Aktuelt, 24. april 1971:

Bødestraf til de 14 kirkestormere

 Thy lejr 174

31. august 1970. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). De anholdte aktivister blev mødt med kraftige mishagsytringer fra flere hundrede mennesker, som stod tæt på kirken i Hjardemål. Politiets hunde gav også deres gøen med. Folks efterladte køretøjer skabte i øvrigt trafikkaos på landevejen. Politiet havde virkelig noget at se til.

Foto: Tage Jensen

25 dagbøder á 20 kr. til de 13 aktivister, 35 dagbøder til den 14.

Thisted: 13 af de 14 kirkestormere, der de sidste tre dage har fåetderes sag behandlet ved en domsmandsret i Thisted, blev i går idømt25 dagbøder á 20 kr. med forvandlingsstraffen 25 dages hæfte. Den fjortende aktivist fik 35 dagbøder á 20 kr. med forvandlingsstraf 35 dages hæfte, da han yderligere var tiltalt for vold mod politimandunder besættelsen af Hjardemål Kirke den 31. august sidste år. De tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til appel.

Anklageren, politimester Jørgen Bodenhoff, Thisted, havde begæret straf med frihedsberøvelse i 60 dage, men landsretssagfører JørgenJacobsen, København, havde begæret sine klienter frifundet.

- Jeg vil ikke tilråde at appellere i denne sag, men det bestemmer mine klienter jo, sagde Jørgen Jacobsen efter domsafsigelsen i gåreftermiddag. Politimester J. Bodenhoff siger, at han ikke ved, om han vil appellere til landsretten.

Aktionens formål

Det, der har været afgørende for mine klienter og mig undre sagen, har været at få selve aktionens formål gjort forståeligt, siger Jørgen Jacobsen, - og det mener jeg, dommene viser er lykkedes så nogenlunde. Nu er blot klagesagen tilbage, som vi har rejst mod politiet, og den fastholder vi. Efter retsplejelovens § 814 tiltaler vi politiet for myndighedsmisbrug under kirkeaktionen, under transporten til og i Ålborg arrest.

Kollektiv dom

Gårsdagens retsmøde gik med procedurer fra anklager til forsvarer. 

- Alle de tiltalte må være ansvarlige for de voldshandlinger, vidner har beskrevet her i retten, sagde politimesteren. Han fremførte, at det ikke kunne bevises, hvem af de femten tiltalte, der havde kastet medmursten og stole samt slået en civil i hovedet med en jernstang, men da de tiltalte flere gange havde fremhævet aktionens kollektive karakter, mente politimesteren, at de også måtte modtage en kollektiv dom.

Politimesteren fortalte i sin timelange procedure om bevæggrundene bag befolkningens aktion for at få besætterne ud af Hjardemål kirke.

Han nævnte Frøstruplejren, og alle de ting, befolkningen havde sat iforbindelse med den, samt den irritation, lejren efterhånden blev for dele af befolkningen.

- Derfor svingede den stemning, der ved Frøstruplejrens begyndelse havde været velvillig nysgerrighed over til at blive en afstandstagen.

Det viste sig jo også, at nogle bruge Frøstruplejren som camouflage, sagde politimesteren i retten. Han begærede, at de tiltalte blev idømt domme, som de tiltalte i retssagerne efter demonstrationerne i forbindelse med verdensbankkongressen sidste efterår. I verdensbanksagerne faldt domme på 60 dages hæfte.

Ophæver hinanden

Landsretssagfører Jørgen Jacobsen begærede sine klienter frifundet, idet han mente, at de to paragraffer, aktivisterne var tiltalt efter, ophæver hinanden. Han mente, at en kirke ikke på samme tid kan være et offentligt hus og et hjem. Han anførte endvidere, at der sammenholdt med de tiltaltes indrømmelser og vidneforklaringerne kun kunne rejses en sag efter politivedtægtens §16 om uretmæssigt ophold på offentligt sted. Landsretssagføreren fandt det ikke bevist, at besætterne havde kastet med forskellige genstande, og han mente ikke, at anklageren havde anskueliggjort, hvem af de femten tiltalte, der havde udført de forskellige handlinger. På det grundlag afviste han, at der skulle dømmes kollektivt for vold i sagen og begærede i øvrigt sine klienter frifundet.

Reim

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler