Det rene vand

I 1976 kommer det frem, at slagteriet i Thisted dagligt pumper lige så meget spildevand ud i Limfjorden som fra 10.000 enkeltpersoner. Groft sagt svarede det til den mængde spildevand, der hver dag blev lukket ud fra samtlige private køkkener, vaskerum og toiletter i byen. At der undertiden kunne være blandet blod i slagteriets spildevand, betød måske mindre, fordi forureningen i forvejen er ret massiv. 

Alligevel ville slagteriets direktør, Hakon Hansen, hellere bade i slagteriets udløb frem for i det kommunale. Det sagde han i al fald til spørgsmålet om, hvad slagteriet gjorde for at formindske forureningen: ”Vi gør lige så meget som Thisted Kommune - ingenting. Eller rettere: Vi gør mere! Spildevandet fra slagteriet bliver grovrenset. Det vil sige, at de største bestanddele fjernes ved mekanisk rensning”.

Der var enighed i alle lejre om nødvendigheden af et rensningsanlæg - men ikke om placeringen. Som et forunderligt paradoks blev Thisteds nye miljøflagskib årsag til en strid om miljøet på land. Da byrådet sendte lokalplan nr. 1-28 ud til offentlig høring i sommeren 1985, regnede man nok med debat om placeringen af det nye renseanlæg, som lokalplanen omhandlede. Men man havde næppe regnet med, at planen skulle blive den mest diskuterede nogen sinde.

De følgende år - fra 1987 til 1990 - blev der investeret 140 mio. kr. i anlæg til rensning af spildevand. Foruden i Thisted By blev der bygget renseanlæg i Øsløs og Vilsund, og de eksisterende kloaksystemer blev koblet på de nye anlæg.

Filmen "Det rene vand" blev produceret i 1990 - og blev i en del år vist på kommunens rensningsanlæg som introduktion til besøgende.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler