Vagner Skårup fra Koldby

Af filminstruktør Jørgen Vestergaard

 

Læs Vagner Skårups erindringer og optegnelser om hans slægt - 116 maskinskrevne sider


Vagner Skårup fra Koldby blev født i 1917 som tredje barn af en søskendeflok på ni. Hans yngste bror er den navnkundige spillemand, Karl Skaarup, der nu i en alder af 88 år stadig trakterer harmonikaen og spiller til bal og giver koncerter. Da Vagner kom op i pensionistalderen i 1982, nedskrev han sine erindringer på en elektrisk skrivemaskine, som han fik i fødselsdagsgave. Det var han i stand til, fordi han havde ført dagbog, havde en god iagttagelsesevne og udpræget sans for at skrive og fortælle om sit liv i stort og småt. Erindringerne og slægtsoptegnelserne var tænkt til familien, men i forbindelse med en ny dokumentarfilm om spillemanden Karl Skaarup er de blevet ”opdaget”, og familien har givet tilladelse til, at de offentliggøres på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.

Vagner Skårup blev født i Hørdum, men da han var seks år flyttede familien til Irup Hede, og året efter begyndte han i Koldby Skole, hvor han var glad for at gå og glad for lærerne. Efter konfirmationen kom han ud at tjene, og han husker alle sine pladser med små hurtige notater. F.eks skriver han om en gård i Gudnæs:” Det var en god plads, men manden var nærig, så lønnen var lille, men kosten var god. Hjemmet var missionsk, og konen tålte ingen flirten med pigerne (det var slemt), men ellers var hun rar.”

Efter at have tjent bl.a. i Vibberstoft, Skyum og Tingstrup blev han tilsidst forkarl på ”Søndergaard” i Malle, og det var den bedste plads. Her var han i begyndelsen af krigen, og når han og de andre karle cyklede til Thisted om aftenen for at more sig lidt, vrimlede det med tyske soldater. Det blev han træt af, og så begyndte han at interessere sig for nabopigen Stinne, som han blev viet til i oktober 1942 i Sennels Kirke. Han fik i en periode arbejde for firmaer, der byggede fæstningsanlæggene i Hanstholm. Det var vellønnet, men da det danske politi blev taget af tyskerne, ville han ikke være med længere.

Vagner Skårup og hans kone begyndte for sig selv med en lille ejendom i Koldby: ”Efter at vi var blevet gift, levede vi i stor nøjsomhed. Vi havde meget få penge, men vi fik efterhånden købt en brugt radio – ca. 1950 –men ellers var der ikke luksus af nogen art. Næsten alt var rationeret… Jeg cyklede jo på arbejde med tyk tovværk om hjulene, og senere trædæk. Men man fandt på at skære strimler ud af opslidte bildæk, som vi kørte på, indtil vi kunne købe cykelgummi igen”.

Ud over sit eget liv beskriver Vagner sine forældres baggrund og kampen for det daglige brød med mange både rørende og humoristiske detaljer. Det hele foregår i Thy, og det handler om jævne menneskers livsvilkår i en stor del af det tyvende århundrede.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler