Inger Mariager
optræder første gang i fattigvæsenets
protokol den 24. november 1788,
hvor der om hende står, at fattigvæsenet har
bevilget '1 Rdl og 4m
til dend ælendige og i en Jammerfuld Tilstand liggende Inger
Mariager'. Inger Mariager, der også i analerne fra Nors sogn kaldes Inger Nielsdatter eller Inger Nielsdatter Ugeldam, forbliver ikke længe i fattigvæsent, for allerede i marts måned året efter dør hun. I forbindelse med begravelsen skriver sognepræsten, at 'til Hendis Jordefærd maatte ieg udligge 2 Rdl'. Inger Mariager optræder altså kun kortvarigt som fattiglem, men hun har flere familiemæssige relationer, der efterfølgende ses i de sammenhænge, som fattigprotokollen kan opvise. Hendes tilværelse begynder engang i 1719, men omstændigheder omkring fødsel og barnedåb kendes ikke. Det første notat om hendes liv er fra 1747, hvor hun indgår ægteskab med Chresten Chrestensen Mariager, og i de følgende år ses deres børns dåb: i 1748 sønnen Jens, der kun bliver et år gammel, i 1749 datteren Woldborg, i 1752 datteren Ingeborg, i 1754 sønnen Jens og i 1759 datteren Maren. I 1769 mister hun sin 70-årige mand Christen; selv er hun da 50. De nærmere omstændigheder omkring den situation, der gør hende til almisselem kendes ikke, men som nævnt ses det, at flere af hendes nærmeste kommer i samme situation. Det gælder sønnen Jens, der som 46-årig optræder for første gang i protokollen og kommer til at optræde der i 28 år, datteren Maren, sønnedatteren Ingeborg og i særlig voldsom grad sønnen Jens' steddatter Henriche Hendrichsdatter. |