Om Hanstholm



Gennemtænkt by fra første spadestik

En skelsættende byplan kom i 1966 med bærende idéer om fleksibilitet og tilpasning, og den har sat rammerne for byens udvikling frem til i dag.

Af Thomas Norskov Kristensen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

byplangruppen-1966planlg1HANSTHOLM: I 1960 besluttede Folketinget at anlægge en havn ved Hanstholm. Så snart planerne blev kendt, strømmede mange mennesker til byen. 'Hanstholm bliver Danmarks mest moderne by'. Under denne overskrift præsenterede Thisted Amts Tidende i detaljer - og med stor optimisme - den nye byplan for sine læsere i 1966.
Forventningerne til den nye havn og by var store. Havnen blev set som dynamoen, der kunne skabe vækst, fremgang og arbejdspladser for egnen, der dengang var ramt af høj arbejdsløshed.
Hansted var frem til anlæggelsen af havneanlægget et mindre bysamfund. Yderst på holmen lå kirken og fyret og mod vest spredt bebyggelse samlet omkring de få veje. Allerede da det blev kendt, at der ville ske en udbygning af havnen, flyttede nye beboere til, og i begyndelsen måtte flere bo i campingvogne og telte.
For at dæmme op for en tilfældig byvækst blev der i 1960 nedsat en byplangruppe med repræsentanter fra stat, amt og kommune. De fik til opgave at udarbejde planer og rammer for byens fremtidige udvikling.

Efter ikke færre end 101 møder - og med tre års forsinkelse - kunne arbejdsgruppens leder, Arne Gaardmand, i 1966 præsentere den gennemarbejdede plan med den noget anonyme titel 'En by ved Hanstholm Havn'.
For gruppen bestod den store udfordring i at lave en plan, der også på langt sigt kunne håndtere den unge bys udvikling. Ingen kunne jo forudse, hvor meget og hvor hurtigt Hanstholm ville vokse.
Det var derfor helt afgørende, at planen var fleksibel og med muligheder for tilpasning undervejs, men alligevel så robust, at den anviste en rød tråd, som man i fremtiden kunne planlægge ud fra.

En funktionsopdelt by
Byplanen skitserede en by, der var opdelt i områder med forskellige funktioner. Boligområderne blev placeret i den ene ende af byen og erhvervsområder i den anden mod vest, så røg og lugtgener i blev båret med vinden - eller vel snarere blæsten - væk fra byen.
planlg2Boligerne blev organiseret i små lukkede fællesskaber omkring blinde veje. Børnehave og andre institutioner skulle etableres i direkte tilknytning til de nye boligområder.
Byen kunne udbygges i etaper, og det var gruppens anbefaling, at dele af den ældre bebyggelse, altså de hvide huse, måtte rives ned for at gøre plads til det nye byggeri.

Trods den stigende motorisering skulle rygraden i den nye by udgøres af et stisystem, som strækker sig østover og flankeres af boligområder. Den kørende trafik skulle ledes omkring byen af store 'hovedveje' med blinde veje ind i boligområderne. Et område for håndværkerbedrifter og småindustrier blev reserveret mod nord på den anden side af hovedvejen, mens den grovere industri fik plads mod syd, helt isoleret fra den øvrige bebyggelse.

Indendørs storcenter
Shopping Center Hanstholm er en historie for sig. Byplangruppen anbefalede efter studier i flere lande, at man samlede en lang række funktioner i et bycenter i den vestlige ende af boligområdet, således at man på bedst mulig måde kunne betjene såvel by som havn. Centret stod færdigt i 1974, og butikkerne, de såkaldte stafetbutikker, var indtil da indrettet i små midlertidige barakbygninger.
Oprindeligt var det byplangruppens plan, at centret skulle udføres i en enkel og åben stil, men borgerne i Hanstholm gjorde 'oprør'. De vil gøre deres indkøb i læ og tørvejr. Og sådan blev det. Shopping Center Hanstholm var på daværende tidspunkt Nordjyllands eneste overdækkede center.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler