bjerregaardKaptajn Bjerregaard og sandets vandring

LOKALHISTORIE: Midt på Stillehavet tændtes et lys for Hanstholm, da det så allermørkest ud for havneplanerne
Af Knud Holch Andersen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
HANSTHOLM: Den første lov om Hanstholm Havn blev vedtaget i 1917. I efterkrigstiden var det synlige resultat en lang vestmole og et stykke tværmole, der lå hen som ruin. Et ministerielt udvalg konkluderede i 1951, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at færdigbygge en havn ved Hanstholm.
Arnold Mærsk befandt sig i oktober 1953 i Stillehavet med kurs mod Yokohama i Japan. Kaptajn Søren Bjerregaard var travlt optaget ved skrivebordet i sin kahyt. Egentlig ikke med det papirarbejde, der hørte til jobbet. Tankerne var på den anden side af jordkloden ved den yderste nordvestlige kant af det europæiske kontinent. De beskæftigede sig med bølgeslag og havstrømme, sådan som han kendte det ved den voldsomme kyst foran Hanstholmknuden, mellem Helshage og Roshage. Det skrev han artikler om til danske dagblade.
I et brev til el-installatør B. Bjerre Christensen, Thisted, forklarede han, at han ville fremdrage "visse virkelige faktaer og forhold om havnebyggeriet, som jeg mener ville være gavnlig for sagen, hvis de kom til de herrer regerings- og folketingsmedlemmers kendskab, da man får det indtryk, at disse herrer dårligt nok har fuldt kendskab til sagen".
Han henvendte sig til Bjerre Christensen, fordi denne var Thisted Handelsstandsforenings repræsentant i det brede amtslige Hanstholm-udvalg, der var blevet dannet i 1946. Nu håbede han, at Bjerre Christensen kunne hjælpe med at sikre, at artiklerne kom i den lokale presse. Tilsvarende kontaktede han venner med forbindelser til de store dagblade.
Og det lykkedes faktisk at få artiklerne frem til offentlig debat.

bjerregaard4Dødsdom over Hanstholm Havn
Havets voldsomhed, pæleormenes angreb i forening med den tyske værnemagt havde efterladt ingeniør Jørgen Fibigers mole, bygget i langsomt tempo i 1920erne og 1930erne, i en ganske ruineret tilstand. Mest oplagt var det at glemme alt om den havn. Det var da også regeringens opfattelse i 1948. Der var imidlertid tilpas stærke kræfter i finansudvalget, der - godt hjulpet af det amtslige udvalg - ikke ville opgive den lov, der var vedtaget helt tilbage i 1917. Derfor blev der trods regeringens skepsis bevilget fem millioner til reparation af den eksisterende mole, og der blev nedsat et sagkyndigt udvalg, der nærmere skulle undersøge, om det teknisk og økonomisk var forsvarligt at færdigbygge havnen. Efter tre års grundigt arbejde kom et flertal i udvalget til den konklusion, at et havnebyggeri både af tekniske og økonomiske årsager burde frarådes.
bjerregaard5Et tungtvejende argument var 'materialevandringsforholdene'. Udvalget mente, at de tilsandingsproblemer, man havde døjet med i Hirtshals Havn, i høj grad også ville gøre sig gældende ved Hanstholm Havn, hvis det ydre moleanlæg blev bygget som planlagt. Det ville følgelig blive vanskeligt og kostbart at fastholde den nødvendige vanddybde i indsejlingen.
Det var denne vurdering, der fik A.P.Møller-kaptajnen fra Hansted til at fare i blækhuset.

De virkelige forhold
Søren Bjerregaard undrede sig over, at udvalget ikke havde omfattet personer med kendskab til de lokale forhold ved Hanstholm. Stedets fiskere kunne berette, at de drev et udmærket hummerfiskeri i det område, hvor udvalget hævdede, der var store sandaflejringer. Og hummere opholder sig altid på ren stenbund. Der var heller ikke i virkelighedens verden opstået de sandaflejringer øst for molen, som udvalgets teoretiske beregninger viste.
Søren Bjerregaard ledsagede sin artikel med skitser af strømforholdene, som de var med den eksisterende mole ved Helshage, og som de ville blive ved en færdigbygget havn.
Han hørte selv til de stedkendte. Han var født og opvokset i Hansted og havde i sin ungdom drevet fiskeri fra en af Hanstedbådene. Og Hanstholmen var fortsat det sted, han følte sig hjemme, selv om han det meste af tiden sejlede Jorden rundt med sit Mærsk-skib, lastet med stykgods.

Ny lov om Hanstholm Havn
Søren Bjerregaards artikler kom på et tidspunkt, da et så allermørkest ud for havneplanerne. De bidrog til at fastholde realismen i projektet. Andre lokale kræfter trak i samme retning, og i 1955 fandt en nyudnævnt trafikminister, Kai Lindberg, midler til lade professor Helge Lundgren gennemføre et stort videnskabeligt forsøg med 'materialevandringsforholdene' ved Hanstholm. Disse forsøg bekræftede Søren Bjerregaards opfattelse og blev et vægtigt argument bag loven om bygning af Hanstholm Havn i 1960.

bjerregaard2

bjerregaard3

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler