Togfører A.C. Svalgaards dagbog. 04.01.1916 -20.09.1954

Læs dagbogen her!

 

Nekrolog
Thisted Dagblad 20.6.1973

DØDSFALD

Anders Christian Svalgaard Togfrer og lokalhistorikerPens. togfører A.C. Svalgaard, Skolegade, Thisted, er død, 90 år gammel. Han havde været svagelig i nogen tid.

Anders Christian Svalgaard var født på Halden ved Thisted i 1882 og havde sin første plads 1902-03 hos plantør Bruhn, Nystrup Plantage. Sin militærtjeneste aftjente han ved marinen, og han deltog bl.a. i sørgemarchen ved Kong Christian IX´s bisættelse gennem Københavns gader. Han var også med, da der blev afgivet honnør for vagtskibet "Jylland" ved Kong Haakons afrejse til Norge. Efter sin tjeneste i marinen havde Svalgaard plads i Charlottenlund hos 3 forskellige købmænd, men i samme forretning. I 1907-08 arbejdede han ved anlægget af galopbanen i Ordrup Krat.

Så vendte Svalgaard tilbage til sin fødeby og blev ekstraarbejder ved Thisted-Fjerritslebanen fra 1908. I 1910 blev han fast ansat og avancerede efterhånden i graderne fra portør til togbetjent og togfører, som han blev i 1932. Han blev pensioneret i midten af 1950erne.

A.C. Svalgaard var navnlig kendt for sin store historiske interesse og havde blandt andet gjort det grundlæggende arbejde ved Byhistorisk Arkiv i Thisted. Han sad i Historisk Samfunds bestyrelse, havde skrevet en lang række bidrag til Historisk Årbog, en mængde historiske artikler i bladene, og han var en flittig leverandør af lejlighedssange. Han havde forfattet en del slægtsbeskrivelser herhjemme og i udlandet og hjalp blandt andet gennem denne virksomhed en tysk familie, der var kommet i vanskeligheder, efter at Hitler havde taget magten.

A.C. Svalgaard havde gennem mange år indsamlet folkeminder, der blev sendt til Dansk Folkemindesamling. Fra tid til anden havde Svalgaard optrådt som foredragsholder ud far sin store historiske viden. Han var æresmedlem i marineforeningen og hos forsvarsbrødrene.

A.C. Svalgaard overleves af hustruen og fire børn.

Et portræt af Anders Præstgaard, der som toårig kom til Hansted i 1902.

Arkæolog Jens-Henrik Bech orienterer om opbygningen af en ny oldtidsudstilling på Thisted Museum.

Bagermester Carl Christensen fortæller om tiden som bager i Nørregade i Thisted.

Viljen til Thy

En film af Jørgen Vestergaard, 58 min.
Produceret af Forlaget Knakken. 2007

Klitmøller

En lokalhistorisk arbejdsgruppe arbejder på at samle kilderne til Klitmøllers historie. Der er blevet afholdt en række møder i redningshuset, hvor folk har foreslået, at der arbejdes med bl.a. følgende emner:

Emner der blev foreslået på første møde vedr. Lokalhistorisk studiekreds:

  • Anekdoter fra Klitmøller Kro
  • Klitmøller og Indre Mission 
  • Klitmøller Lystfiskerforening
  • Da bådene flyttede til Hanstholm
  • Missionen
  • Kvinderne i Klitmøller
  • Krigstiden 1941- 1945
  • Familien sammen om fiskeriet
  • Da surferne kom (i virkeligheden)
  • Barndommens gade
  • Surfernes historie
  • Udfarende / søfolk / udlængsel / retur til Klitmøller
  • Kvindernes historie
  • Værtshusene gennem tiderne
  • Fiskeri i Klitmøller ca 1960Peter Sand Mortensen, Tage Grønkjær
  • Feriebørn – fra København
  • Skolen før – og nu
  • Kvinderne- hjemmegående – arbejde
  • Mission – indre mission
  • Københavnerbørn
  • Kvinderne bag fiskerne
  • KLF 66 – fortælling om lystfiskerforeningen
  • Barndommen ca. 1950 og opefter

Indtil videre er der optaget nogle film, hvor mølboere fortæller erindringer:


Kvinderne bag fiskerne

Emma Madsen og Grethe Harbo Jensen fortæller i denne lille video om livet som fiskerkoner i Klitmøller i 1960´erne.
Kvinder bag fiskerne

Fiskeri fra Klitmøller med kroge

Jens Olsen Krogh, Thorkild Hansen og Peder Grønkjær fortæller om fiskeriet med kroge og demonstrerer
hvordan det gik til ...

Knud Mortensen var Klitmøllers lokalhistoriker

Nu afdøde fhv. isenkræmmer Knud Mortensen var om nogen den person, der vidste mere om Klitmøllers historie
end nogen anden. Gennem et langt liv indsamlede han historisk kildemateriale, som arkivet har omsat til en
særlig website, hvor man blandt andet kan finde oplysninger om de enkelte ejendommes historie. Klik på billedet for at se mere ..

Klitmoellersite

Eksempler på dialekt og optræden af skuespiller Carl Nielsen

Oplæsning: "A howe godt" af Johan Skjoldborg

Oplæsning: "Bedemandsremsen" (af digteren Jens Kirks mor)

Oplæsning: "En gebommerlig Gild" af Johannes V. Kirk

Oplæsning: "Mi bette dreng" af J.P. Jacobsen

Oplæsning: "Nae i æ Thue" af Jens Kirke

Revysang: "Valgkandidaten" af Hans Bakgaard. Musik Aksel Hindbjerg. Fra sommerrethyen

Dialog: "A dejns awwskejnsgilld" af Anton Berntsen 

Skuespilleren Carl Nielsen beretter om sin barndom på Koldbygaard

Hans Bakgaard

Vagt ved havet (1965)

Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig flyvevåbnets redningshelikopter i aktion. Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm havn. Instruktøren Jørgen Vestergaard har valgt at optage om vinteren, hvor naturen udfolder sin mørke og barske side. 
22 min. Manuskript, klipning og instruktion: Jørgen Vestergaard. Kamera: Lennart Steen. Produceret for Statens Filmcentral.

Havnen 1970

Dette er først og fremmest en dokumentarisk fremstilling af de tekniske og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med bygningen af havnen i 1960´erne
20. min. Produktion: Ib Dam film A/S for Labroratoriet for Havnebygning med støtte fra Hanstholmkonsortiet. Instruktion: Flemming la Cour. Fotografer: Frank Paulsen, M. Schacke-Møller, Jeppe Jeppesen og Per Bressendorf.

 

Hanstholm - historien om en havn (2007)

Jørgen Vestergaards kommentar: - med denne film vender jeg tilbage til nogle motiver, der har optaget mig fra min tidligste start i filmbranchen. I 1959 var jeg flyttet fra Thy til København, men da jeg ville tegne et filmisk billede af det gamle fattige og forsømte Hansted, før det nye havnebyggeri forandrede alting, tog jeg afsted med nogle ruller s/h 16 mm film og en interesseret amatørfotograf. Det var stumfilm, lyden skulle komme senere, når jeg havde klippet de bedste optagelser sammen, men ingen ville støtte færdiggørelsen. Med "Vagt ved havet" (1965) og "Havnen" (1967) genoptog jeg min fascination af Hanstholm, og nu var der både økonomi og professionelt greb om tingene.
Hanstholm - historien om en havn blev produceret i anledning af Hanstholm Havns 40 års jubilæum. 
30. min. Manus og instruktion: Jørgen Vestergaard. Fotograd: Orla Nielsen. Lyd: Erik Olsen. Klip: Henrik Jørgensen. Produktion: JV Film og TV med støtte fra Thisted Kommune, Hanstholm Hvan og Hanstholm Havnefortum, Sparekassen Thy.

 

 

Se film om Hanstholm

Hanstholm - historien om en havn (2007)

Jørgen Vestergaards kommentar: - med denne film vender jeg tilbage til nogle motiver, der har optaget mig fra min tidligste start i filmbranchen. I 1959 var jeg flyttet fra Thy til København, men da jeg ville tegne et filmisk billede af det gamle fattige og forsømte Hansted, før det nye havnebyggeri forandrede alting, tog jeg afsted med nogle ruller s/h 16 mm film og en interesseret amatørfotograf. Det var stumfilm, lyden skulle komme senere, når jeg havde klippet de bedste optagelser sammen, men ingen ville støtte færdiggørelsen. Med "Vagt ved havet" (1965) og "Havnen" (1967) genoptog jeg min fascination af Hanstholm, og nu var der både økonomi og professionelt greb om tingene.
Hanstholm - historien om en havn blev produceret i anledning af Hanstholm Havns 40 års jubilæum. 
30. min. Manus og instruktion: Jørgen Vestergaard. Fotograd: Orla Nielsen. Lyd: Erik Olsen. Klip: Henrik Jørgensen. Produktion: JV Film og TV med støtte fra Thisted Kommune, Hanstholm Hvan og Hanstholm Havnefortum, Sparekassen Thy.

 

 

Havnen

(1967)(Klip fra filmen)

Et dokumentarisk øjebliksbillede af byen Hanstholm, hvor det besværlige havnebyggeri på optagelsestidspunktet har været mere eller mindre i gang i 50 år og nu omsider er på vej til sin delvise afslutning. Billedet af Hanstholm i 1967 er billedet af et gammelt, lukket samfund i opbrud og et nyt ufærdigt på vej. Det sættes i relief af tilbageblik på havnebyggeriets historie og på Hanstholms rolle under besættelsen som et stærkt led i tyskernes vestvold.11 min.1967
MANUSKRIPT, KLIPNING, INSTRUKTION: Jørgen Vestergaard. KAMERA: Lennart Steen. PRODUCERET for Statens Filmcentral”Med fast greb om det lokale hæver filmen sig op og får alment perspektiv. Drøm-virkelighed, tidernes skift, landets forvandling.”
Niels Jensen, Danmarks Radio, Ugens Film

Bestil film på www.knakken.dk

Havnen 1970

Dette er først og fremmest en dokumentarisk fremstilling af de tekniske og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med bygningen af havnen i 1960´erne
20. min. Produktion: Ib Dam film A/S for Labroratoriet for Havnebygning med støtte fra Hanstholmkonsortiet. Instruktion: Flemming la Cour. Fotografer: Frank Paulsen, M. Schacke-Møller, Jeppe Jeppesen og Per Bressendorf.

 

Vagt ved havet (1965)

Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig flyvevåbnets redningshelikopter i aktion. Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm havn. Instruktøren Jørgen Vestergaard har valgt at optage om vinteren, hvor naturen udfolder sin mørke og barske side. 
22 min. Manuskript, klipning og instruktion: Jørgen Vestergaard. Kamera: Lennart Steen. Produceret for Statens Filmcentral.

Sir William af Hanstholm

Af Flemming Skipper

 

Mange har lagt kræfter i opfyldelsen af drømmen om en havn i Hanstholm. Men det var Sir William, der bar de tungeste byrder. Verdens største kran. Mindre kunne ikke gøre det, da havnebyggerne ved Helshage skulle tage de afgørende livtag med havet. En 27 meter høj bredskuldret jætte, der selv vejede 900 tons og i de stærke arme kunne løfte 600 tons og vel at mærke holde denne vægt helt i ro og i strakt arm, indtil havbunden var klargjort og den enorme sænkekasse forsigtigt anbragt på sin blivende plads. Den kunne klare bølgekraft på op til 200 tons uden at lade sig anfægte af det. Prisen for en sådan kæmpe var fem millioner kroner. Det er 57 millioner i nutidskroner.
Historien om verdens største kran fortælles i det andet bind om Hanstholms historie, der udkommer 4. november. ’Drømmen om en havn’ var titlen på det første bind fra 2013. Det sluttede omkring 1960 med havnelovens vedtagelse og begyndelsen på havnebyggeriet.
I den nye bog er det ’Drøm og virkelighed’, som forfatterne Knud Holch Andersen, Mie Buus og Flemming Skipper beretter om på mere end 400 sider og med 300 illustrationer. Det er Hanstholm skrevet ind i den store historie om vækst og krise i et Danmark i forandring. Hanstholmen rummer det 20. århundredes udviklingshistorie med voldsomme forandringer over blot tre generationer.
Jætten, verdens største kran, var af skotsk afstamning, bygget af et firma i Glasgow, Sir William Arrol & Co. Limited i samråd med det konsortium af ingeniørvirksomheder, der havde ansvaret for havnebyggeriet. Den kom derfor naturligt nok til at gå under navnet Sir William. En kran af disse dimensioner lader sig ikke uden videre transportere over længere afstande. Sir William ankom til Aalborg Havn i enkeltdele på op til de 25 tons, der var maksimum for havnekranens løfteevne. Delene blev så fragtet til byggepladsen ved Helshage på lastbiler. Skotske teknikere mødte op i Hanstholm i vinteren 1964 for at færdigmontere kranen og prøvekøre hele anlægget.
Så var Sir William klar til at trække i arbejdstøjet, men kranen kom til at døje med et par uheld, der betød, at det først var i april 1965, den for alvor viste, hvad den duede til. Men derefter arbejdede Sir William støt og roligt, når det var ’kassevejr’ og byggede efterhånden hele den østre ydermole op. Da kranen var færdig med det, blev den ved en meget kompliceret manøvre i sommeren1968 flyttet ind over havneområdet, der nu for længst var taget i brug, og over til den vestre ydermole, som den derefter gik i gang med. Med udgangen af 1970 kunne Sir William melde ’færdigt arbejde’.
’Drøm og virkelighed’ er en generationshistorie med de mange unge familier, der etablerer sig i Hanstholm i løbet af 1960erne og de udfordringer, de møder gennem de følgende årtier. Med bl. a. en dramatisk udvikling af havfiskeriet, færgefart og kommunesammenlægning fulgt op til dag med de ambitiøse planer for en udvidelse af havnen. En fremtidsdrøm fra mellemkrigstiden forstærket af 1960ernes optimisme lever fortsat i den aktuelle udbygningsplan.
I de sidste fem år har Lokalhistorisk Arkiv foretaget en omfattende indsamling af kilder og gennemført forskning og formidling omkring Hanstholms historie gennem de sidste 100 år. Museum Thy, Museumscenter Hanstholm og mange mennesker med tilknytning til Hanstholm har deltaget i arbejdet. Levende kilder har spillet en afgørende rolle, og der er gennemført 30 interviews, der er afgivet skriftlige beretninger, og mange har hjulpet med personoplysninger og indsigt i de forskellige områder. Hanstholm Havn har været et af danmarkshistoriens største egnsudviklingsprojekter med afgørende betydning for Thy og sammen med tvillingehavnen i Hirtshals for hele Nordjylland.

Thy atter frit

Biografejer Georg Pors´12 min. lange film om befrielsesdagene i Thisted.

 

Tømmerby – Lild  1900-1970

Fortalt af Kresten Møller

 

KrestenMllerKr. Møller f. 1896, d. 1988.
Boede på fødegården Mølkjærgaard, Søndergade 74, Frøstrup. Han overtog gården efter sine forældre i 1923, og solgte den til sin søn i 1953.
Medlem af Tømmerby-Lild sogneråd i 11 år, heraf de 8 som kasserer. Sognefoged i 24 år fra 1940, virkede som lokalmedarbejder for Sparekassen Thy her i Frøstrup.

Som pensionist var han meddeler til Nationalmuseet, da de i hans erindringer fandt oplysninger, som de ikke havde andre steder.

 

Klik her for at læse erindringerne om Tømmerby-Lild

 

 

Lokalhistoriske bøger - digitaliseret

Klik på billederne for at downloade pdf-filer

hedevigsdagbog RumiThy-1

 

Torvene Koebstad1

Thylejren del1 THISTED KBSTAD 2 copy Del2 THISTED KBSTAD 2 copy

forsidefjernvarme detrenevandforside  500quizforside  hvornaarvardetforside

Thisted Havn 1 Besttelsesestiden i Vorupr 1

 

 

 

 

 

 

 

Om Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune


SLA - Sammenslutningen af Lokalhistoriske arkiver bragte i maj 2016 et portræt af arkivet i bladet Omslaget. Læs artiklen her!

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetager efter sammenlægningen af tre gamle Thy-kommuner den samlede lokalhistoriske indsats i den nye storkommune. De lokalhistoriske samlinger i Thisted, Sydthy og Hanstholm er nu således samlet i en organisation, der er delt i to afdelinger i Thisted og Hurup. De to afdelinger under Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune har til opgave at pleje det lokalhistoriske arbejde i hver deres geografiske område. Thisted afdelingen med base i J.P. Jacobsens Hus har til opgave at dække den nordlige del af kommunen, medens Hurup afdelingen har til opgave at dække den sydlige del af kommunen.

Dkningsomrde LokalhistoriFra 2007 har Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetaget en funktion som et særligt paragraf 7 arkiv, hvilket betyder, at de kommunale arkivalier ikke længere afleveres til det statslige arkivvæsen, men til Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.
Hvorledes arkivet systematisk registrerer arkivalierne fremgår af denne oversigt!
Hurup afdelingen fokuserer på sognene markeret med blåt. Thisted afdelingen fokuserer på sognene markeret med hvidt.
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, Thisted afd. bor i J.P. Jacobsens fødehjem på J.P. Jacobsens Plads nr. 8.

Foreningsarkiver

En lang række foreninger har afleveret deres gamle forhandlingsprotokoller, kassebøger, medlemslister, scrapbøger m.m. til arkivet, der opbevarer arkiverne for eftertiden. Medlemmerne kan til enhver tid komme og studere foreningens historie - og samtidig kan andre også have glæde af de oplysninger, der ligger gemt i foreningsarkivet.
Netop foreningerne har haft afgørende betydning for egnens udvikling. I deres arkiver finder vi oplysninger om tidligere tiders græsrodsbevægelser i referaterne fra f.eks. andelsmejeriets, sygekassens og partiforeningens generalforsamling. Foreningsarkivet afspejler ofte mere end noget andet tidens strømninger og holdningsændringer, der er vigtige at kortlægge for at kunne forstå samfundsudviklingen.
Gennem kampagner er der gjort en særlig indsats for at indsamle lokale arkiver og en lang række foreninger har benyttet sig af tilbuddet.

Virksomhedsarkiver

Også i virksomhedsarkiverne er der vigtigt stof at hente om den lokale historie. Det gælder, hvad enten virksomheden er en fabrik, en købmandsforretning eller en håndværksmester.

Arkiver fra private

Om hvert eneste menneske kan der »opstå« et arkiv af personlige papirer: dåbsattest, soldaterpapirer, ansættelsespapirer, breve, scrapbøger, erindringer og lignende, der er med til at tegne et billede af det enkelte menneske – og dermed det omgivende samfund. Lokalhistorisk Arkiv har gennem årene modtaget værdifulde private arkiver og er til stadighed interesseret i afleveringer fra private.

Lokale bøger og aviser

Biblioteket har gennem årene samlet bøger og andet trykt materiale, der vedrører egnen i fortid og nutid, så brugerne kan være sikre på at finde al relevant materiale fra egnen. Denne samling kan benyttes på Lokalhistorisk Arkiv.
På Lokalhistorisk Arkiv fortages en daglig registrering af lokalstoffet i Thisted Dagblad. Registreringen omfatter både personer og emner.
Men også de ældre aviser er helt eller delvist registeret efter emner og personer.

Gammel billede af J.P. Jacobsens HusFotografier og film

I de sidste hundrede år har fotografiet hjulpet os til en sikker fornemmelse af forandringer i vore omgivelser. Og siden 20'erne har filmen været et supplement til det faste billede.

Lokalhistorisk Arkiv råder over en omfattende samling af fotografier og film. Fotosamlingen vokser støt, dels gennem gaver fra privatpersoner og foreninger - og arkivets egne affotograferinger af de fotografier, som vi låner.
Billedsamlingen dækker hele kommunen og er registreret på en sådan måde, at det via et index er muligt at søge både på emner og personer.
Samlingen af film er digitaliseret.

Det kommunale arkiv

Thisted Kommunes arkiv og de gamle sognekommuners arkiver er for de ældste deles vedkommende afleveret til Landsarkivet i Viborg.

Af hensyn til privatlivets fred er alle offentlige arkiver ikke tilgængelige før 50 år efter deres oprindelsestidspunkt. For særligt følsomme oplysninger gælder det, at arkivalierne skal være 80 år gamle, før de er tilgængelige for udenforstående.
Men en del arkivalier, f.eks. vedrørende ejendomme, planforhold og lignende er tilgængelige for offentligheden i det omfang, de har været det på tilblivelsestidspunktet.
Selv om hovedparten af de kommunale arkivalier er afleveret til Landsarkivet i Viborg, er der siden 1985 sket en sanering af Thisted Kommunes fjernarkiv, således at de ældste - og i administrativ henseende »døde« arkivalier - er opbevaret og registreret på Lokalhistorisk Arkiv, der også har udarbejdet registrant over de kommunale arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Og siden 2007 har arkivet fungeret som §7 arkiv for Thisted Kommune. Dvs. nu afleverer de kommunale forvaltninger ikke længere deres arkivalier til Statens arkiver, men til os.

Registrering

Alt materiale, der indleveres til opbevaring på Lokalhistorisk Arkiv, bliver registreret via edb, og der udarbejdes fortegnelser over indholdet i de enkelte arkiver, så de besøgende har mulighed for at finde frem til det ønskede arkivmateriale. Hvad der findes fremgår af den elektroniske registrant, der findes her på webstedet.

Læsepladser

Lokalhistorisk Arkiv har sin egne læsesale i Hurup og Thisted. Her kan alle komme, hvad enten de har et bestemt emne, de vil undersøge, eller de blot ønsker at orientere sig i arkivets samlinger. Arkivets personale vejleder de besøgende i brugen af arkivets materialer.

Da store dele af arkivet opbevares på et fjernmagasin, må man være forberedt på, at det kan tage lidt tid, inden det ønskede materiale kan benyttes.

Fra lsesalen i ThistedKopier af arkivalier af de statslige arkiver

Det kan være vanskeligt at sige, hvor langt tilbage i tiden arkivalierne på arkivet rækker, men de ældste bevarede kilder til egnens historie vil typisk kunne findes i Rigsarkivet i København og Landsarkivet i Viborg.

l landsarkiverne skal alle lokale stats- og amtslige forvaltninger - aflevere deres arkivalier - det gælder f. eks. sognepræster, dommere, politimestre, distriktstoldkamre m.v.
I Rigsarkivet opbevares alle lokale arkiver før 1559 samt centraladministrationens arkiver, heriblandt de reviderede regnskaber for lokale embedsmænd.
For at kunne hjælpe de besøgende, der ønsker viden om egnens ældre historie, samt slægtshistorikere, hvis familie har tilknytning til Thy, har arkivet købt kopier af de mest benyttede arkivalier, bl.a. folketællinger, kirkebøger, brandtaksationer, tingbøger o.s.v. Kopier erhverves dels i form af fotokopier, dels som mikrofilm til læsning i mikrofilmapparater.

Forskning og formidling

Det er et af Arkivets mål selv at bidrage til skabelsen af ny viden om byens og egnens historie ved at foretage undersøgelser af dens udvikling. Denne forskning er også helt nødvendig for at give arkivets medarbejdere den indsigt, der er nødvendig for at kunne yde de besøgende kvalificeret vejledning i brugen af samlingerne. Resultaterne af denne forskning bliver så vidt muligt publiceret som artikler, bøger og foredrag.

 

Registrering af arkivalier - forvaltninger

shapeimage 8Inden arkivalierne kan afleveres til §7-arkivet, er det nødvendigt, at de bliver registreret. Denne opgave påhviler den afleverende myndighed.

Det er dansk arkivpraksis, at alle arkivalier ordnes og registreres efter det såkaldte ’proveniensprincip’. Det vil sige, at arkivalierne skal registreres efter det system, som den afleverende myndighed har bygget arkivet op efter. Eksempler på typiske systemer er Kl-journalsystem, vejnavne, matrikelnummer, cpr-nummer eller datoorden.

Når man skal registrere arkiverne, sker det via arkivets hjemmeside.

Her inddateres en registratur for hver arkivserie i registraturformularen. Det vil sige, har man en arkivserie med KL-sager og en arkivserie bestående af personsager, skal man udfylde et registraturblad for både KL-sagerne og personsagerne.

For at logge på er det nødvendigt med et brugernavn og et password.

Send en e-mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  til arkivet og få tilsendt brugrnavn og adgangskode.

Klik her for at få adgang til databasen med inddateringsformularen

Registrering af arkivalier - institutioner

Alle kommunale institutioner og/eller organisationer, der modtager væsentlige økonomiske midler fra Thisted Kommune skal registrere deres arkiver i databasen herunder.

Adgangen til databasen kræver brugernavn og adgangskode.

Send en e-mail til arkivet - adressen er arkiv@thisted.dk og få tilsendt brugernavn og adgangskode.

Få adgang til databasen ved at klikke her!

Søge og registrere

Arkivjura

shapeimage 2 3Herunder finder du henvisninger til den væsentlige del af den jura, der knytter sig administration af arkiver

GENERELT

E-ARKIVALIER

  • Bevaring og kassation af kommunale IT-systemer Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i kommunerne nr. 995 af 3. august 2010. Bestemmelserne gælder for arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af kommunerne efter 1. januar 2007, samt for arkivalier fra kommunale fællesskaber og samarbejder.

PAPIRARKIVALER

Bestilling af arkivalier til administrativ brug

shapeimag§7 arkivets opgave er at sikre de kommunale arkiver til brug for blandt andet den kommunale administration.

Opstår der et behov for at låne arkivalier fra §7 arkivet sker det ved at benytte en særlig formular, som kan hentes ved at klikke her


Men inden da kan man foretage en søgning i arkivets elektroniske databaser for at finde oplysninger om de ønskede arkivalier. For at kunne udfylde låneformularen er det nødvendigt at vide, hvem arkivskaberen er, hvilket nummer arkivet har - og hvilke(n) pakke(r) man skal bruge.
Herefter klikker man på “bestil materiale” og udfylder formularen med de relevante oplysninger.

Arkivet vil tilstræbe at levere de ønskede data i løbet af 1-2 arbejdsdag(e).

Den normale udlånsperiode for arkivalier er tre uger. Arkivalierne skal afhentes og afleveres på en af arkivets afdelinger i Thisted eller Hurup - eller på maskinstuen på Thisted Rådhus.

Thisted Kommunes §7 arkiv

Thisted Kommunes §7 arkiv

LATK1aMed Thisted Kommunes vedtagelse af arkivinstruks den 19. april 2007 skete der en ændring af kommunens praksis omkring forvaltning af arkivalier. Den væsentligste ændring var oprettelsen af et såkaldt paragraf 7-arkiv – navngivet efter arkivlovens paragraf 7.

Det indebærer, at kommunen afleverer sine ældre arkivalier til sit eget paragraf 7 arkiv, der i forhold til forvaltningen af arkivalierne har samme status, som det statslige arkivvæsen ville have haft, hvis arkivalierne var blevet afleveret dertil. Det er Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, der varetager de funktioner, der er knyttet til paragraf 7 arkivet.

LATK fungerer både som rådgiver i sager vedrørende kommunale arkiver og som formidlende arkiv i relation til de kommunale arkivfonds, der allerede er afleveret - og bliver afleveret i fremtiden.

I denne afdeling af Lokalhistorisk Arkiv hjemmeside er der adgang til de værktøjer, den arkivansvarlige har brug for i dagligdagen i form af vejledninger og lovstof mm.

Radio Thy

Nu og Da

Stationen sendte lokalradio fra 1986 til 2002. Een af de populære udsendelser stod lokalhistorikeren og radiomanden Svend Sørensen for.
Under temaet "Her og Nu" kom udsendelserne vidt omkring i Thy - både geografisk og tidsmæssigt.
Ved et enkelt klik kan man genopleve Radio Thy omkring 1986-1995.

I-Radio-Thy-tegning

1988 arkæologisk set

Arkæologerne Jens-Henrik Bech og Jytte Nielsen orienterer om museets fund i 1988, bl.a. lerkar og flintøkser i Vildsund samt fund fra stenalderen i Gærup.

7 år i Amerika

91-årige Ingemann Ibsen, tidligere Skinnerup, fortæller om sin opvækst i Thy og de første manddomsår i USA

Arbejderbevægelsens historie i Thy

Svend Sørensen genfortæller arbejderbevægelsens historie i Thy ud fra et materiale indsamlet af en lokal arbejdsgruppe, der bl.a. har haft arkivar Orla Poulsen som drivkraft.

Barn i Ydby under Besættelsen

Rigmor Pedersen, Thisted, beretter om sin opvækst i Ydby under Besættelsen.

Blomsterstøvet fortæller om Thys fortid

Svend Thorkild Andersen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, redegør for, hvordan jordprøver kan fortælle om oldtidens plantevækst. Der omtales en gravhøj ved Egshvile i Vester Vandet og en mose ved Bedsted.

Da kårene var små

Inger Amby, Thisted (f. 1918) husker tilbage på barndomstiden i Sydthy mellem Heltborg og Visby.

Da skårene blev klinket

Kr. Skammelsen, Skyum, forklarer, hvordan man klinkede i gamle dage.

Den gamle herregaard

Etnolog Hanne Mathiesen, Thisted Museum, fortæller om tilblivelsen og indholdet af bogen Den gamle Herregård, der udkom i 1988.

Der bor en bager ..

Bagermester Carl Christensen fortæller om tiden som bager i Nørregade i Thisted.

Digteren Thøger Larsen

Hemming Klokker, Lemvig Museum, tegner et portræt af digteren Thøger Larsen og hans interesse for astronomi, som har inspireret til anlæggelse af en planetsti.

El i 75 år

I anledning af Thy Højspændingsværks 75 års jubilæum fortæller Uffe Larsen, Holger Pedersen, Tage Rokkjær og Børge Simonsen om værkets historie.

En familietragedie for 100 år siden i Kaase

Et besøg i Korsø sammen med Jan Krogh og Erik Holm, der er medforfattere til bogen ”Sådan lå landet” (1982). Bogen tager udgangspunkt i dramatiske begivenheder på en gård i netop Korsø.

En graver og hans kirke

Graver Chr. Daugaard tages os med på en rundtur i Hillerslev kirke.

Fiskerkone i Lild Strand

90-årige Kathrine Mouritsen fortæller om sit liv.

Flystyrt i Fårtoft

Jens Godiksen og Frank Weber orienterer om nedstyrtning af en engelsk flyvemaskine i oktober 1941.

Flystyrt ved Sønderhaa

Medvirkende: P. C. Olesen, Adolf Nielsen og Chr. Pedersen.

Fortidsminder ved Hannæs

Udsendelsen besøger voldstedet Helledis, hvor etnolog Hanne Mathisen, Thisted Museum, forklarer om stedets historie. Også vikingegravpladsen i Højstrup besøges.

Fra Hillerslev skoles indvielse

Hillerslev skoles indvielse i 1960. Redigeret udsendelse efter båndoptagelser foretaget af Bertel Bach. Medvirkende: Amtmand Egedorf, sognerådsformand Jens Sunesen, sognepræst Viggo Berg, skoleleder Viggo Thorup, Chr. Overgaard, Johannes Hinding og Carl Krabbe.

Fra stavnsbånd til egnsmuseum

Poul Møller, Floulev, fortæller om indsamling af genstande til markering af 200-året for stavnsbåndets ophævelse.

Gamle skoler i Thisted

Skoleinspektør Bjarne Søndberg tager lytterne med på en tur rundt i Thisted.

Gamle viser

Som 95-årig spillede og sang Martinus Thomsen for Dansk Folkemindesamling. Udsendelsen giver smagsprøver fra denne optagelse, og datteren Grethe Kvist fortæller om hans liv.

Gettrup mejeri

Tidligere mejeribestyrer Mads Okslund fortæller til Jens Toft Simonsen om Helligsø-Gettrup mejeri.

Hans Hansen

Mindeudsendelse om lærer Hans Hansen, Hanstholm, som portrætteres af Bent Holmstrup. Desuden høres en original optagelse med Hans Hansen, der fortæller om kirkens forhold under Besættelsen. 


Hanstholm Fyr

Tidligere amtmand Florian Martensen-Larsen tager os med op i Hanstholm Fyr.

Hekseforfølgelse

Svend Sørensen fortæller i en direkte udsendelse om hekseforfølgelser.

Hørdum Kirke

Sognepræst Anders Tange tager lytterne med på kirkegården og i kirken i Hørdum.

Jeg samler på oldsager

Radio Thy er sammen med arkæolog Jens-Henrik Bech på besøg hos Jens Mikkelsen, Bedsted.

Jens Glob og Hvidbjerg Kirke

Pastor Mundbjerg beretter om dramatiske begivenheder i Hvidbjerg Kirke på Thyholm.

Jens Karl Førby

Anne Jensen fortæller om sin far Jens Karl Førby fra Hamborg, kaldet Jens Kå’l. Udsendelsen indeholder uddrag med hans spillemandsmusik fra en båndoptagelse fra 1980.

Jernalder i Nørhaa

Arkæologerne Jens-Henrik Bech og Jens Nielsen fortæller om udgravningen af en jernalderboplads i Nørhå og om tidligere fund af nogle store lerkar.

Jernalderboplads ved Hejrhøj

Arkæolog Martin Mikkelsen tager os med på en udgravning tæt ved Thisted.

Johan Skjoldborgs hus

En beskrivelse af huset og dets indretning. Medvirkende: Frank Svendsen, Peter Jensen, Lars Klemme og Hanne Mathiesen fra Thisted Museum samt Kirsten Jørgensen, Øsløs.

Lindahlsminde Skole

(sendt 31/5 1987) Lærer Jørgen Krog og kustode Anne Rasmussen fortæller om skolemuseet, der lå i nærheden af Vestervig Kirke. Også samtale med to tidligere elever: Alfred Rasmussen og Stella Pedersen.

Martin Jensen

Ved mindestenen for forfatteren Martin Jensen i Sundby fortæller broderen Johannes Jensen om forfatterens liv.

Molermuseet

Vi besøger Molermuseet ved Skarrehage på Mors, hvor Bent Søe forklarer, hvad der gemmer sig i moleret.

Museumssamling i Vorupør

Vi er på besøg i Vorupør, hvor der ved et cafeteria er nyindrettet en samling af historiske ting med tilknytning til kystfiskeriet. Medvirkende: Kristian Munk Pedersen, Jens Kristensen og Niels Grønkjær.

Niels Agerholm

Tidligere sognerådsformand Niels Agerholm (f.1911) beretter om sin opvækst i Skinnerup.

Oldtidskirkegården i Ydby

En reportage fra oldtidshøjene på Ydby Hede, hvor arkæolog Jens-Henrik Bech beretter om stedets historie.

Oldtidsudstilling 1987

Arkæolog Jens-Henrik Bech orienterer om opbygningen af en ny oldtidsudstilling på Thisted Museum.

Om P.L. Hald

Helge Hald (f. 1908) fortæller om sin far, der i over 50 år var leder af museet i Thisted.

Samtale med Jens Holm

Samtale med den 85-årige Jens Holm, der stammede fra Sennels. Indledningsvis reciterer han J. Kirk.

Sjørring Kirke m. Henrik Bolt-Jørgensen

Vi aflægger kirken i Sjørring et besøg sammen med gymnasielektor Henrik Bolt-Jørgensen.

Sjørring Volde

Vi går rundt på voldene i Sjørring med arkæolog Jens-Henrik Bech som guide.

Skovsted-Montana

En udvandrersaga fortalt i gamle breve. Magda Madsen fortæller om Jeppe Larsen Jeppesen, der udvandrede i 1909. Oplæsning af breve: Lene Poulsen og Aksel Kristensen.

Smeden i Sennels

Sigfred Jensen fortæller om sit liv som smed i Sennels.

Strandfoged og redningsmand Anders Præstgaard, Hanstholm

Et portræt af Anders Præstgaard, der som toårig kom til Hansted i 1902.

Sæsonens historiske årbøger 1988

Et signalement af årbøgerne 1989 givet af Hanne Mathiesen, Jytte Nielsen, Poul Møller og Aksel Kirk.

Sæsonens historiske årbøger 1987

Eigil T. Andersen, Anna Overgård og Orla Poulsen orienterer om de historiske årbøger 1987.

Thisted Brandvæsen

Udsendelsen giver et historisk overblik over brandslukningens historie. Derefter en snak med Alfred Beck og Niels Outsen, Thisted Brandvæsen.

Thylands Ungdomsskole 40 år

Helene Hansen om oprettelsen af Thylands Ungdomsskole i Hundborg i 1947.

Tro i Thy

I forbindelse med udgivelse af bogen ”Tro i Thy” snakker Anne Villadsen Knud Holch Andersen og Uffe Larsen.

Træskomand i Sønderhaa

 En samtale med Peter Kroer om hans liv og arbejde.

Valg i 1890erne

I anledning af udgivelsen af bogen ”Valg i Thisted” orienterer Orla Poulsen og Jens Ole Petersen om bogens indhold.

Valgmenigheden i Vesløs

I valgmenighedskirken møder vi Peder Ottesen og ægteparret Agnethe og Gustav Kaspersen.

Vækkelse, fiskere og Kristendom

Programmet ”Nu og Da” besøger Jens Morbjerg Madsen i Stenbjerg.

Øsløs i gamle dage

Sofie og Niels Sunesen fortæller om deres liv i Øsløs.

Østerild Skole 25 år

Uddrag af skoleinspektør Bertel Bachs optagelser ved indvielsen af skolen i 1962. Medvirkende bl.a.: Jens Kirk, lærer Jensen, amtmand Martensen Larsen, Carl Thøgersen, Oscar Lynge, pastor Langkjer, arkitekt Jespersen, mejeribestyrer Christensen og Chr. Langballe.

 

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1959

Indholdsfortegnelse

Balle, Torsten: En frikirkelig bevægelse i Ty

Balle, Torsten: Mindeplader i Torsted kirke

Ditlevsen, Ditlev N.: Sommertjeneste paa Bondegaarden

Elle Jensen, F.: Mere om Else Kusk

Gjødesen, Signe: Museets erhvervelser

Nørgaard, Olaf: Slægten Nørgaard på Grim-Nørgaard

Riis-Olesen, H. A.: Den brutale præst i Helligsø-Gettrup

Riis-Olesen, H. A.: Kendte politikere fra gamle dage

Rolighed, Jens: Fra Klim sogn i sidste halvdel af forrige årh.

Støvring-Nielsen, H.: Amtsforvalter Jens Hansen

Toft, E.: Et Minde om Prins Buris

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2001

Indholdsfortegnelse

 

Blak, Per: Tanker og minder om et luftfoto.

Christensen, Stinne: Et lærerhjem i Hillerslev omkring 1900.

Fastrup, Mette: Museumsliv i kvindehænder.

Gregersen, Knud: Jordemødre i Thy.

Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred.

Holmehave, Ane Marie: Lokalhistorisk litteratur om Thy og Vester Hanherred 2000-2001.

Høyrup, Birgit: Husmandsbrugenes kvinder.

Jensen, Dagmar Mørk: Familie med stærke viljer.

Jensen, Poul Sasser: Den forsvundne døbefont fra Vestervig kirke.

Jørgensen, Laumann: Hulsten i kirkegårdsdiger.

Kontaktpersoner - rødderne.

Michaelsen, Peter: Daldøs - et gådefuldt gammelt brætspil.

Mikkelsen, Aage: Vikingegravpladsen og apotekeren.

Pedersen, Arne Ringgaard: Fra dyrskueplads til stadion.

Skipper, Flemming: Hr. Lærer O. Frederiksen.

Skipper, Flemming: Kvinder med forbindelser.

Skipper, Flemming: Kvinderne og chefen.

Steenberg, Odd: Demontering af de tyske forsvarsanlæg i Thy 1945.

Søgaard, Knud m.fl.: Mølller med konrmaling.

Weber, Frank : Formandens beretning 2000-2001.

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2004

Indholdsfortegnelse

Jytte Nielsen og Michael Vandet: Hammans >>Malerskab<
Ove Kjær: En barndom i Thy
H. P. Myrup: Min barndom i Thisted Landsogn 
Helge Hjortdal: Minder fra barndomsår i Thisted 
Maren Andersen: Torsted Skole 1940-1962
Ghita Nørby: Små erindringsglimt om min far, Einar Nørby 
Flemming Skipper: Fire linjer og et >>leve << i Thisted 
Jens Fogh-Andersen: Kystfiskeri på lånt tid 
Flemming Skipper: Scrapbogen som historisk fortælling
Jørgen Vestergaard: Vindmøllernes pionerer 
Jens Fogh-Andersen: Illusionsnummer i klitterne 
Erik Michael Andersen: Allieret flystyrt ved Ålvandet 
Knud Holch Andersen og Orla Poulsen: Historie med jordforbindelse ..

Flemming Skipper: Chr. P. Fogtmann (1918-2003) 
Henrik Jespersen:Lokalhistorisk litteratur 2003-2004
Formandsberetning 2003-2004


Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2005

Indholdsfortegnelse

 

Svend Sørensen: Det begyndte i en skrivebordsskuffe
Asger Thomsen: Jens Andreas Foged
Mette Roesgaard Hansen og Anne-Louise Haack Olsen: Fortællingen om Landlyst og Drengshøj
Michael Vandet: Levn fra Kjølbygaard
Oskar Kaaløy: Skibsfarten mellem Kåløy i Norge og Thy
Orla Poulsen: Lokalhistorikeren Knud Mortensen
Kaj Sekkelund: Om grænser, hegn og skel i det gamle Thy.
Herdis Fisker: En retsag i 1811
Bent Anker-Møller: Maries rejse fra Klim til Sønderjylland i 1920 
Jens Andersen: Hanstholm 5. april 1942 - nedskydning af >>Hudson<< 0/407
Mie Buus: Klit og hede i Thy
Aksel Kristensen: Nogle halvgrimme flintflækker
Jørgen Nielsen: Barndomsminder fra Thisted
Ove Kjær: En barndom i Thy (fortsat) 
Svend Sørensen: Der stander et ur 
Anne Frandsen: Lokalhistorisk litteratur 2004-2005 - et udvalg.
Kristian Visby: Formandsberetning 2004-2005 
Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred

Et lille møde med tre skolebørn
fra Koldby og Snedsted Skole

-Nikolaj, Emil og Lukas

 

Hannæs. Folk og egn

Af Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jakobsen

Udgivet 1995 af Lokalhistorisk forening for Sydhannæs &
Lokalhistorisk forening for Frøstrup & omegn. Omslagsfoto: Bendt Jørgensen. Luftfotos: Aage Bjerregård Pedersen, Wadmanns forlag, Thisted. Grafisk tilrettelægning: Henrik Bygholm. Titelblad og tegninger hvor ikke andet er angivet: Jens Frimer Andersen.

 

 

 

 

Vesløsgård - en herregård på Hannæs

Ejere, fæstere og udstykning

 Af Ingvard Jakobsen

 Udgivet af Lokalhistorisk Forening for Sydhannæs og Lokalhistorisk Forening for Frøstrup og Omegn i 2002 i samarbejde med Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred. Bogen er udgivet med støtte fra Egnsbank Han Herreds Fond m.m.

 

 

Leksikalsk: Lennon - Ono - Beatles


Lennon, John
,
1940-1980, britisk sanger, musiker og komponist. Var med til at danne The Beatles og skrev s.m. Paul McCartney en stor del af gruppens materiale. Samarbejdede fra 1968 med hustruen Yoko Ono om avantgardemusik. Solodebuterede 1970 med John Lennon/Plastic Ono Band og skrev siden bl. a. sangen "Imagine" (1971). Medvirkede i flere film, udgav bøger. Myrdet af en sindsforvirret fan uden for sit hjem i New York.


Ono, Yoko,
f. 1933, japansk-amerikansk koncept- og performancekunstner; g.m. John Lennon 1969. Med baggrund inden for musik, poesi og filosofi indtog Yoko Ono fra begyndelsen af 1960´erne en central rolle i New Yorks avantgardistiske kunstmiljø. Siden har hun været tilknyttet den internationale Fluxus-bevægelse og bl. a. arbejdet med intermedia, hvor hun lader Vestens kunst- og værkbegreb mødes med Østens zenfilosofi.


Beatles, The
. 1960´ernes betydeligste engelske popgruppe. The Beatles blev dannet i slutningen af 1950´erne af John Lennon guitar, sang, Paul McCartney bas, keyboard, guitar, sang, George Harrison guitar, sang og fra 1962 Ringo Starr trommer og sang. The Beatles´ betydning for udviklingen af den moderne pop- og rockmusik kan næppe overvurderes. Med stor virtuositet og opfindsomhed blandede The Beatles elementer fra klassisk musik, moderne musik, vestlig og indisk folkemusik med rockmusik og populærmusik i bred forstand.

 

Kilde: Gyldendals dvd-leksikon.