Arkivet

Du er her: Hjem Fra sognene


Skolebørn fortæller ...

 

sls-Matrikelkortweb

Gårde og huse på Hannæs

Af Ingvard Jakobsen

Lærerne fortæller ..

Jens V. Præstgaard blev uddannet på Th. Langs Seminarium i Silkeborg og virkede på Snedsted Skole i årene 1948 til sin pension i 1990. Jens V. Præstgaard oplevede skiftet til den nye centralskole i Snedsted,som stod færdig i 1959.

Anne Marie Ranneries gik på Thisted Borgerskole og blev i perioden 1950-1952 uddannet i København.
Efter endt uddannelse fungerede Anne Marie Ranneries som lærer ved Thisted Borgerskole i årene 1953-1964, herefter
ved Brændgårdsskolen i Herning i årene 1964-1972 og ved Vester Vandet Skole i Thisted i årene 1972-1990

 

 

 

 

 

 

 

 

Evald Harbo fortæller

En snak med fisker og redningsmand Evald Harbo fra Hanstholm (2012)

Niels Gravesen fortæller

Niels Gravesen blev som 24-årig socialinspektør i Hanstholm i 1973. 
Her fortæller han om de 20 år på posten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havnen (1967)

Et dokumentarisk øjebliksbillede af byen Hanstholm, hvor det besværlige havnebyggeri på optagelsestidspunktet har været mere eller mindre i gang i 50 år og nu omsider er på vej til sin delvise afslutning. Billedet af Hanstholm i 1967 er billedet af et gammelt, lukket samfund i opbrud og et nyt ufærdigt på vej. Det sættes i relief af tilbageblik på havnebyggeriets historie og på Hanstholms rolle under besættelsen som et stærkt led i tyskernes vestvold.11 min.1967
MANUSKRIPT, KLIPNING, INSTRUKTION: Jørgen Vestergaard. KAMERA: Lennart Steen. PRODUCERET for Statens Filmcentral”Med fast greb om det lokale hæver filmen sig op og får alment perspektiv. Drøm-virkelighed, tidernes skift, landets forvandling.”
Niels Jensen, Danmarks Radio, Ugens Film

Gunnar Vendelbo fortæller ...

Gunnar Vendelbo er født i 1937 og opvokset i Lild Strand, hvor hans familie gennem generationer har fisket fra. Som 15-årig blev han fast besætning på sin fars kystbåd. 
Efter at have boet i Hirtshals i to år flyttede Gunnar Vendelbo i 1967 med sin familie til Hanstholm. Her fra fiskede han i næste 40 år. 
Gennem karrieren har han ejet eller haft anparter i 11 kuttere, og på et tidspunkt var hans samlede tonnage på næsten 1.000 tons. I 2005 overdrog Gunnar Vendelbo rederiet, som dengang bestod af to store kuttere, til sin søn Valter Vendelbo.
Gunnar Vendelbo har i to perioder været i Hanstholm Fiskeriforening bestyrelse.Med baggrund i egne erfaringer fortæller Gunnar Vendelbo om fiskeriets udvikling og 
Hanstholms udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... om fiskeri fra Hanstholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... om kvoternes betydning for erhvervet i dag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... om fiskeri fra Lild Strand

bjerregaardKaptajn Bjerregaard og sandets vandring

LOKALHISTORIE: Midt på Stillehavet tændtes et lys for Hanstholm, da det så allermørkest ud for havneplanerne
Af Knud Holch Andersen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
HANSTHOLM: Den første lov om Hanstholm Havn blev vedtaget i 1917. I efterkrigstiden var det synlige resultat en lang vestmole og et stykke tværmole, der lå hen som ruin. Et ministerielt udvalg konkluderede i 1951, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at færdigbygge en havn ved Hanstholm.
Arnold Mærsk befandt sig i oktober 1953 i Stillehavet med kurs mod Yokohama i Japan. Kaptajn Søren Bjerregaard var travlt optaget ved skrivebordet i sin kahyt. Egentlig ikke med det papirarbejde, der hørte til jobbet. Tankerne var på den anden side af jordkloden ved den yderste nordvestlige kant af det europæiske kontinent. De beskæftigede sig med bølgeslag og havstrømme, sådan som han kendte det ved den voldsomme kyst foran Hanstholmknuden, mellem Helshage og Roshage. Det skrev han artikler om til danske dagblade.
I et brev til el-installatør B. Bjerre Christensen, Thisted, forklarede han, at han ville fremdrage "visse virkelige faktaer og forhold om havnebyggeriet, som jeg mener ville være gavnlig for sagen, hvis de kom til de herrer regerings- og folketingsmedlemmers kendskab, da man får det indtryk, at disse herrer dårligt nok har fuldt kendskab til sagen".
Han henvendte sig til Bjerre Christensen, fordi denne var Thisted Handelsstandsforenings repræsentant i det brede amtslige Hanstholm-udvalg, der var blevet dannet i 1946. Nu håbede han, at Bjerre Christensen kunne hjælpe med at sikre, at artiklerne kom i den lokale presse. Tilsvarende kontaktede han venner med forbindelser til de store dagblade.
Og det lykkedes faktisk at få artiklerne frem til offentlig debat.

bjerregaard4Dødsdom over Hanstholm Havn
Havets voldsomhed, pæleormenes angreb i forening med den tyske værnemagt havde efterladt ingeniør Jørgen Fibigers mole, bygget i langsomt tempo i 1920erne og 1930erne, i en ganske ruineret tilstand. Mest oplagt var det at glemme alt om den havn. Det var da også regeringens opfattelse i 1948. Der var imidlertid tilpas stærke kræfter i finansudvalget, der - godt hjulpet af det amtslige udvalg - ikke ville opgive den lov, der var vedtaget helt tilbage i 1917. Derfor blev der trods regeringens skepsis bevilget fem millioner til reparation af den eksisterende mole, og der blev nedsat et sagkyndigt udvalg, der nærmere skulle undersøge, om det teknisk og økonomisk var forsvarligt at færdigbygge havnen. Efter tre års grundigt arbejde kom et flertal i udvalget til den konklusion, at et havnebyggeri både af tekniske og økonomiske årsager burde frarådes.
bjerregaard5Et tungtvejende argument var 'materialevandringsforholdene'. Udvalget mente, at de tilsandingsproblemer, man havde døjet med i Hirtshals Havn, i høj grad også ville gøre sig gældende ved Hanstholm Havn, hvis det ydre moleanlæg blev bygget som planlagt. Det ville følgelig blive vanskeligt og kostbart at fastholde den nødvendige vanddybde i indsejlingen.
Det var denne vurdering, der fik A.P.Møller-kaptajnen fra Hansted til at fare i blækhuset.

De virkelige forhold
Søren Bjerregaard undrede sig over, at udvalget ikke havde omfattet personer med kendskab til de lokale forhold ved Hanstholm. Stedets fiskere kunne berette, at de drev et udmærket hummerfiskeri i det område, hvor udvalget hævdede, der var store sandaflejringer. Og hummere opholder sig altid på ren stenbund. Der var heller ikke i virkelighedens verden opstået de sandaflejringer øst for molen, som udvalgets teoretiske beregninger viste.
Søren Bjerregaard ledsagede sin artikel med skitser af strømforholdene, som de var med den eksisterende mole ved Helshage, og som de ville blive ved en færdigbygget havn.
Han hørte selv til de stedkendte. Han var født og opvokset i Hansted og havde i sin ungdom drevet fiskeri fra en af Hanstedbådene. Og Hanstholmen var fortsat det sted, han følte sig hjemme, selv om han det meste af tiden sejlede Jorden rundt med sit Mærsk-skib, lastet med stykgods.

Ny lov om Hanstholm Havn
Søren Bjerregaards artikler kom på et tidspunkt, da et så allermørkest ud for havneplanerne. De bidrog til at fastholde realismen i projektet. Andre lokale kræfter trak i samme retning, og i 1955 fandt en nyudnævnt trafikminister, Kai Lindberg, midler til lade professor Helge Lundgren gennemføre et stort videnskabeligt forsøg med 'materialevandringsforholdene' ved Hanstholm. Disse forsøg bekræftede Søren Bjerregaards opfattelse og blev et vægtigt argument bag loven om bygning af Hanstholm Havn i 1960.

bjerregaard2

bjerregaard3

Hanstholm - Hansted - Handsted

Et steds navn er ikke blot et stednavn ...

Af Flemming Skipper, Lokalhistorisk Arkiv

HANSTHOLM: "Så vidt Anton Jensen!"

Det var formanden i Ræhr-Hansted-Vigsø Sogneråd i 1937. Og det var en bemærkning fra Thisted Amts Tidende som afslutning på en ofte opdukkende debat om stednavnene Hansted og Hanstholm og opfordringerne til en gang for alle at træffe en afgørelse. Vælge side - så at sige. Følge med tiden og ikke bare holde fast ved det gamle.

"Det har mig bekendt aldrig været på tale at gå bort fra det gamle navn Hansted", erklærede sognerådsformanden på avisens forespørgsel. Han var også medlem af amtsrådet. "Men jeg skulle personligt ikke have det mindste imod, om man gik over til at kalde byen Hanstholm. Når jeg er til møde eller på rejse andre steder i landet, og folk spørger mig, hvor jeg er fra, svarer jeg sædvanligvis: Fra Hanstholm! Så behøver jeg nemlig ikke nærmere at forklare, hvor det er. Jeg tror, at de fleste Hanstedboere bærer sig ad på samme måde, men derfor ved man jo ikke, om der ville blive flertal for at gå over til at kalde byen for Hanstholm, hvis det skulle komme til en afstemning".

web-BO-BOJESENS-TEGNING--1966

Det var så vidt, hvad avisen kunne få ud af sognerådsformanden. Avisens Kjeld Egeberg havde forinden tegnet kortet således op: "Spørger man en mand uden for Thy, om han ved, hvor Hansted ligger, vil han i de allerfleste tilfælde ryste på hovedet, hvis han da ikke foreslår, at det ligger ved Horsens, hvor der nemlig også findes en by af dette navn. Spørger man derimod om, hvor Hanstholm er, så vil mandens ansigt klare op i et smil, for det navn kender de allerfleste mennesker lige ned til den skolepligtige alder. Det lærer man da i geografitimerne, og senere hen kan man hver dag høre det i sin radio, hvor Meteorologisk Institut udsender vejrberetninger om forholdene ved Hanstholm".

Thisted Amts Tidende havde angiveligt taget konsekvensen og skiftet Hansted ud med Hanstholm. Netop i de samme dage i efteråret 1937 var dilettanterne fra Hansted i gang med at finpudse indøvelsen af Johan Skjoldborg-skuespillet "Slægten", som de skulle opføre i Statsradiofonien i København, og da avisen skrev om turen, var de blevet til Hanstholm-dilettanterne.

Hansted Foredragsforening var fra 1923, og det var her, dilettanterne holdt til. I 1938 ændrede foreningen navn til 'Hanstholm Borger- og Håndværkerforening'. Det skal angiveligt ses i lyset af, at 'Hanstholm' gennem de mange års havnedebat og medie-bevågenhed var blevet et kendt og anvendt navn, der efterhånden overskyggede det gamle sogne- og landsbynavn Hansted. 'Hanstholm Håndværker- og Borgerforening' lyder lidt som det bysamfund, der allerede burde have eksisteret i 1930'erne.

Måske har den seneste debat om navneskiftet alligevel haft sin virkning. Det kan ikke udelukkes.

