Æres dem der æres bør

Streger til et portræt af en borgmester, der kunne kunsten at vente.

Af Flemming Skipper, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

HANSTHOLM: Murer Chr. Sørensen Lucassen blev i 1967 udnævnt til æresmedlem i den socialdemokratiske forening i Hansted, og de synlige beviser fik han overrakt af sognerådsformand Chr. Hansen.

Chr. Hansen var selv en af dem, der bør æres - og også blev det - for en fortjenstfuld indsats i først det tidligere sogneråd i Hansted, siden som borgmester i den nye Hanstholm Kommune.

En politiker af den gamle skole, der forstod det politiske spil i nye tider efter kommunalreform og kommunesammenlægninger. Han havde om nogen øje for mulighederne både lokalt og ovre i de ministerielle kontorer i hovedstaden og i de statslige institutioner, som Hanstholm som følge af kommunens specielle stilling var i tæt kontakt med. Han var en borgmester, der måtte væbne sig med en tilpas portion tålmodighed, men avisen havde han jo med hjemmefra, så han kunne vente, indtil 'de høje herrer' havde tid - hvis det skulle være. Og det skulle det ofte. Det går der fortsat flere historier om i havnebyen. For det er jo sådan - det ved vi jo - at der altid er et par smuler tilbage i bunden af klejnekassen, når den er tømt. Et thybo-argument ikke uden en vis virkning - selv om beskeden i første omgang måske lød på, at kassen var lukket.

Sønderjyden

Chr. Hansen var sønderjyde og kom til Hansted i 1941, ansat hos købmand Jens Villadsen. I 1942 blev han udskrevet til Civilbeskyttelsen (CB) for at forberede evakueringen af civilbefolkningen under den tyske besættelsesmagts opbygning af 'Festung Hanstholm', og da evakueringen var sket i 1943, flyttede Chr. Hansen med sin kone til Ræhr. Han blev i CB helt til 1948 og havde arbejde med tyske flygtninge og bevogtning af det rømmede fæstningsanlæg. I 1946 flyttede familien tilbage til Hansted, og han blev et par år senere afløser på fyret. Fra 1954 til 1960 arbejdede han i Thisted Jernhandel.

web-Ch--Hansen-i-lejren--2Chr. Hansen boede fortsat i Hansted og blev i 1958 indvalgt i Ræhr-Hansted-Vigsø Sogneråd. I 1959 blev han kommunekasserer. Ved valget i 1962 genvalgt til sognerådet - de seks andre var nyvalgte. Lidt overraskende. Da kommunen i 1964 indrettede kontor i forbygningen til tyskernes gamle biograf, blev han heltidsansat som kommunekasserer. I 1966 skete der kommunesammenlægning med Hjardemål, og efter sognerådsvalget dette år blev Chr. Hansen sognerådsformand. Det var en betingelse, at han fik fire års orlov fra kommunekasserer-posten - det var jo hans 'levebrød'. Og sådan gik det til, at Chr. Hansen var sognerådsformand ved havneindvielsen i 1967. Efter indlemmelsen af Klitmøller og et nyt valg i 1968 blev bankbestyrer Niels Jensen sognerådsformand 1968-1970. Chr. Hansen fik arbejde hos auktionsmester Ib Holm Sørensen, for han holdt på, at orloven fra kommunekasserer-posten var på fire og ikke to år. Men ved valget efter kommunalreformen i 1970, blev han atter formand for kommunalbestyrelsen - nu som borgmester. Det var han til 1986, da synsbesvær tvang ham til at trappe ned og blive menigt medlem. Han døde 1993 – 73 år.

Thy-lejren

En af de mere ekstraordinære sager, som Chr. Hansen kom til at beskæftige sig med som ny borgmester i Hanstholm Kommune, var Thy-lejren (Frøstrup-lejren) i sommeren 1970. Det er en lejr, der er kommet til at skrive danmarkshistorie med 'ungdomsoprør'' og hvad deraf følger. Og det var en lejr, der trak overskrifter i aviser landet over - og udlandet med - allerede inden de første spraglede hippier var mødt op. "Jamen, så bliver Frøstrup jo Danmarks navle i år!". Sådan bekendtgjorde de lokale aviser efter et møde i kommunalbestyrelsen. Der var en vis forskrækkelse over udsigterne til invasionen. Chr. Hansen hørte til blandt de mere besindige og havde en vis forståelse - i hvert fald indtil dét der med besættelsen af Hjardemål Kirke.chrhansen

I en bog om Thy-lejr og ungdomsoprør, der udkommer til efteråret, fortælles om det 'orienterende' besøg, Chr. Hansen og stiftamtmand Fl. Martensen-Larsen aflagde. De skilte sig ud blandt beboerne i 'det ny samfund' i deres slips og jakkesæt 'med lommetørklæde i jakkelommen som en hvid streg i det sorte'. Borgmesteren og stiftamtmanden ville med egne øjne danne sig et indtryk af lejren, for det kunne godt virke lidt forvirrende, hvis man tog alt, hvad der stod i aviserne, for pålydende. En vis grad af organisering var dog nødvendig - midt i alt det uorganiserede. Efter rundvisningen blev de to fra 'det gamle samfund' placeret på to omvendte trækasser i halmen foran et par telte. Og her fik de serveret en håndbajer. Måske var den fra Thisted Bryghus, der var blandt storleverandørerne.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler