jytteabildstrmHavnevisioner og
hjemstavnstoner

LOKALHISTORIE: Frida og Bertel Budtz Müller, Jytte Abildstrøm, Det gule Hus i Hanstholm og Thyboforeningen, der fik konkurrence fra Indre Mission

Af Flemming Skipper
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

HANSTHOLM: Vi har de skriveredskaber, vi nu har. Men nogen af dem løber mere engageret og entusiastisk over papiret end andre.

Sådan var det for forfatteren Bertel Budtz Müller, når han stillede op i rækken af frontkæmpere i og uden for Thy, der på papir - og flere også i handling - slog et slag for det indlysende i at anlægge en havn netop på dette sted ved vestkysten. Eller for at fortsætte et havnebyggeri, der var gået i stå.
Og han havde måske en af de bedste udsigtsposter i denne kamp: Det gule Hus. Et stenkast syd for havneanlægget. Et hus der mange år senere skulle falde i forbindelse med planerne for en udvidelse af den havn, der for længst var blevet en realitet. Oprindeligt Nørtorp Strandgård med tilnavnet Det gule Slot.
Bertel Budtz Müller boede sammen med sin kone, Frida, der var kongelig skuespiller, i lange perioder gennem 1930´erne i Det gule Hus og kastede sig med samme glød, som når han skrev, ud i det lokale liv. Frida blev instruktør for Hanstholm-dilettanterne, der med stor succes huserede i de lokale forsamlingshuse, men også nåede ind til Statsradiofoniens mikrofoner i hovedstaden med et Johan Skjoldborg-skuespil. Nu som et af datidens populære hørespil med stor lytterskare foran højttalerne.
Det har sikkert ikke været alle derhjemme i stuerne, der var i stand til at modtage thybomålet - selv med de nyeste apparater på markedet.
Det gule Hus blev hurtigt et yndet tilholdssted for Budtz Müller-parrets venner fra København - malere, skuespillere og forfattere - og der blev holdt fester af den glade, våde og livlige slags, der kan snakkes meget om bagefter. Også ude i "det omgivende samfund", som rygtet hurtigt nåede frem til. Budtz Müller kastede sig aktivt ind i en i forvejen hidsig lokal diskussion om alkohol - 'Spritfejden'.

Kommunist
og ildsjæl
BUDTZMULLERBertel Budtz Müller var født 1890 i Viborg. Tog præliminæreksamen fra Thisted Realskole 1906. Efterlod ved sin død i Hvidovre ved København i 1946 en stor produktion af bøger og skuespil. Flere fandt dog aldrig vej til scenen. Han studerede oprindeligt på Landbohøjskolen, men forlægger og forfatter var mere sagen for ham. I det hele taget havde han livet igennem mange skibe i søen. Især inden for teatret. Her er højdepunktet hans virke som stifter af og bevillingshaver ved det kooperative Arbejdernes Teater i 1920´erne. I dag er han bedst kendt for sine thybohistorier. Det hævdes ligefrem, at det er Budtz Müller, der har opfundet thyboen. Som litterært begreb - i stil med Johs. V. Jensens himmerlændinge - kan der være en vis sandhed i det.
Politisk tog han - som mange af datidens kunstnere - sigte efter kommunismen. Det var fra øst, det politiske lys måtte komme - også dét. Han var opstillet til Folketinget for kommunisterne i 1924, men blev ikke valgt ind.
Og så var han i 1940´erne formand for Thyboforeningen - hjemstavnsforeningen i København.
Han var desuden en mand med internationale forbindelser som følge af engagementet i forfatterforeningen. I 1940 fandt en verdensberømthed vejen til Hvidovre: Ernest Hemingway.
Frida Budtz Müller var aktiv som skuespiller helt op i 1960´erne, hvor hun medvirkede i en film, der angiveligt skulle handle om det vilde charterliv - dét med grisefesterne - på Mallorca. Den imponerede dog hverken publikum eller anmeldere. Hun døde i 1978.
Det gule Hus blev i 1950´erne forbundet med en anden skuespiller, Ingeborg Brems, og hvis man løber de bevarede besøgsprotokoller fra 1930´erne igennem, kommer der et kendt navn i dag fra scene, film og meget andet af det alternative: Jytte Abildstrøm. Hun var på ferie i Det gule Hus i 1938 - fire år gammel. Familien har tilknytning til Thy og Mors.

Hjemstavns-
foreningen
Der var i de små samfund i Thy kulturelle og religiøse brydninger i forrige århundrede, og de blev ofte udfordret eller styrket af midlertidige tilflyttere. Det var også den bagage, mange fra Thy tog med sig, når de "emigrerede" til København.
I midten af århundredet førte disse brydninger til, at Thyboforeningen mistede sit 'monopol' som samlingssted i hovedstaden. Bertel Budtz Jørgensens forening fik konkurrence fra en hjemstavnsforening, der byggede på andre værdier - de kristne.

Det kan måske i dag være svært at forstå en hjemstavnsforenings betydning. Det var et andet Danmark med en betydelig "folkevandring" fra land til by. En rejse fra Thy til hovedstaden var stadig noget af en dagsrejse, og den tyske besættelse 1940-45 gjorde det ikke nemmere at komme frem og tilbage. I hjemstavnsforeningen var man blandt "ligesindede" og havde mulighed for at fastholde den forbindelsen tilbage til Thy, der kunne være så afgørende i en omskiftelig tid. Fastholde en kultur – som nutidens indvandrere. I 1944 var der 500 medlemmer.
Bertel Budtz Müller var formand for Thyboforeningen 1941-1943. Han trak sig tilbage angiveligt på grund af "en alvorlig uoverensstemmelse med bestyrelsen og festudvalgets flertal".
Det er i hvert fald, hvad man kan læse i Thisted Social Demokrat i februar 1943.
Det var samme avis, der et par uger forinden havde bragt nyheden om den kristelige Thyboforening i København: " Hjemstavnsbevægelsen i København skyder mange blomster. Selv folk fra de enkelte sjællandske byer danner hjemstavnsforeninger, og bevægelsen er ved at blive ført ud i karikaturen. I aften skal der på initiativ af folk fra Indre Mission stiftes en forening af kristelige thyboer i København".

Slaget på
Grønttorvet
Kristelig Hjemstavnsforening for Thy så det selvsagt fra en anden side og havde sat sig for at komme med svar gennem gerning på de spørgsmål, de ofte var blevet stillet over for: "Hvordan kan det være, at vore landsmænd, der dog stammer fra afgjort kristelige hjemstavnsegne, tit har så svært ved at finde ind i kirke- og missionskredse herinde? Og hvad kan vi gøre for at kalde til kirke, kalde til Gud?"
Åbenbart har det været svar, man ikke kunne finde i Thyboforeningen - og hos Bertel Budtz Müller og dét, han stod for.
Det er med hjemstavnsforeningerne som andre steder i Budtz Müllers rastløse virke: Man kommer ofte til de mest overraskende egne. Det bliver hurtigt til en rejse gennem den lokale og den større danmarkshistorie. Og det er en historie, der begynder med de såkaldte syndikalist-optøjer på Grønttorvet i København i 1917. Den unge løjtnant Budtz Müller bliver smidt ud af hærens rækker. 'Syndikalist-løjtnanten' bliver han kaldt.

Det-gule-hus-i-Hanstholm