Der er ingen, der har draget navnet Hanstholm Havn i tvivl. Heller ikke i 1928. Tømrerne har taget opstilling. Det var en begivenhed at blive fotograferet og en oplevelse - også for tømrernes børn.

Blækhuset

I et af de læserbreve, der fulgte efter debatten året forinden, fremgik det, at avisens skriverier havde vakt stor interesse i Hansted. Læserbrevsskriveren mente, at en afstemning om de to navne ville give et stort flertal for Hanstholm. Det var en kendsgerning, at navnet Hanstholm var mere kendt og mere praktisk end Hansted - sådan blev der (endnu en gang) argumenteret. Ligesom i avisen. Det fik en anden læser til at fare i et blækhus: "Lad mig sige det straks: Hansted bør ikke kaldes Hanstholm. Hansted er et gammelt navn, og som i alle sognenavne, der ender på -sted, skjuler der sig i forleddet et mandsnavn - i dette tilfælde måske navnet Hani. Lad nu Hansted vedblivende beholde sit gamle (tusindårige) navn!"

Hanstholm-tilhængerne er i slutningen af 1930´erne i flertal, og i debatten argumenteres med, at selv thyboer ofte siger Hanstholm om byen Hansted, skønt de meget godt ved, at Hanstholmen er den store højderyg, hvorpå Ræhr-Hansted-Vigsø Kommune ligger: "I meget fjerne tider har den virkelig været en holm, idet den var helt omskyllet af havet. Men det er meget forståeligt, at man bruger denne betegnelse. Det hedder Hanstholm Fyr, Hanstholm Telefoncentral, Hanstholm Redningsstation og Hanstholm Kro, og havnen vil også komme til at hedde Hanstholm Havn, når den engang bliver færdig og antagelig gør byen endnu mere kendt. Kun postadressen er stadig Hansted, men ikke desto mindre står der Hanstholm på en meget stor part af de breve, der modtages - navnlig hvis de kommer længere borte fra".

Med Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark og de store omvæltninger i både Hansted og Hanstholm forstummede navne-debatten, og vi skal som bekendt helt op til 1964 med sognesammenlægninger og med kommunalreformen i 1970, hvor den nye kommune officielt får navnet Hanstholm Kommune.

Oprindelig har byen Hansted heddet Handsted, men d´et er blevet strøget i tidernes morgen. Og ingen har ønsket det tilbage - trods alt.

tmrere

20131024 09330120131024 09343020131024 09394820131024 09501720131024 09511120131024 09515020131024 10041220131024 10052020131024 10052920131024 10424320131024 11441020131024 115159
GjettrupKoldbyfrimærke24086m

Sydthy Åbningsside

Find materiale

Om forlaget Knakken

Lokalhistorien på nettet

Her på hjemmesiden uploader vi løbende kilder til den lokale historie i form af billeder, film, lyd og artikler. Men i stigende omfang er vi også begyndt at digitalisere og uploade, hvad der står på hylderne i arkivet. I meget beskendt omfang, naturligvis, for mængden af arkivalier er meget, meget stor. Men der er oplagte emner, såsom skattebøger, fæsteprotokoller m.v  - som man meget nemmere kan sidde hjemme ved sit skrivebord og studere. Skulle du have specielle ønsker/forslag til arkivfonds, som du gerne vil "have lagt ud" er vi meget åbne for gode idéer.

 

IMG 8639

En del af arkivets fjernarkiv

Billeder

Kontakt til arkivet

Tømmerby-Lild Lokalhistoriske Arkiv

Kirkevej 13, 7741 Frøstrup

Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Åbent hver lørdag fra kl. 14.00 - 16.30.

Arkivet er en afdeling af Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.
Arkivets samling dækker hovedsagelig den gamle Tømmerby-Lild sognekommune.
Kontaktpersoner: Else Svanborg, privat tlf. 97991715


froestrup

Sydthy

Sidemenutekst

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler