Om Hanstholm



Evakueringen af Hanstholm

Efter tysk krav blev Hanstholms beboere evakueret, og det lille samfund holdt op med at eksistere. Langt størstedelen af de evakuerede blev flyttet til uhumske forhold i barakbyerne i Ræhr og Nytorp.

Af Thomas Norskov Kristensen. Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

HANSTHOLM: Det tyske krav under Besættelsen om totalevakuering af Hanstholm blev fremsat i efteråret 1942. Frygten for en allieret invasion førte til, at den tyske værnemagt udbyggede forsvarsværkerne bl.a. i Hanstholm. De sidste familier i Hanstholm blev evakueret i foråret 1943.
Evakueringskravet stillede Hansteds beboere i en vanskelig situation. Det var svært - på det nærmeste umuligt - at finde en ledig lejlighed i det overbefolkede Thy. Befolkningen følte ikke, de fik meget hjælp fra myndighederne.
Specielt de omkring 120 familier, som boede til leje på statens ejendom, var stillet dårligt. De fik ingen kontant erstatning for tabet af deres bolig, men et sted skulle de jo bo. Nogle familier endte i Hirtshals, men for de fleste blev løsningen de barakbyer i Ræhr og Nytorp, som amtet sammen med den såkaldte 'værnemagt' opførte.

Livet i barakkerne
barak1Kvaliteten af barakkerne var yderst kritisabel. De familier, som flyttede ind, kom til at bo til en husleje, som lå betydeligt over den, de var vant til at betale for væsentlig større lejligheder.
Tømrer Marius Pedersen oplevede forholdene på egen krop, og Thisted Social-Demokrat bragte 28. april 1943 hans 'hilsen' om lejrlivet i Ræhr:
"Vi har Tag over Hovedet, og det er vist ogsaa nogenlunde tæt, men det er jo heller ikke nogen stor Tagflade, 4x8 Meter i de største barakker. Vi har ogsaa Vandhaner, hele 8 styk i den store Lejr til godt 40 Familier. Ja, det er et stort Fremskridt. I lang Tid havde vi kun én hane til os alle. Vi faar nok Vand indlagt, naar først vi kommer over Tørve-Sæsonen, og hvad ellers Staten har travlt med. Nu vi jo er inde paa Hygiejnens Omraade og hvad dertil hører: Vi havde ellers et dejligt W.C., saadan med Spand, Kasse og et fint ovalt Hul, installeret ved Siden af Køkkenet, kun en Bræddevæg imellem, det var saa rart nemt, men kan De tænke Dem - det blev flyttet, da der var gaaet en 3 Ugers tid. Det var vist Amtslægen, der ikke syntes om det. Det blev endda tømt en Gang om Ugen, og folk faar byttet Spande, endda uden Afskylning, saa de forskellige Dufte bliver da ellers pænt fordelt i Lejrene. Ja, det er en lang Historie, næsten lige saa lang som vore Kloakledninger, der heller ikke er i Orden. Vi har jo ellers en ret pæn 'Trævask' i vore ellers udmærkede Køkkener i de store Barakker, saadan med et lille rundt Hul til Afløb i den ene Ende, og Vandet løber så smukt hen i den modsatte Ende. Med det er jo ikke saa underligt, det er ked af at løbe ned i det ildelugtende Slamhul, der er under alle Køkkener. Flere Børn har været deri og Voksne med, naar Mørket ruger. Men det kommer vel i Orden en gang.
Ellers har vi det jo meget godt, vi faar Lov at betale baade Kirke-, Kommune og Statsskat, som andre rigtige mennesker!"

Retur til Hanstholm
Beboerne kunne først flytte tilbage til Hanstholm 1. juni 1946. Først skulle anlæggene og alle minderne demonteres. Tyskerne havde væltet en del gårde og huse, og de øvrige ejendomme var ikke vedligeholdt og bar præg af slid og hærværk, men forholdene var nærmest luksuriøse sammenlignet med barakbyerne.
Omkring 500 af de godt 800 indbyggere – heraf kun to familier fra Hirtshals – vendte tilbage til det gamle fiskerleje. Folk satte deres håb og lid til, at havnebyggeriet hurtigt kom i gang. Det ville give byen en fremtid, men tålmodigheden kom på en prøve helt frem til 1960.

barak2

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler