Billede af en uldspinder

af Orla Poulsen, Lokalhistorisk Arkiv

Uldspinder Peter BrunsgaardTHISTED:1962. Thisted Ulds­pinderi og Tæppefabrik NS - eller bare Uldspinderiet - på en fredelig arbejdsdag i middagsstunden. En god del af personalet er gået hjem for at spise til middag, men uldspinder Peter Brunsgaard fortsætter den daglige dont sammen med en kvin­delig kollega. Den taktfaste og vedvarende lyd af skyt­ternes rejse frem og tilbage på jacquard-vævene på eta­gen ovenover lyder som en rumlen over hovedet her i spinderiet på første sal. Klokken 16:00 intonerer fabrikkens dampfløjte en larmende stilhed, der varer il 7:00 næste morgen, når vævere, nuppere, spindere, farvere og syersker strøm­mer ind gennem porten i Østergade for at repetere forrige arbejdsdag i en duft af smøreolie og lanolin. Uldspinderiets dampfløjte blev gennem en menneske­alder punktligt passet af Holger Langgard. Dens fire daglige pift var købstadsthisteds monotone jingle, der siden 1884 havde indledt og sluttet arbejdsdagene, og fløjten var i brug frem til 1979, da uldspinderiet blev flyttet til industrikvarteret for der at lide en stille død. Ikke meget forandrede sig gennem de næsten hundre­de år, der blev spundet og vævet på matriklen mellem Østergade, Strømgade og Hjultorv. Efter en beskeden start i Markstræde flyttede uldspinder Gotfred Unden sin virksomhed til Østerga­de, hvor den under Første Verdenskrig beskæftigede over 100 mennesker og der­med var byens største ar­bejdsplads. Den gyldne tid sluttede brat i 1919 med en brand, der lagde fabrikken øde. Nogle år efter genopbygnin­gen krakkede fabrikken, og Unden-familien slap tøjlerne i slutningen af 1920'erne. Lidt usædvanligt satte over­lærer Jens Skinhøj fra Real­skolen sammen med en tegl­værksejer fra Vejle en red­ningsaktion i gang. De inve­sterede i fabrikken og vide­resolgte til et nyt lokalt funderet aktieselskab. Nye ma­skiner blev indkøbt, blandt andet to store spindemaski­ner - hver på 340 spind - der ses på billedet fra 1962. Som leder blev ansat far­ver Nielsen fra Frøstrup. Væ­vemesteren hed Poul Kri­stian Poulsen. Da jeg selv fik arbejde på fabrikken i 1973, hed lederen og vævemeste­ren stadig Nielsen og Poul­sen. Det var næste generati­on, der havde overtaget de gamle roller - og jeg selv var som søn af vævemesteren tredje generation, der be­tjente de gamle maskiner fra mellemkrigstiden.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler