Aktuelt 4 juli 2000

Pibens gamle lyd


I dag fylder Thylejren 30 år som en hyldest til anarkistiske dyder og indre værdier.
Engang i midten af 80'erne lavede jeg noget booking for et band ved navn Azurit.
Dem kan man stadig høre under navnet på forsangeren B. Joe, oftest i Lades Kælder
i København, hvor det nærmest er et husorkester. Det er sådan en gang syrerock
med B. Joe (der egentlig hedder Brian Johansen) som den dominerende syreguitarist.
En af de kontrakter, vi dengang fik, var med Thy-lejren. Jeg ved ikke, om vi nogen
sinde så nogle penge, eller om kontrakten var på papir, men afsted drog vi fra
København.
Det blev til tre dage, jeg aldrig glemmer, i Thylejren. Stort set alle var vinde og skæve,
og de fleste havde heller ikke noget tøj på.
Specielt husker jeg den årlige generalforsamling, hvor en nøgen, åbenlyst
ekshibitionistisk mand førte sig frem med nogle synspunkter om, at der var nogle
andre i lejren, der skulle stramme sig an. Det nikkede de fleste til


Valgt til revisor
Så var det, at årsregnskabet skulle godkendes. Til det havde man brug for en ekstern
revisor, for det stod i reglerne, vistnok. Jeg rakte hånden i vejret og blev valgt.
En anden mand, med tøj på, smed en A4-kuvert hen til mig. Inden i den var der en
hulens bunke kvitteringer samt sedler, hvor nogen havde skrevet, hvad de havde købt
for, eller hvad de skyldte. Og så var generalforsamlingen opløst. Folk gik hver for sig.
Nogle gik hen til toiletterne, der ikke blot var dasser, men dasser uden døre. Hvad
skal man med døre?Jeg kiggede lidt på kuvertens indhold og fandt ud af, at det var
en umulig opgave, jeg var kommet på. Det sagde jeg til en af dem, der havde stået for
bookingen af bandet, men han beklagede: Når jeg var valgt, så skulle jeg også
gennemgå det. Hvorefter jeg sagde, at jeg havde kigget på det, og det så fint nok ud.
Jamen så var det jo fint, kunne jeg ikkebare smide en seddel ned tilkvitteringerne og
skrive det?
Så det gjorde jeg, og alle var glade.


Tømrerclaus spiller
I dag bliver lejren 30 år, og jeg ved ikke, om den fungerer på samme måde, men jeg
har en anelse om det. Thylejren har altid gået mere op i de indre værdier end i de
ydre.
I aften kommer go'e gamle TømrerClaus desuden og spiller, og han spiller også
syrerock. Han har desuden en hjemmeside, hvor man kan finde både bandets cd'ere
og købe chillummer, Freak Brothers tegneserier og andet, der ikke har ændret sig i -
skal vi sige 30 år?Jeg ved ikke, om Thylejren stadig fungerer på samme måde i dag,
men det skulle ikke undre mig. Det er det mest lallet-anarkistiske sted, jeg
nogensinde har oplevet, og som sådan er jeg glad for, at det ikke blev revet ned
dengang, der var planer om det. At man aldrig hører noget til lejren mere, er sikkert et
positivt træk.
Det betyder, at de folk stadig får lov til at være der og gøre hvad de har lyst til i deres
faldefærdige skure.
Fint nok. Hvor skulle de ellers være?

Thy lejr 37

7. juli 1970. Beatkoncert i Thy-lejren (Frøstrup-lejren).

Foto: Tage Jensen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler