Fæsteprotokoller
Herregården Tandrup i Bedsted Sogn
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol I
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol II
- Tandrup Gods 1719-1855 Fæsteprotokol III
- Register til Tandrup gods fæsteprotokol
Original opbevares i Landsarkivet for Nørrejylland.
Herskab og tjenestefolk på Tandrup ca. 1910Herregaarden Tandrup ved Ove Sø er nu Thylands største Gaard og har saa langt, Historien gaar, været en af de betydeligste Gaarde i Thy. Fra gammel Tid har dens Beliggenhed
været meget vigtig, midt i Thy, med sine Jorder grænsende op til Thylands Hovedvandløb mod Vest og mod Øst skærmet af Ove Sø, saaledes at den var naturligt dækket fra de tre Sider. Paa dens Jorder er der fundet Bopladser fra alle Tidsaldre. Navnet fortæller os, at Gaarden er opstaaet som en Torp ved Søen, der da var en lavvandet Fjord fra Havet. Gam·den har oprindelig været beskyttet af Volde og Grave, hvis Spor endnu kan ses i Gaardens Have. Den første Ejer, vi træffer omtalt, er Peder Nielsen Lange, der ejede den 1391. 1396 er den gaaet over i Røgernes Eje, idet den da tilhører Peder Høg, hvis Fader var Bo Høg, der afstod Ørum Slot til Kong Valdemar; han var en af Thylands store Jorddrotter. Foruden Tandrup ejede Per Høg ogsaa Lyngholm og en Del andre Gaarde i Midtthy. 1413 overtages Tandrup af hans Svigersøn Niels Eriksen Banner, men ved Arveskifte i 1424 efter Per Høg gaar Tandrup til Brodersønnen Lauge, hvis Broder Bo Høg, der var Slægtens sidste Mand, nævnes som Ejer 1439. Ved hans Død 1485 gaar den til hans to Døtre Karen og Kirsten. Den sidste var gift med Niels Krabbe til Nørtorp. Hun nævnes ogsaa som Ejer af Koustrup, som hun købte 1504.
Med Kirsten Røgs Datter Karen kommer Gaarden nu i Lykkernes Eje; hun blev nemlig gift med Eiler Lykke og bragte ham de tre Storgaarde Tandrup, N ørtorp og Roustrup
som Medgift. Deres Søn Niels Lykke overtog Gaarden som Arv. Han døde 14. Februar 1575, og hans Ligsten findes i Bedsted Kirke. Under Gaardene hørte der meget Bøndergods.
1575 overtager Sønnen Jakob Lykke Gaarderte,men 1622 sælger han Nørtorp til sin Datterdatters Mand Erik J u el, der var Stiftsamtmand i Aalborg og var Fader til Søhelten Niels Juel. Jakob Lykke var Lensmand til Lund Slot og Jegindø.
1630 tilhører Tandrup Chr. Gersdorf, som dette Aar mageskifter Gaardene til sin Svigersøn Johs. Rantzau og i Stedet
fik Palstrup 1638 overtager Frants Rantzau Gaarden efter Faderens Død. Han driver ikke selv Godset, men har det bortforpagtet. 1660 sælger han Tandrup, der da har 48 Tdr. Hartk. og desuden 60 Bøndergaarde, Boel og Møller, til Helle Urne; han kommer dog kort efter paa en let Maade i Besiddelse af Godset, da han giftede sig med Helle Urne. Efter hans Død Oversigt over steder, hvor Tandrup ejede fæstegods
1679 gifter hun sig med Morten Skinkel og tredie Gang med Hans Arenfeld. Efter Helle Urnes Død gaar Godset til hendes to Døtre Elisabeth Sophie og Dorte Rantzau. Den første bliver 1698 Eneejer og gifter sig anden Gang med Amtmand Hans Eifler. Efter Ægteparrets Død kommer Godset i 1726 til Svigersønnen Løjtnant Chr. Leth, der dør 1736. Roustrup bliver solgt, ogAaret efter gaar Tandrup over i en ny Slægts Eje, da den vect Auktion købes af Justitsraadinde Charlotte Amalie Klingenberg. Tandrup har da 42 Tdr. Hartk., 28 Tdr. Tiender og 238 Tdr. Hartk. Bøndergods. Prisen var 13,000 Rdlr. Da hun samme Aar dør, gaar Tandrup til Sønnen Poul Klingenberg.
Tandrup er paa den Tid paa sit Højdepunkt, den har sit eget Birketing, og det meste af Hassing og Bedsted Sogne hører under Godset. Poul Klingenberg, der var født paa Høiriis, ligger begravet i Bedsted Kirke. Han lod Gaarden opbygge og lod det nye Tandrup opføre i 1769 af Mur og Bindingsværk. Han døde 1771, og Gaarden blev solgt til Peder Jørgensen, Ullerupgaard, for 24,700 Rdlr. Denne Ejer tilkøbte 1798 Abildgaard. I hans Tid var der ved Kvægtællingen 16. Marts 1774 2 Kvier, 8 Køer og 104 Stude over 3 Aar. Paa Bøndergodset var der 60 Kvier, 215 Køer og 88 Stude under 3 Aar. Det giver et godt Billede af Landbrugsforholdene. Bønderne opføder Studene, der, naar de bliver ca. 3 Aar gamle, sælges til Herregaardene for Fedning.
1799 købes Tandrup af Niels Willemoes, Farbroder til Søhelten Peder Willemoes. 1802 har Tandrup endnu det samme Hartk. og Bøndergods. Paa Hovedgaarden saas da 300 Tdr. Korn, avles 100-150 Læs Enghø og fødes 200 Kreaturer, 12 Heste og 100 Faar.
1817 sælger Willemoes Gaarden til sin Søstersøn Justitsraad Poul Tøfting, der var en driftig Mand og stærkt interesseret i de nye Landbrugsmetoder; han merglede Jorden og fik Udskiftningen af Hassing Sogn revideret og fik mange af Bøndergaardene udflyttet. Ved hans Død har Gaarden 53 Tdr. Hartk. foruden Bøndergods, og den overtages ved Testamente af Jens Chr. Skibsted til Djernæs og et Par andre, der sælger den til et Konsortium. 1849 bliver Gaarden købt af Hans Ditlev Lützhøft, der var Købmand i Thisted. Han anlagde Haven, der senere udvidedes af Sønnen Jes Eske Chr. Ltitzhøft, der overtog Gaarden i 1858. 1872 sælger han Søvang og Teglværket fra Gaarden. 1892 køber H. D. H. Ltitzhøft, Gaarden af sin Moder, efter at han i en Aarrække har haft den i Forpagtning. Denne Ejer solgte 1905 90 Tdr. Land Hede til Sønderhaa Hørsted Kommune, hvor der nu er anlagt Plantage. Senere er solgt 50 Tdr. Land, hvoraf opstod Gaarden Moselund. Tandrup har nu ca. 400 Tdr. Land med 29 Tdr. Hartk. og er forpagtet af Sønnen F. Lützhøft. Besætningen er 80 Malkekøer, 120 Stkr. Opdræt og 18 Heste. Borggaarden er bygget 1826 af gule Mursten, der er hentet i Flensborg. Ladebygningen er fra 1852, Staldbygningerne fra 1883 og 1914. Der har tidligere været Fiskedamme ved Gaarden, og endnu findes der fra den Tid Karper i Ove Sø.
(kilde: Landet mod Nordvest, Forlaget Bauta, 1947)
Præstegodser i Hassing-Villerslev og Boddum-Ydby
- Fæsteprotokol Hassing-Villerslev Præstegods 1810-1854 Boddum, Ydby 1788.
- Register til Hassing-Villerslev og Boddum-Ydby præstegodsers fæsteprotokol
Boddum Bisgaard
Boddum Bidgaard på et postkort fra 1910Oprindelig var Boddum, som saa mange andre Øer, Kongens Ejendom, og tidligt nævnes Boddum Slot, der sikkert har haft sin Plads paa det lille Voldsted, der ligger i Brokjær Vest for Øen et Stykke Nord for det Vadested, der fra Thy førte over til Øen, som en Fortsættelse af den gamle Hulvej, ,,Kongens Gade", der fra Tvolm fører ned til Overfartsstedet. Den gamle Borg har haft sin strategiske Betydning, da Brokjær var et sejlbart Sund.
Hvornaar Gaarden er blevet flyttet, er der ikke bevaret noget om, men det maa være sket tidligt I Middelalderen, da Gaarden tilhørte Kronen. Senere er den antagelig gaaet over i privat Eje for senere at komme til Børglum Bispegods. Men 1343 nævnes Svend Jensen, 1344 Anders Jensen, og Aaret efter deres dræbte Broder Iver. Om de har været Ejere disse Brødre, eller de var Lensmænd, vides dog ikke. Efter Reformationen kom Gaarden atter i Kronens Eje, og de første private Ejere, der nævnes, er Skeelerne. 1555 ejes Gaarden af Herman Skeel. Præsten klager det Aar over, at Herman Skeels Tjenere har taget en Ruse, der stod paa Præstegaardens Ejendom, ligesom Præsten har Trætte med Herremanden om andre Rettigheder. 1578 ejes den af Malti Jensen Sehested. Kongen giver ham det Aar Brev paa et Mageskifte, hvorved Malti Jensen faar et Stykke Jord ved Kubhøje, som Præsten har ladet indhegne med Dige og Grav, istedet faar Præstegaarden noget Eng og Jord I Brokjær. Hans Datter Anne Maltisdatter, der var gift med Ove Lunge, ejer Gaarden til sin Død 1621, hvorefter hendes Sønnekone Sophie Brahe ejer den 1639, hvorefter deres Datter Margrete Lunge arver den. Hun var først gift med Mogens Bille, derefter med Rigsraad Christen Skeel, der er kendt fra det Hverv han havde sammen med Rigens Hofmester, Jokum Gersdorf, at være sendt af Kongen til Forhandling i Roskilde med den svenske Konge Karl Gustav efter dennes Landgang paa Sjælland. Christen Skeel var en, dygtig Statsmand og en af Datidens faa virkelige Patrioter. Han tog sig den ydmygende Fred med Sverrig meget nær og døde 1659 under Københavns Belejring af Sorg over Landets ulykkelige Stilling.
Hans Sønner, Otto og Mogens, arvede Gaarden efter deres Moder. Gaarden havde da 24 Tdr. Hartkorn. 1676 ejes den af Jørgen Skeel Due, der ogsaa ejede Hegnet i Salling, men beboede Boddum Bisgaard. Ved Giftermaal kom den i Familien Rosenkrants Eje. Helvig Rosenkrants var gift med Holger Tott, der var Ejer af flere Storgaarde i Skaane og Danmark.
Han døde i København, men da hans Hustru I 1695 overtog Boddum Bisgaard, lod hun hans Kiste flytte til Ydby, hvor Ægteparret ligger begravet. Helvig dør 1707, og deres Søn, Kaptain Oluf Thott, arver Gaarden, som han 1732 maa pantsætte til Henrik Lassen til Aakjær, hvis Enke 1735 lader sig den udlægge for 8000 Rdl. Gaarden har da 16 Tdr. Hartk., 65 Tdr. Tiende og 207 Tdr. Hartk. Bøndergods.
Stedregister over fæstegods tilhørende Boddum Bisgaard
1739 indløses Gaarden af Kancelliraadinde Ane Jensdatter Larsen til Rødslet, der 1745 sælger den til Ernst Hjelm Andersen Hvid, der Aaret efter sælger den til Kommerceraad Niels Andersen Sommer, der øgede Ejendommen og 1753 opførte nye Bygninger af Mursten og pommersk Tømmer, Laden staar endnu. Borggaarden var trefløjet og teglhængt, og der blev anlagt Fiskeparker ved Gaarden.
1768 havde hans Søn, Løjtnant Andreas Sommer, købt Todbøl Gods med ialt 603 Tdr. Hartk., men allerede Aaret efter dør han, og Faderen arvede Godset, af hvilket han 1782 oprettede Stamhuset Todbøl. Inden Niels Sommer blev Godsejer, havde han været Købmand i Thisted, hvor han ved sin omfattende Handel havde tjent sig en Formue. 1786 dør han 86 Aar gI., og Godset gaar over til hans Søn, Major Jørgen Ring, der allerede 1790 dør, hvorefter Gaarden arves af hans Datter, der var gift med Justitsraad Peder Severin Fønss. Gaarden havde nu 267 Tdr. Hartk. Bøndergods.
Han var en af Landets store Mænd, han ejede de to store Gaarde i Thy og desuden Grevskabet Løvenholm og Hevringholm. Han var kgl. Kammerherre, Generalkrigskommissær,
Justitsraad, Amtmand og Landsdommer I Nordjylland. Da de daarlige Tider truede, fik han 1799 Boddum Bisgaard udskilt af Stamhuset, og Aaret efter sælger han Gaarden til Hans Hansen, der sælger Bøndergodset. 1804 sælger han Gaarden med 31 Tdr. Hartk. til Lars Toft Kjærulf, der ejer den til sin Død 1850. Han nedrev Borggaarden og opførte det nuværende Stuehus.
Efter Kjærulfs Død solgtes Gaarden til den kendte Studeopdrætter og Studehandler Poul S. Breinholt, der drev stor Eksport af Kvæg ogsaa med Damper til England. Studene blev indladet i Thisted, Doverodde og Struer. Breinholt solgte en Del af Jorden, og 1884 solgte han Boddum Bisgaard med 16 Tdr. Hartk. til N. Buch, af hvem han dog ret snart købte den tilbage og sælger den til N. L. Bruhn, hvis Enke 1915 sælger til H. Stender, hvis Enke 1917 sælger den til nuværende Ejer, Landbrugskandidat Carl Sørensen.
Sørensen har købt 30 Tdr. Land til Gaarden, der nu har 172 Tdr. Land og 17ó Td. Hartkorn.
Der holdes 130 Kreaturer og ca. 15 Heste. I Ladens Syld sidder der en Del tilhugne Sten, der stammer fra Kirken, bl. a. en firkantet Sten med Menneskehoveder, hvortil der, efter hvad Sagnet fortæller, gaar en blaa Dame om Natten fra kirken for at kysse stenen.
Chr. Knudsens gods
Vestervig Kloster
Fra den tidligste Middelalder til langt op mod vor Tid, var Vestervig et af de Steder i Nordjylland, der var mest kendt. Her har de fremmede Handelsmænd søgt ind, og det var her ved LimfjordensIndrevig,at Sct.Thøgerslogsigned for at prædike Kristendommen og senere byggede sin lille Kirke, der skulde blive Grundlaget for det senere saa mægtige Vestervig Kloster.
Det har været ca. 1030, at Sct. Thøger først begyndte sin Virksomhed, og ca. 1110 oprettedes Augustinerklosteret paa noget Gods,som Kronen ejede her. Det ældste verdslige Dokument om Vestervig Kloster, er Erik Plovpennings Skøde 1248 paa Vestervig Kloster Mark og Aggergaardenes Fiskeri.
I den første Tid boede Bisperne paa Vestervig, men senere blev Børglum Bispesæde. Den sidste Provst var Svend, der efter at Kronen ved Reformationen havde overtaget det rige Kloster, giftede sig og fik Klosteret som den første kongelige Lensmand. Han fik Tilladelse til at sælge af Klosterets Gods for at skaffe Kongen 2000 Lod Sølv, som denne skulde bruge.
Efter ham var Erik Rud Lensmand, han skulde aarligt svare 800 Dalere, 12,000 Hvidling, en Læst Smør, den halve Part af Sagefald og Gaardfæstning. Han skulde svare Regnskab af Vraggodset, undtagen Tømmer til Klosteret, og han maatte ikke forhugge Skovene. Han tabte paa Kronens Vegne en Sag, der førtes mod Gabriel Gyldenstjerne ang. dennes Vandmølle. 1559 var Knud Gyldenstjerne Lensmand. 1599 hører der under Vestervig Gods, 316 Gd., 44 Boel, 142 Huse og 3 Møller.
Under Klementsfejden var Klosteret blevet plyndret, heller ikke Svenskekrigene gik sporløst hen, mange af Bøndergaardene blev nedbrændt, mens Klosteret slap med Indkvartering. Under Kejserkrigen boede Prins Kristian her i flere Dage for at prøve at rejse Befolkningen mod Svenskerne.
Fr. d. 3. indledede sin Enevoldsregering med at sælge ud af Krongodset, og mellem det, der realiseredes, var Vestervig Kloster, der 1661 solgtes til Godsforvalter Joachim Irgens, der var Holstener. Han havde forstrakt Kongen med et betydeligt Beløb og tilbød da at købe Krongodset i Vestervig. Der blev nedsat en Kommission til Vurdering den 5. Febr. 1661, og allerede den 8. Marts blev der udstedt Skøde, der omfatter 2477 Tdr. Hartk. Bøndergods og 120 Tdr. Hovedgaards Hartk. foruden andre Herligheder ansat til 535 Tdr. Hartk. Herfra gik dog 132 Tdr., som efter Taksation var ødelagt af Vandflod og Sandflugt. Prisen var 20 Daler pr. Td. Hartk. ialt 116,873Rdlr.Desuden købte han Birkeretten til Godset for 1000 Rdlr. og Heltfiskeriet i Ørum Sø for 5000 Rdlr, saa Søen maa da have været meget rig paa Fisk.
1674, da han var blevet adlet, lod han opføre et pragtfuldt Slot paa 3 Fløje i to Etager. Hertil brugte han Materialer fra Klosterbygningerne og fraSct.ThøgersKirke.HansByggeritogmeget af Bøndernes Tid, saa de for Ægtkørsel forsømte deres Gaarde, saa de ikke kunde svare de dem paalagte Tiender. Rundt om i Sognene blev der mange øde Gaarde, saaledes kan nævnes, at han ved Refsgaard opførte en Ladegaard, under hvilken han drev 14 øde Gaarde i Refs. I Helligsø-Gjettrup og V estervig brugte han samme Fremgangsmaade.
1664 købte han Gjorslev paa Sjælland og fik Skøde paa Krongods i Tryggevælde Len, ialt 1124 Tdr. Hartk. for 60,000 Rdlr. Desuden fik han af Kronen det nordlandske Gods i Norge, der omfattede Helgeland, Salten og Lofoterne. Det var saaledes et meget betydeligt Landomraade, Vestervig Herremanden regerede over, men han havde ogsaa vovet sig for langt ud, og da de daarlige Tider efter Svenskekrigene meldte sig, kom han i Pengeforlegenhed. 1665 fik han et Laan i Holland paa 25,000 Rdlr., men nogle Aar efter var det galt igen, under et Besøg i Kobberværket, han ejede i Norge, var han nær blevet slaaet ihjel af Arbejderne der, som i længere Tid ingen Løn havde faaet. Han laante nu 40,000 Specier, som han maatte give Kobberværket og Gjorslev Gods i Pant for.
Stedregister til Vestervig Gods
29. Aug. 1675 døde han, og hans Hustru sad med et forgældet Gods, som Kreditorerne straks faldt over, og hun maatte sælge ud af Ejendommene.1682 var der tilbage af det førsaa store Gods kun 882 Tdr. Hartkorn Bøndergods foruden Gæsteri og andet Gods til 400 Tdr.
Som Forvalter antog Enken Peder Nielsen Mollerup, der nok var en meget dygtig, men ogsaa haardhændet Mand, der fik Betegnelsen Bondeplageren paa Vestervig. Helt ærlig er han maaske ikke kommen til sine Penge, men medens Fru Cornelia Irgens blev fattigere for hver Aar, blev han rigere, og Resultatet blev, at hun maatte afstaa Godset til ham. Fra hansTider den store Proces i Anledning af, at en Aggerbonde blev pint til Døde paa Klosteret, for hvilket han fik en meget haard Dom. I Sagsomkostninger kom han alene af med 2730 Rdlr, og for denne Forseelse og for at have solgt Klittag, kom han af med en Bod paa 30,000 Rdlr.
28. Febr. 1731 opnaaede han at Vestervig Kloster blev optaget som Stamhus for ham og hans Efterkommere, med et Tilliggende af 595 Tdr. Hartk., samtidig erhvervede han Adelspatent for sine Børn. Samme Aar afstod han Stamhuset til sin Søn Jens Mollerup, men blev boende paa Klosteret, hvor han døde 1737 og begravedes i Kirken. I hans Tid (1703) brændte Klosteret og Klosterets Bibliotek, og 3 Kister med vigtige og ældgamle Dokumenter vedrørende Egnens Historiebrændte.Kirken,dervarblevet beskadiget, blev straks opbygget, ligeledes Avlsbygningerne, men til Beboelse rejstes kun et alm. Vaaningshus.
Den nye Ejers første Handling var da ogsaa at opføre et nyt 2 Etages Stenhus, der var Stamhuset værdigt. Hertil anvendte han Kvadrene fra Klosteret og Sct. Thøgers Kirke, i hvilken Anledning Grunden der blev ryddet. Gaarden blev nu bygget som et firlænget Kompleks,hvorafKirkendannedeNordfløjen. Han byggede desuden to nye Ladegaarde. Paa Grund af Faderens vidtløftige Proces, var Godset blevet stærkt forfaldent, og mange af Bøndergaardene var øde, saa han beklager sig over, at Stamhuset ikke kan klare sig med Godsets Indtægter, hvorfor han fik Tilladelse til at købe Ørum Gods og lægge det under Stamhuset.DervedvoksedeStamhuestmed1000 Tdr. Hartk. For Ørum betalte han 24,000 Rdl., som han skulde afdrage med 500 Rdlr. aarligt.
Alligevel kunde han ikke klare sig, og da han døde 1771, var Godset stærkt forgældet. Sønnen Kammerherre Peder Mollerup overtog Godset, han havde ingen Børn, og da han døde 1787, gik Godset til Broderen Major Hans Chr. Mollerup. Denne ejede Stamhuset til sin Død 1795, hvorefter det overtoges af Sønnen Chr. Mollerup. Da var Økonomien i saa daarlig Forfatning, at Stamhuset ikke længere kunde opretholdes, hvorfor han faar kgl. Bevilling til at ophæve det. 1799 blev Godset solgt til Justitsraad Poul Marcussen for 101,400 Rdlr.
Denne Ejer solgte væk af Bøndergodset, saa der tilbage var 373 Tdr. Hartk. foruden Hovedgaarden med 57 Tdr, og Tiender 226 Tdr. I 1800 delte han Godset i to Hovedparceller. Den vestre fik 21 Tdr. Hark. og 106 Tdr. Bøndergods og blev solgt til Hans Hansen for 27,500 Rdlr., men allerede 3 Aar efter købte Marcussen det tilbage for 30,000 Rdlr. Samtidigt solgte han den østre Del med 12 Tdr. Hartk. og 40 Tdr. Bøndergods til Løjtnant Fr. Svinth, der 1808 solgte den til Generalauditør Hans Jakob Lindahl. Hans Enke Fru Maren Svinth, samlede Gaarden, som hun 1834 solgte til Købmand Møller, Thisted, for 27,000 Rdlr. Gaarden havde da kun 27 Tdr. Hartk.
Søren Møller, der var den sidste Ejer af det samlede Vestervig Kloster, solgte 1837 Gaarden til N. Stocholm og J. Breinholt, der delte Jorden imellem sig, eftersom de havde Penge at sætte i Gaarden. Breinholt fik den vestlige Parcel med 27 Tdr. Hartk. og Stocholm den østre med 13 Tdr. Den gamle Gaards Bygninger syd for Kirken blev nedrevet og Materialerne delt. Stocholm byggede ,,Overgaarden" paa den østre Parcel, som han 1868 overdrog til sin ældste Søn. Denne døde tre Aar efter, hvorfor Broderen Poul Stocholm overtog Gaarden. Han inddelte Jorden i 14 Marker og lod opføre 7 Markhuse. Poul Stocholm var en dygtig og driftig Mand, der drev Gaarden stærkt fremad, han handlede desuden meget med Stude og Heste. 1906 solgte han Vestervig Overgaard til Landbrugskandidat L. Sørensen, der ejede Gaarden til sin Død; forinden havde Sønnen Poul Stocholm Sørensen faaet den i Forpagtning.
Gaarden er nu paa 162 Tdr. Land med 17 Tdr. Hartk., og der holdes ca. 150 Kreaturer og ca. en SnesHesteogPlage.DerdrivesenDelFrøavl.
Vestervig Nedergaard, eller som den i daglig Tale kaldes Kloster, ligger hovedsagelig paa den gamle Avlsgaards Plads. Jens Breinholt, der var en dygtig Handelsmand, døde i ret ung Alder. Hans Enke overdrog i 1863 Gaarden til Sønnen Chr. Breinholt, der 1896 solgte Kloster til L. Sørensen, som en halv Snes Aar senere ogsaa købte Overgaarden. Han drev i 6 Aar begge Gaarde, men solgte saa Kloster til J. P. Nielsen og Sagfører Vestergaard, Thisted.
Disse Ejere solgte en Del af Jorden fra, og Chr. Christensen købte Hovedgaarden med 13 Tdr. Hartk. og 200 Tdr. Bygsl. En Del af Arealet er Plantage. Ca. 1940 købte Sønnen Jens Christensen Kloster. Der holdes ca. 120 Kreaturer og 12 Heste.
Vestervig Kloster var naturligt Centret for Egnens Kulturliv gennem Aarhundreder; hertil havde mange Ærinde. Nord for. Gaardens Lade laa indtil for et Par Menneskealdre siden Herredsfogedboligen, og tæt ved var Tingstedet. Paa Gaardens Mark blev de to aarlige Markeder, Sct. Han's og Sct. Olufs Markeder, afholdt. Fra gammel Tid var det betydningsfulde Markeder, der samlede Handelsfolk fra hele Jylland, og endog udenlandske Handlende kunde finde V ej hertil. I 1527 gav Fr. 1. Befaling om, at udenlandske Købmænd ikke maatte besøge de nørrejyske Markeder, især ikke dem i Vestervig og Ry. 1547 befalede Chr. 3., at de to Markeder skulde flyttes til Thisted. Det blev dog ikke overholdt, hvorfor Paabudet blev hævet. Markederne blev ved at holdes ved Vestervig Kirke, indtil Thybanens Aabning, da de henlagdes til Hurup.
Kilde. Landet mod Nordvest, forlaget Bauta 1946.