Thylejr 1970-2010



Dagbladet Information august 1970:

Det revolutionære
supermarked

Af Niels Ufer

John fik lyst til at bygge et supermarked. Det havde længe irriteret ham og andre i sommerlejren, at de to, måske tre tusinde indbyggere hver morgen (ved 10-tiden) måtte stå i lange køer for at få et rundstykke og morgenmælken. Og den købmandsbutik, der var indrettet i et hjørne af den halvt nedbrændte gård, som foreningen Det ny Samfund havde købt af Leo Kari, kunne med en daglig omsætning på 15.000 kr. slet ikke følge med. Seks-syv mennesker i rollerne som ekspedienter blev stressede af at rende rundt og falde over hinandens ben bag disken. Og mange mennesker opgav simpelthen at købe ind i lejren, fordi der altid var for meget tryk på. De, som havde biler, kunne køre den syv kilometer lange tur til Frøstrup for at gå i Brugsen, til Spar-købmanden eller hos Købmand Jensen - men kun de færreste i sommerlejren har biler.
John, der er TV-fotograf, havde den fordel, at han også kunne stable nogle penge på benene. Han havde netop vundet en præmie for en kortfilm, så derfor kunne han tillade sig at bestille varer hos Thisteds tømrerkonge, en solid borger, der viste sig at være en flink fyr, man kunne være på fornavn med. Han hedder Otto. Han dels solgte, dels forærede John tilstrækkeligt med tømmer til at projektet kunne starte. Og blive realiseret på tre dage. Pris: fem-seks tusinde kroner. Det sjove ved den historie er naturligvis først og fremmest, at man kan lave et supermarked med 140 kvadratmeter butiksplads på tre dage. Dernæst at det kan gøres for så få penge - der med lejrens omsætning vil kunne afdrages på få uger. Alene disse talmæssige succes´er er perspektivrige: Tænk hvis f.eks. en gruppe aktivister opstiller en børnehave i en weekend og præsenterer myndighederne og offentligheden for en fuldt færdig institution!
Mange mennesker, som ankommer til lejren, stiller i begyndelsen ret bastante spørgsmål i retning af: ”Hvad er Det ny Samfunds program”? I løbet af kort tid finder de ud af, at et sådant program ikke eksisterer, og at der snarere er tale om forskellige idéer, som ikke kan nedfældes på et stykke papir, al den stund der næppe findes en papirkvalitet, der er så solid, at den kan bære så
store modsigelser uden at briste. Eller også har man dannet sig et eller andet fikst billede af det ny samfund og bestræber sig på at påvise, at ”det nye samfund jo i virkeligheden er en lille model af det gamle”. Det skete eksempelvis for forfatteren Peter Ronild, hvis polemik med lejrens indbyggere i det par dage, han var der, på forhånd var dømt til det rene skænderi og frembringelse af dårlige vibrationer. I mere vid forstand er alle, der møder med fasttømrede teorier, dømt til skuffelse. Og det er måske her, vi kan være inde ved kernen i en lejr som Thy-lejren.
Åbenheden er normen. Går man sig en aftentur, kan man ikke undgå at blive inviteret på en chillum her, en bajer der, en kop the hist og en pandekage pist. Man behøver ikke engang en tromme, men bare en bordplade eller et stykke brænde for at kunne hamre med på en af de mange monotone, men til tider fantastisk vibrerende aftenkoncerter rundt om bålene i den kolde aftenluft. Om dagen kan man enten lege yogi og kontemplere eller også tømme skraldebøtter, hente brænde bygge hus, opbygge læhegn, flytte rundt på teltene, stå i butik, lave mad, sælge radiser, brød, fisk, is, saftevand eller sæbeboble-dimser. Man kan diskutere, elske, gå tur - eller spørge turisterne om de vil støtte lejren med en femmer.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler