Om Hanstholm



Havnebyggeri og vandrehistorie

STAUNING: Statsministeren skrev sig ind i historien sammen med Fibiger, Budtz Müller - og Broby JohansenAf Flemming Skipper, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
HANSTHOLM: Efter indvielsen af havnen i Hanstholm i 1967 var der ingen tvivl om, hvem der var helten i den havnesaga, der havde udspillet sig på hanstholmen gennem mere end et halvt århundrede. Det var Jørgen Fibiger.
Det var - med forfatteren Ebbe Kløvedal Reichs udtryk - hans vilje til Hanstholm, der satte sig igennem. 'Viljen til Hanstholm' er titlen på den bog om Hanstholm, Kløvedal Reich skrev i 1980´erne.
Og det med 'myten Fibiger' - lige til at sætte ind i en roman som flere i samtiden mente, Jacob Paludans gjorde med 'Fugle omkring Fyret' fra 1925 - går igen i de mange avisartikler om Jørgen Fibiger.
Andre har et andet ord på blokken: En fabel!
Og hvad han mener med dét, Broby Johansen, forklares nærmere i en bog om en kunstrejse i det nordlige og vestlige Jylland i 1970´erne, hvor den kendte kunstformidler og provokatørs vej falder forbi Hirtshals. Han kan ikke komme uden om manden, hvis navn er tæt forbundet med de to havne i Hirtshals og Hanstholm:
Nattevandrerne
vandre1"Jørgen Fibiger var havneingeniør, men alle fornuftige mennesker var enige om, at det var galimatias at bygge havn på Vestkystens mest udsatte sted. Fibiger - fiskerne udtaler navnet med tryk på 'bi' - er en fabel i Hirtshals. Den lille vævre elegant klædte person med det lange polkahår og den vældige krumme næse var mistænkt for at have valgt stedet af hensyn til jagten på vidderne bagved - han var en vældig jæger og navnkundig som dét, der dengang hed kynolog, hundekender. Men han forstod sig også på mennesker. Da han havde den almægtige Stauning oppe og se på forholdene, blev det så sent på kroen, at Stauning ytrede betænkelighed med hensyn til hjemturen gennem de mørke gader. Så ringede Fibiger til fyrmesteren og lod ham dreje fyret ned over gaderne til ære for de to nattevandrere", hedder det hos Broby Johansen.
Hvad der er sket denne nat i Hirtshals for nu mange år siden, er det svært at få hold på i dag, men en vandrehistorie er det da.
Og mange veje førte i 1920-30´erne til Hirtshals og Hanstholm.
I begyndelsen af 1930´erne er Stauning i Hanstholm for at se bese havnebyggeriet.
Kilderne melder ikke noget om, hvordan dette besøg forløb.
Thorvald Stauning (1873-1942) blev den første socialdemokratiske statsminister i Danmark. Han regerede 1924-1926 og 1929-1942. Han var oprindeligt udlært som cigarsorterer og havde - inden fagforeningsarbejdet og siden det politiske slugte al tid - en drøm om at blive digter. Han havde i hvert fald skægget til det.
I dag er han måske mest kendt for teksten på en valgplakat til et afgørende valg i Danmarks historie netop i 1930´erne: 'Stauning eller Kaos'.
I begyndelsen af århundredet havde han bl. a. skrevet et skuespil 'Livets løgne', der i 1926 blev genoptaget af Arbejdernes Teater i København.
En tro væbner
Hovedmanden bag teatret var thyboen Bertel Budtz Müller (1890-1946), selv forfatter af flere skuespil, i dag mest kendt for de mange bind Thybo-historier - senest udgivet i 1960´erne. I ungdommen aktiv på den yderste politiske venstrefløj: syndikalist, senere kommunist og opstillet til Folketinget i 1924. Da Broby Johansen kommer til Thy på den omtalte kunstrejse, rister han en minderune over thyboen - de havde begge del i den revolutionære bevægelse i København i århundredets begyndelse.
vandre2I perioder i 1930´erne boede Bertel Budtz Müller i 'Det gule Hus' tæt på havnen i Hanstholm og fulgte engageret med i debatten omkring havnebyggeriet og Jørgen Fibiger og gav selv sit besyv med i talrige artikler, hvor han med stor lokalpatriotisme fremhævede havnens betydning for hele egnen - ja, for hele Danmark! Han var livet igennem en mand, der ikke var bange for at tage munden fuld af ord.
Bertel Budtz Müller var en hurtigtskrivende og produktiv forfatter, hans artikler kunne læses i aviser og ugeblade, i 1928 i det populære Dansk Familie Blad under en meget optimistisk vision i form af en stor tegning af, hvad det planlagte havneanlæg i Hanstholm kunne drive det til. Han ser Hanstholm som landets næststørste trafikhavn. Forventningerne til fremtiden er på det nærmeste uden grænser - ja, fremtiden er faktisk allerede begyndt. En storby med jernbanedrift, bykvarterer og fabriksanlæg breder sig ud over holmen:
"Havnen vil myldre af Kuttere fra alle de havfiskende Nationer, ikke blot fra Vesterhavet, men fra hele Nordatlanten, da det bliver den Havn, der trafikalt set ligger bedst mellem Fiskepladserne og det europæiske Marked", erklærer Bertel Budtz Müller, der altid havde en dør mere end på klem til begejstringen

Hanstholm kunne skabe mere ligevægt i Danmark. Ikke blot ville den styrke Jyllands kontakt med omverdenen i handelsmæssig og trafikal henseende, men den ville også være med til at udvikle fiskeriet, som efter Bertel Budtz Müllers mening var landets andet "naturlige" erhverv. Han opfordrede derfor landbrugets organisationer til sammen med arbejderbevægelsen at sørge for "en systematisk Overførsel af den arbejdsløse Hær - navnlig Ungdommen - til et rationelt og solidt kapitaliseret Storfiskeri".
Bertel Budtz Müller, noget af en litterær og organisatorisk ildsjæl med mange jern i ilden, en kampens mand, en tro væbner for Jørgen Fibiger, når han gik i kødet på dennes modstandere og de metoder, de brugte i aviser og over for politikerne.
Det var som gamle venner, de mødtes i Hanstholm i begyndelsen af 1930´erne - Stauning, Fibiger og så Budtz Müller, den senere stifter og i nogle år formand for Thyboforeningen i København.
Hvis de mødtes - vi véd det ikke! Men hvis de gjorde, havde de i al fald ikke manglet noget at snakke om!

Det lyriske Hanstholm
vandre3Jacob Paludan fortalte i en radioudsendelse i 1969, at han opholdt sig i Hanstholm i 1924. Han var netop kommet hjem fra, hvad han karakteriserede som sit livs 'dannelsesrejse' i Sydeuropa, og overgangen fra varmen sydpå og Vesterhavsluften inspirerede ham til 'Fugle omkring Fyret'.
Det var - det véd vi i dag - ikke så lidt af en underdrivelse.
Det har spillet afgørende ind, at hans rejsekammerat, thyboen Erik Conradt-Eberlin, havde romanstoffet nærmest grydeklart og lige til at sætte over sproget og den naturlyrik, der var københavneren Paludans område. Han indlevede sig i den fremmede natur, dens farvetoner og stemninger, så bogen holder den dag i dag - hvad dét angår. Ingen, der har været i Hanstholm, kan være i tvivl om, at det er her, 'Fugle omkring Fyret' foregår ... kan man læse i en litterær guidebog.
Ikke alle kunne dog gætte det ved bogens udgivelse i 1925. De fleste mente, at Hirtshals var romanens Sandhavn. Og det var først året efter, de første tømmerkister - sænkekasser - kom i vandet.
Det kom frem i radioudsendelsen i 1969, at manden bag det oprindelige havneprojekt i Hanstholm, Jørgen Fibiger, ikke var portrætteret i romanen som ingeniør Beyer. Det hævdede i al fald forfatteren. Fibiger troede det selv - og mange med ham - og skal have beklaget sig over det.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler