Georgiere i Thy under Besættelsen

Fra Kronborg Plantage til sovjetisk arbejdslejr

Et resultat af nationale modsætninger i Sovjetunionen og Hitlers offensiv mod Rusland i 1941 forskansede sig befrielsesdagene i Kronborg Plantage lidt nord for Thisted.  

Episoden blev optaget på film, som kan ses herunder

I august 1944 kom et hold georgiere til Danmark, i alt 800 mand og 400 heste. Bataljonen blev formeret som en særlig ”Aufklärungsabteilung” og blev flittigt anvendt til bevogtning af den østjyske længdebane mod jernbanesabotage. I besættelsens sidste dage endte en del af disse sovjetborgere i tyske uniformer i Thy. 

De var en del af de 12.000- 15.000 tidligere sovjetborgere i den tyske besættelseshær, der befandt sig i Danmark i slutningen af krigen, hvortil kom et mere beskedent antal ungarere og frivillige af anden national herkomst. De i alt 25.000 krigsfrivillige udgjorde næsten 24 procent af den tyske hærs samlede styrke i Danmark på dette tidspunkt. Og deres overgivelse kom ikke til at gå stille af alle steder. Den 6. maj, dagen efter kapitulationen, fandt de første lydighedsnægtelser sted blandt de sovjetiske soldater i tysk uniform. Flere steder kom det til direkte kamphandlinger, bl.a. i Ringkøbing-området. Det var frygten for at blive sendt tilbage til Sovjet, hvor de ville blive betragtet som landsforrædere, der førte til lydighedsnægtelser.  Denne problematik var jo velkendt i Danmark i disse dage, hvor man var i fuld gang med at arrestere de landsmænd, der havde iklædt sig tysk uniform.

Nægter at overgive sig

I løbet af den 6. maj blev det kendt i Thisted, at en georgisk/tysk afdeling soldater var deserteret og med fuld udrustning havde forskanset sig i Kronborg Plantage med et par danske gidsler som pant på friheden. Det var en alvorlig situation, som den lokale modstandsbevægelse næppe kunne stille meget op overfor. Langt den overvejende del af modstandsfolkene i Thy havde kun modtaget en nødtørftig instruktion i brug af våben, og georgierne var trænede soldater.

Situationen blev drøftet på møder mellem repræsentanter fra modstandsorganisationen, amtet og den tyske kommandant i Thisted, som tilbød en løsning med at sende et kompagni pålidelige tyske soldater til Kronborg for at kæmpe mod georgierne. Dette tilbud blev dog forkastet. I stedet blev overklitfoged Axel Rasmussen, Søholt, sendt til Kronborg for at forhandle med desertørerne. Axel Rasmussen havde de bedste forudsætninger for at opnå en løsning. Han var tidligere forstmand i Polen og talte sproget flydende. Og fra sin rolle som tolk for russiske soldater i tysk tjeneste havde overklitfoged Rasmussen opnået en del erfaring. 

Axel Rasmussen fik fat i georgiernes leder, som Rasmussen kalder for Albert Asba. Ramussen tilbyder ham en dansk garanti for fri rejse til den dansk-tyske grænse. De kunne også få lov til at beholde deres våben. Georgierne accepterede. De havde sådan set intet alternativ. Der blev rekvireret nogle lastbiler fra Thisted Amts Vejvæsen, og de georgiske soldater blev derefter kørt til Axel Rasmussens embedsbolig ved Søholt, hvor de blev indkvarteret i laden, indtil transporten til grænsen kunne arrangeres. Enkelte fik skaffet civilt tøj og smed den tyske uniform væk, andre rev distinktionerne af. Karakteristisk for hele situationen bar nogle af de fremmede soldater både tyske og russiske dekorationer. 

Sidst i maj forlod desertørerne Thy i selskab med overklitfoged Rasmussen og flere andre repræsentanter fra de lokale myndigheder og blev kørt til den dansk-tyske grænse ved Kruså.Hvad der skete her står hen i det uvisse. Tilsyneladende kommer de ikke over grænsen. Hele affæren i Kronborg Plantage blev optaget på en amatørfilm som kan ses på arkivthy.dk. 

KGB-arkiverne 

I årene derefter har der været spekulationer over, hvad der siden skete med Albert Asba og hans folk!  Det spørgsmål kan nu besvares. 

Da Georgien opnåede selvstændighed efter opløsningen af Sovjetunionen, blev der adgang til den sovjetiske efterretningstjenestes arkiver i Tiblisi. Her kan man finde kilderne til blandt andet Asbas historie. Det  viser sig at han hedder Appolon Grigorjevitj Antjabadze - ifølge kaptajn Ivanov, der - som officer i kontraspionageafdelingen i ”Smersj” - foretager en lang række afhøringer i efteråret 1945 af den tidligere løjtnant i den tyske hær. 

Antjabadze blev født i 1925 i en lille georgisk landsby. Han er gift og far til en datter på fem år. I oktober 1940 blev han indkaldt som menig soldat i den Røde Hær. Som sådan blev han taget til fange af en tysk panservognsafdeling efter en træfning 7. juli 1941. I forhøret beretter Antjabadze om sin kummerlige tilværelse i forskellige tyske krigsfangelejre i Polen. Den hårde tilværelse som krigsfange motiverede ham til at melde sig til tysk krigstjeneste. I maj 1943 blev han sendt til Frankrig blandt andet for at bekæmpe partisaner. Den georgiske desertør stiger langsomt i graderne. Da han sammen med andre landsmænd bliver overført til tjeneste i Danmark i slutningen af 1944, havde han rang af løjtnant og stod i spidsen for et kompagni, der blev sat til at bevogte jernbanestrækninger i Østjylland mod angreb fra danske modstandsfolk. Men hvad foretog georgierne sig i Danmark?

-  Under opholdet i Arden blev jeg bekendt med en dansker, som arbejdede for modstandsbevægelsen, der var en skov i nærheden og englænderne nedkastede alle mulige former for ammunition og våben, og de blev nedkastet i det område, hvor min bataljon var dislokeret, men jeg slog med overlæg først alarm i kompagniet efter at danskerne havde skaffet alt af vejen, fortalte Antjabadze under forhøret og fortsatte:

-  Og det var også tilfældet den 15. marts, hvor englænderne med faldskærm nedkastede håndgranater, rifler og pistoler af forskellige kalibre, og jeg vækkede kompagniet og samlede alt det nedkastede op og overgav noget af det til den tyske enhed, men gravede resten af våbnene ned og jeg overgav dem senere til den danske modstandsbevægelse. 

Under jorden

I foråret 1945 opholdt Antjabadze sig som chef for et kompagni af den frivillige legion i omegnen af Thisted, hvor de byggede forsvarsværker ved kysten. 

- Den 27. marts rømmede jeg fra mit kompagni, tog flere af de yngre officerer af mit mandskab med og gik i hemmelighed bort fra tyskerne, vi trængte langt ind i landet, hvor jeg trådte i forbindelse med ledelsen af Danmarks frihedsbevægelse. Vi fik alle udleveret danske identitetspapirer, civilt tøj, og jeg indgik sammen med min gruppe frem til de tyske troppers kapitulation i den danske frihedsbevægelse og beskæftigede mig med at sprænge broer i luften o. lign., dvs. jeg kæmpede nu allerede mod tyskerne sammen med danskerne. Da så de tyske tropper overgav sig endegyldigt blev jeg sammen med de øvrige sovjetiske statsborgere den 19. august sendt fra Danmark over på de sovjetiske troppers side til lejr no. 208 og jeg opholdt mig i denne lejr ind til min arrestation i september, fortalte Antjabadze under afhøringen.

Da sagen mod Antjabadze kommer for en domstol i november 1945 erkender han sig skyldig i landsforræderi - og han idømmes 10 års frihedsberøvelse i en arbejds- og forbedringslejr. 

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler