Hovedbladet:

Thy - paradis eller forbryderrede?

Af forfatteren Carl Heinrich Petersen, Viborg

Med to dages mellemrum slog det socialdemokratiske hovedorgan ”Aktuelt” for 16. og 18. november fast - på grundlag af Thisted Centralbiblioteks udklip - at Det ny Samfunds festival-lejr i Thy var den mest omtalte begivenhed i den danske presse i 1970. ”Ingen tidligere skandale, intet kongehus, og ingen politisk begivenhed har fået så mange avislinjer”, hed det i ”Aktuelt”. Er der så grund til at skrive mere om dén lejr? Sådan vil nogle nok sige, og jeg kan da også kun svare, at jeg mener at have et par særlige kvalifikationer til at skrive om netop denne lejr: For det første var jeg en af de ældste, som boede i lejren, dels sidst i august, da nedgangen var langt fremskreden, for det andet byggede lejren officielt og delvis reelt på de anti-autoritære idéer om fuld folkelig selvforvaltning, ingen magthavere og fredeligt samliv i en ånd af gensidig hjælp og tolerance, som kommer til udtryk i anarkismen, og som jeg har slået til lyd for i dansk offentlig liv gennem 40 år.
En af de gener, lejrboerne led mest under, var turistbesøgene, der kulminerede lørdag og søndag, da tusindvis af nysgerrige, ofte uforstående og ligefrem uforskammede betalende gæster kunne bevæge sig frit omkring i lejren, hvor mange af dem opførte sig som besættelsestropper eller besøgende i en zoologisk have, og det var ret få af dem, der overhovedet var til at tale med. Det var baggrunden for, at et lejrmøde sidst i juli i en slags forståeligt selvforsvar vedtog at lukke ”turistfascisterne” ude i en uge. Og det var den uge, jeg ankom til lejren. På jakken havde jeg et amerikansk emblem, hvorpå der stod ”Anarchits Unite”.
Som alle ”nye” blev jeg stoppet ved indkørslen, og følgende replikskifte fandt sted mellem en mand fra lejren og mig:

”Vi har vedtaget at stoppe for besøg i denne uge”.
”Ja, men jeg skal bo her!”.
Manden får nu øje på mit emblem og spørger:
”Er du anarkist?”.
”Ja!”.
”Organiseret?”.
”Ja, jeg er medlem af Zenit-gruppen i København”.
”Er du københavner?”.
”Nej, jeg er såmænd fra Viborg!”.
”Er du Carl Heinrich?”.
”Ja!”.
”Velkommen til Frøstrup-lejren!”.
Det var jo en meget god begyndelse, og fortsættelsen blev ikke ringere. Den udpræget kammeratlige holdning, hjælpsomheden, venligheden og godheden var det, jeg især lagde mærke til. Det samme gjorde et flertal af deltagerne - vel ca. 10.000 i de 2 ½ måned - og det gjorde også indtryk på avisernes reportere - de saglige og ærlige af dem.
På den anden side fandtes der også usympatiske lejrbeboere. Tyverier forekom i ret stort omfang, både fra de fælles faciliteter og fra de enkelte lejrdeltagere. Erstatninger eller delvis erstatninger blev ydet i form af indsamlinger på fællesmøderne og bevillinger af lejrkassen, som desuden ydede rejsepenge i form af lån til folk, der var "”løbet tør"” Jeg gad vist, hvor stor en del af de lån, der er kommet ind.
En vis form for ”socialhjælp” var den frie frokost, dvs. gratis kaffe med smørrebrød til alle trængende uden betingelser. Der blev serveret hver formiddag ved 10-tiden. Basis herfor var ligeledes indsamlinger og bevillinger fra lejrkassen. Turisternes entrébetaling gik ligeledes til flere gode formål.

Thy lejr 72

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler