørte ud med breve og aviser.

Alt muligt mellem himmel og jord kunne Thinggård ordne for landboerne: Købe tøj til børnene, hente medicin, hente og bringe pakker m.v.

 

I 1936 var der tre skoler i Thisted by

Østre Skole blev bygget 1920 og blev senere hjemsted for Thisted Gymnasium, Handelsskolen og Voksenuddannelsen (VUC). Vestre Skole – eller Borgerskolen – blev bygget 1883 – 92. Den sidste og ældste skolen i 1930´erne var Mellem‑ og Realskolen, der blev oprettet i 1856 i den bygning på Plantagevej, der nu rummer Plantagehuset. 

Det samlede antal skoleelever pr. 1. jan. 1936 i Thisted by var 1180. Af disse gik 909 i borgerskolerne, og 271 gik på Mellem‑ og Realskolen fordelt på 11 klasser. Sidstnævnte skole fejrede i øvrigt sit 80-års jubilæum i 1936.

Det var på flere måder anderledes at gå i skole i 1930´erne. Skoleåret begyndte i april måned, og prøver og eksaminer fandt sted i marts måned. Man skulle dengang gå i skole i mindst syv år, enten alle syv år i en af borgerskolerne, eller efter fire-fem år i borgerskolen efterfølgende fire-fem år i mellem‑ og realskolen, hvor man afsluttede med at tage enten mellem‑ eller realeksamen.

Skoledagen var lang. I de større klasser mødte man fra otte til tolv og igen fra fjorten til seksten ‑ også om lørdagen! I de to timer mellem tolv og fjorten var eleverne hjemme for at spise til middag.

Netop i 1936, hvor det meste af filmen er optaget, afsluttedes den første ottende klasse i Thisted kommune. Klassen havde 17 elever.

 

Første klasse på Vestre Skole i 1936

Meta Olesen fortæller:

- Jeg begyndte i første klasse april 1936. Her fik jeg Rigmor Schelle som klasselærer. Vi nød meget at gå i skole, og vi var meget glade for vores klasselærer. De andre lærere var også flinke og meget respekterede. Mødte man lærerne på gaden bukkede eller nejede man pænt. Jeg husker, at vi var på besøg hos klasselæreren i dennes hjem, og det var ikke så almindeligt dengang. De fleste af os havde specielt skoletøj, og vi måtte skifte, når vi kom hjem.

Meta Olesen forlod Vestre Skole i april 1940 for at gå på realskolen. Fjorten dage senere besatte tyskerne Vestre Skole.

I fjerde klasse på Vestre Skole 1934.

Asger Blaabjerg, der senere blev direktør i Han­dels‑ og Landbrugsbanken i Thisted, fortæller:

- Vores klasselærer var Niels Skov, som ses bagest i klassen i en skrivetime. Noget af det første, vi lærte i skolen, var, hvordan vi skulle gøre, når vi mødte en lærer på gaden. Vi skulle stå pænt ret, evt. tage huen af og bukke, også selv om vi passerede på det andet fortov. Når vi tiltalte en lærer, skulle vi sige ”De” og ”hr. lærer”. Når en lærer kom ind i klassen, sprang alle op og stod ved pultene indtil der blev sagt: "Sæt jer". Respekten for lærerne blev om nødvendigt opretholdt ved håndfast afstraffelse eller eftersidning. Det fandt vi alle naturligt, og vi elever turde i hvert fald ikke fortælle noget hjemme, for så blev straffen blot gentaget, fordi man ikke havde opført sig ordentligt. I de to første år arbejdede vi især med at lære stavning, læsning, regning og skrivning. Vi fik "skudsmål" to gange årligt i karakterbogen, som skulle underskrives af en af vores forældre. I tredje klasse fik vi historie, naturhistorie, geografi og tegning, og i fjerde klasse fik drengene sløjd og pigerne håndarbejde. Fra tredje klasse fik vi karakterer og nummerplacering i klassen fire gange årligt, og dette var den eneste kontakt mellem skole og hjem. Det var en streng skole, men den var god i de fleste tilfælde. Dog havde ordblinde og andre handicappede elever det svært. Hvert år tog hele skolen på udflugt, og da var der fest. Vestre Skoles elever tog med særtog med kreaturvogne til Sjørring, hvor man legede på Sjørring volde, slutter Asger Blåbjerg.

 

Thisted Roklub

I dag søndag 24. maj 1936 skal så dameroklubbens to både døbes. Den båd, som blev købt i 1935, er ikke døbt endnu, og den skal døbes sammen med den nye båd, roklubben har anskaffet. I anledning af dåben har man fået rejst en ny flot flagsstang, og herreroklubben i Dragsbæk har lovet at bistå dåben, derfor har man sendt seks både herfra med fuld bemanding.

Dameroklubbens formand, frk. Schütt, byder velkommen, og derefter døber fru direktør Kaj Petersen den nye båd, som får navnet "Refleks". Bagefter døber frk. Stenfeldt båden fra sidste år. Den får navnet "Dan".

Efter dåben afprøver man bådene, og herrerne viser, hvordan man tumler en båd i dens rette element.

Filmfotograf Månsson foreviger begivenheden.

 

Thisted Sejlklub

Thisted Sejlklub blev stiftet ved et møde på restaurant "Snorren" (nu "Harmonien") 21. juni 1922.

I 1933 indviede klubben det klubhus, som ses i filmen. "Kahytten" som huset kaldtes, blev bygget af Thisted Skibsværft og kostede 810 kr. 

Sejlklubben arrangerede de første år en årlig kapsejlads, der i begyndelsen havde deltagelse af flere fiskefartøjer end egentlige lystfartøjer.

I 1935 var Thisted Sejlklub arrangør af de såkaldte Limfjordsdage. Nu var lystfartøjerne i overtal i kapsejladsen, der havde deltagelse af i alt 44 både, hvoraf kun ganske få var fiskefartøjer. Sejladserne gik fra havnen i Thisted til Ås, herfra til Hanklit og retur til Thisted. Ved Limfjordsdagenes fest på Hotel Royal var menuen oksesteg med boller og smør samt is til 2,50 kr. pr. kuvert. Ved en senere festlighed serveredes stegt ål på Hotel Ålborg til 1,75kr. pr. kuvert. Musikken ved denne fest blev leveret af et lokalt orkester, som spillede fra kl. 19‑01 for 41 kr.40 øre.

1 1936 afløste havnefoged Thorvald Madsen boghandler Georg Pors som formand for sejlklubben. Af klubbens gamle bøger fremgår, at begge formænd var aktive deltagere under kapsejladserne, således vandt havnefogedens båd "Servo" og boghandlerens "Hep" præmier ved kapsejladser i Ålborg i juli 1936.

 

Forlystelsesliv

I 1930´erne blomstrede forlystelseslivet livligt i Thisted, og byen blev kendt for sine mange beværtninger, hvoraf de fleste havde spiritusbevilling – endda flere end beværterloven tillod. I 1894 fandtes der 54 beværtninger, hvilket svarede til 1 for hver 100 indbyggere. Det fortælles, at en fremmed, som kom til byen, spurgte: "Hvorfor står der kaffe (café) på alle huse i Thisted"?

Byens ældste hotel er "Royal", som opførtes først i 1800-tallet som købmandsgård. I 1829 åbnedes her byens første "gæstgiveri" med tre små værelser til udleje. I gården indrettedes senere staldplads til 50 heste.

I 1930erne var "Royal" in-stedet for byens ungdom. Der var dans torsdag og søndag, og balgæsterne var voksne unge af byens ”bedre selskab”. Man hyggede sig, drak kaffe og the, eller de unge piger drak Sherry Brandy med is og sugerør. Mændene har nu nok snuppet en enkelt øl eller to fra Thisted Bryghus. Dansemusikken blev leveret af et fire mandsorkester, som bestod af folk fra byen. Ofte sluttede orkesteret ballet med at spille musikken til digtet "Irmelin Rose" af J.P Jacobsen.

På værtshusene gik det knap så stilfuldt til. Her blev der drukket jævnt og bravt af mangen thistedborger - og af landboere med.  De sidstnævnte satte deres præg på restaurationslivet på markeds- og dyrskuedagene.

På J. P. Jacobsens Plads lå der i 1930´erne endnu et hotel ved navn Hotel "Thy". Her var der sommerteater, hvor bl.a. Buster Larsen havde sin første optræden. I mange af de revyer, man spillede, gjorde man lidt grin med stamgæsterne og byens kendte folk.

Der var to biografer. Royal Teatret lå i Rådhusstræde mellem Store Torv og Skovgade.  Palæ‑Teatret lå på hjørnet af Tingstrupvej og Rosenkrantzgade. Biograferne havde ofte salene fyldt, ikke mindst når der blev spillet danske film.

Plantagen "Christiansgave" spillede en fremtrædende rolle i byens forlystelsesliv. Hver torsdag aften i sommertiden var der koncert med musikdirektør Chr. Ryming i spidsen for Thisted Byorkester. 1 1894 var opført en lille musikpavillon, hvor musikerne sad i ly med deres instrumenter. Pavillonen, der lå ved den store plæne, blev benyttet frem til 1958 og nedrevet i 1960. De fleste folkefester blev holdt i plantagen. Der var hygge og stemning, når der ved sommerfester og dyrskuer var ophængt kulørte lamper i gangene, mens orkesteret spillede og folk "promenerede". Af de mange restauranter i plantagen var der i 1930´erne kun en enkelt tilbage.

 

Stamgæster på ”Royal”

Det er eftermiddag tirsdag 26. maj 1936.

Stedet er Hotel Royals restaurant. Ved vinduet sidder kreaturhandler Boier og depotindehaver Elbrønd over et slag "ligeud" og nyder spillet og den Carlsberg Hof, som Elbrønd har leveret til hotellet. Ved nabobordet sidder overretssagfører Billeskov Jansen.  Ligesom Boier og Elbrønd kom­mer overretssagføreren på Royal hver dag, men Billeskov Jansen foretrækker en god kop kaffe og dagens aviser. I øjeblikket er han i gang med byens konservative Thisted Amtsavis. Han læser om grund­lovsfesten, som skal holdes ved den konservative ungdomsforenings sommer­hus i Eshøj. Her skal holdes taler af formanden for KU i København og af lærer Petersen fra Dragsbæk.

 

Eshøj

Eshøj Plantage blev anlagt i 1890erne og meget benyttet som udflugtsmål for thistedboerne. Hele familien spadserede til Eshøj langs stranden – eller man cyklede eller sejlede med motorbåden, som gik i fast rutefart mellem havnen og Eshøj.

I 1918 blev der bygget en pavillon, hvor man om søndagen kunne købe sodavand og kaffe. Kaffen skulle dog bestilles i forvejen, for pavillonen havde ikke indlagt vand.

Efterhånden som bilerne blev almindelige, tog man længere væk på søndagsturen, og pavillonen forfaldt. Omkring 1940 blev den fjernet. Pavillonen blev de sidste år mest benyttet af Konservativ Ungdom (KU) fra Thisted.

 

På tur i Thisteds omegn

Nørregade var i 1930´erne en gade, som bilisterne frygtede at køre i. 

I alle husene var der mange børn, og de legede sammen på de smalle fortove. Der kom flere og flere biler, der som tiden gik kørte hurtigere og hurtigere. Og dengang var børn ikke så trafikvante. Derfor skete der tit alvorlige ulykker, som resulterede i brækkede ben og arme og i værste fald invaliditet og død.

 

Hanstholm

Flere kilometer før Hanstholm ses tydeligt det 23 meter høje Hanstholm Fyr, der blev opført i 1843 som det første linsefyr i Danmark. I 1889 blev fyret omdannet til et elektrisk fyr. Lysets højde over havoverfladen er ca. 65 m. 22 sømil ude på havet kan fiskerne se lyset fra fyret. I begyndelsen af 1930erne havde Hanstholm ca. 700 indbyggere, der næsten alle var beskæftiget med fiskeri eller landbrug. I 1904 blev der bygget en 300 m lang mole ud i havet.

Umiddelbart øst for denne mole havde Hanstholmfiskerne deres landingsplads

20 ‑ 30 motorbåde og lige så mange robåde sejlede, når vejret tillod det, ud på havet for at fiske kuller og torsk. Når fiskerne vendte hjem, blev bådene trukket op på stranden, og fangsten tilberedt til salg i nogle pakhuse og et ishus.

I 1917 blev det ved lov besluttet, at der skulle ligge en stor havn ved Hanstholm. Havnen skulle i datiden penge koste 11, 4 mill. kr. - og byggeriet ledes af Jørgen Fibiger. Selve molebyggeriet blev påbegyndt i 1924, men på grund af manglende bevillinger skred havnebyggeriet kun langsomt frem.

I 1936 døde Fibiger og Vandbygningsvæsenet overtog arbejdet.

I 1936 arbejdede man stadigvæk med molekasserne, men kort tid efter gik arbejdet i stå for helt at stoppe under den tyske besættelse.

I ca. 30 år lå arbejdet med Hanstholm Havn næsten stille med undtagelse af vedligeholdelsesarbejde. Men i slutningen af 1950´erne blev byggeriet genoptaget, og den færdige havn indviet i 1967.

Få steder i Danmark har gennem tiderne været så påvirket af hav og sand som Agger. Det mest uhyggelige skete julenat 1717, nytårsnat 1720 og i 1760, hvor voldsomme stormfloder bortrev store dele af Aggertangen. De to byer Bollum og Nabe forsvandt i havet.

Gennem hele 1800‑tallet afløste den ene stormflod den anden og havet åd mere og mere af tangen, for til sidst at gå. igennem og ind i Limfjorden.

Kystlinjen har i 1800‑ og 1900‑tallet flyttet sig 750 m mod øst. Østagger er flyttet længere mod øst, og af Vestagger er der kun få huse tilbage, og kirken skal være flyttet tre gange.

Igen og igen forsøgte man at bremse havet, og i 1930erne blev der prøvet noget nyt, idet man byggede betontrapper ud i havet - men uden effekt!

Første del af filmen om Thisted i 1936 slutter her. Den efterfølgende del rummer klip, som ikke blev vist ved premieren i 1936. Fotograf Månsson klippede de scener væk, som sponsorerne ikke ville betale for.

 

DEL 2

Vi begynder med et panorama over byens tage, således som den kunne opleves gennem et kamera anbragt i kirketårnet. Først et kig op gennem Vestergade med gården til Landmandshotellet i front. Derefter panoreres over Frederikstorv, kirkegården, havnen og tilbage til Vestergade.

Så kommer vi med til et møde i byrådssalen på det gamle rådhus, hvor Thisted Byråd er samlet under ledelse af borgmester Søren Bjerregaard. Ved referentbordet siddet redaktør Clemmen Brunsgaard, Thisted Socialdemokrat.

Der følger flere klip fra forskellige offentlige kontorer. Den kommunale administrationsbygning på Nytorv får vi et blik af både ude og inde, hvor personalet sider ved de karakteristiske skrivepulte eller betjener tidens moderne regnemaskiner. Politikontoret på Frederikstorv er næste station på fotografens vej. Også her stiller personalet op til fotografering. 

På biblioteket får vi et glimt af overbibliotekar Grønkjær ved skrivebordet. Biblioteksbesøget slutter vandringen hos kommunale og statslige myndigheder og filmen slutter med glimt fra Krogh og Christensens skibsværft på Strandvejen og adskillige billeder af arbejdet på Thisted Andels Svineslagteri.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler