Thy i 1830

Maleren Martinus Rørbye tilbragte tre uger i Thy i sommeren 1830.

Besøget i Thy skyldtes først og fremmest, at han havde slægtninge i Thy byen, som han ville aflægge et besøg. Hans moster var gift med amtmand Gerhard Andreas
Faye (1760-1845) - og besøget var blot et stop på en længere Jyllandsrejse.

Den 15. juni 1830 om formiddagen krydsede Martinus Rørbye Limfjorden fra Mors til thy for at køre til Thisted, hvor familien boede. De første dage brugte han til at gøre sig bekendt med såvel familien som borgerskabet i byen. Den unge kunstner blev både præsenteret for embedspersoner og byens unge piger. Ifølge en dagbog, han førte, var han ikke synderlig optaget af at tegne, og den 18. juni bemærkede han, at opholdet begyndte at kede ham. Men så tog opholdet en anden Rørbye-7Gerhard Faye var enevældens sidste amtmand i Thisteddrejning, for den 19. juni begyndte forberedelserne til Kong Frederik den Sjettes besøg i byen. Rørbye morede sig kosteligt over borger-bevæbningen, de ridende korps og sprøjtefolkene, der de eksercerede og musicerede i gaderne. Men der var også motiver at tegne, for i skitsebøgerne ses en del studier af uniformerede mænd i forskellige situationer. Selve kongebesøget blev ikke genstand for tegninger og skitser, og i dagene efter Kongens afrejse noterede Rørbye, at han brugte formiddagene til at gå rundt i byen og tegne, bl.a. gjorde han flere studier af kvindernes hovedtøj. For alle skitserne gør det sig gældende, at han nøje og detaljeret "beskriver", hvad han så. Han dokumenterede tingenes tilstand såvel i sine dagbogsnotater, som i sine kunstneriske udtryk. På denne vis kan Rørbye snarere sammenlignes med videnskabsmanden, der indsamler datas og gør sig notater, end kunstneren, der fortolker sit indtryk på lærredet.

Turen til Vestervig

Den 26. juni rejste Rørbye for første gang ud i Thy med onkel Faye. Turen går til Vestervig, og naturen gør indtryk:

Den hele egn fra Thisted til havet kunde, når man blot have skov, have været meget smuk, da den overalt er varieret med bakker, imellem hvilke slynge sig en mængde bække. Man bemærker også snart, når man nærmer sig til Vestervig, at det har været en mærkelig egn, da man overalt ser en mængede kæmpehøje rundt om på Horisonten.'

Sådan skrev Rørbye i sin dagbog, og det er tydeligt, at han ikke fandt landskabet attraktivt. Her er ikke som i Østdanmark frodige skove og små idylliske lokaliteter. I Thy er landskabet åbent og karrigt. Fra opholdet i Vestervig findes der en akvarel, netop at landskabet her. I det åbne, svagt kuperede landskab kører en vogn i et sandet hjulspor, og i baggrunden knejser de store bygninger ved Vestervig Kirke. Farveholdningen er forbeholdt visne grønlige nuancer, og de blålige udtoninger cementerer modstykket til frodighed og grønne vækster i form af træer og skove. Uanset Rørbyes eget skønhedssyn, må han siges at være loyal over for det sete - for stedet ånd. han foregiver på ingen måde andet end det, han ser.

Dagen efter havde Rørbye lejlighed til at overvære et bryllup i kirken. Her havde han ikke sin tegneblok med, men noterede i stedet i sin dagbog mange detaljer omkring specielt kvindernes påklædning. Han ville næppe have gjort de samme iagttagelser ved en gudstjeneste i en københavnsk kirke. Men her i rigets udkant følte han sig som en fremmed - en turist - der iagttog og kommenterede.

Markedsdage i Thisted

"Man begynder i dag forberedelser til et marked i morgen, hvortil der skal komme flere folk end til det foregående, og jeg måske kunne komme til at tegne noget." Således skrev Martinus Rørbye i sin dagbog den 1. juli. Endelig var der motiver for ham at tegne, og ifølge dagbogen fra den 2. juli var det tilsyneladende lykkes, idet han skrev:

Store-Torv-19sCirklen indrammer huset hvor Martinus Rørbyes onkel Gerhard Faye boede. Det var fra vinduerne her kunstneren kunne iagttage lmarkedslivet på Store Torv i forgrundenJeg tegnede i dag nogle grupper efter markedsfolkene, da der tilbød sig den bedste lejlighed fra onkels vinduer, udenfor hvilke man så de opslagne lærredsboder og andre småhandlere tiltrække sig bøndernes opmærksomhed. Af dragterne er især fruentimmernes hovedtøj at mærke. Deres øvrige dragt, for det meste af kulørte hvergarner, har intet smukt snit. Mændene se ud som almindelige pyntede karle, for det meste i frakker, men hvad der ellers særegent er, at en stor del er betandig iført træsko.

Med denne detaljerede beskrivelse og skitsebogens tegninger og akvareller efterlod Martinus Rørbye et stort og værdifuldt materiale til eftertiden. Men denne tanke har sikkert ikke strejfet ham. Endelig skete der noget, som motiv - farvemæssigt inspirerede ham. I en af markedsscenerne demonstrerer han netop sin evne til nøgternt at skildre det iagttagne. Igen er det den opmærksomme rejsende, der noterer med pen og farve, mere end det er kunstneren. Ærligheden og respekten over for motivet og befolkningen skinner igennem. Selv de "særegne" træsko skildres loyalt. På billedet er der sat en cirkel om huset, hvor Rørbye kiggede "ud af onkels vinduer". Det var her fra Storegade, han kunne iagttage livet på Store Torv.

Aften i Thisted

Den 4. juli var amtmandsfamilien og Martinus Rørbye inviteret til at gæste kammerråd Carocks og drikke te i deres smukke have. Det blev en uforglemmelig aften for Rørbye, idert landskabet viser sig fra en ny side, som netop matcher hans skønhedsideal. I dagbogen lyder det således:

Vi tilbragte også i hans have og på den dertil tilgrænsende mark den skønneste aften, jeg endnu have set i Thisted. Punktet, hvorpå vi stod, var netop det fordelagtigste for at se hele det omkringliggende land, Limfjorden og de skønne bredder af Morsland, der i aften fortonede sig dejlig. Det hele havde et meget sydlandsk udseende, hvortil blot træer af større mængde og størrelse manglede. Vi så solens nedgang, de tvelys toner, den frembragte over landet og gik derpå hjem til Carocks smukke hus (...)

Igen er det manglen på træer, som gjorde helhedsudtrykket fuldendt. Limfjorden, vigene, skrænterne på Mors og fortoninger kunne Rørbye se, men træerne, som skal danne forgrund eller tyngde i et maleerisk værk, var her ikke. Med den smukke beskrivelse i dagbogen skulle man synes, at der måtte være basis for et maleri, men Rørbye kunne ikke male den flade og for ham karakterløse landskab.

Turen til Vesterhavet

En af de sidste ting, Martinus Rørbye foretog sig, før han drog bort fra Thisted, var en hestevognstur til Klitmøller. Fra turen kender vi en akvarel i skitsebogen, som på glimrende vis illustrerer det landskab, han kørte igennem. Akvarellen viser hestevognen ved Vandet Sø og med de hvide klitter i baggrunden. For at skaffe balance i værket er hestevognen placeret centralt, og den er belagt med farver, der spiller op mod søens blå flade og den sarte baggrund. Sådant et landskab havde han ikke set før, og i dagbogen skrev han således herom:

Strækningen nærmest havet er de såkaldte klitter, der er sandhøje og dale, nu til dels bedækkede med det såkaldte klittag for at forhindre sandet i at oversværme det omliggende land. Her er vildt og øde, og når man kommer ind i mellem dem, ser man intet andet end klitter og mågerne, der her ved kysten findes i stor mængde.

Rørbye-2Blandt skitserne fra besøget i Thisted i 1830 er der flere studier af dagliglivetFør et sådan landskab bliver populært at male, skal der gå en menneskealder, og så sker det endda kun sjældent. Og om selve bebyggelsen i Klitmøller skrev han: "Den hele by, der ligger noget adspredt, består blot af enkeltliggende huse og pakboder, da den for det meste er beboet af fiskere og handlende skippere..." Klitmøller var ikke Skagen, og Martinus Rørbye fandt da heller ikke motiver her til skitsebogen.

Stedets ånd eller manglen på samme

For eftertiden har Martinus Rørbyes skitser og akvareller fra opholdet i Thisted fået stor betydning. Så langt mod vest i riget kom ingen uddannede malere på denne tid, så samtidsskildringer herfra blev i reglen udført af selvlærte tegnere med et mere naivt udtryk til følge. I modsætning hertil virker Rørbyes nøjagtige og ærlige tegninger som en uvurderlig kulturhistorisk kilde til skildring af datidens landskab, klædedragt og befolkningsforhold. Han foregav ikke noget, men gjorde næsten videnskabeligt rede for alt, hvad han så. I hvert fald alt det, der fandt nåde for hans blik og pen. For han fandt ikke mange motiver at skildre her. I Thisted og omegn var der for kedeligt, og motiverne var ikke udfordrende nok. Der var for lidt romantik i Thy. Det sværmeriske og idylliske manglede i landskabet, f.eks. træer, og befolkningen var for simpelt påklædt.
Den 7. juli forlod Martinus Rørbye staden Thisted for at drage videre mod Norge, I dagbogen kunne han dog konkludere, at tiden ikke har været spildt, idet onkel amtmand Faye havde beriget ham med livsvisdom og leveregler. Men han vendte aldrig tilbage til hverken familien eller landskabet i Thy - så dragende var stedets ånd ikke.

 

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler